Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Gør det #forDanmark

”Før vi fik etableret Verdenscafeen sad jeg hver aften og tænkte på min familie, på Syrien og på krigen. Jeg var alene. Jeg brugte det meste af tiden på at drikke kaffe, ryge cigaretter og sidde og vente og på at få min kone og mine to sønner hertil.”

Mohammad Abo Zanat, 42, har boet det meste af sit liv i Damaskus-forstaden Yarmouk, hvor han opbyggede en lille tømrer- og entreprenørvirksomhed. Virksomheden var en succes, og lige før borgerkrigen beskæftigede Mohammad Abo Zanat næsten 20 medarbejdere.

Nu bor han på Samsø som en af øens 18 kvoteflygtninge. Han er uddannet smed og er i praktik som svejser hos Bdr. Stjerne, en VVS-virksomhed. Målet er at supplere sin viden og erfaring fra Syrien med et dansk svendebrev.

Hver lørdag står han ekstra tidligt op for at bage. Han skal være færdig lidt før kl. 11, hvor Verdenscafeen på Sognegården i Tranebjerg på Samsø åbner dørene for de mellem 40 og 50 danskere, flygtninge og asylansøgere, der kommer forbi.

”Jeg kan lide at lave mad, og så tror jeg på, at vi kan komme tættere på hinanden, når vi spiser sammen,” siger han.

Flygtninge deler danskerne

Verdenscafeen er et af de foreløbig 60 initiativer fra hele Danmark, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

Her sætter Mandag Morgen med fire korte film fokus på dem, der går aktivt og konstruktivt ind i integrationsarbejdet. Den første film om Asylprojekt Sønderborg har fået en overvældende modtagelse. Filmen er vist mere end 330.000 gange og delt over 3.500 gange på Facebook.

Kommentarerne spænder fra ”Tak”, ”Fantastisk!” og ”Hvor er det vigtigt” til de mere kritiske som ”Drop følelsespornoen”, ”Han er så dum, den mand…”, ”Husk nu lige vores egne hjemløse og arbejdsløse…”.

Langt de fleste kommentarer er positive, men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om asylsøgere, flygtninge og deres mulige integration i Danmark deler danskerne, som få andre spørgsmål gør det.

 

Det er Mohammad Abo Zanat mere end klar over. Og han ved også, at historierne om Islamisk Stat og fra blandt andet Köln trækker i den forkerte retning.

”Vi er nødt til at vise danskerne, at vi ikke bare er problemer, men også er mennesker. Vi må vise, at vi vil Danmark,” siger han.

Præsten og venligboerne

På Samsø har præsten Johannes Glenthøj og Samsø-koordinatoren for Venligboerne, Camilla Lind, taget initiativ til Verdenscafeen, som blev etableret i oktober 2015.

”Jeg ser gerne, at folkekirken er langt mere aktiv og bidrager mere til lokalsamfundet. Og da jeg hørte om andre kirkers aktiviteter sammen med asylsøgere og flygtninge, foreslog jeg venligboerne, at vi sammen oprettede en cafe,” siger Johannes Glenthøj.

Han ser folkekirken som rig i den forstand, at den ejer mange bygninger, og det er derfor oplagt, at den stiller lokaler til rådighed til projekter som dette. Camilla Lind slog til med det samme.

”Der er god plads, vi skal ikke betale noget og så er det blevet et fristed, hvor man kan komme uanset religion eller nationalitet,” siger Camilla Lind.

Hun underviste blandt andre Mohammad i dansk, da ideen til Verdenscafeen opstod. Hun inviterede ham og 8 - 10 af de andre kvoteflygtninge, Samsø har modtaget, med ind i arbejdet.

”Vi skal have Mohammad med i samfundet. Hvis ikke vi åbner vores døre, så sidder de bare og glor ind i væggen og tænker på dem derhjemme. Det kan jo trække dem ned i et meget sort hul. Nu hjælper Mohammad og de andre flygtninge med at drive cafeen og få kontakt til de nye asylansøgere på centrene,” siger hun.

Alle bidrag tæller

Holdet bag Verdenscafeen består i dag af 8 – 10 danskere og lige så mange af Samsøs flygtninge. Der er oprettet små hold, der modtager danskundervisning, ligesom en gruppe kvinder nu møder hinanden for at strikke.

Det er små tiltag, men de betyder noget.

I den nye OECD-rapport ’Making Integration Work’ udpeges 10 indsatsområder for god integration. Aktivering af civilsamfundet på alle niveauer er et af dem.

Frivillighed i Danmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordjyderne er i front, når det gælder borgernes engagement i frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Uden civilsamfundets organisationer, et imødekommende erhvervsliv og støtte fra lokalsamfundet vil integrationspolitikken sandsynligvis være ineffektiv. Civilsamfundet træder ofte til, hvor det offentlige system ikke træder eller ikke kan opskaleres hurtigt nok,” lyder det i rapporten, der også understreger de positive effekter af, at etablerede flygtninge agerer mentorer for de nytilkomne.

For Camilla, Johannes og Mohammad handler arbejdet i Verdenscafeen dog ikke kun om de asylansøgere, der får lov at blive i Danmark.

”Det handler også om, at dem, der bliver sendt hjem, tager afsted med et positivt billede af Danmark,” siger Camilla Lind.

Øen, kirken og de frivillige

Samsø har omkring 3700 indbyggere. Selv om øen ligger midt i Danmark, er samfundet alligevel præget af, at forbindelsen med det øvrige Danmark sker via en færge.

”Vi er lidt isolerede og lærer, at hvis der skal ske noget, så skal det komme indefra,” siger Camilla Lind.

Der kan altså være en ekstra Samsø-grund til, at mellem 20 og 30 danskere hver eneste lørdag samles i Verdenscafeen og møder asylansøgere og flygtninge og, ikke mindst, sætter aktiviteter i gang sammen med dem.

Her kan kirken have en særlig rolle.

”Kirkerne er repræsenteret over hele landet, og særligt i yderområderne kan kirken have en særlig betydning, fordi den kan være med til at organisere det frivillige arbejde. Men vi ved også, at der er et stærkt engagement i civilsamfundet i yderområder,” siger Charlotte Juul Thomsen, projektleder på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Ser man på den geografiske fordeling, er nordjyderne i front med det frivillige arbejde. Det er også her, at Venligbo-bevægelsen har sit udspring. Se figur 1.

Men også danskere i andre dele af landet er godt med i statistikkerne for frivilligt arbejde. Den seneste årsrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortæller, at godt 40 pct. af danskerne deltager i frivilligt arbejde, en andel, der ligger nogenlunde konstant. Se figur 2.

Det frivillige arbejde sker inden for mange forskellige områder, men i den aktuelle flygtningesituation kan samsøboernes arbejde med kaffen og kagerne have en særlig betydning.

Frivillighed og alder

Figur 2 | Forstør   Luk

Omkring 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde. Lidt flere i aldersgruppen mellem 40 og 49, lidt færre i andre aldersgrupper. Det svarer til, at omkring 1,9 mill. danskere over 18 udfører frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Det er vigtigt, at de frivillige ikke reducerer flygtninge og asylsøgere til modtagere af godgørenhed, men at de laver noget sammen. Det gør mødet mere ligeværdigt, og det er helt afgørende for at skabe gode relationer. Der skal helst være en relation, hvor pilene går begge veje,” siger Charlotte Juul Thomsen.

Islam, kristendom og næstekærlighed

Man kommer ikke uden om, at Verdenscafeen holder til i sognegården, lige ved siden af Tranebjergs århundreder gamle landsbykirke. Johannes Glenthøj tror på sit projekt, på cafeen og på kristendommen. Og så behøver det ikke nødvendigvis blive blandet mere sammen, end godt er.

”Jeg vil gerne bringe evangeliet ud til hele verden og jeg ville da gerne, at Mohammad og de andre flygtninge bliver kristne, men jeg prøver ikke at stoppe det kristne budskab ned i halsen på dem,” siger Johannes Glenthøj.

Han har døbt enkelte af de omkring 340 asylansøgere, der bor på et af øens nu fire asylcentre, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Verdenscafeen er blevet et mødested for asylansøgere og flygtninge, der næsten alle er muslimer, eller i hvert fald har en tilknytning til islam. Selv betegner Mohammad Abo Zanat sig som en moderne muslim.

”For mig handler islam om tilgivelse, om kærlighed og om fred mellem mennesker. Og jeg kan slet ikke se, at krigerne fra Islamisk Stat er muslimer. Det er de ikke. De står for noget helt andet end den islam, jeg tror på,” siger han.

Netop værdier som tilgivelse, kærlighed og fred er også centrale værdier i kristendommen. Og næstekærligheden er helt central, mener Johannes Glenthøj.

”De fleste ved, at kristendommen betyder, at vi skal elske vores næste som os selv. For de kristne er lakmusprøven på det budskab, hvordan vi behandler fremmede,” siger han med henvisning til Zacharias bog i Det Gamle Testamente og Markus-evangeliet i Det Nye Testamente.

For Camilla Lind er det et spørgsmål om grundlæggende værdier.

”Jeg er ikke aktiv kristen, men for mig ligger næstekærlighed dybt i de værdier, som jeg opfatter som danske,” siger hun.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Næste artikel Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.