Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Gør det #forDanmark

”Før vi fik etableret Verdenscafeen sad jeg hver aften og tænkte på min familie, på Syrien og på krigen. Jeg var alene. Jeg brugte det meste af tiden på at drikke kaffe, ryge cigaretter og sidde og vente og på at få min kone og mine to sønner hertil.”

Mohammad Abo Zanat, 42, har boet det meste af sit liv i Damaskus-forstaden Yarmouk, hvor han opbyggede en lille tømrer- og entreprenørvirksomhed. Virksomheden var en succes, og lige før borgerkrigen beskæftigede Mohammad Abo Zanat næsten 20 medarbejdere.

Nu bor han på Samsø som en af øens 18 kvoteflygtninge. Han er uddannet smed og er i praktik som svejser hos Bdr. Stjerne, en VVS-virksomhed. Målet er at supplere sin viden og erfaring fra Syrien med et dansk svendebrev.

Hver lørdag står han ekstra tidligt op for at bage. Han skal være færdig lidt før kl. 11, hvor Verdenscafeen på Sognegården i Tranebjerg på Samsø åbner dørene for de mellem 40 og 50 danskere, flygtninge og asylansøgere, der kommer forbi.

”Jeg kan lide at lave mad, og så tror jeg på, at vi kan komme tættere på hinanden, når vi spiser sammen,” siger han.

Flygtninge deler danskerne

Verdenscafeen er et af de foreløbig 60 initiativer fra hele Danmark, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

Her sætter Mandag Morgen med fire korte film fokus på dem, der går aktivt og konstruktivt ind i integrationsarbejdet. Den første film om Asylprojekt Sønderborg har fået en overvældende modtagelse. Filmen er vist mere end 330.000 gange og delt over 3.500 gange på Facebook.

Kommentarerne spænder fra ”Tak”, ”Fantastisk!” og ”Hvor er det vigtigt” til de mere kritiske som ”Drop følelsespornoen”, ”Han er så dum, den mand…”, ”Husk nu lige vores egne hjemløse og arbejdsløse…”.

Langt de fleste kommentarer er positive, men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om asylsøgere, flygtninge og deres mulige integration i Danmark deler danskerne, som få andre spørgsmål gør det.

 

Det er Mohammad Abo Zanat mere end klar over. Og han ved også, at historierne om Islamisk Stat og fra blandt andet Köln trækker i den forkerte retning.

”Vi er nødt til at vise danskerne, at vi ikke bare er problemer, men også er mennesker. Vi må vise, at vi vil Danmark,” siger han.

Præsten og venligboerne

På Samsø har præsten Johannes Glenthøj og Samsø-koordinatoren for Venligboerne, Camilla Lind, taget initiativ til Verdenscafeen, som blev etableret i oktober 2015.

”Jeg ser gerne, at folkekirken er langt mere aktiv og bidrager mere til lokalsamfundet. Og da jeg hørte om andre kirkers aktiviteter sammen med asylsøgere og flygtninge, foreslog jeg venligboerne, at vi sammen oprettede en cafe,” siger Johannes Glenthøj.

Han ser folkekirken som rig i den forstand, at den ejer mange bygninger, og det er derfor oplagt, at den stiller lokaler til rådighed til projekter som dette. Camilla Lind slog til med det samme.

”Der er god plads, vi skal ikke betale noget og så er det blevet et fristed, hvor man kan komme uanset religion eller nationalitet,” siger Camilla Lind.

Hun underviste blandt andre Mohammad i dansk, da ideen til Verdenscafeen opstod. Hun inviterede ham og 8 - 10 af de andre kvoteflygtninge, Samsø har modtaget, med ind i arbejdet.

”Vi skal have Mohammad med i samfundet. Hvis ikke vi åbner vores døre, så sidder de bare og glor ind i væggen og tænker på dem derhjemme. Det kan jo trække dem ned i et meget sort hul. Nu hjælper Mohammad og de andre flygtninge med at drive cafeen og få kontakt til de nye asylansøgere på centrene,” siger hun.

Alle bidrag tæller

Holdet bag Verdenscafeen består i dag af 8 – 10 danskere og lige så mange af Samsøs flygtninge. Der er oprettet små hold, der modtager danskundervisning, ligesom en gruppe kvinder nu møder hinanden for at strikke.

Det er små tiltag, men de betyder noget.

I den nye OECD-rapport ’Making Integration Work’ udpeges 10 indsatsområder for god integration. Aktivering af civilsamfundet på alle niveauer er et af dem.

Frivillighed i Danmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordjyderne er i front, når det gælder borgernes engagement i frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Uden civilsamfundets organisationer, et imødekommende erhvervsliv og støtte fra lokalsamfundet vil integrationspolitikken sandsynligvis være ineffektiv. Civilsamfundet træder ofte til, hvor det offentlige system ikke træder eller ikke kan opskaleres hurtigt nok,” lyder det i rapporten, der også understreger de positive effekter af, at etablerede flygtninge agerer mentorer for de nytilkomne.

For Camilla, Johannes og Mohammad handler arbejdet i Verdenscafeen dog ikke kun om de asylansøgere, der får lov at blive i Danmark.

”Det handler også om, at dem, der bliver sendt hjem, tager afsted med et positivt billede af Danmark,” siger Camilla Lind.

Øen, kirken og de frivillige

Samsø har omkring 3700 indbyggere. Selv om øen ligger midt i Danmark, er samfundet alligevel præget af, at forbindelsen med det øvrige Danmark sker via en færge.

”Vi er lidt isolerede og lærer, at hvis der skal ske noget, så skal det komme indefra,” siger Camilla Lind.

Der kan altså være en ekstra Samsø-grund til, at mellem 20 og 30 danskere hver eneste lørdag samles i Verdenscafeen og møder asylansøgere og flygtninge og, ikke mindst, sætter aktiviteter i gang sammen med dem.

Her kan kirken have en særlig rolle.

”Kirkerne er repræsenteret over hele landet, og særligt i yderområderne kan kirken have en særlig betydning, fordi den kan være med til at organisere det frivillige arbejde. Men vi ved også, at der er et stærkt engagement i civilsamfundet i yderområder,” siger Charlotte Juul Thomsen, projektleder på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Ser man på den geografiske fordeling, er nordjyderne i front med det frivillige arbejde. Det er også her, at Venligbo-bevægelsen har sit udspring. Se figur 1.

Men også danskere i andre dele af landet er godt med i statistikkerne for frivilligt arbejde. Den seneste årsrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortæller, at godt 40 pct. af danskerne deltager i frivilligt arbejde, en andel, der ligger nogenlunde konstant. Se figur 2.

Det frivillige arbejde sker inden for mange forskellige områder, men i den aktuelle flygtningesituation kan samsøboernes arbejde med kaffen og kagerne have en særlig betydning.

Frivillighed og alder

Figur 2 | Forstør   Luk

Omkring 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde. Lidt flere i aldersgruppen mellem 40 og 49, lidt færre i andre aldersgrupper. Det svarer til, at omkring 1,9 mill. danskere over 18 udfører frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Det er vigtigt, at de frivillige ikke reducerer flygtninge og asylsøgere til modtagere af godgørenhed, men at de laver noget sammen. Det gør mødet mere ligeværdigt, og det er helt afgørende for at skabe gode relationer. Der skal helst være en relation, hvor pilene går begge veje,” siger Charlotte Juul Thomsen.

Islam, kristendom og næstekærlighed

Man kommer ikke uden om, at Verdenscafeen holder til i sognegården, lige ved siden af Tranebjergs århundreder gamle landsbykirke. Johannes Glenthøj tror på sit projekt, på cafeen og på kristendommen. Og så behøver det ikke nødvendigvis blive blandet mere sammen, end godt er.

”Jeg vil gerne bringe evangeliet ud til hele verden og jeg ville da gerne, at Mohammad og de andre flygtninge bliver kristne, men jeg prøver ikke at stoppe det kristne budskab ned i halsen på dem,” siger Johannes Glenthøj.

Han har døbt enkelte af de omkring 340 asylansøgere, der bor på et af øens nu fire asylcentre, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Verdenscafeen er blevet et mødested for asylansøgere og flygtninge, der næsten alle er muslimer, eller i hvert fald har en tilknytning til islam. Selv betegner Mohammad Abo Zanat sig som en moderne muslim.

”For mig handler islam om tilgivelse, om kærlighed og om fred mellem mennesker. Og jeg kan slet ikke se, at krigerne fra Islamisk Stat er muslimer. Det er de ikke. De står for noget helt andet end den islam, jeg tror på,” siger han.

Netop værdier som tilgivelse, kærlighed og fred er også centrale værdier i kristendommen. Og næstekærligheden er helt central, mener Johannes Glenthøj.

”De fleste ved, at kristendommen betyder, at vi skal elske vores næste som os selv. For de kristne er lakmusprøven på det budskab, hvordan vi behandler fremmede,” siger han med henvisning til Zacharias bog i Det Gamle Testamente og Markus-evangeliet i Det Nye Testamente.

For Camilla Lind er det et spørgsmål om grundlæggende værdier.

”Jeg er ikke aktiv kristen, men for mig ligger næstekærlighed dybt i de værdier, som jeg opfatter som danske,” siger hun.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Næste artikel Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.