Verden gør klar til cyberkrig

Den danske regerings prioritering af cybersikkerhed og beredskab mod misinformation er blot seneste skridt i en global trend, hvor stater i hele verden forbereder sig til flere kampe i cyberspace. Pengene flyder til cyberområdet, og det er blevet big business.

 

Til lands, til vands og i luften. Og i cyberspace.

Internettet er de seneste år blevet den nye slagmark i staters konflikter med hinanden, og derfor skal militæret også organiseres, så søværnet, luftvåbnet og hæren bliver suppleret af endnu et værn – et cyberforsvar. Det er holdningen hos regeringer i flere og flere lande i hele verden. De opruster i stigende grad for at modværge fremmede staters hackerangreb, cyberspionage, troldehære og virusangreb med egne egentlige hærenheder af it-specialister og hackere.

Således besluttede Taiwan i 2015 at oprette en cyberhær, der med op mod 6.000 it-specialister skal være landets fjerde militære værn på linje med søværnet, flyvevåbnet og hæren. Det sker ikke mindst som en reaktion på den stigende cybertrussel fra Kina, der af tidsskriftet Foreign Policy formodes at have en af verdens største cyberhære på op mod 100.000 specialister.

Sidste år begyndte også Tyskland på en lignende omorganisering af sit forsvar, og i april i år blev en ny militær organisationsstruktur for det tyske Bundeswehr officielt taget i brug, hvor omkring 14.000 it- og cyberspecialister er blevet samlet i det nyoprettede Cyber- und Informationsraum med det formål at samle alle kompetencerne på området i en selvstændig militærenhed og gøre det tyske forsvar ”klar til fremtidens cybertrusler”. I Norge besluttede regeringen allerede helt tilbage i 2012 at oprette sit Cyberforsvaret ud fra samme logik.

”Cyber skal betragtes som et operations- og trusselområde på samme måde som de traditionelle områder af land, sø og luft," sagde den daværende socialdemokratiske forsvarsminister, Espen Barth Eide.

Siden da er den daværende norske statsminister, Jens Stoltenberg, som bekendt blevet NATO’s generalsekretær, og på NATO-topmødet i Warszawa i juni sidste år kunne han sammen med resten af alliancen erklære, at også NATO fremover betragter cyberspace som et selvstændigt ”operationsdomæne”. Dermed er cyberforsvaret blevet en del af NATO’s kollektive forsvar, og det betyder, at NATO er klar til at anvende den centrale musketer-ed om at modsvare et ”væsentligt cyberangreb” på én af alliancens medlemmer, som var det et angreb på alle.

Vestens modstand mod misinformation vokser

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: ‘Russian hybrid warfare – a study of disinformation’, DIIS, august 2017.

Også i EU har der de seneste år været et stigende fokus på cybertrusler, ikke mindst i form af russisk misinformation og propaganda, der lanceres af bl.a. russiske medier og bloggere og spredes på de sociale medier ved hjælp af troldehære, der deler og liker bestemte historier. Et af EU’s modsvar på denne trussel kom i 2015 i form af taskforcen East StratCom, der har til opgave af identificere og afsløre misinformation om EU. Også andre af den slags taskforces og centre er skudt frem forskellige steder i Europa de seneste år. Se figur 1.

Det nyeste åbner officielt til oktober i Helsinki i Finland under navnet European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, og det har til opgave at forske i og rådgive om håndtering af hybridtrusler, der kan være alle mulige forskellige metoder til at destabilisere et andet land, og som bl.a. tæller hacking af it-systemer, spredning af misinformation, påvirkningskampagner af den offentlige opinion og manipulation af valgresultater.

”Rusland har brugt de metoder meget, især siden Ukrainekrisen i 2014, men vi har også set nogle af dem anvendt af f.eks. terrororganisationer som ISIS. Det er tydeligvis nogle trusler, som kræver en virkelig god organisering, ikke bare mellem myndigheder i det enkelte land, men også mellem lande. Og vi har indset, at vi i Vesten slet ikke er organiseret godt nok til den opgave,” siger Jori Arvonen, der er chef i EU-kontoret i det finske udenrigsministerium og formand for styregruppen i det nye center. Centret har indtil videre fået medlemskab og økonomisk støtte fra 12 forskellige EU- og NATO-lande, herunder Sverige og Norge, men endnu ikke fra Danmark, selv om der har været en dialog mellem myndighederne om muligheden.

