Vejen til velstand
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørI denne uge sætter Mandag Morgen fokus på behovet for at udvikle den danske velfærdsstat til en ”velstandsstat”. Denne samfundsmodel bygger videre på de vigtigste kvaliteter i velfærdsstaten, men den kan bedre imødegå de krav, der stilles til Danmark de næste årtier.
Det gør vi med en række artikler, som er en journalistisk behandling af centrale pointer fra rapporten ”Fra velfærdsstat til velstandsstat”:
Danmark har brug for en ny samfundsmodel
Velfærd – fra byrde til forudsætning
Seks mytedræbere om det danske samfund
Hånden på hjertet. I Danmark vil det være svært at finde en politiker, der sætter spørgsmålstegn ved velfærden. Det var særligt tydeligt op til valget i juni 2015, hvor Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt ville ”gøre alt for, at vi holder fast i det Danmark, du kender”. Nu fortsætter statsminister Lars Løkke Rasmussen i samme spor og gentager igen og igen, at ”vi skal passe på Danmark”.
Samtidig sælger kernedanske virksomheder som Carlsberg og Novo Nordisk stadigt mere på globale markeder. Deres vilkår er globale, men det har bare ikke sat sig sine spor i den politiske diskussion.
På den baggrund formulerer Mandag Morgens Velstandsgruppe, der består af 25 fremtrædende personligheder, et wake-up call. Velfærden, som vi kender den, er ikke holdbar, og skal derfor ikke forsvares, men ændres og udvikles.
”Vores tænkning har ikke fulgt med virkeligheden, og vi har behov for at gøre op med velfærd som endemålet for ethvert politisk tiltag,” siger Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.
”Det er, som om der er en modsætning mellem velfærden og globaliseringen, og at vores politiske mål ofte bliver at passe på vores velfærdsgoder. Men vi bør ikke tænke i sådan en modsætning. Vi skal tænke velfærd som en investering i vores fremtid, som bliver mere og mere global,” siger Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA.
”Den globale økonomi er mere og mere uforudsigelig, og derfor er samfundets evne og kapacitet til at gennemføre reformer afgørende. Vi skal altså ikke forsvare, men reformere. Derfor er det helt afgørende at gøre befolkningen opmærksom på, at de internationale betingelser hele tiden ændrer sig,” siger Ove Kaj Pedersen, professor ved CBS. Se figur 1.
Velstand 2025" caption="Figur 1
OECD registrerer ikke bare BNP, men også borgernes gode liv i et særligt indeks med i alt 11 faktorer. Jo større blad i blomsten, desto bedre klarer det enkelte land sig på det pågældende område. Danmark topper med den bedste arbejdslivsbalance, men klarer sig til gengæld mindre godt, når man måler på indkomst, hvor vi er nummer 14 af de i alt 36 OECD-lande. På alle andre områder ligger Danmark i top-10.
Kilde: OECD Better Life Index.
”Velstand er de samlede samfundsmæssige forudsætninger for, at befolkningen trives og lever gode liv,” siger Christian Bason.
Her kan man f.eks. hente inspiration i OECD, der ikke bare registrerer medlemslandenes økonomiske performance, men har udviklet det såkaldte Better Life Index. Se figur 2. Det kan med andre ord lade sig gøre at måle et samfunds samlede performance, så det ikke kun handler om økonomi og indkomst, men også om betydningen af en lang række andre faktorer.
Verdensmål er udgangspunktet
Lige som Velstandsgruppen ikke bare taler om velfærd, men om velstand, opfordrer de 25 medlemmer til at tale om ’holdbar vækst’ og ikke bare om vækst.
Her står udfordringerne i kø. I efteråret 2015 vedtog FN med bl.a. Danmarks stemme 17 mål for en bæredygtig global udvikling, der spænder lige fra udryddelse af fattigdom og sult, over sikring af rent drikkevand til udvikling af sundhed og gode uddannelser.
”Vi kan skabe ny vækst i Danmark ved at udvikle metoder og produkter, der kan løse de grundlæggende problemer, som verdensmålene adresserer. Vi kender problemerne, og vi ved, at Danmark og danske virksomheder er langt fremme og kan tilbyde løsninger. Det skal vi udnytte,” siger Alders Eldrup.
