Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Gør det #forDanmark

”Før vi fik etableret Verdenscafeen sad jeg hver aften og tænkte på min familie, på Syrien og på krigen. Jeg var alene. Jeg brugte det meste af tiden på at drikke kaffe, ryge cigaretter og sidde og vente og på at få min kone og mine to sønner hertil.”

Mohammad Abo Zanat, 42, har boet det meste af sit liv i Damaskus-forstaden Yarmouk, hvor han opbyggede en lille tømrer- og entreprenørvirksomhed. Virksomheden var en succes, og lige før borgerkrigen beskæftigede Mohammad Abo Zanat næsten 20 medarbejdere.

Nu bor han på Samsø som en af øens 18 kvoteflygtninge. Han er uddannet smed og er i praktik som svejser hos Bdr. Stjerne, en VVS-virksomhed. Målet er at supplere sin viden og erfaring fra Syrien med et dansk svendebrev.

Hver lørdag står han ekstra tidligt op for at bage. Han skal være færdig lidt før kl. 11, hvor Verdenscafeen på Sognegården i Tranebjerg på Samsø åbner dørene for de mellem 40 og 50 danskere, flygtninge og asylansøgere, der kommer forbi.

”Jeg kan lide at lave mad, og så tror jeg på, at vi kan komme tættere på hinanden, når vi spiser sammen,” siger han.

Flygtninge deler danskerne

Verdenscafeen er et af de foreløbig 60 initiativer fra hele Danmark, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

Her sætter Mandag Morgen med fire korte film fokus på dem, der går aktivt og konstruktivt ind i integrationsarbejdet. Den første film om Asylprojekt Sønderborg har fået en overvældende modtagelse. Filmen er vist mere end 330.000 gange og delt over 3.500 gange på Facebook.

Kommentarerne spænder fra ”Tak”, ”Fantastisk!” og ”Hvor er det vigtigt” til de mere kritiske som ”Drop følelsespornoen”, ”Han er så dum, den mand…”, ”Husk nu lige vores egne hjemløse og arbejdsløse…”.

Langt de fleste kommentarer er positive, men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om asylsøgere, flygtninge og deres mulige integration i Danmark deler danskerne, som få andre spørgsmål gør det.

 

Det er Mohammad Abo Zanat mere end klar over. Og han ved også, at historierne om Islamisk Stat og fra blandt andet Köln trækker i den forkerte retning.

”Vi er nødt til at vise danskerne, at vi ikke bare er problemer, men også er mennesker. Vi må vise, at vi vil Danmark,” siger han.

Præsten og venligboerne

På Samsø har præsten Johannes Glenthøj og Samsø-koordinatoren for Venligboerne, Camilla Lind, taget initiativ til Verdenscafeen, som blev etableret i oktober 2015.

”Jeg ser gerne, at folkekirken er langt mere aktiv og bidrager mere til lokalsamfundet. Og da jeg hørte om andre kirkers aktiviteter sammen med asylsøgere og flygtninge, foreslog jeg venligboerne, at vi sammen oprettede en cafe,” siger Johannes Glenthøj.

Han ser folkekirken som rig i den forstand, at den ejer mange bygninger, og det er derfor oplagt, at den stiller lokaler til rådighed til projekter som dette. Camilla Lind slog til med det samme.

”Der er god plads, vi skal ikke betale noget og så er det blevet et fristed, hvor man kan komme uanset religion eller nationalitet,” siger Camilla Lind.

Hun underviste blandt andre Mohammad i dansk, da ideen til Verdenscafeen opstod. Hun inviterede ham og 8 - 10 af de andre kvoteflygtninge, Samsø har modtaget, med ind i arbejdet.

”Vi skal have Mohammad med i samfundet. Hvis ikke vi åbner vores døre, så sidder de bare og glor ind i væggen og tænker på dem derhjemme. Det kan jo trække dem ned i et meget sort hul. Nu hjælper Mohammad og de andre flygtninge med at drive cafeen og få kontakt til de nye asylansøgere på centrene,” siger hun.

Alle bidrag tæller

Holdet bag Verdenscafeen består i dag af 8 – 10 danskere og lige så mange af Samsøs flygtninge. Der er oprettet små hold, der modtager danskundervisning, ligesom en gruppe kvinder nu møder hinanden for at strikke.

Det er små tiltag, men de betyder noget.

I den nye OECD-rapport ’Making Integration Work’ udpeges 10 indsatsområder for god integration. Aktivering af civilsamfundet på alle niveauer er et af dem.

Frivillighed i Danmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordjyderne er i front, når det gælder borgernes engagement i frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Uden civilsamfundets organisationer, et imødekommende erhvervsliv og støtte fra lokalsamfundet vil integrationspolitikken sandsynligvis være ineffektiv. Civilsamfundet træder ofte til, hvor det offentlige system ikke træder eller ikke kan opskaleres hurtigt nok,” lyder det i rapporten, der også understreger de positive effekter af, at etablerede flygtninge agerer mentorer for de nytilkomne.

For Camilla, Johannes og Mohammad handler arbejdet i Verdenscafeen dog ikke kun om de asylansøgere, der får lov at blive i Danmark.

”Det handler også om, at dem, der bliver sendt hjem, tager afsted med et positivt billede af Danmark,” siger Camilla Lind.

Øen, kirken og de frivillige

Samsø har omkring 3700 indbyggere. Selv om øen ligger midt i Danmark, er samfundet alligevel præget af, at forbindelsen med det øvrige Danmark sker via en færge.

”Vi er lidt isolerede og lærer, at hvis der skal ske noget, så skal det komme indefra,” siger Camilla Lind.

Der kan altså være en ekstra Samsø-grund til, at mellem 20 og 30 danskere hver eneste lørdag samles i Verdenscafeen og møder asylansøgere og flygtninge og, ikke mindst, sætter aktiviteter i gang sammen med dem.

Her kan kirken have en særlig rolle.

”Kirkerne er repræsenteret over hele landet, og særligt i yderområderne kan kirken have en særlig betydning, fordi den kan være med til at organisere det frivillige arbejde. Men vi ved også, at der er et stærkt engagement i civilsamfundet i yderområder,” siger Charlotte Juul Thomsen, projektleder på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Ser man på den geografiske fordeling, er nordjyderne i front med det frivillige arbejde. Det er også her, at Venligbo-bevægelsen har sit udspring. Se figur 1.

Men også danskere i andre dele af landet er godt med i statistikkerne for frivilligt arbejde. Den seneste årsrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortæller, at godt 40 pct. af danskerne deltager i frivilligt arbejde, en andel, der ligger nogenlunde konstant. Se figur 2.

Det frivillige arbejde sker inden for mange forskellige områder, men i den aktuelle flygtningesituation kan samsøboernes arbejde med kaffen og kagerne have en særlig betydning.

Frivillighed og alder

Figur 2 | Forstør   Luk

Omkring 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde. Lidt flere i aldersgruppen mellem 40 og 49, lidt færre i andre aldersgrupper. Det svarer til, at omkring 1,9 mill. danskere over 18 udfører frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Det er vigtigt, at de frivillige ikke reducerer flygtninge og asylsøgere til modtagere af godgørenhed, men at de laver noget sammen. Det gør mødet mere ligeværdigt, og det er helt afgørende for at skabe gode relationer. Der skal helst være en relation, hvor pilene går begge veje,” siger Charlotte Juul Thomsen.

Islam, kristendom og næstekærlighed

Man kommer ikke uden om, at Verdenscafeen holder til i sognegården, lige ved siden af Tranebjergs århundreder gamle landsbykirke. Johannes Glenthøj tror på sit projekt, på cafeen og på kristendommen. Og så behøver det ikke nødvendigvis blive blandet mere sammen, end godt er.

”Jeg vil gerne bringe evangeliet ud til hele verden og jeg ville da gerne, at Mohammad og de andre flygtninge bliver kristne, men jeg prøver ikke at stoppe det kristne budskab ned i halsen på dem,” siger Johannes Glenthøj.

Han har døbt enkelte af de omkring 340 asylansøgere, der bor på et af øens nu fire asylcentre, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Verdenscafeen er blevet et mødested for asylansøgere og flygtninge, der næsten alle er muslimer, eller i hvert fald har en tilknytning til islam. Selv betegner Mohammad Abo Zanat sig som en moderne muslim.

”For mig handler islam om tilgivelse, om kærlighed og om fred mellem mennesker. Og jeg kan slet ikke se, at krigerne fra Islamisk Stat er muslimer. Det er de ikke. De står for noget helt andet end den islam, jeg tror på,” siger han.

Netop værdier som tilgivelse, kærlighed og fred er også centrale værdier i kristendommen. Og næstekærligheden er helt central, mener Johannes Glenthøj.

”De fleste ved, at kristendommen betyder, at vi skal elske vores næste som os selv. For de kristne er lakmusprøven på det budskab, hvordan vi behandler fremmede,” siger han med henvisning til Zacharias bog i Det Gamle Testamente og Markus-evangeliet i Det Nye Testamente.

For Camilla Lind er det et spørgsmål om grundlæggende værdier.

”Jeg er ikke aktiv kristen, men for mig ligger næstekærlighed dybt i de værdier, som jeg opfatter som danske,” siger hun.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Næste artikel Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.