På bare en enkelt dag, 9. september, stillede Venstres nyvalgte politiske ordfører, Sophie Løhde, 46 spørgsmål til forskellige ministre.

Mandag Morgens optælling viser, at de tre Venstre-politikere Sophie Løhde, Louise Schack Elholm og Erling Bonnesen tilsammen har stillet 55 – eller omkring hvert femte – af de i alt 263 såkaldte § 20-spørgsmål, der er stillet i Folketinget, siden regeringen tiltrådte 27. juni.

Dertil kommer yderligere 161 spørgsmål, som de tre politikere tilsammen har stillet til ministre via diverse folketingsudvalg, hvilket sender det samlede antal op på 216 spørgsmål.

En stor del af de tre politikeres spørgsmål handler om ministrenes holdning til de forslag, Socialdemokratiet gik til valg på. Af de 46 spørgsmål, Sophie Løhde stillede 9. september, tog de 16 spørgsmål alle udgangspunkt i Socialdemokratiets politiske udspil før valget.

”Venstre-politikerne vil gerne vide, om der er nogle ’valgløfter’, der ikke er blevet indfriet. Derfor er de nogle gange helt nede i detaljerne i de forslag, Socialdemokratiet stillede før valget. Hvis de kan påpege, at Mette Frederiksen og hendes regering ikke gennemfører deres valgløfter, kan de tegne et meget stærkt, negativt billede af Socialdemokratiet, ” siger Christoffer Green-Pedersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i, hvordan politikerne forsøger at sætte dagsordener for den politiske debat. 

Sophie Løhde topper spørgelysten

Med i alt 118 spørgsmål, fordelt på 14 § 20-spørgsmål og 104 udvalgsspørgsmål, er Venstres nye politiske ordfører, tidligere innovationsminister Sophie Løhde, partiets spørgejørgen nummer ét .

I begyndelsen af september ville Sophie Løhde for eksempel gerne høre, om sundhedsminister Magnus Heunicke ville ”gennemføre Socialdemokratiets løfte om ’en seks måneders tjenestepligt i almen praksis for alle nyuddannede læger’, eller mener ministeren, at det ville være et klogt løftebrud at begå for i stedet at finde andre løsninger, som der kunne være bredt flertal for såvel i Folketinget som på tværs af interessenterne i sundhedsvæsenet?"

Hvorfor stillede du netop det spørgsmål?

”De seks måneders tjenestepligt var et helt centralt element i Socialdemokratiets sundhedsudspil før valget. Det blev allerede dengang kritiseret fra alle sider. Nu er vi i Venstre, og jeg tror også, lægerne og patienterne er spændte på, om den idé er droppet. Og i så fald, hvorfor?” skriver Sophie Løhde i et mailsvar.

Socialdemokratiets forslag på sundhedsområdet blev ved præsentationen omtalt som netop forslag. I spørgsmålene omtaler du dem som løfter. Hvorfor denne forskel?

”Jeg tror nu nok, at danskerne opfattede for eksempel Socialdemokratiets forslag om at ansætte 1.000 nye sygeplejersker som et løfte fra Mette Frederiksen,” skriver Sophie Løhde.

Kampen om Socialdemokratiets troværdighed

Sophie Løhdes store spørgelyst er nærmest et deja-vu fra 2011, hvor hun på én enkelt dag stillede 17 § 20-spørgsmål til daværende SF-sundhedsminister Astrid Krag – der nu repræsenterer Socialdemokratiet – for at høre, hvordan ministeren havde tænkt sig at tackle de mange valgløfter.

Christoffer Green-Pedersen peger på, at politik ikke bare handler om indhold og politiske forslag, men også er en kamp om troværdighed.

”Hvis det lykkes Venstre at fremstille regeringen som utroværdig, vil det være meget attraktivt for dem. Det vil bygge på mange vælgeres manglende tro på politikerne,” siger han.

Og hvis Venstre-politikerne kan fange en minister i et løftebrud, vil det være nemmere at trække linjer mellem den nuværende Socialdemokratiske regering og Thorning-regeringen fra 2011 til 2015, som konstant blev mødt af beskyldninger om løftebrud.

Helt som nu greb Venstre tilbage til de forslag, Socialdemokratiet stillede før valget, og holdt i sine spørgsmål i Folketinget ministrene op på de disse forslag.