Mens regeringens vækstinitiativer angriber Danmarks vækstfjende nummer ét – det høje danske omkostningsniveau – står det stadig mere klart, at regeringen forsømmer den anden side af vækstligningen: Danmarks evne til at skille sig ud i det globale marked og til at skabe ny innovation.

Mandag Morgen har i en række analyser de seneste måneder kortlagt, hvordan væksten kan stimuleres fra nye kanter og på utraditionelle måder. Sammenfattende peger analyserne på, at der er et eskalerende behov for at vende nye sten i vækstdebatten for at undgå, at Danmark ikke blot – og i bedste fald – spiller lige op med nabolandene, men reelt differentierer sig i kampen om de attraktive udenlandske investeringer og vinder væksten. 

Det handler bl.a. om at eksperimentere mere, styrke vidensniveauet bredt og lokalt samt finde en fælles kurs for Danmarks vækstpolitik. 

Det høje omkostningsniveau er ganske vist ikke ryddet helt af dagsordenen, men der er bedring. Den danske lønkonkurrenceevne er halet ind på Sverige – ifølge det særlige Statistikudvalg, der overvåger Danmarks konkurrenceevne er den gået et gab på 25 pct. til 15 pct. Og ifølge DI’s årlige globaliseringsredegørelse er der en lille bedring at spore på omkostningsniveauet. 

Manglende evne til at skabe morgendagens vækst igennem ny innovation står dermed tydeligt frem som en af Danmarks udfordringer – bl.a. underbygget i World Economic Forums seneste rangorden over landes konkurrenceevne. 

Og der skal en bred palet af initiativer til for at rette op. Partner Sten Verland fra venturekapitalfirmaet Sunstone Capital peger bl.a. på, at Danmark helt grundlæggende har problemer med at suge attraktive udenlandske investeringer til sig.

“De seneste par år har der været skattemæssige indgreb, der er så meget hen i vejret, at udenlandske investorer er begyndt at sætte Danmark på en overvågningsliste. Man er usikker på, hvad der kan ske. Det svarer til, at vi herhjemme ikke investerer i lande med stor politisk uro. Omverdenen opfatter efterhånden Danmark på samme måde,” siger han.

Danmark sælger på viden

Meldingen fra Sten Verland – og de øvrige kilder i den lange stribe af analyser fra Mandag Morgen – vidner om, hvor bredt og omfattende der bør tages fat i en ny vækstpolitik. Det handler ikke kun om et nyt lovkatalog eller initiativer fra Erhvervs- og Vækstministeriet, men om en tværministeriel indsats, der også inddrager Danmarks regioner. Helt grundlæggende efterlyses en fælles vision om at stimulere de elementer i vækstligningen, der er Danmarks styrkepositioner.

Allerede i dag er dette nemlig afgørende, når udenlandske virksomheder placerer deres investeringer i Danmark, viser erfaringen.

Da Biogen Idec etablerede en ny fabrik i Danmark og skabte mere end 250 arbejdspladser, skyldtes det bl.a. danske produktionsmedarbejderes høje niveau. De er gode til løbende at forbedre produktionsprocessen, lød det. Derudover var det en mulighed for at placere sig stærkere i den life science-klynge, der er opbygget omkring bl.a. Novo Nordisk.

Den kinesiske ejendoms- og byudviklingskoncern CGIG er et andet eksempel. Den har investeret i et kompetenceudviklingscenter og europæisk hovedsæde i Nyborg. Centret er målrettet yngre kinesiske ledere og har fokus på forretningsudvikling inden for sektorer som grøn energi, velfærdssystemer og fødevaresikkerhed. 

Og den amerikanske virksomhed Dupont, der overtog Danisco i 2011, har investeret og udbygget sit Center of excellence i Brabrand på grund af den stærke fødevareklynge i Danmark. 

Kendetegnende for de stærke kompetencer, som klyngerne besidder, er dog, at de til en vis grad bygger på gårsdagens succeser, og Danmark skal gøre mere for at deltage i fremtidens innovationskapløb.

Det amerikanske handelskammer AmChams årlige investeringsbarometer, der er en slags indikator på enkelte landes barrierer for tiltrækning af investeringer, vidner om, at Danmark bør sætte ind på videnfronten. AmCham konstaterer bl.a., at adgangen til talent er en af fordelene ved at bedrive forretning i Danmark, men at der ”er en alvorlig bekymring for Danmarks evne til at fastholde dette”. Derudover konstateres det, at vores uddannelsessystem kun er gennemsnitligt i forhold til at møde fremtidens behov i erhvervslivet. 

World Economic Forum er også inde på udfordringen i sin årlige rangordning af landes konkurrenceevne i Global Competitiveness Report. Faktorer som skattesatser, adgang til finansiering og bureaukrati er sammen med Danmarks manglende evne til at skabe ny innovation nævnt som problemer, der skal adresseres.

Evnen til at skille sig ud skal styrkes

Der er med andre ord behov for at fokusere på den danske differentieringsfaktor i arbejdet med at skabe et helt nyt vækstlag. Over de seneste måneder har Mandag Morgen talt med en række forskere og erhvervskilder, der arbejder med at udvikle nye tilgange til vækst. De peger bl.a. på, at Danmark kan adskille sig i den globale konkurrence ved at styrke tre områder: evnen til at eksperimentere, viden og den fælles retning for vores vækstambitioner. 

Eksperimenter: Evnen til at eksperimentere er helt afgørende. Nye store vækstkilder opstår sjældent med udgangspunkt i det kendte og prøvede. Det nye netværk SACRE er et eksempel på, hvordan en række kulturpersonligheder, forskere og erhvervsledere som Kasper Holten, Steen Hildebrandt og Jørgen Huno Rasmussen gør op med “den fremherskende regnearkslogik i samfundet”. 

Initiativtager til SACRE, professor og centerdirektør på CBS, Preben Melander siger:

“Hvis vi fremover skal bevare vores velstand, velfærd og værdigrundlag, må vi tænke samfundets og organisationers vækst og værdier på nye måder, hvor menneskers særlige evne til at opsøge og forestille sig det ukendte og usynlige i tilværelsen bliver en livsvigtig drivkraft for samfundets såvel åndelige som materielle udvikling.”

Et andet eksempel på nytænkning er succeshistorien om Copenhagen Institute of Interaction Design, der er kåret til den næstbedste designuddannelse i Europa. Her udklækkes morgendagens iværksættere i et miljø, hvor de opnår teknisk snilde, designforståelse og menneskelig indsigt. Altså et langt bredere og mere kontekstuelt fundament. 

Forudsætningen for eksperimenter er imidlertid også finansiering. Derfor efterlyser adm. direktør i den danske forening for ventureinvestorer og kapitalfonde, DVCA, Jannick Nytoft, at der justeres på de skatter, der hæmmer nye vækstvirksomheder.

”At skabe en ny Novo Nordisk, Skype eller Vestas kræver risikovillighed i samfundet. Derfor skal noget af den risiko, som ventureinvestorerne løber, overtages af samfundet,” siger han og efterlyser bl.a., at de forhadte regler for fremførsel af underskud fjernes, og at der laves bedre regler for optioner og warrants.

Det offentlige kan også spille en stærkere rolle i at fremelske eksperimenter, mener Nille Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center.

”Staten og kommunerne er de største indkøbere. Det er min fornemmelse, at man ofte går efter det hurtigste og billigste, men man bør i stedet få de kreative folk ind tidligere i processen. Hvad mener vi eksempelvis, når vi bestiller telefonbokse, gadelamper og lyskurve i dag? Det er måske nogle helt andre funktioner, vi har behov for,” siger han.

Viden: Viden er også helt evident i arbejdet med at sælge Danmark. Og nye undersøgelser peger på, at viden med fordel kan bygge på et regionalt og lokalt fokus.

Danmarks hemmelige vækstfaktor er ifølge en undersøgelse fra REG LAB – udarbejdet af bl.a. Teknologisk Institut, COWI og Mandag Morgen – netop de lokale styrker og kulturer. Rundt omkring i landet ses allerede nogle velvoksne og mere spirende lokale og regionale klynger, der akkumulerer meget specifik viden i lokalområder og skaber ny læring og forretning. Eksempler på dette er den såkaldte offshore-klynge i Esbjerg Havn og industrisymbiosen i Kalundborg. 

Formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen, anbefaler i den sammenhæng, at man skaber en tættere sammenknytning mellem den nationale vækst- og erhvervsudviklingsindsats og den regionale indsats.

”De regionale indsatser kan ikke fungere uden nationale rammebetingelser, som skatteordninger, uddannelsespolitik m.m.,” siger han.

”Men rammerne kan jo ikke få tingene til at gro af sig selv. Og det er jo lige præcis dér, den regionale indsats kommer ind. Man kan udnytte rammerne, bringe dem ned på jorden. Det er en sikring af, at den nationale rammepolitik virker. Der har regionerne virkelig noget at byde på. Det viser alle erfaringer,” siger han.

Netop evnen til at forløse viden ude på arbejdspladserne er også en vigtig vækstkomponent. Flere og flere undersøgelser viser, at arbejdet med en virksomheds sociale kapital – forstået som tillid, retfærdighed og samarbejde – er helt afgørende for at fremelske ny innovation, der i sidste ende gavner Danmarks vækst og produktivitet.

Et tredje bud på, hvordan vidensniveauet styrkes, er et større fokus på talenter. Ifølge Nille Juul-Sørensen fra Dansk Design Center handler det bl.a. om at være mere ambitiøs i uddannelsessystemet.

“Det talent, vi har, skal vi nurse meget mere. På den måde kan vi lære meget af sportsverdenen. Det er, som om vi i dag ikke evner at se og fange de kreative – dem, der opfatter ting på en anden måde og i øvrigt gør dem entreprenante,” siger han. 

Hos Coloplast er man eksempelvis ved at få øjnene op for, at andre kompetencer end de gængse fremmer virksomhedens evne til at forstå sine kunder, og man inddrager nu antropologer i sit udviklingsarbejde. 

Retning: Endelig er der behov for et klarere og mere præcist fokus i vækstdebatten. 

En af de helt store udfordringer i disse år er at bevare produktionsjob i Danmark. Mens vi herhjemme satser meget bredt, har USA’s regering valgt at fokusere på at gøre bæredygtig produktion til en hjørnesten i USA’s strategi for at skabe gang i jobvæksten. 

Et tydeligere fokus vil også bidrage til, at idekraften og innovationen får en kritisk masse. 

Det handler om at hæve sig lidt op i helikopteren og som nation se mere på, hvad vi kan og vil. 

“Hvad satser vi på de næste 10-20 år? Jeg savner en plan for, hvad vi vil. Ellers ender hele debatten i trakasserier om børnecheck og østarbejdere,” siger Nille Juul-Sørensen.

Han mener, at hele fundamentet for den vækst, vi ser i dag, er skabt i en tid, da visionære politikere ville udvikle velfærdsstaten. Nu står vi imidlertid over for at definere en ny vision, og hans bud på retning er klart:

“Vi er gode til bæredygtige løsninger – både de pragmatiske og teknologiske. Dem skal vi satse på og så kanalisere alle støtteordninger i den retning,” siger han.

“Se bare på, hvad kineserne efterspørger fra os,” konstaterer han.