Trepartsforhandlingerne om integration er i fuld gang, og regeringen har allerede fremlagt flere forslag til at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Men Danmarks velfærdsledere tror ikke på, at regeringens forslag om økonomiske incitamenter og beskæring i ydelser får flygtningene hurtigere i job.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse udsendt til Mandag Morgens velfærdspanel, der består af chefer og mellemledere i den danske velfærdssektor – fra skoleledere og afdelingschefer til chefkonsulenter og kommunaldirektører. Se tekstboks.

Beskæringerne af flygtninges integrationsydelse, der blev gennemført af regeringen og de borgerlige støttepartier sidste år med bl.a. det formål at få flygtninge hurtigere i arbejde, høster den største kritik fra de danske velfærdsledere. 62 pct. mener, at integrationsydelsen overhovedet ikke har nogen effekt på at få flygtninge i job.

Også forslaget om de såkaldte Løkke-poser, der indebærer en kontant bonus på 25.000 kr. til kommunerne, for hver gang de får en flygtning i job eller uddannelse, får ikke megen opbakning fra velfærdspanelet. 34 pct. er hverken enige eller uenige i, at forslaget vil få flygtninge i job, mens i alt 37 pct. er direkte uenige. Se figur 1.

Den kontante bonus følger samme model, som Lars Løkke Rasmussen indførte i 2002 som sundhedsminister. Her gav han bonusser til regioner, der udførte ekstra mange hofteoperationer. At samme logik ifølge mange af velfærdslederne ikke skulle have nogen effekt på kommunernes indsats for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, har Venstres integrationsordfører Marcus Knuth ikke meget forståelse for:

”Det er jeg ikke enig i. Hvis der er en ting, kommunerne reagerer på, er det netop økonomi. Det piner jo kommunerne, hver gang de skal ud at skære i ældrepleje eller skoler, fordi flygtninge er en økonomisk byrde,” siger Marcus Knuth.

Han mener, at det er vigtigt at se på den samlede pakke, regeringen er kommet med.

”For det første har vi ændret på refusionsregler, således at kommunerne kommer til at bære en større del af udgifterne, hvis de ikke får en flygtning i job. Men samtidig skaber vi også et incitament for dem til at få flygtninge i arbejde, plus vi giver et incitament til virksomheder for at have en flygtning i arbejde i en længere periode. Det gør, at der er et meget styrket incitament på alle niveauer,” siger han.

Velfærdspanel: Integrationsydelsen virker ikke

Samme incitamentslogik ligger bag den stærkt omdiskuterede integrationsydelse til flygtninge, som regeringen indførte sidste år sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, og som trådte i kraft 1. september 2015. Den nedsatte integrationsydelse rammer i første omgang nye flygtninge og indvandrere. En enlig uden børn vil nu kun få knap 6.000 kr. om måneder før skat, hvor hun tidligere ville kunne få næsten 11.000 kr. i kontanthjælp. Den lave ydelse udvides nu til også at omfatte flygtninge og indvandrere, som allerede bor her i landet, men som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de sidste otte år.

Marcus Knuth mener, at man ”med integrationsydelsen skaber et incitament for flygtningen til at gå ud og tage et arbejde. Målet er jo ikke, at de flygtninge, der kommer til Danmark, bare skal sidde på høj social overførselsindkomst resten af livet. Det er noget, integrationsydelsen er med til at sikre, at de ikke gør,” siger han.

Til trods for at det er et af de erklærede hovedformål at få flere flygtninge i arbejde, tror velfærdspanelet ikke på, at det har nogen effekt. 62 pct. mener, at integrationsydelsen overhovedet ikke gør en forskel i forhold til at få flygtninge hurtigere i arbejde. 8 pct. tror, ydelsen får færre i arbejde, mens kun 23 pct. mener, at flere flygtninge kommer i job. Se figur 2.

Heller ikke seniorforsker i Rockwool Fonden, Marie Louise Schultz-Nielsen, mener, at integrationsydelsen, der kan sammenlignes med den tidligere starthjælp, entydigt har de positive effekter, som regeringen håber på.

