Det er som nat og dag. Yin og Yang. Eller Donald Trump over for Mahatma Gandhi.

To af regeringens største mærkesager i dette folketingsår bliver bedømt vidt forskelligt af lederne ude ved velfærdssamfundets frontlinje.

De er ikke i tvivl om, hvilket tema regeringen og Folketinget bør prioritere højest de kommende år. Bedre integration af flygtninge og indvandrere ligger på en suveræn 1. plads på ledernes rangliste.

Skattelettelser indtager en lige så suveræn sidsteplads. Kun 4 ud af 100 velfærdsledere anser det for en af de vigtigste samfundsopgaver. Det kan virke overraskende i betragtning af, at en skattereform er en af de højest prioriterede opgaver blandt partierne i blå blok og ser ud til at blive et stort politisk drama senere på året.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en omfattende rangliste, som Mandag Morgens store Velfærdspanel står bag. Knap 550 medlemmer af panelet har deltaget i undersøgelsen, og deres opgave har været at prioritere mellem 20 centrale udfordringer. Fælles for alle panelmedlemmer er, at de til daglig har velfærdssamfundets udfordringer tæt inde på livet. De ved, hvor skoen trykker, og hvor der er behov for nye løsninger.

Professor Kasper Møller Hansen fra Institut for statskundskab på Københavns Universitet er ikke overrasket over, at integration indtager den suveræne 1. plads.

”Det er ikke kun et resultat af, at flygtninge- og migrantkrisen har været på mediernes dagsorden siden sidste sommer. Det er også, fordi de (Velfærdspanelets medlemmer, red.) til daglig møder flygtningene og kan se de udfordringer, som opstår på grund af det øgede flygtningepres,” siger Kasper Møller Hansen.

Danmarks største velfærdspanel består af et bredt udsnit af nøglepersoner fra velfærdens frontlinje. Nogle er kommunaldirektører, afdelingschefer og offentlige institutionsledere i børnehaver, skoler og lignende. Andre er ledere i fagbevægelsen, frivillige organisationer og repræsentanter fra private virksomheder med tæt kontakt til den offentlige sektor. Se tekstboks.

Ranglisten viser også, at velfærdslederne har tændt for det lange lys. De lægger op til at nytænke velfærden og sikre en mere bæredygtig velfærdsmodel. De vil have større fokus på klima- og miljøindsatsen, bekæmpe papirnusseriet og styrke den socialt forebyggende indsats, så færre ender på samfundets sidelinje.

Årtiers integration slået fejl

Medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel har hver haft mulighed for at pege på op til 5 ud af de 20 udfordringer, som de mener, at V-regeringen og Folketinget bør prioritere højest de kommende år.

Hele 62 pct. af dem peger på bedre integration af flygtninge og indvandrere som den vigtigste udfordring. Til sammenligning scorer klassiske velfærdsopgaver som bedre ældrepleje og bedre behandling på landets sygehuse kun middelmådigt på ledernes rangliste. Se figur 1. Færre end hver femte velfærdsleder peger på disse temaer, på trods af at det er nogle af de områder, som regeringen og Dansk Folkeparti har prioriteret allerhøjest i både valgkampen og senest i aftalen om finansloven for i år.

Liberal Alliance og De Konservative ser i hvert fald gerne, at skattelettelserne finansieres med nogle af de milliarder, som kommunerne får klippet i deres velfærdsudgifter via det såkaldte omprioriteringsbidrag, som skærer én procent af udgifterne hvert år frem til 2019. Det svarer til, at borgmestrene vil have syv milliarder kr. mindre på budgettet om året fra 2019.

Løkke kan også med sin nye 2025-plan skaffe milliarder af kroner til sin reform ved at finansiere de kommende skattelettelser gennem en nedjustering af det offentlige forbrug fra 2021 og frem. Hvis Løkke f.eks. nedjusterer det offentlige forbrug fra 1,2 pct. til blot 0,5 pct., kan det udløse over 10 milliarder kr. til skattelettelser. Til gengæld vil borgmestrene have færre penge til skoler, ældrepleje og børnepasning.

Hernings V-borgmester, Lars Krarup, som Velfærdspanelet tidligere har kåret som landets mest innovative borgmester, forstår godt ledernes prioritering.

”Den aktuelle flygtningekrise betyder, at de prioriterer integration højst. De ved også godt, at skattelettelser kan have den konsekvens, at de skal finde besparelser. Og de har i forvejen kunnet mærke en reduktion i kommunernes udgifter på 11 milliarder kr. siden 2010. Men man skal heller ikke glemme, at som skatteborger vil man altid gerne kunne slippe lidt billigere i skat,” siger Lars Krarup.

Efterlyser kursskifte

Velfærdspanelet lægger med sine prioriteringer op til at nytænke den danske velfærdsmodel og have fokus på den lange bane. De efterlyser en styrket miljø- og klimaindsats. De appellerer til regeringen om at få ryddet op i bureaukratiet og regeltyranniet. De vil styrke forebyggelse på det sociale område, så færre ender på samfundets sidelinje. Og de vil forbedre forholdene på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Alle disse temaer kommer også ind på Velfærdspanelets top-5-liste, og det kan tolkes som et signal til regeringen om et kursskifte. For på en række områder går velfærdsledernes prioriteringer stik imod regeringens linje.

Et eksempel er den grønne omstilling. Fire ud af ti velfærdsledere peger på dette tema, som dermed kommer ind på en klar 2. plads. Men de fleste af den tidligere regerings energi- og klimamål, der skulle gøre Danmark til den globale duks, er ved at blive lagt i graven til fordel for regeringens strategi om ’grøn realisme’.

Et andet eksempel er uddannelsesområdet. Her vil regeringen spare 8,6 milliarder kr. frem mod 2020. Det har affødt massiv kritik fra store dele af uddannelsessektoren og erhvervslivet. Og står det til velfærdslederne, skal området da også styrkes. Knap hver tredje af dem prioriterer dette område højt.

Panelets klare prioritering til regeringen og Folketinget kommer forud for, at Mandag Morgen på torsdag, 28. januar, for 7. år i træk samler mere end 1.200 af velfærdens frontløbere til en dag med fokus på nye veje til bedre og mere bæredygtig velfærd.

Læs mere om Velfærdens Innovationsdag i Øksnehallen i København 28. januar her