Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

MM Special: Mette Frederiksen maler Danmark rødt

Efter en valgkamp, hvor hverken Socialdemokratiet eller Venstre havde råd til alle deres løfter om bedre hjemmehjælp, sygehuse og børnehaver, har statsminister Mette Frederiksen (S) pludselig fået massiv økonomisk medvind.

Nye tal fra Finansministeriet viser et meget stort ekstra råderum i økonomien sammenlignet med situationen under valgkampen.

Frem mod 2025 vil der være hele 12 ekstra milliarder kroner i frit økonomisk råderum. Vel at mærke, efter at regningen til flere børn og ældre og andre demografisk betingede udgifter er betalt. Det viser beregninger, Cepos har foretaget for Mandag Morgen på baggrund af de nye tal fra Finansministeriet. Se figur 1.

”De ekstra penge i råderummet giver Mette Frederiksen og hendes regering den skønneste medvind, jeg kan mindes, nogen regering har haft,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos og uddyber:

”I valgkampen talte alle om et ekstra råderum på 1 milliard kroner, ud over, hvad der skal til, for at velfærden kan følge det stigende antal ældre og børns behov. Nu er der 12 milliarder kroner ekstra, så Mette Frederiksen har penge til at lade det offentlige forbrug stige mærkbart eller bruge nogle af pengene på at betale klimaregningen.”

Flere penge til velfærdsløfter

De ekstra penge betyder, at Mette Frederiksen og hendes regering ikke bare kan lade udgifterne til velfærden følge det stigende antal ældre og børn, som hun lovede i valgkampen. Der er også penge til at udvikle velfærden.

Også den tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, peger på et stort ekstra finanspolitisk råderum i de nye fremskrivninger af økonomien.

”Der er bare entydigt flere penge til rådighed, end man hidtil har troet. Finansministeriet ser meget mere optimistisk på den offentlige del af økonomien i perioden frem til 2025,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han gør dog opmærksom på, at nok er der råd til mere, men der er stadig ikke penge til at udbygge velfærden i takt med den almindelige velstandsudvikling, så patienter på sygehusene for eksempel hele tiden behandles med nyeste teknologi, selv når det gør behandlingen dyrere.

”Træerne vokser ikke ind i himlen. Der er råd til mere velfærd, men der mangler stadig nogle milliarder kroner, før der fuldt ud er råd til, at velfærden følger velstandsstigningen i samfundet,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Se tekstboks.

Derfor har råderummet ændret sig

Siden Finansministeriet fremlagde sine vurderinger af udviklingen frem til 2025 i Konvergensprogrammet fra april måned, er det økonomiske råderum steget. Det skyldes især:

1. Færre børn og ældre
Finansministeriets beregninger af råderummet bygger på befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik, som hele tiden justerer sine prognoser på baggrund af de seneste data. Befolkningsfremskrivningen fra 2019 viser, at der bliver flere, der betaler skat, og færre, der har brug for offentlige ydelser og service, frem mod 2025. Her har prognoserne ændret sig fra april til august.

  • færre danskere fødte børn
  • flere ældre døde (skyldes blandt andet hedebølger og influenzaepidemi)
  • flere borgere i den erhvervsaktive alder er indvandret fra vestlige lande.

2. Faldende renteudgifter
Faldende renter betyder, at:

  • staten og kommunerne skal betale mindre i renter af deres egen gæld
  • borgernes renteudgifter falder, og at de derfor trækker mindre fra i skat.

Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik

Flere borgere betaler skat

Finansministeriets nye tal blev fremlagt i forbindelse med finansminister Nicolai Wammens (S) såkaldte kasseeftersyn. I den følgende diskussion af kasseeftersynet og det opdaterede 2025-forløb overså medierne Finansministeriets endda meget store opskrivning af råderummet.

Finansminister Nicolai Wammen selv lagde i sin præsentation vægt på de ubetalte regninger, den forrige regering har efterladt sig.

”Der var utrolig meget opmærksomhed på det uanmeldte kasseeftersyn. Men det var en vildledende dagsorden. Den rigtige dagsorden er, at man ser meget mere optimistisk på økonomien nu end i foråret,” siger Whitta-Jacobsen.

Nu kunne nogle måske hævde, at Finansministeriets tal følger den siddende regerings ønsker. Men det mener den tidligere overvismand ikke er tilfældet.

”Vi må rose Finansministeriet for at lægge tallene frem, sådan som de er. Det er det eneste rimelige,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det er derfor værd at dvæle ved forklaringen på den store forskel mellem Finansministeriets beregninger fremlagt i april i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram og det nye opdaterede 2025-forløb, der er udarbejdet i august, altså kun 4 måneder senere.

Årsagen til den store forskel

Den store forskel skyldes først og fremmest, at Danmark Statistik har ændret sin befolkningsfremskrivning. Sammenlignet med den seneste befolkningsfremskrivning fra 2018, lyder vurderingen nu, at antallet af børn og ældre stiger mindre, mens antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder mellem 18 og 65 år omvendt stiger mere.

For Finansministeriet betyder det, at færre modtager offentlige ydelser og service og flere betaler skat.

Derfor stiger statens skatteindtægter mere end forudsat i Danmarks Konvergensprogram fra april, og samtidig stiger velfærdsudgifterne til flere ældre og flere børn mindre.

Dernæst hjælper det også på økonomien, at renterne på den offentlige gæld er faldet.

”På grund af den nyeste befolkningsfremskrivning og den lavere rente opjusteres råderummet. Det giver de mange ekstra frie milliarder kroner i råderummet,” forklarer Mads Lundby Hansen. Se figur 2.

Det ekstra store økonomiske råderum betyder, at Mette Frederiksen ikke behøver pålægge danskerne ekstra skatter for 10 milliarder kroner, sådan som hun lagde op til i valgkampen. De penge er der allerede nu i det ekstra råderum, som Finansministeriet har regnet sig frem til.

”Det er ærgerligt, hvis regeringen alligevel vil hæve skatterne, for pengene er der allerede,” siger Mads Lundby Hansen.

 

 

,

Forrige artikel Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Næste artikel V-politikere borer i ministrenes løfter V-politikere borer i ministrenes løfter

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.