Verden gør klar til cyberkrig

Den danske regerings prioritering af cybersikkerhed og beredskab mod misinformation er blot seneste skridt i en global trend, hvor stater i hele verden forbereder sig til flere kampe i cyberspace. Pengene flyder til cyberområdet, og det er blevet big business.

 

Til lands, til vands og i luften. Og i cyberspace.

Internettet er de seneste år blevet den nye slagmark i staters konflikter med hinanden, og derfor skal militæret også organiseres, så søværnet, luftvåbnet og hæren bliver suppleret af endnu et værn – et cyberforsvar. Det er holdningen hos regeringer i flere og flere lande i hele verden. De opruster i stigende grad for at modværge fremmede staters hackerangreb, cyberspionage, troldehære og virusangreb med egne egentlige hærenheder af it-specialister og hackere.

Således besluttede Taiwan i 2015 at oprette en cyberhær, der med op mod 6.000 it-specialister skal være landets fjerde militære værn på linje med søværnet, flyvevåbnet og hæren. Det sker ikke mindst som en reaktion på den stigende cybertrussel fra Kina, der af tidsskriftet Foreign Policy formodes at have en af verdens største cyberhære på op mod 100.000 specialister.

Sidste år begyndte også Tyskland på en lignende omorganisering af sit forsvar, og i april i år blev en ny militær organisationsstruktur for det tyske Bundeswehr officielt taget i brug, hvor omkring 14.000 it- og cyberspecialister er blevet samlet i det nyoprettede Cyber- und Informationsraum med det formål at samle alle kompetencerne på området i en selvstændig militærenhed og gøre det tyske forsvar ”klar til fremtidens cybertrusler”. I Norge besluttede regeringen allerede helt tilbage i 2012 at oprette sit Cyberforsvaret ud fra samme logik.

”Cyber skal betragtes som et operations- og trusselområde på samme måde som de traditionelle områder af land, sø og luft," sagde den daværende socialdemokratiske forsvarsminister, Espen Barth Eide.

Siden da er den daværende norske statsminister, Jens Stoltenberg, som bekendt blevet NATO’s generalsekretær, og på NATO-topmødet i Warszawa i juni sidste år kunne han sammen med resten af alliancen erklære, at også NATO fremover betragter cyberspace som et selvstændigt ”operationsdomæne”. Dermed er cyberforsvaret blevet en del af NATO’s kollektive forsvar, og det betyder, at NATO er klar til at anvende den centrale musketer-ed om at modsvare et ”væsentligt cyberangreb” på én af alliancens medlemmer, som var det et angreb på alle.

Vestens modstand mod misinformation vokser

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: ‘Russian hybrid warfare – a study of disinformation’, DIIS, august 2017.

Også i EU har der de seneste år været et stigende fokus på cybertrusler, ikke mindst i form af russisk misinformation og propaganda, der lanceres af bl.a. russiske medier og bloggere og spredes på de sociale medier ved hjælp af troldehære, der deler og liker bestemte historier. Et af EU’s modsvar på denne trussel kom i 2015 i form af taskforcen East StratCom, der har til opgave af identificere og afsløre misinformation om EU. Også andre af den slags taskforces og centre er skudt frem forskellige steder i Europa de seneste år. Se figur 1.

Det nyeste åbner officielt til oktober i Helsinki i Finland under navnet European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, og det har til opgave at forske i og rådgive om håndtering af hybridtrusler, der kan være alle mulige forskellige metoder til at destabilisere et andet land, og som bl.a. tæller hacking af it-systemer, spredning af misinformation, påvirkningskampagner af den offentlige opinion og manipulation af valgresultater.

”Rusland har brugt de metoder meget, især siden Ukrainekrisen i 2014, men vi har også set nogle af dem anvendt af f.eks. terrororganisationer som ISIS. Det er tydeligvis nogle trusler, som kræver en virkelig god organisering, ikke bare mellem myndigheder i det enkelte land, men også mellem lande. Og vi har indset, at vi i Vesten slet ikke er organiseret godt nok til den opgave,” siger Jori Arvonen, der er chef i EU-kontoret i det finske udenrigsministerium og formand for styregruppen i det nye center. Centret har indtil videre fået medlemskab og økonomisk støtte fra 12 forskellige EU- og NATO-lande, herunder Sverige og Norge, men endnu ikke fra Danmark, selv om der har været en dialog mellem myndighederne om muligheden.

