Velfærdsledere til regeringen: Integration skal have topprioritet

Mere end seks ud af ti velfærdsledere appellerer til regeringen og Folketinget om at give topprioritet til integration af flygtninge og indvandrere. Ingen andre opgaver er bare i nærheden af at opnå samme høje prioritet. Dermed sender velfærdslederne et klart signal til regeringens top forud for de kommende trepartsforhandlinger om integration. Medlemmerne af Danmarks største velfærdspanel giver til gengæld dumpekarakter til en anden af regeringens mærkesager – skattereformen. Kun 4 ud af 100 velfærdsledere mener, at skattelettelser er vigtige. Det kan skyldes frygt for, at skattelettelser skal finansieres af besparelser på velfærden. Velfærdspanelet lægger med sine prioriteringer op til at nytænke den danske velfærdsmodel, have fokus på den lange bane og investere i fremtiden. De efterlyser en styrket miljø- og klimaindsats. De appellerer til regeringen om at få ryddet op i bureaukratiet og regeltyranniet. De vil styrke forebyggelse på det sociale område, så færre ender på samfundets sidelinje. Og de vil forbedre forholdene på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Torben K. Andersen

Det er som nat og dag. Yin og Yang. Eller Donald Trump over for Mahatma Gandhi.

To af regeringens største mærkesager i dette folketingsår bliver bedømt vidt forskelligt af lederne ude ved velfærdssamfundets frontlinje.

De er ikke i tvivl om, hvilket tema regeringen og Folketinget bør prioritere højest de kommende år. Bedre integration af flygtninge og indvandrere ligger på en suveræn 1. plads på ledernes rangliste.

Skattelettelser indtager en lige så suveræn sidsteplads. Kun 4 ud af 100 velfærdsledere anser det for en af de vigtigste samfundsopgaver. Det kan virke overraskende i betragtning af, at en skattereform er en af de højest prioriterede opgaver blandt partierne i blå blok og ser ud til at blive et stort politisk drama senere på året.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en omfattende rangliste, som Mandag Morgens store Velfærdspanel står bag. Knap 550 medlemmer af panelet har deltaget i undersøgelsen, og deres opgave har været at prioritere mellem 20 centrale udfordringer. Fælles for alle panelmedlemmer er, at de til daglig har velfærdssamfundets udfordringer tæt inde på livet. De ved, hvor skoen trykker, og hvor der er behov for nye løsninger.

Velfærdspanelet

Mandag Morgen har samlet ca. 2.700 personer fra velfærdssamfun­dets frontlinje i Danmarks største velfærdspanel. Alle medlemmer af panelet er nøglepersoner med ledelses- og/eller udviklingsansvar inden for velfærdsområdet.
Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. De faglige og frivillige organisationer er repræsenteret af sekretariatsledere, kredsfor­mænd, formænd m.v. Og fra private virksomheder deltager chefkonsu­lenter, udviklingschefer og direktører.
Panelets medlemmer bidrager gennem holdningsundersøgelser og andre surveys til at give et billede af tingenes tilstand i Velfærdsdan­mark.
Undersøgelsen er gennemført som en rundspørge blandt medlem­merne af panelet i dagene den 13. til 19. januar 2016. 548 har besvaret spørgeskemaet.

Professor Kasper Møller Hansen fra Institut for statskundskab på Københavns Universitet er ikke overrasket over, at integration indtager den suveræne 1. plads.

”Det er ikke kun et resultat af, at flygtninge- og migrantkrisen har været på mediernes dagsorden siden sidste sommer. Det er også, fordi de (Velfærdspanelets medlemmer, red.) til daglig møder flygtningene og kan se de udfordringer, som opstår på grund af det øgede flygtningepres,” siger Kasper Møller Hansen.

Danmarks største velfærdspanel består af et bredt udsnit af nøglepersoner fra velfærdens frontlinje. Nogle er kommunaldirektører, afdelingschefer og offentlige institutionsledere i børnehaver, skoler og lignende. Andre er ledere i fagbevægelsen, frivillige organisationer og repræsentanter fra private virksomheder med tæt kontakt til den offentlige sektor. Se tekstboks.

Ranglisten viser også, at velfærdslederne har tændt for det lange lys. De lægger op til at nytænke velfærden og sikre en mere bæredygtig velfærdsmodel. De vil have større fokus på klima- og miljøindsatsen, bekæmpe papirnusseriet og styrke den socialt forebyggende indsats, så færre ender på samfundets sidelinje.

Årtiers integration slået fejl

Medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel har hver haft mulighed for at pege på op til 5 ud af de 20 udfordringer, som de mener, at V-regeringen og Folketinget bør prioritere højest de kommende år.

Hele 62 pct. af dem peger på bedre integration af flygtninge og indvandrere som den vigtigste udfordring. Til sammenligning scorer klassiske velfærdsopgaver som bedre ældrepleje og bedre behandling på landets sygehuse kun middelmådigt på ledernes rangliste. Se figur 1. Færre end hver femte velfærdsleder peger på disse temaer, på trods af at det er nogle af de områder, som regeringen og Dansk Folkeparti har prioriteret allerhøjest i både valgkampen og senest i aftalen om finansloven for i år.

Inspiration til forandring" caption="Figur 1

Figur 2" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/TKA_fig02_Tre-raketter.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/TKA_fig02_Tre-raketter.png | Forstør   Luk

Markant flere velfærdsledere peger nu på integration, klima og uddannelse som de vigtigste samfundsopgaver end forud for folketingsvalget sidste år.

Dermed sender velfærdslederne et klart og utvetydigt signal til statsminister Lars Løkke Rasmussen her få dage før, at han officielt inviterer arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger.

Temaet for de første forhandlinger er netop integration. Og lykkes det for Løkke at samle arbejdsgivere og fagbevægelsen om en stor aftale, vil det være svært for partierne i Folketinget i både rød og blå blok ikke at støtte den. Bryder forhandlingerne sammen, vil det omvendt være et katastrofalt nederlag for Løkke.

Selv om regeringen gik til valg på at love færre asylsøgere til Danmark, er det gået stik modsat. Antallet er eksploderet. Udlændingestyrelsen har nu opjusteret antallet af flygtninge, der skal integreres i landets kommuner i år fra 12.000 til 17.000. Lægger man familiesammenførte oveni, løber antallet op i over 37.000, anslår KL.

Det lægger et massivt økonomisk pres på kommunerne. Forudsætningerne for den økonomiske aftale fra sidste sommer er for længst skredet. Men foreløbig tøver regeringen med at åbne for pengekassen. ”Jeg hører kun jammer,” som finansminister Claus Hjort Frederiksen for nylig udtrykte det.

Uenige om opskriften

Integration har ikke altid stået øverst på velfærdsledernes rangliste. Tværtimod. Da Mandag Morgen forud for kommunalvalget i 2013 bad Velfærdspanelet prioritere 20 politiske emner, havnede integration i bunden. Kun 15 pct. af velfærdslederne prioriterede dengang dette tema. Forud for folketingsvalget i juni sidste år var det fortsat ’blot’ 36 pct. af medlemmerne, der pegede på integration. Men siden er det steget voldsomt. Se figur 2.

Der er da også bred enighed blandt partierne i Folketinget om, at årtiers kamp for at integrere udlændinge i det danske samfund er slået fejl. Men de er meget uenige om, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Ifølge en analyse fra DA er over halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder uden arbejde, mens kun fem pct. af de kvindelige flygtninge er i beskæftigelse fire år, efter at de har fået opholdstilladelse i Danmark.

Ud over det tabte menneskelige potentiale er det også dyrt for samfundskassen. Danmark ville få en økonomisk samfundsgevinst på 17 milliarder kr. om året, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesmønster som indvandrere fra vestlige lande som Norge, Sverige og USA, anslår Finansministeriet.

Regeringen har allerede indført den nye og stærkt omdiskuterede integrationsydelse på kun ca. halvdelen af den normale kontanthjælp. Den lave ydelse har da også fået voldsom kritik fra de fleste af de parter, som til daglig beskæftiger sig med integration af udlændinge – lige fra FN til humanitære organisationer som Red Barnet, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

Formålet med den lave integrationsydelse er dels at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, dels at give flygtninge og indvandrere et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Om det lykkes, er svært at svare på. Erfaringerne med den tilsvarende lave starthjælp op gennem 00’erne var ikke prangende. Den fik lidt flere flygtninge hurtigere i arbejde – specielt unge, enlige mænd. Til gengæld betød den også en voldsom fattigdom for den store majoritet af flygtninge, hvor folk knap havde råd til mad på bordet.

Kommunerne er også bange for, at forslaget om flygtningelandsbyer fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative vil skade integrationen.

Fodrer med hundens egen hale

En anden af Løkkes helt store mærkesager i år – og et af de mest omtalte temaer på den politiske dagsorden overhovedet – får til gengæld ikke mange likes af velfærdssamfundets VIP’er. De giver nærmest dumpekarakterer til Løkkes plan om at sænke skatten for folk med de laveste indkomster.