”Vi har tidligere undersøgt det, da man indførte starthjælpen, som ligesom integrationsydelsen var en væsentlig lavere ydelse end kontanthjælpen. Den undersøgelse, vi lavede dengang, tydede på, at det havde en positiv beskæftigelsesmæssig effekt. Men samtidig med, at nogle kom i arbejde, måtte de, der ikke kom i arbejde, leve på en lavere ydelse. Den har det dobbelte i sig, at den på den ene side kan bringe nogle i beskæftigelse, men på den anden side bringe nogle i fattigdom.”

Den Sociale Årsrapport fra december 2015 udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse viste da også, at ydelsen sandsynligvis presser flere ud i fattigdom.

Seniorforskeren afviser altså ikke, at økonomiske gevinster kan have en effekt på at få flygtninge i arbejde, men hun understreger, at ”der ikke er noget Columbusæg i det. Der skal mange nyk til for at få integrationen til at virke bedre.”

Integration er den vigtigste velfærdsopgave

Velfærdslederne er derimod enige med regeringen i, at integration af flygtninge og indvandrere er den vigtigste politiske opgave lige nu. Det gav de allerede udtryk for i en lignende undersøgelse i januar. I den nye undersøgelse uddyber velfærdspanelet, hvorfor integration skal prioriteres højest, og her peger de på tre primære årsager:

1) Der mangler viden om, hvordan man sikrer integration, 2) integration er dyrt for de offentlige budgetter, og 3) antallet af nyankomne flygtninge er stigende, idet kommunerne modtog 74 pct. flere flygtninge i 2015 end året før.

”Det falder jo direkte ned i det, vi sidder og forhandler om nu til trepartsforhandlingerne. Regeringen sætter netop integration som en topprioritet. Vi skal undgå en fejlslagen integration, hvor man risikerer at skabe en ny underklasse af flygtninge i Danmark, som lever af overførselsindkomst og ikke bliver en del af vores samfund,” siger Marcus Knuth.

Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden mener, at velfærdsledernes store fokus på integration især er afledt af den aktuelle flygtningesituation, der påvirker stort set alle dele af det danske velfærdssystem:

”Den nuværende flygtningekrise har i den grad aktualiseret problemstillingen. Når man får 21.000 asylansøgere, som der kom sidste år, og som er det største antal siden begyndelsen af 1990’erne, er det klart, at flere begynder at interessere sig for området. Man står med en udfordring her og nu,” siger hun.

Er der job nok?

Ligegyldigt hvor mange forslag, der kommer ud af de aktuelle trepartsforhandlinger om at få flygtninge hurtigere i job, hjælper det ikke meget, hvis der ikke er job at få. 30 pct. af velfærdspanelet mener, at en af de største barrierer for at få flygtninge i job simpelthen er, at der ikke er job nok.

Der er Marcus Knuth anderledes optimistisk, og han peger på, at tilstedeværelsen af østeuropæere på det danske arbejdsmarked viser muligheder:

”De 80.000 østeuropæere er et eksempel på, at der er arbejde nok til flygtningene,” siger han.

Lektor ved Aarhus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen mener også, at østeuropæernes tilstedeværelse på det danske jobmarked viser, at der er arbejde at få. Men derefter drager han den modsatte konklusion af Venstres integrationsordfører, idet han peger på, at ”østeuropæerne tager jobbene.”

”Flygtningene kan for eksempel være traumatiserede. Østeuropæerne er bare gæstearbejdere,” siger Jens Peter Frølund Thomsen og påpeger, at flygtningene simpelthen har for ringe kvalifikationer.

”Der har været meget store problemer med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet de sidste 20-25 år. Og det helt store problem er, at de ikke har kvalifikationerne. I Danmark er der høje minimumslønninger, og arbejdsgiverne vurderer, at lønnen er for høj til, at de får noget ud af det,” siger han.

De manglende kvalifikationer er også noget, Marie Louise Schultz-Nielsen fremhæver som et problem:

”Der er tit et mismatch mellem, hvad det danske arbejdsmarked mangler af arbejdskraft, og hvad flygtninge og ikke-vestlige indvandrere har af kvalifikationer,” siger hun.

Men til den kritik peger Marcus Knuth på, at mange af østeuropæerne også er ufaglærte, og at det ikke holder dem tilbage fra at få arbejde:

”Mange af østeuropæerne arbejder ufaglært og kan ikke flydende dansk. Men der er muligheder derude for dem, der kan og vil,” siger han.