Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Af Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen
Hhv. direktør i Mindwork og chefpsykolog i Hartmanns

I debatten om sexisme og seksuelle krænkelser lyder der fra mange sider et ønske om at skabe en kulturændring i samfundet. En ændring, hvor mennesker behandles værdigt, uanset køn og status.

Men vi ser samtidig, både i vores virke som autoriserede arbejdsmiljørådgivere i organisationer og i den offentlige debat, et stort fokus på enkeltpersoner i form af krænkere og dem, som træder frem og siger fra.

Det ensidige fokus på personer fjerner opmærksomhed fra en vigtig samtale om magt i mere bred forstand og om menneskets sociale natur, hvilket er en forudsætning for at forstå sexisme og seksuelle krænkelser.

Det handler nemlig ofte om magtmisbrug eller manglende forståelse af magtens natur.

Når vi selv undersøger krænkelsessager i praksis, for at kunne afgøre sanktioner og graden af psykologiske belastninger, så undersøger vi altid magtforholdet grundigt.

De asymmetriske magtrelationer kan netop gøre det vanskeligere at gribe ind og sige fra, ligesom det at blive forulempet af dem med ansvaret – dem, som skal passe på os – kan have alvorlige psykologiske konsekvenser.

Magt og underkastelse er en del af vores natur

Hvad vi ikke får talt nok om, er, at magt i et psykologisk og neurologisk perspektiv både gør noget ved mennesker, der har magten, og ved deres omgivelser.

Magt er en måde at regulere og organisere vores fællesskaber på, og i menneskets natur findes både instinktet til at tage magt og til at optræde lydigt og underkaste os magten.

Magt giver os mulighed for at indrette os i et samfund med rimelig fredelig sameksistens. Hvis ikke vi også havde instinktet til underkastelse, ville magten miste sin funktion og værdi. Det ville være alles kamp mod alle.

Det oversete i debatten lige nu er, at de, som har adgang til magt, har et udvidet ansvar for at forvalte magten etisk, og herunder for at forstå, at deres position påvirker mennesker omkring dem.

Det gælder også dem uden formel magt. Vi tror, at magt knytter sig til titler og chefer, men i praksis kan andre i organisationen også besidde en magt, som gør det vanskeligt for mennesker at gribe ind eller sige fra.

Magt kan for eksempel være centreret omkring anciennitet, en bestemt uddannelse eller viden, et særligt gruppetilhørsforhold i organisationen eller en position med flere handlemuligheder end andre.

Så ud over at magten repræsenterer en social funktion, som gør, at vi kan fungere sammen, så rummer magten også underkastelsen og en række magtcentre og gruppedynamikker, som kan handle om andet og mere end titler.  

Magt producerer altså en form for lydighed, hvor mennesker i sociale sammenhænge afgiver dele af deres frihed for at få de sociale systemer til at hænge sammen. Vi afgiver dele af vores autonomi, fordi det netop er til et fælles bedste.

Fra psykologisk forskning ved vi, at når mennesker har magt, vil andre være mere tilbøjelige til at give dem ret og grine mere ad deres vittigheder, og de er mindre kritiske over for dem, som har en særligt magtfuld position i fællesskabet. Siger vi mennesker fra over for magtfulde mennesker, kan vi risikere eksklusion, afvisning eller at blive frataget muligheder.

Mennesker er grundlæggende sociale, og er eksistentielt afhængige af at høre til, hvorfor det at sige fra eller gribe ind over for dem med magten kan repræsentere en eksistentiel risiko.  At være del af et fælleskab eller en gruppe har i et evolutionært perspektiv sikret vores overlevelse.

Adskillige års forskning har vist, at vi mennesker er villige til at gå uhyre langt for at undgå at blive udstødt af flokken. Vi undlader at sige fra, vi griber ikke ind, og vi bliver ligefrem selv en del af det grænseoverskridende, hvis det sikrer vores plads i fællesskabet.

Drop ideén om, at vi bare skal lære at sige fra 

Skal vi udvikle sunde og trygge kulturer, må vi forstå, at krænkelser ofte handler om magt og underkastelse. Derfor kan vi mennesker ikke bare sige fra. Mange af dem, der har oplevet hånden på låret, sexistiske kommentarer eller klap bagi, uden at føle sig krænket, har ofte haft en position, hvor de også havde adgang til magt.

I arbejdet med krænkelser ser vi, at de ofte har haft en formel eller uformel magt, repræsenteret ved en særlig viden, anciennitet, et særligt gruppetilhørsforhold, eller de har måske affundet sig med at være en del af en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd er blevet bagatelliseret. At påpege, at andre blot skal lære at sige fra, er ikke en farbar vej. Sådan fungerer mennesker ikke i magtrelationer.

Fra socialpsykologiske studier ved vi, at magt og vores reaktioner ligger dybt i vores natur. Vi har flere eksempler på studier, der viser, at i det øjeblik vi får magt, påvirker det vores adfærd og relationer. Vi bliver mere grådige og egoistiske, og vi bliver grovere og mere dominerende over for andre. Vi afbryder oftere, er mere ubehøvlede i trafikken, og vi deler mindre med andre.

Magt kan hæmme vores evne til empati

Rigtig interessant bliver det, når vi inddrager hjerneforskningen, som viser, at når først vi har fået magten, skaber den helt bogstaveligt forandringer i vores hjerne. 

Studier foretaget af blandet andre Dacher Keltner har vist, at dét, der særlig påvirkes, er de områder i hjernen, der blandt andet rummer vores evne til empati, altså vores evne til at sætte os i andres sted.

Et andet studie foretaget af Jeremy Hogeveen og Sukhvinder Obhi underbygger Keltners fund og giver os en mulig forklaring på, hvad dette empatitab handler om. I et studie testede de en gruppe magtfulde menneskers spejlneuroner – de nerveceller, der gør, at vi umiddelbart spejler andres reaktion, og dermed får fornemmelsen af deres tilstand. De fandt, at spejlsystemerne hos magtfulde mennesker ganske enkelt ikke er lige så stærke som andre menneskers. De er blevet hæmmet.

At magt hæmmer vores spejlneuroner, betyder ret direkte, at magt gør os dårligere til at bemærke og forstå andres reaktioner, følelser og perspektiver. På et helt neurologisk plan. Hvis vi vel at mærke ikke gør noget for at modvirke magtens negative konsekvenser og sikrer, at magten ikke tager magten fra os.

Med magten følger et udvidet ansvar for at forstå den

Hvis det skal lykkes os sammen at skabe trygge og sunde kulturer, der fremmer ligeværd, ligestilling og menneskelighed, så skal kulturen hvile på et fundament, der understøtter etik, psykologisk tryghed og værdighed frem for frygt og dominans.

Og det kræver, at vi ser ud over de formelle magtstrukturer.

Herunder følger en række ting, du som leder kan gøre i din organisation for at medvirke til at skabe kulturelle forandringer, som understøtter værdighed og forebyggelse af chikane og krænkelser:

  • Gør det naturligt at tale om og opbygge viden om magt i organisationen
  • Gør det klart for dem med en særlig magt, at de har et udvidet etisk ansvar for andres integritet, grænser og værdighed
  • Opbyg en kultur præget af tryghed og dialog, hvor du opfordrer til forskellige perspektiver, holdninger og til muligheden for at opstille kritik
  • Undersøg magtens asymmetri og subtile sanktioner, når der opstår konflikter eller problemsituationer
  • Grib hurtigt ind over for enhver form for magtmisbrug eller situationer, hvor de med en stærk position i fællesskabet udfordrer en tryg og værdighedsproducerende kultur
  • Spørg ind til grovhed, hyppighed, varighed og muligheder for at sige fra, når du undersøger sager om sexisme og krænkelser.

Lovgivning og politikker er ikke nok til at forebygge. Hvis det var tilfældet, ville vi kunne lukke fængslerne i morgen.

Det handler om, hvorvidt de systemer og kulturer, vi har skabt, understøtter de mere mørke sider i mennesker og dermed giver plads til magtmisbrug i form af for eksempel sexisme – eller om vi omvendt skaber nogle rammer, hvor der er tryghed til at sige fra og sætte grænser. Hvor man kan være i tvivl og stille spørgsmål, men hvor man også kan begå fejl og få mulighed for at rette op.

Magt kan tage magten fra os.  En del af løsningen er derfor også, at vi sikrer, at mennesker med magt, hvad enten det er ledere, politikere eller andre, får viden om, hvad magt gør ved dem.

Vi bør kræve og forvente, at magtfulde mennesker lærer at forvalte magt og får hjælp til at modvirke magtmisbrug hos dem selv. 

 

Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret psykolog med speciale i psykoterapi og klinisk psykologi. Hun er direktør i Mindwork. Louise Dinesen er chefpsykolog i Hartmanns med speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

 

Relateret litteratur:

Keltner, D. (2017) The Power Paradox – How We Gain and Lose Influence. Penguin Books Ltd

Hogeveen, Jeremy & Inzlicht, Michael & Obhi, Sukhvinder. (2013). Power Changes How the Brain Responds to Others.. Journal of experimental psychology.

Forrige artikel Stresstest af det amerikanske demokrati Stresstest af det amerikanske demokrati Næste artikel John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!