Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

MM Special: Mette Frederiksen maler Danmark rødt

Efter en valgkamp, hvor hverken Socialdemokratiet eller Venstre havde råd til alle deres løfter om bedre hjemmehjælp, sygehuse og børnehaver, har statsminister Mette Frederiksen (S) pludselig fået massiv økonomisk medvind.

Nye tal fra Finansministeriet viser et meget stort ekstra råderum i økonomien sammenlignet med situationen under valgkampen.

Frem mod 2025 vil der være hele 12 ekstra milliarder kroner i frit økonomisk råderum. Vel at mærke, efter at regningen til flere børn og ældre og andre demografisk betingede udgifter er betalt. Det viser beregninger, Cepos har foretaget for Mandag Morgen på baggrund af de nye tal fra Finansministeriet. Se figur 1.

”De ekstra penge i råderummet giver Mette Frederiksen og hendes regering den skønneste medvind, jeg kan mindes, nogen regering har haft,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos og uddyber:

”I valgkampen talte alle om et ekstra råderum på 1 milliard kroner, ud over, hvad der skal til, for at velfærden kan følge det stigende antal ældre og børns behov. Nu er der 12 milliarder kroner ekstra, så Mette Frederiksen har penge til at lade det offentlige forbrug stige mærkbart eller bruge nogle af pengene på at betale klimaregningen.”

Flere penge til velfærdsløfter

De ekstra penge betyder, at Mette Frederiksen og hendes regering ikke bare kan lade udgifterne til velfærden følge det stigende antal ældre og børn, som hun lovede i valgkampen. Der er også penge til at udvikle velfærden.

Også den tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, peger på et stort ekstra finanspolitisk råderum i de nye fremskrivninger af økonomien.

”Der er bare entydigt flere penge til rådighed, end man hidtil har troet. Finansministeriet ser meget mere optimistisk på den offentlige del af økonomien i perioden frem til 2025,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han gør dog opmærksom på, at nok er der råd til mere, men der er stadig ikke penge til at udbygge velfærden i takt med den almindelige velstandsudvikling, så patienter på sygehusene for eksempel hele tiden behandles med nyeste teknologi, selv når det gør behandlingen dyrere.

”Træerne vokser ikke ind i himlen. Der er råd til mere velfærd, men der mangler stadig nogle milliarder kroner, før der fuldt ud er råd til, at velfærden følger velstandsstigningen i samfundet,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Se tekstboks.

Derfor har råderummet ændret sig

Siden Finansministeriet fremlagde sine vurderinger af udviklingen frem til 2025 i Konvergensprogrammet fra april måned, er det økonomiske råderum steget. Det skyldes især:

1. Færre børn og ældre
Finansministeriets beregninger af råderummet bygger på befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik, som hele tiden justerer sine prognoser på baggrund af de seneste data. Befolkningsfremskrivningen fra 2019 viser, at der bliver flere, der betaler skat, og færre, der har brug for offentlige ydelser og service, frem mod 2025. Her har prognoserne ændret sig fra april til august.

  • færre danskere fødte børn
  • flere ældre døde (skyldes blandt andet hedebølger og influenzaepidemi)
  • flere borgere i den erhvervsaktive alder er indvandret fra vestlige lande.

2. Faldende renteudgifter
Faldende renter betyder, at:

  • staten og kommunerne skal betale mindre i renter af deres egen gæld
  • borgernes renteudgifter falder, og at de derfor trækker mindre fra i skat.

Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik

Flere borgere betaler skat

Finansministeriets nye tal blev fremlagt i forbindelse med finansminister Nicolai Wammens (S) såkaldte kasseeftersyn. I den følgende diskussion af kasseeftersynet og det opdaterede 2025-forløb overså medierne Finansministeriets endda meget store opskrivning af råderummet.

Finansminister Nicolai Wammen selv lagde i sin præsentation vægt på de ubetalte regninger, den forrige regering har efterladt sig.

”Der var utrolig meget opmærksomhed på det uanmeldte kasseeftersyn. Men det var en vildledende dagsorden. Den rigtige dagsorden er, at man ser meget mere optimistisk på økonomien nu end i foråret,” siger Whitta-Jacobsen.

Nu kunne nogle måske hævde, at Finansministeriets tal følger den siddende regerings ønsker. Men det mener den tidligere overvismand ikke er tilfældet.

”Vi må rose Finansministeriet for at lægge tallene frem, sådan som de er. Det er det eneste rimelige,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det er derfor værd at dvæle ved forklaringen på den store forskel mellem Finansministeriets beregninger fremlagt i april i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram og det nye opdaterede 2025-forløb, der er udarbejdet i august, altså kun 4 måneder senere.

Årsagen til den store forskel

Den store forskel skyldes først og fremmest, at Danmark Statistik har ændret sin befolkningsfremskrivning. Sammenlignet med den seneste befolkningsfremskrivning fra 2018, lyder vurderingen nu, at antallet af børn og ældre stiger mindre, mens antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder mellem 18 og 65 år omvendt stiger mere.

For Finansministeriet betyder det, at færre modtager offentlige ydelser og service og flere betaler skat.

Derfor stiger statens skatteindtægter mere end forudsat i Danmarks Konvergensprogram fra april, og samtidig stiger velfærdsudgifterne til flere ældre og flere børn mindre.

Dernæst hjælper det også på økonomien, at renterne på den offentlige gæld er faldet.

”På grund af den nyeste befolkningsfremskrivning og den lavere rente opjusteres råderummet. Det giver de mange ekstra frie milliarder kroner i råderummet,” forklarer Mads Lundby Hansen. Se figur 2.

Det ekstra store økonomiske råderum betyder, at Mette Frederiksen ikke behøver pålægge danskerne ekstra skatter for 10 milliarder kroner, sådan som hun lagde op til i valgkampen. De penge er der allerede nu i det ekstra råderum, som Finansministeriet har regnet sig frem til.

”Det er ærgerligt, hvis regeringen alligevel vil hæve skatterne, for pengene er der allerede,” siger Mads Lundby Hansen.

 

 

,

Forrige artikel Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Næste artikel V-politikere borer i ministrenes løfter V-politikere borer i ministrenes løfter

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.