Danmark halter efter

Selv om der også i Danmark de seneste fem år har været et stigende fokus på cybersikkerhed og misinformation, og det bestemt ikke er blevet mindre, efter Claus Hjort Frederiksen (V) overtog forsvarsministerposten sidste år og i kraftige vendinger advarede mod russiske hackere, er Danmark først for nylig begyndt at prioritere området for alvor, mener flere eksperter.

”Det virker, som om der er et enormt stort efterslæb i mange lande på det her område, herunder også i Danmark. Man er først ret sent blevet opmærksom på, hvad det er for nogle kapabiliteter, andre lande har, til at hacke og infiltrere vores e-mailservere af strategisk betydning,” siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, hvor han bl.a. forsker i russiske hybridkrige.

Han nævner bl.a. sagen om, at russiske hackere i årevis har haft adgang til den civile del af e-mailserverne i det danske forsvar, og til den lidt ældre sag om, at danske diplomater under klimatopmødet COP15 i København fik opsnappet forhandlingsudspil af den amerikanske efterretningstjeneste på grund af dårlig it-sikkerhed. Og senest er Mærsk her i sommer blevet ramt af et destruktivt virusangreb, der anslås at have kostet virksomheden op mod to mia. kr.

Den slags episoder er med til at få både virksomheder og politikere til at prioritere cyberområdet mere, mener også militæranalytiker med speciale i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet Thomas Nissen, der bl.a. forsker i russisk misinformation. Han siger dog, at Danmark er kommet noget senere i gang med at diskutere truslerne fra russisk misinformation og propaganda end mange af vores nordiske naboer, der har fokuseret på det i årevis.

”Vi er kommet senere i gang, men den russiske misinformation har også været mindre tydelig her end i både Baltikum, Sverige og Finland. Det er ikke, fordi vi helt har ignoreret det, men det har bare været meget lavere på den politiske dagsorden. Og et egentligt beredskab over for misinformation er vi jo først ved at skabe nu,” siger Thomas Nissen, der henviser til regeringens seneste sikkerhedspolitiske strategi, hvori der står, at ”regeringen vil styrke indsatsen i forhold til udefrakommende påvirkningskampagner, der truer danske interesser og demokratiske værdier”. Det er netop mundet ud i, at regeringen har nedsat en ny tværministeriel taskforce mod misinformation, der mødes første gang i løbet af efteråret.

Men ligefrem at sidestille cyberområdet med eksempelvis hele luftvåbnet er der ikke udsigt til i Danmark, og krumtappen i det danske cyberforsvar er stadig kun omkring 100 ansatte i en underafdeling af Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, samt i en anden del af efterretningstjenesten, der har ansvaret for at opbygge en cyberangrebsenhed. 

Begge dele bliver dog efter alt at dømme styrket i næste forsvarsforlig, som forsvarsministeren allerede har varslet. Og det er en helt naturlig udvikling, fordi konflikter i cyberspace er ”den nye krig”, som også de andre forligspartier ved forhandlingsbordet for næste forsvarsforlig, der indledes her i oktober, udtrykker det:

”Selvfølgelig skal vi være i stand til at forsvare os mod cyberangreb, og vi skal også selv være i stand til at føre offensive operationer – for nogle gange kan det være det bedste middel til et forsvar,” siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup, der forventer, at cyberområdet derfor bliver en vigtig del af forhandlingerne. ”Det er noget, som alle partier synes er vigtigt, for det er en ny måde at føre krig på,” siger hun og bakket op af forsvarsordføreren i Socialdemokratiet:

”Hacker man eksempelvis statslige institutioner i Danmark, så er det næsten det samme som at besætte med tropper. Det er en ny form for krig, men det kan have alvorlige følger,” siger Henrik Dam Kristensen (S).

Selv de radikale, der ellers er modstandere af overhovedet at øge forsvarsbudgettet, mener, at akkurat cyberområdet godt kan tildeles flere penge.

”Det er et af de få steder, hvor vi mener, det giver mening at opruste. Vi mener, der er en reel ny sikkerhedsrisiko på hele cyberområdet,” siger Martin Lidegaard (R).

Penge på vej online

Målt på andelen af militærbudgetterne er det stadig en forholdsvis lille sjat penge, der bliver brugt på cybersikkerhed, hackere og propaganda. Kampfly, andet materiel og soldaterlønninger fylder stadig langt mere i forsvarsbudgetterne. Men der bliver løbende postet flere og flere penge i den elektroniske krigsførelse.

Selv om Nordkorea eksempelvis mest er i vælten for sit atomvåbenprogram for tiden, så har regimet også en yderst avanceret cyberhær, der bl.a. viste sin styrke i hackerangrebet på Sony for nogle år siden. Den nordkoreanske cyberhær sluger da også et sted mellem 10 og 20 pct. af landets enorme militærbudget og tæller op mod 6.000 hackere, lød vurderingen ifølge BBC fra den nordkoreanske professor i computervidenskab Kim Heung-Kwang i 2015, efter at han året inden var flygtet fra Nordkorea.

I Kina og Rusland er der også meget stor uklarhed over, hvor meget cyberområdet prioriteres i militærbudgetterne, men i flere vestlige lande er der en anelse mere åbenhed. I 2014 fik det franske militærs cyberenhed, Le Pacte Défense Cyber, eksempelvis tildelt 1 milliard euro, og sidste år annoncerede Storbritannien en flerårig bevilling på 1,9 milliarder pund til sit nationale cybersikkerhedsprogram, der dog går på tværs af flere ressortområder. Det amerikanske militær har formentlig verdens mest avancerede cyberhær, og igen i år er cyberområdet blevet opgraderet med knap en milliard dollar, så der alene for år 2017 er reserveret i alt 6,7 milliarder dollar til landets militære cyberoperationer ud af hele det føderale cybersikkerhedsbudget på 19 milliarder dollar. Se figur 2.

Flere dollar til cybersikkerhed

Figur 2 | Forstør   Luk

Cybersikkerheden sluger flere og flere penge i den amerikanske føderale regering. Ud af de budgetterede 19 milliarder i 2017 er der afsat 6,7 specifikt til forsvaret.

Note1: For 2015 og frem er det budgettal. Kilde: Reuters, whitehouse.gov, George Mason University.

Med den slags offentlige bevillinger er cybersikkerhed også blevet big business for våbenproducenter og it-virksomheder, siger Vincent Boulanin, analytiker i det svenske forskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), der følger udviklingen i verdens militærbudgetter. 

”Den traditionelle våbenindustri har i årevis investeret i at udvikle nye cyberprodukter, fordi der tydeligvis er et voksende marked for det. Det udgør stadig en relativt lille del af militærbudgetterne, men det er ét af de områder, der har undgået nedskæringer,” siger Vincent Boulanin og fortsætter:

”Og så er det et meget lukrativt marked at komme ind på, ikke alene fordi mange stater er meget opsatte på at opbygge et cyberforsvar, men også fordi private virksomheder investerer mere og mere i cybersikkerhed, og ofte vil du som producent derfor kunne sælge produkterne både til offentlige og private kunder.”

Han er ikke i tvivl om, at pengene forsat vil flyde til cyberområdet mange år fremover, fordi den teknologiske udvikling gør cybertruslerne hyppigere og mere avancerede. Derfor er det også rimelig sikkert at antage, at cyberområdet bliver en stadig større del af staternes militærbudgetter.

Lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet er dog mere skeptisk over for det store fokus på cyberområdet:

”Problemet med nye trends er, at det risikerer at tage al vores opmærksomhed,” siger Mikkel Vedby Rasmussen. 

Han er ikke uenig i, at hacking og it-teknologi bliver vigtigere i fremtidens krige, men forsvarsinvesteringerne i cyberområdet udgør stadig kun nogle få procent, og dertil bliver man nødt til at lave en distinktion mellem al den cyberkriminalitet, spionage og hacking, der af forskellige kriminelle grupper og enkeltpersoner finder sted på daglig basis, og brugen af mange af de samme redskaber som led i en egentlig væbnet konflikt.

 ”Det er to meget forskellige ting. Og der er en tendens til, at vi roder det sammen, og det er uheldigt, for så mister vi fokus fra de 98 pct. af forsvarsbudgettet, som trods alt er vigtigst,” siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Forrige artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Næste artikel Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.