Verden gør klar til cyberkrig

Den danske regerings prioritering af cybersikkerhed og beredskab mod misinformation er blot seneste skridt i en global trend, hvor stater i hele verden forbereder sig til flere kampe i cyberspace. Pengene flyder til cyberområdet, og det er blevet big business.

 

Til lands, til vands og i luften. Og i cyberspace.

Internettet er de seneste år blevet den nye slagmark i staters konflikter med hinanden, og derfor skal militæret også organiseres, så søværnet, luftvåbnet og hæren bliver suppleret af endnu et værn – et cyberforsvar. Det er holdningen hos regeringer i flere og flere lande i hele verden. De opruster i stigende grad for at modværge fremmede staters hackerangreb, cyberspionage, troldehære og virusangreb med egne egentlige hærenheder af it-specialister og hackere.

Således besluttede Taiwan i 2015 at oprette en cyberhær, der med op mod 6.000 it-specialister skal være landets fjerde militære værn på linje med søværnet, flyvevåbnet og hæren. Det sker ikke mindst som en reaktion på den stigende cybertrussel fra Kina, der af tidsskriftet Foreign Policy formodes at have en af verdens største cyberhære på op mod 100.000 specialister.

Sidste år begyndte også Tyskland på en lignende omorganisering af sit forsvar, og i april i år blev en ny militær organisationsstruktur for det tyske Bundeswehr officielt taget i brug, hvor omkring 14.000 it- og cyberspecialister er blevet samlet i det nyoprettede Cyber- und Informationsraum med det formål at samle alle kompetencerne på området i en selvstændig militærenhed og gøre det tyske forsvar ”klar til fremtidens cybertrusler”. I Norge besluttede regeringen allerede helt tilbage i 2012 at oprette sit Cyberforsvaret ud fra samme logik.

”Cyber skal betragtes som et operations- og trusselområde på samme måde som de traditionelle områder af land, sø og luft," sagde den daværende socialdemokratiske forsvarsminister, Espen Barth Eide.

Siden da er den daværende norske statsminister, Jens Stoltenberg, som bekendt blevet NATO’s generalsekretær, og på NATO-topmødet i Warszawa i juni sidste år kunne han sammen med resten af alliancen erklære, at også NATO fremover betragter cyberspace som et selvstændigt ”operationsdomæne”. Dermed er cyberforsvaret blevet en del af NATO’s kollektive forsvar, og det betyder, at NATO er klar til at anvende den centrale musketer-ed om at modsvare et ”væsentligt cyberangreb” på én af alliancens medlemmer, som var det et angreb på alle.

Vestens modstand mod misinformation vokser

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: ‘Russian hybrid warfare – a study of disinformation’, DIIS, august 2017.

Også i EU har der de seneste år været et stigende fokus på cybertrusler, ikke mindst i form af russisk misinformation og propaganda, der lanceres af bl.a. russiske medier og bloggere og spredes på de sociale medier ved hjælp af troldehære, der deler og liker bestemte historier. Et af EU’s modsvar på denne trussel kom i 2015 i form af taskforcen East StratCom, der har til opgave af identificere og afsløre misinformation om EU. Også andre af den slags taskforces og centre er skudt frem forskellige steder i Europa de seneste år. Se figur 1.

Det nyeste åbner officielt til oktober i Helsinki i Finland under navnet European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, og det har til opgave at forske i og rådgive om håndtering af hybridtrusler, der kan være alle mulige forskellige metoder til at destabilisere et andet land, og som bl.a. tæller hacking af it-systemer, spredning af misinformation, påvirkningskampagner af den offentlige opinion og manipulation af valgresultater.

”Rusland har brugt de metoder meget, især siden Ukrainekrisen i 2014, men vi har også set nogle af dem anvendt af f.eks. terrororganisationer som ISIS. Det er tydeligvis nogle trusler, som kræver en virkelig god organisering, ikke bare mellem myndigheder i det enkelte land, men også mellem lande. Og vi har indset, at vi i Vesten slet ikke er organiseret godt nok til den opgave,” siger Jori Arvonen, der er chef i EU-kontoret i det finske udenrigsministerium og formand for styregruppen i det nye center. Centret har indtil videre fået medlemskab og økonomisk støtte fra 12 forskellige EU- og NATO-lande, herunder Sverige og Norge, men endnu ikke fra Danmark, selv om der har været en dialog mellem myndighederne om muligheden.

Danmark halter efter

Selv om der også i Danmark de seneste fem år har været et stigende fokus på cybersikkerhed og misinformation, og det bestemt ikke er blevet mindre, efter Claus Hjort Frederiksen (V) overtog forsvarsministerposten sidste år og i kraftige vendinger advarede mod russiske hackere, er Danmark først for nylig begyndt at prioritere området for alvor, mener flere eksperter.

”Det virker, som om der er et enormt stort efterslæb i mange lande på det her område, herunder også i Danmark. Man er først ret sent blevet opmærksom på, hvad det er for nogle kapabiliteter, andre lande har, til at hacke og infiltrere vores e-mailservere af strategisk betydning,” siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, hvor han bl.a. forsker i russiske hybridkrige.

Han nævner bl.a. sagen om, at russiske hackere i årevis har haft adgang til den civile del af e-mailserverne i det danske forsvar, og til den lidt ældre sag om, at danske diplomater under klimatopmødet COP15 i København fik opsnappet forhandlingsudspil af den amerikanske efterretningstjeneste på grund af dårlig it-sikkerhed. Og senest er Mærsk her i sommer blevet ramt af et destruktivt virusangreb, der anslås at have kostet virksomheden op mod to mia. kr.

Den slags episoder er med til at få både virksomheder og politikere til at prioritere cyberområdet mere, mener også militæranalytiker med speciale i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet Thomas Nissen, der bl.a. forsker i russisk misinformation. Han siger dog, at Danmark er kommet noget senere i gang med at diskutere truslerne fra russisk misinformation og propaganda end mange af vores nordiske naboer, der har fokuseret på det i årevis.

”Vi er kommet senere i gang, men den russiske misinformation har også været mindre tydelig her end i både Baltikum, Sverige og Finland. Det er ikke, fordi vi helt har ignoreret det, men det har bare været meget lavere på den politiske dagsorden. Og et egentligt beredskab over for misinformation er vi jo først ved at skabe nu,” siger Thomas Nissen, der henviser til regeringens seneste sikkerhedspolitiske strategi, hvori der står, at ”regeringen vil styrke indsatsen i forhold til udefrakommende påvirkningskampagner, der truer danske interesser og demokratiske værdier”. Det er netop mundet ud i, at regeringen har nedsat en ny tværministeriel taskforce mod misinformation, der mødes første gang i løbet af efteråret.

Men ligefrem at sidestille cyberområdet med eksempelvis hele luftvåbnet er der ikke udsigt til i Danmark, og krumtappen i det danske cyberforsvar er stadig kun omkring 100 ansatte i en underafdeling af Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, samt i en anden del af efterretningstjenesten, der har ansvaret for at opbygge en cyberangrebsenhed. 

Begge dele bliver dog efter alt at dømme styrket i næste forsvarsforlig, som forsvarsministeren allerede har varslet. Og det er en helt naturlig udvikling, fordi konflikter i cyberspace er ”den nye krig”, som også de andre forligspartier ved forhandlingsbordet for næste forsvarsforlig, der indledes her i oktober, udtrykker det:

”Selvfølgelig skal vi være i stand til at forsvare os mod cyberangreb, og vi skal også selv være i stand til at føre offensive operationer – for nogle gange kan det være det bedste middel til et forsvar,” siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup, der forventer, at cyberområdet derfor bliver en vigtig del af forhandlingerne. ”Det er noget, som alle partier synes er vigtigt, for det er en ny måde at føre krig på,” siger hun og bakket op af forsvarsordføreren i Socialdemokratiet:

”Hacker man eksempelvis statslige institutioner i Danmark, så er det næsten det samme som at besætte med tropper. Det er en ny form for krig, men det kan have alvorlige følger,” siger Henrik Dam Kristensen (S).

Selv de radikale, der ellers er modstandere af overhovedet at øge forsvarsbudgettet, mener, at akkurat cyberområdet godt kan tildeles flere penge.

”Det er et af de få steder, hvor vi mener, det giver mening at opruste. Vi mener, der er en reel ny sikkerhedsrisiko på hele cyberområdet,” siger Martin Lidegaard (R).

