Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Af Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen
Hhv. direktør i Mindwork og chefpsykolog i Hartmanns

I debatten om sexisme og seksuelle krænkelser lyder der fra mange sider et ønske om at skabe en kulturændring i samfundet. En ændring, hvor mennesker behandles værdigt, uanset køn og status.

Men vi ser samtidig, både i vores virke som autoriserede arbejdsmiljørådgivere i organisationer og i den offentlige debat, et stort fokus på enkeltpersoner i form af krænkere og dem, som træder frem og siger fra.

Det ensidige fokus på personer fjerner opmærksomhed fra en vigtig samtale om magt i mere bred forstand og om menneskets sociale natur, hvilket er en forudsætning for at forstå sexisme og seksuelle krænkelser.

Det handler nemlig ofte om magtmisbrug eller manglende forståelse af magtens natur.

Når vi selv undersøger krænkelsessager i praksis, for at kunne afgøre sanktioner og graden af psykologiske belastninger, så undersøger vi altid magtforholdet grundigt.

De asymmetriske magtrelationer kan netop gøre det vanskeligere at gribe ind og sige fra, ligesom det at blive forulempet af dem med ansvaret – dem, som skal passe på os – kan have alvorlige psykologiske konsekvenser.

Magt og underkastelse er en del af vores natur

Hvad vi ikke får talt nok om, er, at magt i et psykologisk og neurologisk perspektiv både gør noget ved mennesker, der har magten, og ved deres omgivelser.

Magt er en måde at regulere og organisere vores fællesskaber på, og i menneskets natur findes både instinktet til at tage magt og til at optræde lydigt og underkaste os magten.

Magt giver os mulighed for at indrette os i et samfund med rimelig fredelig sameksistens. Hvis ikke vi også havde instinktet til underkastelse, ville magten miste sin funktion og værdi. Det ville være alles kamp mod alle.

Det oversete i debatten lige nu er, at de, som har adgang til magt, har et udvidet ansvar for at forvalte magten etisk, og herunder for at forstå, at deres position påvirker mennesker omkring dem.

Det gælder også dem uden formel magt. Vi tror, at magt knytter sig til titler og chefer, men i praksis kan andre i organisationen også besidde en magt, som gør det vanskeligt for mennesker at gribe ind eller sige fra.

Magt kan for eksempel være centreret omkring anciennitet, en bestemt uddannelse eller viden, et særligt gruppetilhørsforhold i organisationen eller en position med flere handlemuligheder end andre.

Så ud over at magten repræsenterer en social funktion, som gør, at vi kan fungere sammen, så rummer magten også underkastelsen og en række magtcentre og gruppedynamikker, som kan handle om andet og mere end titler.  

Magt producerer altså en form for lydighed, hvor mennesker i sociale sammenhænge afgiver dele af deres frihed for at få de sociale systemer til at hænge sammen. Vi afgiver dele af vores autonomi, fordi det netop er til et fælles bedste.

Fra psykologisk forskning ved vi, at når mennesker har magt, vil andre være mere tilbøjelige til at give dem ret og grine mere ad deres vittigheder, og de er mindre kritiske over for dem, som har en særligt magtfuld position i fællesskabet. Siger vi mennesker fra over for magtfulde mennesker, kan vi risikere eksklusion, afvisning eller at blive frataget muligheder.

Mennesker er grundlæggende sociale, og er eksistentielt afhængige af at høre til, hvorfor det at sige fra eller gribe ind over for dem med magten kan repræsentere en eksistentiel risiko.  At være del af et fælleskab eller en gruppe har i et evolutionært perspektiv sikret vores overlevelse.

Adskillige års forskning har vist, at vi mennesker er villige til at gå uhyre langt for at undgå at blive udstødt af flokken. Vi undlader at sige fra, vi griber ikke ind, og vi bliver ligefrem selv en del af det grænseoverskridende, hvis det sikrer vores plads i fællesskabet.

Drop ideén om, at vi bare skal lære at sige fra 

Skal vi udvikle sunde og trygge kulturer, må vi forstå, at krænkelser ofte handler om magt og underkastelse. Derfor kan vi mennesker ikke bare sige fra. Mange af dem, der har oplevet hånden på låret, sexistiske kommentarer eller klap bagi, uden at føle sig krænket, har ofte haft en position, hvor de også havde adgang til magt.

I arbejdet med krænkelser ser vi, at de ofte har haft en formel eller uformel magt, repræsenteret ved en særlig viden, anciennitet, et særligt gruppetilhørsforhold, eller de har måske affundet sig med at være en del af en kultur, hvor grænseoverskridende adfærd er blevet bagatelliseret. At påpege, at andre blot skal lære at sige fra, er ikke en farbar vej. Sådan fungerer mennesker ikke i magtrelationer.