Danmark halter efter

Selv om der også i Danmark de seneste fem år har været et stigende fokus på cybersikkerhed og misinformation, og det bestemt ikke er blevet mindre, efter Claus Hjort Frederiksen (V) overtog forsvarsministerposten sidste år og i kraftige vendinger advarede mod russiske hackere, er Danmark først for nylig begyndt at prioritere området for alvor, mener flere eksperter.

”Det virker, som om der er et enormt stort efterslæb i mange lande på det her område, herunder også i Danmark. Man er først ret sent blevet opmærksom på, hvad det er for nogle kapabiliteter, andre lande har, til at hacke og infiltrere vores e-mailservere af strategisk betydning,” siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, hvor han bl.a. forsker i russiske hybridkrige.

Han nævner bl.a. sagen om, at russiske hackere i årevis har haft adgang til den civile del af e-mailserverne i det danske forsvar, og til den lidt ældre sag om, at danske diplomater under klimatopmødet COP15 i København fik opsnappet forhandlingsudspil af den amerikanske efterretningstjeneste på grund af dårlig it-sikkerhed. Og senest er Mærsk her i sommer blevet ramt af et destruktivt virusangreb, der anslås at have kostet virksomheden op mod to mia. kr.

Den slags episoder er med til at få både virksomheder og politikere til at prioritere cyberområdet mere, mener også militæranalytiker med speciale i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet Thomas Nissen, der bl.a. forsker i russisk misinformation. Han siger dog, at Danmark er kommet noget senere i gang med at diskutere truslerne fra russisk misinformation og propaganda end mange af vores nordiske naboer, der har fokuseret på det i årevis.

”Vi er kommet senere i gang, men den russiske misinformation har også været mindre tydelig her end i både Baltikum, Sverige og Finland. Det er ikke, fordi vi helt har ignoreret det, men det har bare været meget lavere på den politiske dagsorden. Og et egentligt beredskab over for misinformation er vi jo først ved at skabe nu,” siger Thomas Nissen, der henviser til regeringens seneste sikkerhedspolitiske strategi, hvori der står, at ”regeringen vil styrke indsatsen i forhold til udefrakommende påvirkningskampagner, der truer danske interesser og demokratiske værdier”. Det er netop mundet ud i, at regeringen har nedsat en ny tværministeriel taskforce mod misinformation, der mødes første gang i løbet af efteråret.

Men ligefrem at sidestille cyberområdet med eksempelvis hele luftvåbnet er der ikke udsigt til i Danmark, og krumtappen i det danske cyberforsvar er stadig kun omkring 100 ansatte i en underafdeling af Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, samt i en anden del af efterretningstjenesten, der har ansvaret for at opbygge en cyberangrebsenhed. 

Begge dele bliver dog efter alt at dømme styrket i næste forsvarsforlig, som forsvarsministeren allerede har varslet. Og det er en helt naturlig udvikling, fordi konflikter i cyberspace er ”den nye krig”, som også de andre forligspartier ved forhandlingsbordet for næste forsvarsforlig, der indledes her i oktober, udtrykker det:

”Selvfølgelig skal vi være i stand til at forsvare os mod cyberangreb, og vi skal også selv være i stand til at føre offensive operationer – for nogle gange kan det være det bedste middel til et forsvar,” siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup, der forventer, at cyberområdet derfor bliver en vigtig del af forhandlingerne. ”Det er noget, som alle partier synes er vigtigt, for det er en ny måde at føre krig på,” siger hun og bakket op af forsvarsordføreren i Socialdemokratiet:

”Hacker man eksempelvis statslige institutioner i Danmark, så er det næsten det samme som at besætte med tropper. Det er en ny form for krig, men det kan have alvorlige følger,” siger Henrik Dam Kristensen (S).

Selv de radikale, der ellers er modstandere af overhovedet at øge forsvarsbudgettet, mener, at akkurat cyberområdet godt kan tildeles flere penge.

”Det er et af de få steder, hvor vi mener, det giver mening at opruste. Vi mener, der er en reel ny sikkerhedsrisiko på hele cyberområdet,” siger Martin Lidegaard (R).

Penge på vej online

Målt på andelen af militærbudgetterne er det stadig en forholdsvis lille sjat penge, der bliver brugt på cybersikkerhed, hackere og propaganda. Kampfly, andet materiel og soldaterlønninger fylder stadig langt mere i forsvarsbudgetterne. Men der bliver løbende postet flere og flere penge i den elektroniske krigsførelse.

Selv om Nordkorea eksempelvis mest er i vælten for sit atomvåbenprogram for tiden, så har regimet også en yderst avanceret cyberhær, der bl.a. viste sin styrke i hackerangrebet på Sony for nogle år siden. Den nordkoreanske cyberhær sluger da også et sted mellem 10 og 20 pct. af landets enorme militærbudget og tæller op mod 6.000 hackere, lød vurderingen ifølge BBC fra den nordkoreanske professor i computervidenskab Kim Heung-Kwang i 2015, efter at han året inden var flygtet fra Nordkorea.

I Kina og Rusland er der også meget stor uklarhed over, hvor meget cyberområdet prioriteres i militærbudgetterne, men i flere vestlige lande er der en anelse mere åbenhed. I 2014 fik det franske militærs cyberenhed, Le Pacte Défense Cyber, eksempelvis tildelt 1 milliard euro, og sidste år annoncerede Storbritannien en flerårig bevilling på 1,9 milliarder pund til sit nationale cybersikkerhedsprogram, der dog går på tværs af flere ressortområder. Det amerikanske militær har formentlig verdens mest avancerede cyberhær, og igen i år er cyberområdet blevet opgraderet med knap en milliard dollar, så der alene for år 2017 er reserveret i alt 6,7 milliarder dollar til landets militære cyberoperationer ud af hele det føderale cybersikkerhedsbudget på 19 milliarder dollar. Se figur 2.

Flere dollar til cybersikkerhed

Figur 2 | Forstør   Luk

Cybersikkerheden sluger flere og flere penge i den amerikanske føderale regering. Ud af de budgetterede 19 milliarder i 2017 er der afsat 6,7 specifikt til forsvaret.

Note1: For 2015 og frem er det budgettal. Kilde: Reuters, whitehouse.gov, George Mason University.

Med den slags offentlige bevillinger er cybersikkerhed også blevet big business for våbenproducenter og it-virksomheder, siger Vincent Boulanin, analytiker i det svenske forskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), der følger udviklingen i verdens militærbudgetter. 

”Den traditionelle våbenindustri har i årevis investeret i at udvikle nye cyberprodukter, fordi der tydeligvis er et voksende marked for det. Det udgør stadig en relativt lille del af militærbudgetterne, men det er ét af de områder, der har undgået nedskæringer,” siger Vincent Boulanin og fortsætter:

”Og så er det et meget lukrativt marked at komme ind på, ikke alene fordi mange stater er meget opsatte på at opbygge et cyberforsvar, men også fordi private virksomheder investerer mere og mere i cybersikkerhed, og ofte vil du som producent derfor kunne sælge produkterne både til offentlige og private kunder.”

Han er ikke i tvivl om, at pengene forsat vil flyde til cyberområdet mange år fremover, fordi den teknologiske udvikling gør cybertruslerne hyppigere og mere avancerede. Derfor er det også rimelig sikkert at antage, at cyberområdet bliver en stadig større del af staternes militærbudgetter.

Lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet er dog mere skeptisk over for det store fokus på cyberområdet:

”Problemet med nye trends er, at det risikerer at tage al vores opmærksomhed,” siger Mikkel Vedby Rasmussen. 

Han er ikke uenig i, at hacking og it-teknologi bliver vigtigere i fremtidens krige, men forsvarsinvesteringerne i cyberområdet udgør stadig kun nogle få procent, og dertil bliver man nødt til at lave en distinktion mellem al den cyberkriminalitet, spionage og hacking, der af forskellige kriminelle grupper og enkeltpersoner finder sted på daglig basis, og brugen af mange af de samme redskaber som led i en egentlig væbnet konflikt.

 ”Det er to meget forskellige ting. Og der er en tendens til, at vi roder det sammen, og det er uheldigt, for så mister vi fokus fra de 98 pct. af forsvarsbudgettet, som trods alt er vigtigst,” siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Forrige artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Næste artikel Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse
Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.