Vækstvirksomhedernes største udfordring: Vi kan ikke finansiere væksten

Mellemstore selskaber med vækstambitioner kan ikke rejse kapital til at forløse potentialerne. De er for store til at få penge fra opstartsinvestorer og for små til fondsbørsen.

Det koster 15 millioner kr. at skabe 20 nye arbejdspladser i en privat vidensvirksomhed. Pengene løfter selskabets årlige vækst med 25 pct. Selv om det lyder som fuld valuta for pengene, så kunne både antallet af nye arbejdspladser og vækstraten være endnu højere, hvis der var flere penge til at investere i væksten.

Regnestykket er Lars Kongsbaks. Han er adm. direktør i det nordsjællandske biotekselskab Exiqon, der beskæftiger godt 100 ansatte og omsætter for knap 200 millioner kr. årligt. Lige den type virksomhed, vi i Danmark gerne vil have flere af, og som vi gerne vil have til at vokse sig større på dansk grund. Men selskabet kan ikke udnytte sit vækstpotentiale. For Lars Kongsbak har ikke adgang til vækstkapital i den størrelse, han har brug for til at tage det næste store vækstspring.

”Vi er en overset gruppe af virksomheder, hvor omsætningen ligger på omkring et par hundrede millioner kr. Vores vækst er god og sker hurtigt. Men det næste vækstspring er utrolig dyrt, og det udfordrer vidensvirksomheder som vores,” mener Lars Kongsbak.

Exiqon er børsnoteret. Men den størrelse selskab har det svært på fondsbørsen herhjemme, hvor de institutionelle investorer ikke har megen interesse for de mindre selskaber, og hvor menig dansker ikke har en kultur for at investere. Så Lars Kongsbak lånte de 15 millioner kr. i netværket omkring selskabet. Seks år tidligere lå selskabet underdrejet i kølvandet på krisen efter en fejlslagen investering i et amerikansk selskab. Her lykkedes det med hiv og sving at overleve med en mindre kapitalindsprøjtning fra ATP. Fem år forinden var selskabet også i så store pengevanskeligheder, at det kun lige kunne overleve. Det skete ved at selskabet solgte sit daværende bedst sælgende produkt til det internationale medicinalselskab Roche. Pengene sikrede driften for en stund, men der var ingen produkter tilbage, og virksomheden måtte starte forfra.

”Vi kunne vokse meget mere, hvis vi kunne skaffe mere kapital. Men det kan vi ikke. Vi har kæmpet enormt med at fremskaffe kapital,” konstaterer Lars Kongsbak.

Salg til udlandet på vej

Lars Kongsbak er en af de mere end 3.000 læsere, som responderede på Mandag Morgens opfordring til at udpege de største barrierer for væksten i Danmark.

”Adgangen til kapital er den største udfordring. Vi har i Danmark nogle grundlæggende strukturelle problemer,” skrev Lars Kongsbak til Mandag Morgen.

Han er ikke bekymret for de danske iværksættere i opstartsfasen. Her er nok, der gerne vil investere. Men når virksomheder går fra 50 millioner kr. i omsætning til det dobbelte og igen fra 100 millioner kr. til 200 millioner kr. Ja, helt op til 500 millioner kr., så falder selskaberne mellem to stole. Væksten her er for dyr til, at den kan finansieres af private investorer, og børsmarkedet virker ikke, for selskaberne er stadig for små til, at de institutionelle investorer interesserer sig for dem, lyder Lars Kongsbaks analyse.

Og så står selskaberne der med et åbenlyst vækstpotentiale, som ikke kan realiseres, indtil selskabet lader sig børsnotere i et andet land, hvor det er nemmere at hente kapital som mindre selskab. Eller også bliver det solgt til udlandet. Det sidste ser lige nu ud til at være Exiqons skæbne. Hollandske Qiagen NV har budt 710 millioner kr. på selskabet. Aktionærerne har indtil på onsdag til at sige ja eller nej til købstilbuddet. Ifølge Lars Kongsbak er det fint med en solid udenlandsk ejer, som sandsynligvis vil investere yderligere i væksten i Vedbæk, hvor Exiqon har adresse.

”Men vi kunne have haft en langt højere vækst undervejs, hvis vi havde haft mulighed for at få mere kapital inden, og så ville prisen også have været højere,” siger han.

Hvis Exiqon nu kommer på hollandske hænder, er Lars Kongsbaks rolle indtil videre uafklaret. Træder topchefen ud af selskabet, er han dog overbevist om, at han skal skabe noget nyt i en ny virksomhed. Men også her spænder barrierene ben for at skabe et nyt væksteventyr ifølge Lars Kongsbak.

”Vi mangler grundlæggende to ting i Danmark: et skatteincitament, for at mindre aktionærer tør tage en risiko, og så mangler vi incitamenter for, at serieiværksættere kan reinvestere deres fortjeneste,” siger han og henviser til USA, hvor en virksomhedsleder skattefrit kan reinvestere sin fortjeneste fra et selskab, han har solgt, hvis det sker inden for et år efter salget.

”Hvis jeg kommer med en million til et nyt selskab, så kan jeg rejse yderligere 10 millioner kr. Men kommer jeg kun med 300.000 kr., fordi jeg skal betale 68 pct. i skat af min fortjeneste, så kan jeg højst rejse en million kr. Og det får jeg ikke meget vækst af,” siger Lars Kongsbak.

Forrige artikel Borgeren: Fra kontanthjælp til universitet Borgeren: Fra kontanthjælp til universitet Næste artikel Hvilken vækst skal vi lede efter? Hvilken vækst skal vi lede efter?
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.