Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Mette Frederiksen maler Danmark rødt
De socialdemokratiske idéer står i kø til at blive gennemført, når Mette Frederiksen tirsdag holder sin åbningstale i Folketinget
  • Socialdemokraternes 340 politiske forslag er flere end både Løkkes i 2011 og Thornings i 2015.
  • Der er lagt op til et opgør med det blå Danmark, Venstre har skabt over de sidste knap 20 år.
  • Regeringen har mange flere milliarder til velfærd og klima end hidtil antaget.
  • De blå partier samler ammunition til løftebrudskrig.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne
Socialdemokratiets politiske supermarked
V-politikere borer i ministrenes løfter
Frederiksens røde kursskifter
Økonomisk medvind til Mette Frederiksen

Efter en valgkamp, hvor hverken Socialdemokratiet eller Venstre havde råd til alle deres løfter om bedre hjemmehjælp, sygehuse og børnehaver, har statsminister Mette Frederiksen (S) pludselig fået massiv økonomisk medvind.

Nye tal fra Finansministeriet viser et meget stort ekstra råderum i økonomien sammenlignet med situationen under valgkampen.

Frem mod 2025 vil der være hele 12 ekstra milliarder kroner i frit økonomisk råderum. Vel at mærke, efter at regningen til flere børn og ældre og andre demografisk betingede udgifter er betalt. Det viser beregninger, Cepos har foretaget for Mandag Morgen på baggrund af de nye tal fra Finansministeriet. Se figur 1.

”De ekstra penge i råderummet giver Mette Frederiksen og hendes regering den skønneste medvind, jeg kan mindes, nogen regering har haft,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos og uddyber:

”I valgkampen talte alle om et ekstra råderum på 1 milliard kroner, ud over, hvad der skal til, for at velfærden kan følge det stigende antal ældre og børns behov. Nu er der 12 milliarder kroner ekstra, så Mette Frederiksen har penge til at lade det offentlige forbrug stige mærkbart eller bruge nogle af pengene på at betale klimaregningen.”

Flere penge til velfærdsløfter

De ekstra penge betyder, at Mette Frederiksen og hendes regering ikke bare kan lade udgifterne til velfærden følge det stigende antal ældre og børn, som hun lovede i valgkampen. Der er også penge til at udvikle velfærden.

Også den tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, peger på et stort ekstra finanspolitisk råderum i de nye fremskrivninger af økonomien.

”Der er bare entydigt flere penge til rådighed, end man hidtil har troet. Finansministeriet ser meget mere optimistisk på den offentlige del af økonomien i perioden frem til 2025,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han gør dog opmærksom på, at nok er der råd til mere, men der er stadig ikke penge til at udbygge velfærden i takt med den almindelige velstandsudvikling, så patienter på sygehusene for eksempel hele tiden behandles med nyeste teknologi, selv når det gør behandlingen dyrere.

”Træerne vokser ikke ind i himlen. Der er råd til mere velfærd, men der mangler stadig nogle milliarder kroner, før der fuldt ud er råd til, at velfærden følger velstandsstigningen i samfundet,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Se tekstboks.

Derfor har råderummet ændret sig
Siden Finansministeriet fremlagde sine vurderinger af udviklingen frem til 2025 i Konvergensprogrammet fra april måned, er det økonomiske råderum steget. Det skyldes især:

1. Færre børn og ældre
Finansministeriets beregninger af råderummet bygger på befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik, som hele tiden justerer sine prognoser på baggrund af de seneste data. Befolkningsfremskrivningen fra 2019 viser, at der bliver flere, der betaler skat, og færre, der har brug for offentlige ydelser og service, frem mod 2025. Her har prognoserne ændret sig fra april til august.
  • færre danskere fødte børn
  • flere ældre døde (skyldes blandt andet hedebølger og influenzaepidemi)
  • flere borgere i den erhvervsaktive alder er indvandret fra vestlige lande.

2. Faldende renteudgifter
Faldende renter betyder, at:

  • staten og kommunerne skal betale mindre i renter af deres egen gæld
  • borgernes renteudgifter falder, og at de derfor trækker mindre fra i skat.

Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik

Flere borgere betaler skat

Finansministeriets nye tal blev fremlagt i forbindelse med finansminister Nicolai Wammens (S) såkaldte kasseeftersyn. I den følgende diskussion af kasseeftersynet og det opdaterede 2025-forløb overså medierne Finansministeriets endda meget store opskrivning af råderummet.

Finansminister Nicolai Wammen selv lagde i sin præsentation vægt på de ubetalte regninger, den forrige regering har efterladt sig.

”Der var utrolig meget opmærksomhed på det uanmeldte kasseeftersyn. Men det var en vildledende dagsorden. Den rigtige dagsorden er, at man ser meget mere optimistisk på økonomien nu end i foråret,” siger Whitta-Jacobsen.

Nu kunne nogle måske hævde, at Finansministeriets tal følger den siddende regerings ønsker. Men det mener den tidligere overvismand ikke er tilfældet.

”Vi må rose Finansministeriet for at lægge tallene frem, sådan som de er. Det er det eneste rimelige,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det er derfor værd at dvæle ved forklaringen på den store forskel mellem Finansministeriets beregninger fremlagt i april i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram og det nye opdaterede 2025-forløb, der er udarbejdet i august, altså kun 4 måneder senere.

Årsagen til den store forskel

Den store forskel skyldes først og fremmest, at Danmark Statistik har ændret sin befolkningsfremskrivning. Sammenlignet med den seneste befolkningsfremskrivning fra 2018, lyder vurderingen nu, at antallet af børn og ældre stiger mindre, mens antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder mellem 18 og 65 år omvendt stiger mere.

For Finansministeriet betyder det, at færre modtager offentlige ydelser og service og flere betaler skat.

Derfor stiger statens skatteindtægter mere end forudsat i Danmarks Konvergensprogram fra april, og samtidig stiger velfærdsudgifterne til flere ældre og flere børn mindre.

Dernæst hjælper det også på økonomien, at renterne på den offentlige gæld er faldet.

”På grund af den nyeste befolkningsfremskrivning og den lavere rente opjusteres råderummet. Det giver de mange ekstra frie milliarder kroner i råderummet,” forklarer Mads Lundby Hansen. Se figur 2.

Det ekstra store økonomiske råderum betyder, at Mette Frederiksen ikke behøver pålægge danskerne ekstra skatter for 10 milliarder kroner, sådan som hun lagde op til i valgkampen. De penge er der allerede nu i det ekstra råderum, som Finansministeriet har regnet sig frem til.

”Det er ærgerligt, hvis regeringen alligevel vil hæve skatterne, for pengene er der allerede,” siger Mads Lundby Hansen.

 

 

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Mads Lundby Hansen

Fhv. vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu