Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Af Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen
Hhv. direktør i Mindwork og chefpsykolog i Hartmanns

I debatten om sexisme og seksuelle krænkelser lyder der fra mange sider et ønske om at skabe en kulturændring i samfundet. En ændring, hvor mennesker behandles værdigt, uanset køn og status.

Men vi ser samtidig, både i vores virke som autoriserede arbejdsmiljørådgivere i organisationer og i den offentlige debat, et stort fokus på enkeltpersoner i form af krænkere og dem, som træder frem og siger fra.

Det ensidige fokus på personer fjerner opmærksomhed fra en vigtig samtale om magt i mere bred forstand og om menneskets sociale natur, hvilket er en forudsætning for at forstå sexisme og seksuelle krænkelser.

Det handler nemlig ofte om magtmisbrug eller manglende forståelse af magtens natur.

Når vi selv undersøger krænkelsessager i praksis, for at kunne afgøre sanktioner og graden af psykologiske belastninger, så undersøger vi altid magtforholdet grundigt.

De asymmetriske magtrelationer kan netop gøre det vanskeligere at gribe ind og sige fra, ligesom det at blive forulempet af dem med ansvaret – dem, som skal passe på os – kan have alvorlige psykologiske konsekvenser.

Magt og underkastelse er en del af vores natur

Hvad vi ikke får talt nok om, er, at magt i et psykologisk og neurologisk perspektiv både gør noget ved mennesker, der har magten, og ved deres omgivelser.

Magt er en måde at regulere og organisere vores fællesskaber på, og i menneskets natur findes både instinktet til at tage magt og til at optræde lydigt og underkaste os magten.

Magt giver os mulighed for at indrette os i et samfund med rimelig fredelig sameksistens. Hvis ikke vi også havde instinktet til underkastelse, ville magten miste sin funktion og værdi. Det ville være alles kamp mod alle.

Det oversete i debatten lige nu er, at de, som har adgang til magt, har et udvidet ansvar for at forvalte magten etisk, og herunder for at forstå, at deres position påvirker mennesker omkring dem.

Det gælder også dem uden formel magt. Vi tror, at magt knytter sig til titler og chefer, men i praksis kan andre i organisationen også besidde en magt, som gør det vanskeligt for mennesker at gribe ind eller sige fra.

Magt kan for eksempel være centreret omkring anciennitet, en bestemt uddannelse eller viden, et særligt gruppetilhørsforhold i organisationen eller en position med flere handlemuligheder end andre.

Så ud over at magten repræsenterer en social funktion, som gør, at vi kan fungere sammen, så rummer magten også underkastelsen og en række magtcentre og gruppedynamikker, som kan handle om andet og mere end titler.  

Magt producerer altså en form for lydighed, hvor mennesker i sociale sammenhænge afgiver dele af deres frihed for at få de sociale systemer til at hænge sammen. Vi afgiver dele af vores autonomi, fordi det netop er til et fælles bedste.

Fra psykologisk forskning ved vi, at når mennesker har magt, vil andre være mere tilbøjelige til at give dem ret og grine mere ad deres vittigheder, og de er mindre kritiske over for dem, som har en særligt magtfuld position i fællesskabet. Siger vi mennesker fra over for magtfulde mennesker, kan vi risikere eksklusion, afvisning eller at blive frataget muligheder.

Mennesker er grundlæggende sociale, og er eksistentielt afhængige af at høre til, hvorfor det at sige fra eller gribe ind over for dem med magten kan repræsentere en eksistentiel risiko.  At være del af et fælleskab eller en gruppe har i et evolutionært perspektiv sikret vores overlevelse.

Adskillige års forskning har vist, at vi mennesker er villige til at gå uhyre langt for at undgå at blive udstødt af flokken. Vi undlader at sige fra, vi griber ikke ind, og vi bliver ligefrem selv en del af det grænseoverskridende, hvis det sikrer vores plads i fællesskabet.

Drop ideén om, at vi bare skal lære at sige fra 

Skal vi udvikle sunde og trygge kulturer, må vi forstå, at krænkelser ofte handler om magt og underkastelse. Derfor kan vi mennesker ikke bare sige fra. Mange af dem, der har oplevet hånden på låret, sexistiske kommentarer eller klap bagi, uden at føle sig krænket, har ofte haft en position, hvor de også havde adgang til magt.

I arbejdet med krænkelser ser vi, at de ofte har haft en formel eller uformel magt, repræsenteret ved en særlig viden, anciennitet, et særligt gruppetilhørsforhold, eller de har måske affundet sig med at være en del af en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd er blevet bagatelliseret. At påpege, at andre blot skal lære at sige fra, er ikke en farbar vej. Sådan fungerer mennesker ikke i magtrelationer.

Fra socialpsykologiske studier ved vi, at magt og vores reaktioner ligger dybt i vores natur. Vi har flere eksempler på studier, der viser, at i det øjeblik vi får magt, påvirker det vores adfærd og relationer. Vi bliver mere grådige og egoistiske, og vi bliver grovere og mere dominerende over for andre. Vi afbryder oftere, er mere ubehøvlede i trafikken, og vi deler mindre med andre.

Magt kan hæmme vores evne til empati

Rigtig interessant bliver det, når vi inddrager hjerneforskningen, som viser, at når først vi har fået magten, skaber den helt bogstaveligt forandringer i vores hjerne. 

Studier foretaget af blandet andre Dacher Keltner har vist, at dét, der særlig påvirkes, er de områder i hjernen, der blandt andet rummer vores evne til empati, altså vores evne til at sætte os i andres sted.

Et andet studie foretaget af Jeremy Hogeveen og Sukhvinder Obhi underbygger Keltners fund og giver os en mulig forklaring på, hvad dette empatitab handler om. I et studie testede de en gruppe magtfulde menneskers spejlneuroner – de nerveceller, der gør, at vi umiddelbart spejler andres reaktion, og dermed får fornemmelsen af deres tilstand. De fandt, at spejlsystemerne hos magtfulde mennesker ganske enkelt ikke er lige så stærke som andre menneskers. De er blevet hæmmet.

At magt hæmmer vores spejlneuroner, betyder ret direkte, at magt gør os dårligere til at bemærke og forstå andres reaktioner, følelser og perspektiver. På et helt neurologisk plan. Hvis vi vel at mærke ikke gør noget for at modvirke magtens negative konsekvenser og sikrer, at magten ikke tager magten fra os.

Med magten følger et udvidet ansvar for at forstå den

Hvis det skal lykkes os sammen at skabe trygge og sunde kulturer, der fremmer ligeværd, ligestilling og menneskelighed, så skal kulturen hvile på et fundament, der understøtter etik, psykologisk tryghed og værdighed frem for frygt og dominans.

Og det kræver, at vi ser ud over de formelle magtstrukturer.

Herunder følger en række ting, du som leder kan gøre i din organisation for at medvirke til at skabe kulturelle forandringer, som understøtter værdighed og forebyggelse af chikane og krænkelser:

  • Gør det naturligt at tale om og opbygge viden om magt i organisationen
  • Gør det klart for dem med en særlig magt, at de har et udvidet etisk ansvar for andres integritet, grænser og værdighed
  • Opbyg en kultur præget af tryghed og dialog, hvor du opfordrer til forskellige perspektiver, holdninger og til muligheden for at opstille kritik
  • Undersøg magtens asymmetri og subtile sanktioner, når der opstår konflikter eller problemsituationer
  • Grib hurtigt ind over for enhver form for magtmisbrug eller situationer, hvor de med en stærk position i fællesskabet udfordrer en tryg og værdighedsproducerende kultur
  • Spørg ind til grovhed, hyppighed, varighed og muligheder for at sige fra, når du undersøger sager om sexisme og krænkelser.

Lovgivning og politikker er ikke nok til at forebygge. Hvis det var tilfældet, ville vi kunne lukke fængslerne i morgen.

Det handler om, hvorvidt de systemer og kulturer, vi har skabt, understøtter de mere mørke sider i mennesker og dermed giver plads til magtmisbrug i form af for eksempel sexisme – eller om vi omvendt skaber nogle rammer, hvor der er tryghed til at sige fra og sætte grænser. Hvor man kan være i tvivl og stille spørgsmål, men hvor man også kan begå fejl og få mulighed for at rette op.

Magt kan tage magten fra os.  En del af løsningen er derfor også, at vi sikrer, at mennesker med magt, hvad enten det er ledere, politikere eller andre, får viden om, hvad magt gør ved dem.

Vi bør kræve og forvente, at magtfulde mennesker lærer at forvalte magt og får hjælp til at modvirke magtmisbrug hos dem selv. 

 

Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret psykolog med speciale i psykoterapi og klinisk psykologi. Hun er direktør i Mindwork. Louise Dinesen er chefpsykolog i Hartmanns med speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

 

Relateret litteratur:

Keltner, D. (2017) The Power Paradox – How We Gain and Lose Influence. Penguin Books Ltd

Hogeveen, Jeremy & Inzlicht, Michael & Obhi, Sukhvinder. (2013). Power Changes How the Brain Responds to Others.. Journal of experimental psychology.

Forrige artikel Stresstest af det amerikanske demokrati Stresstest af det amerikanske demokrati Næste artikel John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.