Fra socialpsykologiske studier ved vi, at magt og vores reaktioner ligger dybt i vores natur. Vi har flere eksempler på studier, der viser, at i det øjeblik vi får magt, påvirker det vores adfærd og relationer. Vi bliver mere grådige og egoistiske, og vi bliver grovere og mere dominerende over for andre. Vi afbryder oftere, er mere ubehøvlede i trafikken, og vi deler mindre med andre.

Magt kan hæmme vores evne til empati

Rigtig interessant bliver det, når vi inddrager hjerneforskningen, som viser, at når først vi har fået magten, skaber den helt bogstaveligt forandringer i vores hjerne. 

Studier foretaget af blandet andre Dacher Keltner har vist, at dét, der særlig påvirkes, er de områder i hjernen, der blandt andet rummer vores evne til empati, altså vores evne til at sætte os i andres sted.

Et andet studie foretaget af Jeremy Hogeveen og Sukhvinder Obhi underbygger Keltners fund og giver os en mulig forklaring på, hvad dette empatitab handler om. I et studie testede de en gruppe magtfulde menneskers spejlneuroner – de nerveceller, der gør, at vi umiddelbart spejler andres reaktion, og dermed får fornemmelsen af deres tilstand. De fandt, at spejlsystemerne hos magtfulde mennesker ganske enkelt ikke er lige så stærke som andre menneskers. De er blevet hæmmet.

At magt hæmmer vores spejlneuroner, betyder ret direkte, at magt gør os dårligere til at bemærke og forstå andres reaktioner, følelser og perspektiver. På et helt neurologisk plan. Hvis vi vel at mærke ikke gør noget for at modvirke magtens negative konsekvenser og sikrer, at magten ikke tager magten fra os.

Med magten følger et udvidet ansvar for at forstå den

Hvis det skal lykkes os sammen at skabe trygge og sunde kulturer, der fremmer ligeværd, ligestilling og menneskelighed, så skal kulturen hvile på et fundament, der understøtter etik, psykologisk tryghed og værdighed frem for frygt og dominans.

Og det kræver, at vi ser ud over de formelle magtstrukturer.

Herunder følger en række ting, du som leder kan gøre i din organisation for at medvirke til at skabe kulturelle forandringer, som understøtter værdighed og forebyggelse af chikane og krænkelser:

  • Gør det naturligt at tale om og opbygge viden om magt i organisationen
  • Gør det klart for dem med en særlig magt, at de har et udvidet etisk ansvar for andres integritet, grænser og værdighed
  • Opbyg en kultur præget af tryghed og dialog, hvor du opfordrer til forskellige perspektiver, holdninger og til muligheden for at opstille kritik
  • Undersøg magtens asymmetri og subtile sanktioner, når der opstår konflikter eller problemsituationer
  • Grib hurtigt ind over for enhver form for magtmisbrug eller situationer, hvor de med en stærk position i fællesskabet udfordrer en tryg og værdighedsproducerende kultur
  • Spørg ind til grovhed, hyppighed, varighed og muligheder for at sige fra, når du undersøger sager om sexisme og krænkelser.

Lovgivning og politikker er ikke nok til at forebygge. Hvis det var tilfældet, ville vi kunne lukke fængslerne i morgen.

Det handler om, hvorvidt de systemer og kulturer, vi har skabt, understøtter de mere mørke sider i mennesker og dermed giver plads til magtmisbrug i form af for eksempel sexisme – eller om vi omvendt skaber nogle rammer, hvor der er tryghed til at sige fra og sætte grænser. Hvor man kan være i tvivl og stille spørgsmål, men hvor man også kan begå fejl og få mulighed for at rette op.

Magt kan tage magten fra os.  En del af løsningen er derfor også, at vi sikrer, at mennesker med magt, hvad enten det er ledere, politikere eller andre, får viden om, hvad magt gør ved dem.

Vi bør kræve og forvente, at magtfulde mennesker lærer at forvalte magt og får hjælp til at modvirke magtmisbrug hos dem selv. 

 

Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret psykolog med speciale i psykoterapi og klinisk psykologi. Hun er direktør i Mindwork. Louise Dinesen er chefpsykolog i Hartmanns med speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

 

Relateret litteratur:

Keltner, D. (2017) The Power Paradox – How We Gain and Lose Influence. Penguin Books Ltd

Hogeveen, Jeremy & Inzlicht, Michael & Obhi, Sukhvinder. (2013). Power Changes How the Brain Responds to Others.. Journal of experimental psychology.

Forrige artikel Stresstest af det amerikanske demokrati Stresstest af det amerikanske demokrati Næste artikel John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.