Penge på vej online

Målt på andelen af militærbudgetterne er det stadig en forholdsvis lille sjat penge, der bliver brugt på cybersikkerhed, hackere og propaganda. Kampfly, andet materiel og soldaterlønninger fylder stadig langt mere i forsvarsbudgetterne. Men der bliver løbende postet flere og flere penge i den elektroniske krigsførelse.

Selv om Nordkorea eksempelvis mest er i vælten for sit atomvåbenprogram for tiden, så har regimet også en yderst avanceret cyberhær, der bl.a. viste sin styrke i hackerangrebet på Sony for nogle år siden. Den nordkoreanske cyberhær sluger da også et sted mellem 10 og 20 pct. af landets enorme militærbudget og tæller op mod 6.000 hackere, lød vurderingen ifølge BBC fra den nordkoreanske professor i computervidenskab Kim Heung-Kwang i 2015, efter at han året inden var flygtet fra Nordkorea.

I Kina og Rusland er der også meget stor uklarhed over, hvor meget cyberområdet prioriteres i militærbudgetterne, men i flere vestlige lande er der en anelse mere åbenhed. I 2014 fik det franske militærs cyberenhed, Le Pacte Défense Cyber, eksempelvis tildelt 1 milliard euro, og sidste år annoncerede Storbritannien en flerårig bevilling på 1,9 milliarder pund til sit nationale cybersikkerhedsprogram, der dog går på tværs af flere ressortområder. Det amerikanske militær har formentlig verdens mest avancerede cyberhær, og igen i år er cyberområdet blevet opgraderet med knap en milliard dollar, så der alene for år 2017 er reserveret i alt 6,7 milliarder dollar til landets militære cyberoperationer ud af hele det føderale cybersikkerhedsbudget på 19 milliarder dollar. Se figur 2.

Flere dollar til cybersikkerhed

Figur 2 | Forstør   Luk

Cybersikkerheden sluger flere og flere penge i den amerikanske føderale regering. Ud af de budgetterede 19 milliarder i 2017 er der afsat 6,7 specifikt til forsvaret.

Note1: For 2015 og frem er det budgettal. Kilde: Reuters, whitehouse.gov, George Mason University.

Med den slags offentlige bevillinger er cybersikkerhed også blevet big business for våbenproducenter og it-virksomheder, siger Vincent Boulanin, analytiker i det svenske forskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), der følger udviklingen i verdens militærbudgetter. 

”Den traditionelle våbenindustri har i årevis investeret i at udvikle nye cyberprodukter, fordi der tydeligvis er et voksende marked for det. Det udgør stadig en relativt lille del af militærbudgetterne, men det er ét af de områder, der har undgået nedskæringer,” siger Vincent Boulanin og fortsætter:

”Og så er det et meget lukrativt marked at komme ind på, ikke alene fordi mange stater er meget opsatte på at opbygge et cyberforsvar, men også fordi private virksomheder investerer mere og mere i cybersikkerhed, og ofte vil du som producent derfor kunne sælge produkterne både til offentlige og private kunder.”

Han er ikke i tvivl om, at pengene forsat vil flyde til cyberområdet mange år fremover, fordi den teknologiske udvikling gør cybertruslerne hyppigere og mere avancerede. Derfor er det også rimelig sikkert at antage, at cyberområdet bliver en stadig større del af staternes militærbudgetter.

Lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet er dog mere skeptisk over for det store fokus på cyberområdet:

”Problemet med nye trends er, at det risikerer at tage al vores opmærksomhed,” siger Mikkel Vedby Rasmussen. 

Han er ikke uenig i, at hacking og it-teknologi bliver vigtigere i fremtidens krige, men forsvarsinvesteringerne i cyberområdet udgør stadig kun nogle få procent, og dertil bliver man nødt til at lave en distinktion mellem al den cyberkriminalitet, spionage og hacking, der af forskellige kriminelle grupper og enkeltpersoner finder sted på daglig basis, og brugen af mange af de samme redskaber som led i en egentlig væbnet konflikt.

 ”Det er to meget forskellige ting. Og der er en tendens til, at vi roder det sammen, og det er uheldigt, for så mister vi fokus fra de 98 pct. af forsvarsbudgettet, som trods alt er vigtigst,” siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Forrige artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Næste artikel Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse
Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist