Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Gør det #forDanmark

”Før vi fik etableret Verdenscafeen sad jeg hver aften og tænkte på min familie, på Syrien og på krigen. Jeg var alene. Jeg brugte det meste af tiden på at drikke kaffe, ryge cigaretter og sidde og vente og på at få min kone og mine to sønner hertil.”

Mohammad Abo Zanat, 42, har boet det meste af sit liv i Damaskus-forstaden Yarmouk, hvor han opbyggede en lille tømrer- og entreprenørvirksomhed. Virksomheden var en succes, og lige før borgerkrigen beskæftigede Mohammad Abo Zanat næsten 20 medarbejdere.

Nu bor han på Samsø som en af øens 18 kvoteflygtninge. Han er uddannet smed og er i praktik som svejser hos Bdr. Stjerne, en VVS-virksomhed. Målet er at supplere sin viden og erfaring fra Syrien med et dansk svendebrev.

Hver lørdag står han ekstra tidligt op for at bage. Han skal være færdig lidt før kl. 11, hvor Verdenscafeen på Sognegården i Tranebjerg på Samsø åbner dørene for de mellem 40 og 50 danskere, flygtninge og asylansøgere, der kommer forbi.

”Jeg kan lide at lave mad, og så tror jeg på, at vi kan komme tættere på hinanden, når vi spiser sammen,” siger han.

Flygtninge deler danskerne

Verdenscafeen er et af de foreløbig 60 initiativer fra hele Danmark, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

Her sætter Mandag Morgen med fire korte film fokus på dem, der går aktivt og konstruktivt ind i integrationsarbejdet. Den første film om Asylprojekt Sønderborg har fået en overvældende modtagelse. Filmen er vist mere end 330.000 gange og delt over 3.500 gange på Facebook.

Kommentarerne spænder fra ”Tak”, ”Fantastisk!” og ”Hvor er det vigtigt” til de mere kritiske som ”Drop følelsespornoen”, ”Han er så dum, den mand…”, ”Husk nu lige vores egne hjemløse og arbejdsløse…”.

Langt de fleste kommentarer er positive, men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om asylsøgere, flygtninge og deres mulige integration i Danmark deler danskerne, som få andre spørgsmål gør det.

 

Det er Mohammad Abo Zanat mere end klar over. Og han ved også, at historierne om Islamisk Stat og fra blandt andet Köln trækker i den forkerte retning.

”Vi er nødt til at vise danskerne, at vi ikke bare er problemer, men også er mennesker. Vi må vise, at vi vil Danmark,” siger han.

Præsten og venligboerne

På Samsø har præsten Johannes Glenthøj og Samsø-koordinatoren for Venligboerne, Camilla Lind, taget initiativ til Verdenscafeen, som blev etableret i oktober 2015.

”Jeg ser gerne, at folkekirken er langt mere aktiv og bidrager mere til lokalsamfundet. Og da jeg hørte om andre kirkers aktiviteter sammen med asylsøgere og flygtninge, foreslog jeg venligboerne, at vi sammen oprettede en cafe,” siger Johannes Glenthøj.

Han ser folkekirken som rig i den forstand, at den ejer mange bygninger, og det er derfor oplagt, at den stiller lokaler til rådighed til projekter som dette. Camilla Lind slog til med det samme.

”Der er god plads, vi skal ikke betale noget og så er det blevet et fristed, hvor man kan komme uanset religion eller nationalitet,” siger Camilla Lind.

Hun underviste blandt andre Mohammad i dansk, da ideen til Verdenscafeen opstod. Hun inviterede ham og 8 - 10 af de andre kvoteflygtninge, Samsø har modtaget, med ind i arbejdet.

”Vi skal have Mohammad med i samfundet. Hvis ikke vi åbner vores døre, så sidder de bare og glor ind i væggen og tænker på dem derhjemme. Det kan jo trække dem ned i et meget sort hul. Nu hjælper Mohammad og de andre flygtninge med at drive cafeen og få kontakt til de nye asylansøgere på centrene,” siger hun.

Alle bidrag tæller

Holdet bag Verdenscafeen består i dag af 8 – 10 danskere og lige så mange af Samsøs flygtninge. Der er oprettet små hold, der modtager danskundervisning, ligesom en gruppe kvinder nu møder hinanden for at strikke.

Det er små tiltag, men de betyder noget.

I den nye OECD-rapport ’Making Integration Work’ udpeges 10 indsatsområder for god integration. Aktivering af civilsamfundet på alle niveauer er et af dem.

Frivillighed i Danmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordjyderne er i front, når det gælder borgernes engagement i frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Uden civilsamfundets organisationer, et imødekommende erhvervsliv og støtte fra lokalsamfundet vil integrationspolitikken sandsynligvis være ineffektiv. Civilsamfundet træder ofte til, hvor det offentlige system ikke træder eller ikke kan opskaleres hurtigt nok,” lyder det i rapporten, der også understreger de positive effekter af, at etablerede flygtninge agerer mentorer for de nytilkomne.

For Camilla, Johannes og Mohammad handler arbejdet i Verdenscafeen dog ikke kun om de asylansøgere, der får lov at blive i Danmark.

”Det handler også om, at dem, der bliver sendt hjem, tager afsted med et positivt billede af Danmark,” siger Camilla Lind.

Øen, kirken og de frivillige

Samsø har omkring 3700 indbyggere. Selv om øen ligger midt i Danmark, er samfundet alligevel præget af, at forbindelsen med det øvrige Danmark sker via en færge.

”Vi er lidt isolerede og lærer, at hvis der skal ske noget, så skal det komme indefra,” siger Camilla Lind.

Der kan altså være en ekstra Samsø-grund til, at mellem 20 og 30 danskere hver eneste lørdag samles i Verdenscafeen og møder asylansøgere og flygtninge og, ikke mindst, sætter aktiviteter i gang sammen med dem.

Her kan kirken have en særlig rolle.

”Kirkerne er repræsenteret over hele landet, og særligt i yderområderne kan kirken have en særlig betydning, fordi den kan være med til at organisere det frivillige arbejde. Men vi ved også, at der er et stærkt engagement i civilsamfundet i yderområder,” siger Charlotte Juul Thomsen, projektleder på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Ser man på den geografiske fordeling, er nordjyderne i front med det frivillige arbejde. Det er også her, at Venligbo-bevægelsen har sit udspring. Se figur 1.

Men også danskere i andre dele af landet er godt med i statistikkerne for frivilligt arbejde. Den seneste årsrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortæller, at godt 40 pct. af danskerne deltager i frivilligt arbejde, en andel, der ligger nogenlunde konstant. Se figur 2.

Det frivillige arbejde sker inden for mange forskellige områder, men i den aktuelle flygtningesituation kan samsøboernes arbejde med kaffen og kagerne have en særlig betydning.

Frivillighed og alder

Figur 2 | Forstør   Luk

Omkring 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde. Lidt flere i aldersgruppen mellem 40 og 49, lidt færre i andre aldersgrupper. Det svarer til, at omkring 1,9 mill. danskere over 18 udfører frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Det er vigtigt, at de frivillige ikke reducerer flygtninge og asylsøgere til modtagere af godgørenhed, men at de laver noget sammen. Det gør mødet mere ligeværdigt, og det er helt afgørende for at skabe gode relationer. Der skal helst være en relation, hvor pilene går begge veje,” siger Charlotte Juul Thomsen.

Islam, kristendom og næstekærlighed

Man kommer ikke uden om, at Verdenscafeen holder til i sognegården, lige ved siden af Tranebjergs århundreder gamle landsbykirke. Johannes Glenthøj tror på sit projekt, på cafeen og på kristendommen. Og så behøver det ikke nødvendigvis blive blandet mere sammen, end godt er.

”Jeg vil gerne bringe evangeliet ud til hele verden og jeg ville da gerne, at Mohammad og de andre flygtninge bliver kristne, men jeg prøver ikke at stoppe det kristne budskab ned i halsen på dem,” siger Johannes Glenthøj.

Han har døbt enkelte af de omkring 340 asylansøgere, der bor på et af øens nu fire asylcentre, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Verdenscafeen er blevet et mødested for asylansøgere og flygtninge, der næsten alle er muslimer, eller i hvert fald har en tilknytning til islam. Selv betegner Mohammad Abo Zanat sig som en moderne muslim.

”For mig handler islam om tilgivelse, om kærlighed og om fred mellem mennesker. Og jeg kan slet ikke se, at krigerne fra Islamisk Stat er muslimer. Det er de ikke. De står for noget helt andet end den islam, jeg tror på,” siger han.

Netop værdier som tilgivelse, kærlighed og fred er også centrale værdier i kristendommen. Og næstekærligheden er helt central, mener Johannes Glenthøj.

”De fleste ved, at kristendommen betyder, at vi skal elske vores næste som os selv. For de kristne er lakmusprøven på det budskab, hvordan vi behandler fremmede,” siger han med henvisning til Zacharias bog i Det Gamle Testamente og Markus-evangeliet i Det Nye Testamente.

For Camilla Lind er det et spørgsmål om grundlæggende værdier.

”Jeg er ikke aktiv kristen, men for mig ligger næstekærlighed dybt i de værdier, som jeg opfatter som danske,” siger hun.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Næste artikel Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.