Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Gør det #forDanmark

Danmark har brug for løsninger, der handler om de flygtninge der rent faktisk kommer hertil - og ikke kun om, hvem vi kan holde ude med regelstramninger, grænsekontrol og skræmmekampagner.

Heldigvis findes der i Danmark personer, virksomheder, organisationer og institutioner, som arbejder målrettet og konstruktivt med at få det bedste ud af den nye virkelighed - og som dermed gør noget godt for Danmark.

Dem sætter vi nu fokus på.

Læs mere, og fortæl os, hvem du synes gør noget godt for Danmark på mm.dk/fordanmark.

”Før vi fik etableret Verdenscafeen sad jeg hver aften og tænkte på min familie, på Syrien og på krigen. Jeg var alene. Jeg brugte det meste af tiden på at drikke kaffe, ryge cigaretter og sidde og vente og på at få min kone og mine to sønner hertil.”

Mohammad Abo Zanat, 42, har boet det meste af sit liv i Damaskus-forstaden Yarmouk, hvor han opbyggede en lille tømrer- og entreprenørvirksomhed. Virksomheden var en succes, og lige før borgerkrigen beskæftigede Mohammad Abo Zanat næsten 20 medarbejdere.

Nu bor han på Samsø som en af øens 18 kvoteflygtninge. Han er uddannet smed og er i praktik som svejser hos Bdr. Stjerne, en VVS-virksomhed. Målet er at supplere sin viden og erfaring fra Syrien med et dansk svendebrev.

Hver lørdag står han ekstra tidligt op for at bage. Han skal være færdig lidt før kl. 11, hvor Verdenscafeen på Sognegården i Tranebjerg på Samsø åbner dørene for de mellem 40 og 50 danskere, flygtninge og asylansøgere, der kommer forbi.

”Jeg kan lide at lave mad, og så tror jeg på, at vi kan komme tættere på hinanden, når vi spiser sammen,” siger han.

Flygtninge deler danskerne

Verdenscafeen er et af de foreløbig 60 initiativer fra hele Danmark, som Mandag Morgens læsere har gjort opmærksom på i forbindelse med kampagnen ’Gør det #forDanmark’.

Her sætter Mandag Morgen med fire korte film fokus på dem, der går aktivt og konstruktivt ind i integrationsarbejdet. Den første film om Asylprojekt Sønderborg har fået en overvældende modtagelse. Filmen er vist mere end 330.000 gange og delt over 3.500 gange på Facebook.

Kommentarerne spænder fra ”Tak”, ”Fantastisk!” og ”Hvor er det vigtigt” til de mere kritiske som ”Drop følelsespornoen”, ”Han er så dum, den mand…”, ”Husk nu lige vores egne hjemløse og arbejdsløse…”.

Langt de fleste kommentarer er positive, men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om asylsøgere, flygtninge og deres mulige integration i Danmark deler danskerne, som få andre spørgsmål gør det.

 

Det er Mohammad Abo Zanat mere end klar over. Og han ved også, at historierne om Islamisk Stat og fra blandt andet Köln trækker i den forkerte retning.

”Vi er nødt til at vise danskerne, at vi ikke bare er problemer, men også er mennesker. Vi må vise, at vi vil Danmark,” siger han.

Præsten og venligboerne

På Samsø har præsten Johannes Glenthøj og Samsø-koordinatoren for Venligboerne, Camilla Lind, taget initiativ til Verdenscafeen, som blev etableret i oktober 2015.

”Jeg ser gerne, at folkekirken er langt mere aktiv og bidrager mere til lokalsamfundet. Og da jeg hørte om andre kirkers aktiviteter sammen med asylsøgere og flygtninge, foreslog jeg venligboerne, at vi sammen oprettede en cafe,” siger Johannes Glenthøj.

Han ser folkekirken som rig i den forstand, at den ejer mange bygninger, og det er derfor oplagt, at den stiller lokaler til rådighed til projekter som dette. Camilla Lind slog til med det samme.

”Der er god plads, vi skal ikke betale noget og så er det blevet et fristed, hvor man kan komme uanset religion eller nationalitet,” siger Camilla Lind.

Hun underviste blandt andre Mohammad i dansk, da ideen til Verdenscafeen opstod. Hun inviterede ham og 8 - 10 af de andre kvoteflygtninge, Samsø har modtaget, med ind i arbejdet.

”Vi skal have Mohammad med i samfundet. Hvis ikke vi åbner vores døre, så sidder de bare og glor ind i væggen og tænker på dem derhjemme. Det kan jo trække dem ned i et meget sort hul. Nu hjælper Mohammad og de andre flygtninge med at drive cafeen og få kontakt til de nye asylansøgere på centrene,” siger hun.

Alle bidrag tæller

Holdet bag Verdenscafeen består i dag af 8 – 10 danskere og lige så mange af Samsøs flygtninge. Der er oprettet små hold, der modtager danskundervisning, ligesom en gruppe kvinder nu møder hinanden for at strikke.

Det er små tiltag, men de betyder noget.

I den nye OECD-rapport ’Making Integration Work’ udpeges 10 indsatsområder for god integration. Aktivering af civilsamfundet på alle niveauer er et af dem.

Frivillighed i Danmark

Figur 1 | Forstør   Luk

Nordjyderne er i front, når det gælder borgernes engagement i frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Uden civilsamfundets organisationer, et imødekommende erhvervsliv og støtte fra lokalsamfundet vil integrationspolitikken sandsynligvis være ineffektiv. Civilsamfundet træder ofte til, hvor det offentlige system ikke træder eller ikke kan opskaleres hurtigt nok,” lyder det i rapporten, der også understreger de positive effekter af, at etablerede flygtninge agerer mentorer for de nytilkomne.

For Camilla, Johannes og Mohammad handler arbejdet i Verdenscafeen dog ikke kun om de asylansøgere, der får lov at blive i Danmark.

”Det handler også om, at dem, der bliver sendt hjem, tager afsted med et positivt billede af Danmark,” siger Camilla Lind.

Øen, kirken og de frivillige

Samsø har omkring 3700 indbyggere. Selv om øen ligger midt i Danmark, er samfundet alligevel præget af, at forbindelsen med det øvrige Danmark sker via en færge.

”Vi er lidt isolerede og lærer, at hvis der skal ske noget, så skal det komme indefra,” siger Camilla Lind.

Der kan altså være en ekstra Samsø-grund til, at mellem 20 og 30 danskere hver eneste lørdag samles i Verdenscafeen og møder asylansøgere og flygtninge og, ikke mindst, sætter aktiviteter i gang sammen med dem.

Her kan kirken have en særlig rolle.

”Kirkerne er repræsenteret over hele landet, og særligt i yderområderne kan kirken have en særlig betydning, fordi den kan være med til at organisere det frivillige arbejde. Men vi ved også, at der er et stærkt engagement i civilsamfundet i yderområder,” siger Charlotte Juul Thomsen, projektleder på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Ser man på den geografiske fordeling, er nordjyderne i front med det frivillige arbejde. Det er også her, at Venligbo-bevægelsen har sit udspring. Se figur 1.

Men også danskere i andre dele af landet er godt med i statistikkerne for frivilligt arbejde. Den seneste årsrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortæller, at godt 40 pct. af danskerne deltager i frivilligt arbejde, en andel, der ligger nogenlunde konstant. Se figur 2.

Det frivillige arbejde sker inden for mange forskellige områder, men i den aktuelle flygtningesituation kan samsøboernes arbejde med kaffen og kagerne have en særlig betydning.

Frivillighed og alder

Figur 2 | Forstør   Luk

Omkring 40 pct. af danskerne udfører frivilligt arbejde. Lidt flere i aldersgruppen mellem 40 og 49, lidt færre i andre aldersgrupper. Det svarer til, at omkring 1,9 mill. danskere over 18 udfører frivilligt arbejde.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014", Center for Frivilligt Socialt Arbejde

”Det er vigtigt, at de frivillige ikke reducerer flygtninge og asylsøgere til modtagere af godgørenhed, men at de laver noget sammen. Det gør mødet mere ligeværdigt, og det er helt afgørende for at skabe gode relationer. Der skal helst være en relation, hvor pilene går begge veje,” siger Charlotte Juul Thomsen.

Islam, kristendom og næstekærlighed

Man kommer ikke uden om, at Verdenscafeen holder til i sognegården, lige ved siden af Tranebjergs århundreder gamle landsbykirke. Johannes Glenthøj tror på sit projekt, på cafeen og på kristendommen. Og så behøver det ikke nødvendigvis blive blandet mere sammen, end godt er.

”Jeg vil gerne bringe evangeliet ud til hele verden og jeg ville da gerne, at Mohammad og de andre flygtninge bliver kristne, men jeg prøver ikke at stoppe det kristne budskab ned i halsen på dem,” siger Johannes Glenthøj.

Han har døbt enkelte af de omkring 340 asylansøgere, der bor på et af øens nu fire asylcentre, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Verdenscafeen er blevet et mødested for asylansøgere og flygtninge, der næsten alle er muslimer, eller i hvert fald har en tilknytning til islam. Selv betegner Mohammad Abo Zanat sig som en moderne muslim.

”For mig handler islam om tilgivelse, om kærlighed og om fred mellem mennesker. Og jeg kan slet ikke se, at krigerne fra Islamisk Stat er muslimer. Det er de ikke. De står for noget helt andet end den islam, jeg tror på,” siger han.

Netop værdier som tilgivelse, kærlighed og fred er også centrale værdier i kristendommen. Og næstekærligheden er helt central, mener Johannes Glenthøj.

”De fleste ved, at kristendommen betyder, at vi skal elske vores næste som os selv. For de kristne er lakmusprøven på det budskab, hvordan vi behandler fremmede,” siger han med henvisning til Zacharias bog i Det Gamle Testamente og Markus-evangeliet i Det Nye Testamente.

For Camilla Lind er det et spørgsmål om grundlæggende værdier.

”Jeg er ikke aktiv kristen, men for mig ligger næstekærlighed dybt i de værdier, som jeg opfatter som danske,” siger hun.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det for Danmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektvet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering Næste artikel Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme Mere økonomi i bits og bytes end i varestrømme