Vejen til velstand

Fra velfærdsstat til velstandsstat

Hånden på hjertet. I Danmark vil det være svært at finde en politiker, der sætter spørgsmålstegn ved velfærden. Det var særligt tydeligt op til valget i juni 2015, hvor Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt ville ”gøre alt for, at vi holder fast i det Danmark, du kender”. Nu fortsætter statsminister Lars Løkke Rasmussen i samme spor og gentager igen og igen, at ”vi skal passe på Danmark”.

Samtidig sælger kernedanske virksomheder som Carlsberg og Novo Nordisk stadigt mere på globale markeder. Deres vilkår er globale, men det har bare ikke sat sig sine spor i den politiske diskussion.

På den baggrund formulerer Mandag Morgens Velstandsgruppe, der består af 25 fremtrædende personligheder, et wake-up call. Velfærden, som vi kender den, er ikke holdbar, og skal derfor ikke forsvares, men ændres og udvikles.

”Vores tænkning har ikke fulgt med virkeligheden, og vi har behov for at gøre op med velfærd som endemålet for ethvert politisk tiltag,” siger Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

”Det er, som om der er en modsætning mellem velfærden og globaliseringen, og at vores politiske mål ofte bliver at passe på vores velfærdsgoder. Men vi bør ikke tænke i sådan en modsætning. Vi skal tænke velfærd som en investering i vores fremtid, som bliver mere og mere global,” siger Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA.

”Den globale økonomi er mere og mere uforudsigelig, og derfor er samfundets evne og kapacitet til at gennemføre reformer afgørende. Vi skal altså ikke forsvare, men reformere. Derfor er det helt afgørende at gøre befolkningen opmærksom på, at de internationale betingelser hele tiden ændrer sig,” siger Ove Kaj Pedersen, professor ved CBS. Se figur 1.

Velstand 2025" caption="Figur 1

Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/835d7-jre_fig2_danmark-og-det-gode-liv.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9dd32-jre_fig2_danmark-og-det-gode-liv.png | Forstør   Luk

OECD registrerer ikke bare BNP, men også borgernes gode liv i et særligt indeks med i alt 11 faktorer. Jo større blad i blomsten, desto bedre klarer det enkelte land sig på det pågældende område. Danmark topper med den bedste arbejdslivsbalance, men klarer sig til gengæld mindre godt, når man måler på indkomst, hvor vi er nummer 14 af de i alt 36 OECD-lande. På alle andre områder ligger Danmark i top-10.

Kilde: Velstandsgruppen. [/graph]

Ifølge Velstandsgruppens medlemmer er velfærd meget mere end et gode og en omkostning – for dem er velfærd en forudsætning for vækst i en konkurrencepræget verden. Det gælder også daginstitutioner og ældrepleje.

Made in the USA – nej tak

Det gode spørgsmål er derfor, hvor danskerne kan hente inspiration til den nytænkning af velfærden, som Velstandsgruppens 25 medlemmer efterlyser.

”Reelt ser mange til USA for at hente inspiration til udviklingen af den klassiske velfærdsmodel. USA byder på rigtig mange gode og stærke ting, men kratter vi i overfladen, er den amerikanske model ikke attraktiv,” siger Anders Eldrup, tidligere departementschef i Finansministeriet og nuværende bestyrelsesformand for bl.a. offshoreenergy.dk.

I stedet for at se til USA, opfordrer han – og resten af Velstandsgruppen – til at finde danske styrkepositioner. Christian Bason mener lige frem, at en kopieringsstrategi vil være et mareridt og ikke en drøm.

”Som land skal man vide, hvor man kommer fra, og hvor man skal hen. Man kan blive bekymret for, at vi glemmer vores fortid og forsøger at kopiere andre som f.eks. USA. For en værdidrevet designnation som Danmark er det et mareridt. Danmark har altid båret på et velstands-dna, hvor virksomheder, iværksættere og designere er gået nye veje. Begynder vi først at give køb på vores grundlæggende værdier, går det galt,” siger Christian Bason.

Velstand skal skabes i et tæt samarbejde imellem det offentlige og private, og det skal, som professor Ove Kaj Pedersen formulerer det, ske effektivt og med et fast blik på udgifterne.

Men velstand handler om mere end økonomi og bundlinje.

[graph title="Danmark og det gode liv" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD Better Life Index.

”Velstand er de samlede samfundsmæssige forudsætninger for, at befolkningen trives og lever gode liv,” siger Christian Bason.

Her kan man f.eks. hente inspiration i OECD, der ikke bare registrerer medlemslandenes økonomiske performance, men har udviklet det såkaldte Better Life Index. Se figur 2. Det kan med andre ord lade sig gøre at måle et samfunds samlede performance, så det ikke kun handler om økonomi og indkomst, men også om betydningen af en lang række andre faktorer.

Verdensmål er udgangspunktet

Lige som Velstandsgruppen ikke bare taler om velfærd, men om velstand, opfordrer de 25 medlemmer til at tale om ’holdbar vækst’ og ikke bare om vækst.

Her står udfordringerne i kø. I efteråret 2015 vedtog FN med bl.a. Danmarks stemme 17 mål for en bæredygtig global udvikling, der spænder lige fra udryddelse af fattigdom og sult, over sikring af rent drikkevand til udvikling af sundhed og gode uddannelser.

”Vi kan skabe ny vækst i Danmark ved at udvikle metoder og produkter, der kan løse de grundlæggende problemer, som verdensmålene adresserer. Vi kender problemerne, og vi ved, at Danmark og danske virksomheder er langt fremme og kan tilbyde løsninger. Det skal vi udnytte,” siger Alders Eldrup.

Den type af udfordringer løser markedet og virksomhederne ikke af sig selv. Her skal Folketing og regering træde til, præcis på samme måde som man tidligere har gjort det. Anders Eldrup nævner som eksempel, at de tre danske producenter af høreapparater, William Demant, GN Resound og Widex, tilsammen sidder på mere end 40 pct. af verdensmarkedet for høreapparater. En styrkeposition, der bl.a. skyldes tidlige offentlige krav til de høreapparater, som borgerne kunne få statstilskud til.

Noget tilsvarende er sket inden for udviklingen af isoleringsmaterialer og vindmøller – her er Danmark også i front globalt.

”Alt det her udvikles ikke af den private sektor alene, men i et intelligent samspil mellem offentlig og privat. Det samspil skal vi udvikle, så vi kan udnytte det enorme fokus på de store udfordringer, som Danmark har været med til at vedtage i FN,” siger han.

Anders Eldrup forestiller sig, at erhvervspolitikken aktivt støtter op om løsningen af FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling.

Byggeklodser til velstandsstaten

,

Forrige artikel Udenlandske eksperter: Immigranter kan booste innovationskraften Udenlandske eksperter: Immigranter kan booste innovationskraften Næste artikel Seks myter om det danske samfund Seks myter om det danske samfund

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.