Vi skal beskytte folk der tør fløjte alarm

Med den aktuelle sag mod Danske Bank er der igen kommet fokus på whistleblowerfunktionen, men der er brug for bedre beskyttelse af dem, der vælger at stå frem, skriver Henrik Ørholst.

Whistlebloweren i hvidvaskningssagen mod Danske Bank er stået frem. Det er briten Howard Wilkinson, der var lokalchef i bankens handelsafdeling i Tallinn, Danske Markets, fra 2007 til 2014.

I flere omgange i 2013 og 2014 kontaktede han bankens øverste ledelse. Hans advarsler var omtalt både i Finanstilsynets rapport og i bankens interne Bruun & Hjejle-undersøgelse, men han har også været deep throat hos Berlingske, hvor han har forsynet erhvervsredaktionen i København med viden, som kunne omsættes til overskrifter.

Siden finanskrisen blev udløst for ti år siden, er whistleblowing blevet mere udbredt i den vestlige verden, ikke mindst i USA, der har en af de mest omfattende lovgivninger på området. Der er sket en voldsom forøgelse i antallet af sager til det amerikanske finanstilsyn, The U.S. Securities and Exchange Commission (SEC). 

Organisationen Association of Certified Fraud Examiners, der med 85.000 medlemmer i ryggen forsøger at bekæmpe svindel i erhvervslivet, har opgjort, at mere end 40 pct. af alle bedragerisager starter med et tip. Næstmest udbredte årsag er, at ledelsen opdager noget mistænkeligt, mens intern revision er den tredjemest hyppige. Andelene ligger stort set konstant år for år.

I den aktuelle sag fra Danske Bank var det ikke de normale rutiner og kontroller, der fik sagen til at rulle. Det gjorde en enkelt medarbejder i den estiske filial. Ofte mødes en whistleblower med stor skepsis fra egen virksomhed, og i tilfældet Danske Bank blev henvendelserne da også ignoreret af topledelsen.

Store personlige omkostninger

De personlige konsekvenser for en whistleblower kan være store, og Howard Wilkinson har søgt både juridisk assistance og beskyttelse. Det afgørende her er, om navnet kommer frem i lyset, som det nu er sket.

Wilkinson får hjælp af stjerneadvokaten Stephen M. Kohn, direktør for The National Whistleblower Center i USA, der som noget af det første kontaktede de estiske myndigheder, SØIK og justitsminister Søren Pape (K) med et budskab, der ikke var til at tage fejl af. Myndighederne i både Danmark og Estland skal sikre, at Howard Wilkinson ikke bliver udsat for hævn eller krænkelser af hverken privatliv eller andre rettigheder.

Der er eksempler på voldsomme personlige konsekvenser for folk, der har valgt at stå frem, og det er et voldsomt psykologisk pres. Ofte har whistleblowers svært ved efterfølgende at få job, og der bliver gjort meget for at spænde ben for dem. 

I foråret formulerede departementschef Sophus Garfiel fra Økonomi- og Indenrigsministeriet sig særdeles markant til et internt morgenmøde om, hvordan embedsmændene kunne undgå at tildele aktindsigt.

Hvad han ikke vidste, var, at en medarbejder optog en lydfil med, hvad han sagde. Også den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) oplevede at blive optaget uden at vide det. I begge tilfælde blev medierne kontaktet.

Senest blev adm. direktør Michael Valentin fra Akademikernes A-kasse afskediget efter et internt tip til bestyrelsen. Det er ikke kommet frem, hvad den konkrete anledning var.

Udbredt tradition, men ikke i Danmark

At det er en brite, der viste sig at være whistleblower i Danske Bank-sagen, er ikke overraskende. Whistleblowerfunktionen har været kendt i mange år i Storbritannien og USA.

Derfor har flere store virksomheder og institutioner en decideret whistleblowerfunktion, således at medarbejdere har et sted at henvende sig, hvis virksomheden går over stregen. Det kan være en intern funktion, eller det kan være en funktion, der ligger uden for virksomheden.

Briterne har derfor en mere udbredt tradition for at tage en sag op, hvor ledelsen eller virksomheden går over stregen. Men det er samtidig en balancegang. For hvem skal man være mest loyal over for: virksomheden eller samfundet? Det handler i høj grad om normer og kultur.

I britiske virksomheder er der større forskel mellem ledelse og medarbejdere, og derfor er der i større grad end herhjemme et ’naturligt’ modsætningsforhold. Danske medarbejdere er tættere på deres arbejdsgiver eller chef end briterne, og derfor er det mindre sandsynligt, at en dansker vil sætte foden ned, men i takt med at arbejdsmarkedet bliver globaliseret, ændres normerne langsomt. Sammenlignet med resten af verden skiller Danmark sig ud fra mængden.

Med den aktuelle udvikling i Danske Bank og den tidligere sag mod Nordea i forbindelse med offentliggørelsen af Panama-papirerne i 2016 er der kommet mere fokus på whistleblowerens rolle, og disse sager har medført, at ikke mindst Danske Bank har fået synliggjort funktionen både internt og eksternt.

Virksomhederne vil stadig forsøge at lægge låg på de fordækte sager. Og netop derfor er der brug for endnu højere grad af beskyttelse af whistlebloweren. Ikke mindst når vedkommende vælger at stå frem offentligt.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Mere lukket end politiet tillader Mere lukket end politiet tillader Næste artikel B&O-topchef træder ud af forgængerens skygge B&O-topchef træder ud af forgængerens skygge
  • Anmeld

    Oluf Husted · Tvangspensioneret SAS kaptajn

    Beskyttes? JA! Men først og fremmest LYTTES til.

    Siden 1991 har jeg været SAS whistlebloweren, uden myndighederne har gjort andet, end at tage mit kaptajns-certifikat fra mig, på SAS's ordre.

    Min fagforening (DPF) har hjulpet en smule og min overenskomst sikret min økonomi, men flere sikkerhedmangler er stadig ikke rettet.

    I Danmark bliver whistleblowere sjældent dræbt, men straffet, (Frank Grevil) og andre tæt på hjemløse og PTSD ramt.

    Et par bank whistleblowere, fra Slagelse, Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen er stadig arbejdsløse, efter at ha' whistleblowet, iflg. Andelskassen i Slagelse's egen datatilsynsgodkendte whistleblower-ordning. (fra TV d. 18/9 2018)

    Uden whistleblowere ingen dybdegravende journalistik og afslutning på horribel og dødbringende opførsel.


Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).