Den type af udfordringer løser markedet og virksomhederne ikke af sig selv. Her skal Folketing og regering træde til, præcis på samme måde som man tidligere har gjort det. Anders Eldrup nævner som eksempel, at de tre danske producenter af høreapparater, William Demant, GN Resound og Widex, tilsammen sidder på mere end 40 pct. af verdensmarkedet for høreapparater. En styrkeposition, der bl.a. skyldes tidlige offentlige krav til de høreapparater, som borgerne kunne få statstilskud til.
Noget tilsvarende er sket inden for udviklingen af isoleringsmaterialer og vindmøller – her er Danmark også i front globalt.
”Alt det her udvikles ikke af den private sektor alene, men i et intelligent samspil mellem offentlig og privat. Det samspil skal vi udvikle, så vi kan udnytte det enorme fokus på de store udfordringer, som Danmark har været med til at vedtage i FN,” siger han.
Anders Eldrup forestiller sig, at erhvervspolitikken aktivt støtter op om løsningen af FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling.
Mandag Morgens Velstandsgruppe opfordrer til udviklingen af en ny model for det danske samfund, velstandsstaten. Modellen skal være færdig i 2025 og er karakteriseret ved fire grundlæggende principper:
I velstandsstaten er vækst og velfærd hinandens forudsætninger. Velfungerende offentlige velfærdsinstitutioner kan styrke og underbygge privat vækst – og omvendt. Ligesom vækst finansierer velfærd, ser velstandsstaten velfærd som forudsætning for vækst.
Globale udfordringer er muligheder – ikke risici og trusler. Globale megatrends som f.eks. digitalisering, klimaforandringer, mangel på rent vand, urbanisering og flygtninge- og migrationsstrømme opfattes i velstandsstaten ikke som trusler og risici, men som muligheder for ny vækst, velfærd og velstand.
Velstand er mere end god velfærd og økonomisk vækst. Vækst i materiel levestandard og velfærd er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for et lands velstand. Også f.eks. miljøets og klimaets tilstand, folkesundheden, samfundets robusthed overfor eksterne chok indgår i velstanden.
Velstandsstaten måler sin succes over en længere tidshorisont. Velstandsstaten er et opgør med kortsigtede indikatorer. Resultaterne skal vurderes over en længere tidshorisont.
Velstandsgruppen har udpeget en række konkrete initiativer, der skal bidrage til at realisere velstandsstaten i 2025:
Et velstandsindeks. Visionen om en velstandsstat bør konkretiseres og kortlægges for at skabe et overblik over alt det, der bidrager til Danmarks konkurrenceevne og velstand. Det sammenfattes i et såkaldt ’velstandsindeks’, som måler hvordan og i hvilket omfang, velstandsstaten udvikler sig. Inspiration kan f.eks. hentes i Michael Porters Social Progress Index.
En national velstandsalliance. Velstandsindekset skal udvikles af en alliance, hvor erhvervslivet, organisationerne, den offentlige sektor og vidensinstitutionerne, samt f.eks. filantropiske fonde, pensionskasser og de større byer indgår. Alliancen bør også identificere konkrete initiativer, der kan udvikle velstandsstaten. Det kan f.eks. ske med inspiration fra Bill Gates Mission Innovation, som blev lanceret under COP21 i Paris i december. Gates ønsker at skabe en uafhængig katalysator og kickstarte en omstilling af samfundet med afsæt i klimaforandringerne. Velstandsalliancen tager initiativ til et nationalt ’Mandat for Velstand, der ud fra 1.000 forslag skal realisere Velstandsstaten inden 2025.
Et nyt ’sprog’. En langsigtet og holdbar omstilling af den danske samfundsmodel forudsætter en bred opbakning og en folkelig forståelse. Derfor skal ideer og projekter formidles og kommunikeres i et sprog, der kan forstås af andre end de særligt indviede. Velstandsalliancen er ikke kun et politisk men et folkeligt projekt.