Kun fire pct. af velfærdslederne peger på behovet for ”at sikre skattelettelser” som en af de vigtigste opgaver. Dermed scorer dette tema absolut lavest blandt de 20 politiske emner.

Mandag Morgen har også spurgt Velfærdspanelet om deres syn på ideen om at ”styrke incitamenter til at arbejde gennem skatteregulering”. Heller ikke den vision bliver købt. Kun seks pct. af lederne mener, at dette tema skal prioriteres højt.

Planen skal ellers indfri en af Løkkes fire såkaldte ledestjerner, som han vil holdes op på af vælgerne: at færre er på forsørgelse, og at flere forsørger sig selv.

Forhandlingerne om en ny skattereform skulle oprindelig være gået i gang til foråret. Nu er de udskudt til efteråret, da regeringen først vil lave en økonomisk 2025-plan og få bedre overblik over, hvor store udgifterne bliver til det stigende antal flygtninge.

Velfærdsledernes modstand mod regeringens skattelettelser kan også hænge sammen med, at de og deres organisationer selv risikerer at komme til at betale for dem.[graph title="Tre raketter" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Survey, Mandag Morgens Velfærdspanel, gennemført i perioden 13. til 19. januar 2016. N= 548.

Liberal Alliance og De Konservative ser i hvert fald gerne, at skattelettelserne finansieres med nogle af de milliarder, som kommunerne får klippet i deres velfærdsudgifter via det såkaldte omprioriteringsbidrag, som skærer én procent af udgifterne hvert år frem til 2019. Det svarer til, at borgmestrene vil have syv milliarder kr. mindre på budgettet om året fra 2019.

Løkke kan også med sin nye 2025-plan skaffe milliarder af kroner til sin reform ved at finansiere de kommende skattelettelser gennem en nedjustering af det offentlige forbrug fra 2021 og frem. Hvis Løkke f.eks. nedjusterer det offentlige forbrug fra 1,2 pct. til blot 0,5 pct., kan det udløse over 10 milliarder kr. til skattelettelser. Til gengæld vil borgmestrene have færre penge til skoler, ældrepleje og børnepasning.

Hernings V-borgmester, Lars Krarup, som Velfærdspanelet tidligere har kåret som landets mest innovative borgmester, forstår godt ledernes prioritering.

”Den aktuelle flygtningekrise betyder, at de prioriterer integration højst. De ved også godt, at skattelettelser kan have den konsekvens, at de skal finde besparelser. Og de har i forvejen kunnet mærke en reduktion i kommunernes udgifter på 11 milliarder kr. siden 2010. Men man skal heller ikke glemme, at som skatteborger vil man altid gerne kunne slippe lidt billigere i skat,” siger Lars Krarup.

Efterlyser kursskifte

Velfærdspanelet lægger med sine prioriteringer op til at nytænke den danske velfærdsmodel og have fokus på den lange bane. De efterlyser en styrket miljø- og klimaindsats. De appellerer til regeringen om at få ryddet op i bureaukratiet og regeltyranniet. De vil styrke forebyggelse på det sociale område, så færre ender på samfundets sidelinje. Og de vil forbedre forholdene på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Alle disse temaer kommer også ind på Velfærdspanelets top-5-liste, og det kan tolkes som et signal til regeringen om et kursskifte. For på en række områder går velfærdsledernes prioriteringer stik imod regeringens linje.

Et eksempel er den grønne omstilling. Fire ud af ti velfærdsledere peger på dette tema, som dermed kommer ind på en klar 2. plads. Men de fleste af den tidligere regerings energi- og klimamål, der skulle gøre Danmark til den globale duks, er ved at blive lagt i graven til fordel for regeringens strategi om ’grøn realisme’.

Et andet eksempel er uddannelsesområdet. Her vil regeringen spare 8,6 milliarder kr. frem mod 2020. Det har affødt massiv kritik fra store dele af uddannelsessektoren og erhvervslivet. Og står det til velfærdslederne, skal området da også styrkes. Knap hver tredje af dem prioriterer dette område højt.

Panelets klare prioritering til regeringen og Folketinget kommer forud for, at Mandag Morgen på torsdag, 28. januar, for 7. år i træk samler mere end 1.200 af velfærdens frontløbere til en dag med fokus på nye veje til bedre og mere bæredygtig velfærd.

Læs mere om Velfærdens Innovationsdag i Øksnehallen i København 28. januar her


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu