Vi skal beskytte folk der tør fløjte alarm

Med den aktuelle sag mod Danske Bank er der igen kommet fokus på whistleblowerfunktionen, men der er brug for bedre beskyttelse af dem, der vælger at stå frem, skriver Henrik Ørholst.

Whistlebloweren i hvidvaskningssagen mod Danske Bank er stået frem. Det er briten Howard Wilkinson, der var lokalchef i bankens handelsafdeling i Tallinn, Danske Markets, fra 2007 til 2014.

I flere omgange i 2013 og 2014 kontaktede han bankens øverste ledelse. Hans advarsler var omtalt både i Finanstilsynets rapport og i bankens interne Bruun & Hjejle-undersøgelse, men han har også været deep throat hos Berlingske, hvor han har forsynet erhvervsredaktionen i København med viden, som kunne omsættes til overskrifter.

Siden finanskrisen blev udløst for ti år siden, er whistleblowing blevet mere udbredt i den vestlige verden, ikke mindst i USA, der har en af de mest omfattende lovgivninger på området. Der er sket en voldsom forøgelse i antallet af sager til det amerikanske finanstilsyn, The U.S. Securities and Exchange Commission (SEC). 

Organisationen Association of Certified Fraud Examiners, der med 85.000 medlemmer i ryggen forsøger at bekæmpe svindel i erhvervslivet, har opgjort, at mere end 40 pct. af alle bedragerisager starter med et tip. Næstmest udbredte årsag er, at ledelsen opdager noget mistænkeligt, mens intern revision er den tredjemest hyppige. Andelene ligger stort set konstant år for år.

I den aktuelle sag fra Danske Bank var det ikke de normale rutiner og kontroller, der fik sagen til at rulle. Det gjorde en enkelt medarbejder i den estiske filial. Ofte mødes en whistleblower med stor skepsis fra egen virksomhed, og i tilfældet Danske Bank blev henvendelserne da også ignoreret af topledelsen.

Store personlige omkostninger

De personlige konsekvenser for en whistleblower kan være store, og Howard Wilkinson har søgt både juridisk assistance og beskyttelse. Det afgørende her er, om navnet kommer frem i lyset, som det nu er sket.

Wilkinson får hjælp af stjerneadvokaten Stephen M. Kohn, direktør for The National Whistleblower Center i USA, der som noget af det første kontaktede de estiske myndigheder, SØIK og justitsminister Søren Pape (K) med et budskab, der ikke var til at tage fejl af. Myndighederne i både Danmark og Estland skal sikre, at Howard Wilkinson ikke bliver udsat for hævn eller krænkelser af hverken privatliv eller andre rettigheder.

Der er eksempler på voldsomme personlige konsekvenser for folk, der har valgt at stå frem, og det er et voldsomt psykologisk pres. Ofte har whistleblowers svært ved efterfølgende at få job, og der bliver gjort meget for at spænde ben for dem. 

I foråret formulerede departementschef Sophus Garfiel fra Økonomi- og Indenrigsministeriet sig særdeles markant til et internt morgenmøde om, hvordan embedsmændene kunne undgå at tildele aktindsigt.

Hvad han ikke vidste, var, at en medarbejder optog en lydfil med, hvad han sagde. Også den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) oplevede at blive optaget uden at vide det. I begge tilfælde blev medierne kontaktet.

Senest blev adm. direktør Michael Valentin fra Akademikernes A-kasse afskediget efter et internt tip til bestyrelsen. Det er ikke kommet frem, hvad den konkrete anledning var.

Udbredt tradition, men ikke i Danmark

At det er en brite, der viste sig at være whistleblower i Danske Bank-sagen, er ikke overraskende. Whistleblowerfunktionen har været kendt i mange år i Storbritannien og USA.

Derfor har flere store virksomheder og institutioner en decideret whistleblowerfunktion, således at medarbejdere har et sted at henvende sig, hvis virksomheden går over stregen. Det kan være en intern funktion, eller det kan være en funktion, der ligger uden for virksomheden.

Briterne har derfor en mere udbredt tradition for at tage en sag op, hvor ledelsen eller virksomheden går over stregen. Men det er samtidig en balancegang. For hvem skal man være mest loyal over for: virksomheden eller samfundet? Det handler i høj grad om normer og kultur.

I britiske virksomheder er der større forskel mellem ledelse og medarbejdere, og derfor er der i større grad end herhjemme et ’naturligt’ modsætningsforhold. Danske medarbejdere er tættere på deres arbejdsgiver eller chef end briterne, og derfor er det mindre sandsynligt, at en dansker vil sætte foden ned, men i takt med at arbejdsmarkedet bliver globaliseret, ændres normerne langsomt. Sammenlignet med resten af verden skiller Danmark sig ud fra mængden.

Med den aktuelle udvikling i Danske Bank og den tidligere sag mod Nordea i forbindelse med offentliggørelsen af Panama-papirerne i 2016 er der kommet mere fokus på whistleblowerens rolle, og disse sager har medført, at ikke mindst Danske Bank har fået synliggjort funktionen både internt og eksternt.

Virksomhederne vil stadig forsøge at lægge låg på de fordækte sager. Og netop derfor er der brug for endnu højere grad af beskyttelse af whistlebloweren. Ikke mindst når vedkommende vælger at stå frem offentligt.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Mere lukket end politiet tillader Mere lukket end politiet tillader Næste artikel B&O-topchef træder ud af forgængerens skygge B&O-topchef træder ud af forgængerens skygge
  • Anmeld

    Oluf Husted · Tvangspensioneret SAS kaptajn

    Beskyttes? JA! Men først og fremmest LYTTES til.

    Siden 1991 har jeg været SAS whistlebloweren, uden myndighederne har gjort andet, end at tage mit kaptajns-certifikat fra mig, på SAS's ordre.

    Min fagforening (DPF) har hjulpet en smule og min overenskomst sikret min økonomi, men flere sikkerhedmangler er stadig ikke rettet.

    I Danmark bliver whistleblowere sjældent dræbt, men straffet, (Frank Grevil) og andre tæt på hjemløse og PTSD ramt.

    Et par bank whistleblowere, fra Slagelse, Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen er stadig arbejdsløse, efter at ha' whistleblowet, iflg. Andelskassen i Slagelse's egen datatilsynsgodkendte whistleblower-ordning. (fra TV d. 18/9 2018)

    Uden whistleblowere ingen dybdegravende journalistik og afslutning på horribel og dødbringende opførsel.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.