Det koster 15 millioner kr. at skabe 20 nye arbejdspladser i en privat vidensvirksomhed. Pengene løfter selskabets årlige vækst med 25 pct. Selv om det lyder som fuld valuta for pengene, så kunne både antallet af nye arbejdspladser og vækstraten være endnu højere, hvis der var flere penge til at investere i væksten.

Regnestykket er Lars Kongsbaks. Han er adm. direktør i det nordsjællandske biotekselskab Exiqon, der beskæftiger godt 100 ansatte og omsætter for knap 200 millioner kr. årligt. Lige den type virksomhed, vi i Danmark gerne vil have flere af, og som vi gerne vil have til at vokse sig større på dansk grund. Men selskabet kan ikke udnytte sit vækstpotentiale. For Lars Kongsbak har ikke adgang til vækstkapital i den størrelse, han har brug for til at tage det næste store vækstspring.

”Vi er en overset gruppe af virksomheder, hvor omsætningen ligger på omkring et par hundrede millioner kr. Vores vækst er god og sker hurtigt. Men det næste vækstspring er utrolig dyrt, og det udfordrer vidensvirksomheder som vores,” mener Lars Kongsbak.

Exiqon er børsnoteret. Men den størrelse selskab har det svært på fondsbørsen herhjemme, hvor de institutionelle investorer ikke har megen interesse for de mindre selskaber, og hvor menig dansker ikke har en kultur for at investere. Så Lars Kongsbak lånte de 15 millioner kr. i netværket omkring selskabet. Seks år tidligere lå selskabet underdrejet i kølvandet på krisen efter en fejlslagen investering i et amerikansk selskab. Her lykkedes det med hiv og sving at overleve med en mindre kapitalindsprøjtning fra ATP. Fem år forinden var selskabet også i så store pengevanskeligheder, at det kun lige kunne overleve. Det skete ved at selskabet solgte sit daværende bedst sælgende produkt til det internationale medicinalselskab Roche. Pengene sikrede driften for en stund, men der var ingen produkter tilbage, og virksomheden måtte starte forfra.

”Vi kunne vokse meget mere, hvis vi kunne skaffe mere kapital. Men det kan vi ikke. Vi har kæmpet enormt med at fremskaffe kapital,” konstaterer Lars Kongsbak.

Salg til udlandet på vej

Lars Kongsbak er en af de mere end 3.000 læsere, som responderede på Mandag Morgens opfordring til at udpege de største barrierer for væksten i Danmark.

”Adgangen til kapital er den største udfordring. Vi har i Danmark nogle grundlæggende strukturelle problemer,” skrev Lars Kongsbak til Mandag Morgen.

Han er ikke bekymret for de danske iværksættere i opstartsfasen. Her er nok, der gerne vil investere. Men når virksomheder går fra 50 millioner kr. i omsætning til det dobbelte og igen fra 100 millioner kr. til 200 millioner kr. Ja, helt op til 500 millioner kr., så falder selskaberne mellem to stole. Væksten her er for dyr til, at den kan finansieres af private investorer, og børsmarkedet virker ikke, for selskaberne er stadig for små til, at de institutionelle investorer interesserer sig for dem, lyder Lars Kongsbaks analyse.

Og så står selskaberne der med et åbenlyst vækstpotentiale, som ikke kan realiseres, indtil selskabet lader sig børsnotere i et andet land, hvor det er nemmere at hente kapital som mindre selskab. Eller også bliver det solgt til udlandet. Det sidste ser lige nu ud til at være Exiqons skæbne. Hollandske Qiagen NV har budt 710 millioner kr. på selskabet. Aktionærerne har indtil på onsdag til at sige ja eller nej til købstilbuddet. Ifølge Lars Kongsbak er det fint med en solid udenlandsk ejer, som sandsynligvis vil investere yderligere i væksten i Vedbæk, hvor Exiqon har adresse.

”Men vi kunne have haft en langt højere vækst undervejs, hvis vi havde haft mulighed for at få mere kapital inden, og så ville prisen også have været højere,” siger han.

Hvis Exiqon nu kommer på hollandske hænder, er Lars Kongsbaks rolle indtil videre uafklaret. Træder topchefen ud af selskabet, er han dog overbevist om, at han skal skabe noget nyt i en ny virksomhed. Men også her spænder barrierene ben for at skabe et nyt væksteventyr ifølge Lars Kongsbak.

”Vi mangler grundlæggende to ting i Danmark: et skatteincitament, for at mindre aktionærer tør tage en risiko, og så mangler vi incitamenter for, at serieiværksættere kan reinvestere deres fortjeneste,” siger han og henviser til USA, hvor en virksomhedsleder skattefrit kan reinvestere sin fortjeneste fra et selskab, han har solgt, hvis det sker inden for et år efter salget.

”Hvis jeg kommer med en million til et nyt selskab, så kan jeg rejse yderligere 10 millioner kr. Men kommer jeg kun med 300.000 kr., fordi jeg skal betale 68 pct. i skat af min fortjeneste, så kan jeg højst rejse en million kr. Og det får jeg ikke meget vækst af,” siger Lars Kongsbak.