Velfærdens enzymer
Torben K. Andersen
Politisk redaktørDanskerne er verdens mest lykkelige og tillidsfulde folk. Vi betaler gladelig verdens højeste skat for at have et velfungerende velfærdssystem med fri adgang til sygehuse og uddannelse. Og vi har formentlig også verdensrekord i antallet af foreninger, hvoraf nogle som f.eks. patient- og miljøorganisationer har over 100.000 medlemmer.
Danskernes store sociale engagement rummer et kæmpemæssigt potentiale til at udvikle en ny og mere bæredygtig velfærdsmodel til gavn for vores børn og børnebørn. Over hele landet vrimler det med eksempler på socialt engagerede borgere, der hver dag gør en forskel og bidrager til at løse nogle af velfærdens opgaver.
Ledere i mange af landets virksomheder bruger en del af deres arbejdstid på at hjælpe udsatte mennesker og unge kriminelle ud af deres løbebane. Bankfolk hjælper frivilligt folk ud af deres gældsfælde. Og nogle hjælper indvandrere med at få fodfæste i det danske samfund.
Mandag Morgen præsenterer her fire af de forandringsledere, der alle er båret af et stort socialt engagement, og som hver dag gør en forskel for tusinder af de mest udsatte mennesker i samfundet.
Disse forandringsledere formår at samle ressourcer på tværs af sektorer og udvikle nye sociale, innovative ideer til, hvordan Danmark kan få mere velfærd for pengene. Flere af dem er ikke kendte i den brede offentlighed, men opererer dybt nede i velfærdssamfundets maskinrum på tværs af virksomheder, civilsamfundet og det offentlige.
Tag nu bare en mand som Erik Thorsted. Det er formentlig de færreste danskere, der nogen sinde har hørt om manden. Men han har gennem de sidste 15 år formået at samle tusindvis af frivillige danskere på tværs af sektorer for at hjælpe nogle af samfundets mest udsatte grupper. Han har skabt samfundsøkonomiske og – og menneskelige – gevinster, som er svære at overvurdere. Og han er hovedarkitekten bag forskellige initiativer som Natteravnene, Familieiværksætterne, Erhvervsguiderne og Bydelsmødre.
Eller tag en mand som Ole Hessel. Han har brugt en stor del af sit liv på at jage kriminelle og opklare forbrydelser, indtil han for syv år siden skiftede kurs. Han har sammen med en lille stab af medarbejdere hjulpet næsten 1.000 unge kriminelle i job eller uddannelse, fået op imod 700 virksomheder til at åbne deres døre for de unge og fået virksomheder ind bag fængselsmurene for at opkvalificere de indsatte. Nu står andre lande som Japan på spring for at kopiere de danske erfaringer.
Skjulte ressourcer
Ved at kombinere deres mange ressourcer og store engagement med markedskræfterne i det private erhvervsliv og fagligheden fra de offentlige instanser, kan de socialt engagerede borgere virkeliggøre bæredygtige, værdifulde og succesrige projekter.
Det er denne mekanisme, som adm. direktør i Realdania Jesper Nygaard har beskrevet meget præcist i sin bog ”Det sociale enzym”: Når man kombinerer ressourcerne i markedet, den frivillige sektor og det offentlige, opstår der en værdi, som ingen af de tre sektorer kan skabe alene eller hver for sig.
Direktør i Foreningen Nydansker Torben Møller-Hansen er et godt eksempel på denne udvikling. Hans forening har gennem årene udviklet og realiseret mere end 150 konkrete projekter i tæt samarbejde med private virksomheder, frivillige mentorer og det offentlige. Alene foreningens flagskibsprojekt, Erhvervsmentorkorpset, består af ca. 500 frivillige ledere og medarbejdere fra en lang række danske virksomheder, der hver måned bruger nogle timer af deres arbejdstid på at hjælpe nydanskere, der har brug for støtte på deres vej ind på det danske arbejdsmarked.
Lisbeth Zornig Andersen er nærmest i en kategori for sig selv. Det er i dag svært at åbne for tv eller radioen, gå forbi en boghandel eller bladre i en avis uden at støde ind i Lisbeth Zornig og hendes utrættelige kamp for at hjælpe børn og udsatte borgere i samfundet.
I sin tænketank, Social Innovations Forum, har hun samlet 100 tænkere om at udvikle nye ideer til, hvordan samfundet kan få mere gavn af de mange milliarder, som vi hvert år bruger på det sociale område – ofte uden at kende effekten.
Over for både blå og rød blok i Folketinget presser hun på, for at Danmark skal indføre sociale obligationer, så bl.a. pensionskassernes pengetanke på 3.600 milliarder kr. kan komme i spil til gavn for de udsatte. Samtidig vil hun stifte en almennyttig forening, der kan kanalisere danskernes donationer og frivillige arbejdskraft derhen, hvor den gør gavn.
Læs om forandringslederne her:
