VERDENS 10 STØRSTE STATSLIGE INVESTERINGSFONDE

Kapitalmagt Statslige investeringsfonde kan blive finanskrisens store vindere Vesten frygter opkøbsbølge med skjulte motiver Finanskrisens store vindere kan blive de statslige investeringsfonde i lande som Kina, Rusland og de arabiske oliestater. De kolossale pengetanke, der investerer de nationale valutaoverskud og oliemilliarder, er vokset i antal og størrelse de senere år. Nu kan de skue ud over et verdensmarked, hvor et utal af virksomheder er i voldsom kapitalnød. Det kan betyde, at stadig flere europæiske og amerikanske virksomheder kommer på russiske, kinesiske og arabiske hænder. Vestlige politikere og iagttagere frygter, at fondene bruger kapitalen til at fremme nationale interesser og presse egne udenrigspolitiske dagsordener igennem. Men eksperter vurderer, at fondene de kommende år vil holde relativt lav profil i deres investeringer. De fik et tiltrængt imageløft, da de hjalp med at rekapitalisere en række vestlige banker i finanskrisens indledende fase. Det er de ikke interesseret i at sætte over styr. En række lande, herunder Rusland, Kina og USA, har netop underskrevet et regelsæt, der først og fremmest skal skabe større gennemsigtighed om fondenes størrelse og investeringsprincipper. Men det er langtfra tilstrækkeligt, mener kritikere.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu