Grænsekontrollen er midlertidig og kortvarig. Den ophæves, så snart der er styr på flygtningeproblemet. Det er den gensidige forsikring fra danske, tyske og svenske ministre efter ugens møde med EU-Kommissionen. Tilbage står spørgsmålet: Hvad vil det sige at have styr på flygtningeproblemet? Hvis det bygger på en antagelse om, at flygtningestrømmene er et midlertidigt problem, har såvel politikere som myndigheder ikke erkendt eller forstået omfanget og dybden af perspektiverne i den langsigtede udvikling i Mellemøsten og Nordafrika.

De flygtningeproblemer, vi i dag anser for uoverskuelige, er blot et forvarsel om, hvad der venter forude.

[quote align="right" author=""]Hvor krævende og vanskeligt det end måtte være at håndtere nutidens flygtningestrømme, skal vi forberede os på udfordringer, der er mange gange større. [/quote]

Hvor krævende og vanskeligt det end måtte være at håndtere nutidens flygtningestrømme, skal vi forberede os på udfordringer, der er mange gange større. Udfordringen aftegnes med uhyggelig skarphed i flere nye internationale rapporter, der tilsammen viser, at Nordafrika og Mellemøsten er en tikkende bombe under de europæiske samfundsmodeller. Den detoneres af en cocktail bestående af voldsom befolkningsvækst, udbredt fattigdom, stor arbejdsløshed blandt unge, krige og konflikter – og ikke mindst af accelererende klimaforandringer, der allerede inden for de kommende år truer med at ændre livsvilkårene i store dele af regionen.

Blot begyndelsen

Tilsammen tegnes et billede af en region med kurs mod en økonomisk, social og miljømæssig nedsmeltning med alvorlige sikkerhedspolitiske følger. Trods store indre økonomiske og sociale forskelle opfylder området en række ubehagelige betingelser for at blive verdens ultimativt farligste brændpunkt de kommende år – et brændpunkt, der præges lige så meget af menneskelige og humanitære tragedier som politiske kriser.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvilke konsekvenser det uundgåeligt medfører: Stadig større befolkningsgrupper vil i en desperat kamp for overlevelse og bedre livsvilkår søge væk fra regionen. Det tætteste mål er Europa. Her taler vi antagelig om millioner af flygtninge.

[quote align="left" author=""]Den eneste mulighed for at kontrollere udviklingen er at erkende den i tide og forberede sig på den.[/quote]

Hvor mange der flygter, hvornår og hvorhen, er svært at forudsige, men alle forudsætninger for en migrantkrise af langt større omfang, end vi hidtil har kendt, er gradvist ved at blive opfyldt og vil antageligt accelerere de kommende årtier. Den eneste mulighed for at kontrollere udviklingen er at erkende den i tide og forberede sig på den.

Årsagen til den næste og langt større flygtningekrise er et accelererende krydspres fra en række sammenvævede men gensidigt forstærkende risici. De er svære at beskrive kort, men i denne klumme gives eksempler på, hvilke typer trusler vi uundgåeligt konfronteres med inden for en relativ kort årrække. Ingen politiker bør endnu en gang hævde, at udviklingen er kommet bag ham eller hende, og at det har været svært at forberede sig på så ekstreme udfordringer. Udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika og de perspektiver, der tegner sig for de kommende år, bliver også Danmarks udfordring. Ved blot at nærlæse en lille håndfuld rapporter fra organisationer som Verdensbanken, UNDP, UNHCR og Pew Research Centre mfl. står det klart, at de flygtningeproblemer, vi i dag kæmper hårdt med, blot er første fase – eller en stærk advarsel om, hvad der er på vej. Og de viser, hvorfor der er et akut behov for totalt at nytænke flygtningestrategierne. Det gælder såvel for de enkelte lande som i et samlet EU.

Herunder præsenterer jeg et udpluk af kendsgerninger og advarsler om den virkelighed, vi skal lære at forholde os til, før det er for sent.

Ungdomsproletariat på 70 millioner arbejdsløse

Den demografiske og sociale udvikling rummer i sig selv en stor udfordring – og en forklaring. Med en historisk høj fødselsrate vil regionens befolkningstal inden 2050 fordobles og passere 700 millioner. Mens Europas befolkninger skrumper og ældes, ekspanderer Mellemøsten og Nordafrika voldsomt og bliver stadig yngre. I dag er omkring 30 pct. af befolkningen – eller 108 millioner – mellem 15 og 29 år.

Men netop her skjuler sig en af de helt store udfordringer. Et rekordhøjt antal af de unge har ingen udsigt til at få arbejde hjemme. Næsten hver tredje er uden job, og intet tyder på, at billedet ændrer sig de kommende år. Snarere tværtimod.

[quote align="right" author=""]Det svarer til et ungt, rodløst samfund på størrelse med Tyskland lige syd for Europas grænser.[/quote]

For alle aldersgruppe er tallet 12 pct. Men blot for at fastholde det niveau, skal der inden for de næste fem år skabes mellem 80 og 100 millioner nye job. Det anses for at være tæt på umuligt, og dermed kan det forudses, at ledigheden vil vokse yderligere.

I følge Verdensbanken er jobskabelsen kronisk svag eller faldende i de lande, hvorfra der eksisterer tilgængelige data. Dertil kommer, at ledigheden vurderes at være meget højere i den civile sektor. Blandt de syv lande fra Mellemøsten og Nordafrika, der er med i World Economic Forums Competitiveness Report, ligger fem af dem i bunden på alle kriterier for arbejdsmarkedets effektivitet. Prognoserne for at skabe nye job og undgå at sende endnu flere unge ud i langvarig ledighed er alt andet end lyse. Det betyder, at regionen de kommende år risikerer at skabe et proletariat på 60-70 millioner unge uden håb om en attraktiv fremtid. Det svarer til et ungt, rodløst samfund på størrelse med Tyskland lige syd for Europas grænser. Dette er i sig selv en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Økonomi: En accelererende ond cirkel

I den sammenhæng er det et problem, at flere lande ikke er i stand til at udnytte deres eget vækstpotentiale. Egypten besidder f.eks. Afrikas mest værdifulde landbrugsproduktion til en samlet værdi af 250 milliarder dollar. Men samtidig har landet en rekordhøj ledighed blandt unge, næsten 71 pct. i aldersgruppen 15-29 år, og det selvom en stor del af dem har enten en gymnasie- eller universitetsuddannelse.

Udsigterne forværres af den økonomiske og geopolitiske udvikling. I Verdensbankens nye økonomiske prognose tegnes et dystert billede af den økonomiske situation i Mellemøsten og Nordafrika.

[graph title="Nærområderne på vej mod sammenbrud" caption="Figur 1 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c42b4-erik_flygtningebolge2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e7b73-erik_flygtningebolge2.png" text="Syriens nærområder er ved at bryde sammen under flygtningepresset. Omkring 4,3 millioner syriske flygtninge befinder sig i den omkringliggende region, og mere end 7,6 millioner syrere er internt fordrevne. Det er et spørgsmål om tid, før næste flygtningebølge rammer Europa."]Kilde: UNHCR [/graph]

Banken advarer imod forstærket social uro som følge af de voldsomme omkostninger ved krige og konflikter, faldet i oliepriserne og manglende fremgang i levevilkårene.

Ét er de næsten uoverskuelige problemer i de direkte krigsførende lande, som bl.a. Libyen, Syrien, Irak og Yemen, men de spreder sig også til nabolandene i form af samhandelsproblemer, nedgang i grænseoverskridende investeringer, fravær af turister og vanskeligheder ved at håndtere den voldsomme tilstrømning af især syriske flygtninge samt en fortsat emigration af kvalificeret arbejdskraft. Verdensbanken er især bekymret for stabiliteten i Libanon og Jordan, som derfor kan ventes at være ophav til nye flygtningebølger mod Europa. Se figur 1.

Sundheden er under pres

Men ikke kun økonomien er usund. Det samme er store dele af befolkningen. En række analyser (se referencelisten nederst) beskriver en alarmerende udvikling i indbyggernes almene sundhedstilstand, bl.a. som følge af et stærkt underfinansieret sundhedsvæsen. Fedme er således ved at udvikle sig til en epidemi i regionen, som nu har det højeste antal overvægtige i verden. I Egypten er halvdelen af alle kvinder og en femtedel af mændene overvægtige. I Kuwait gælder det for 55 pct. Det billede gentager sig for en række andre lande i Mellemøsten og Nordafrika.

Den usunde livsstil rammer også næste generation.

[quote align="right" author=""]Ifølge The United Nations Human Development Index er der en stigende utilfredshed med levevilkårene.[/quote]

Underernæring eller fejlernæring af børn er ved at antage epidemisk karakter. I Egypten er 30 pct. af alle børn under fem år underernærede, medens 20 pct. i den samme aldersgruppe er overvægtige.

Der er selvsagt store forskelle inden for regionen, med Yemen som det mest katastrofale eksempel. 60 pct. af børnene er her så hårdt ramte, at de har en stor risiko for at dø af underernæring. Lande som Marokko, Libyen, Irak og Syrien har tilsvarende alvorlige problemer med underernærede børn.

Ifølge The United Nations Human Development Index er der en stigende utilfredshed med levevilkårene i regionen. I 2014 var den oven i købet lavere end i 2007, hvilket kan være udtryk for, at befolkningen i øget omfang sammenligner deres vilkår med de udviklede lande. Sammenfattende vurderes netop levevilkårene som en stigende trussel mod den sociale og politiske stabilitet i store dele af regionen, men også kimen til nye flygtningestrømme.

Klimaet: Den næste store udfordring

Men hertil kommer klimaforandringerne. Mellemøsten og Nordafrika er ikke alene den måske mest ustabile, krigshærgede samt økonomisk, socialt og humanitært mest belastede region i verden. Det er også den region, der kan forudses at blive blandt de hårdest ramte af klimaforandringerne. Hvad det kan få af konsekvenser beskrives i en ny analyse fra Verdensbanken med titlen ”Turn Down the Heat”. Her har Verdensbanken analyseret, hvordan 2-4 graders stigninger i den globale temperatur vil påvirke forskellige dele af verden. Den retter bl.a. fokus på Mellemøsten og Nordafrikas og bekræfter, hvorfor netop den region står foran meget komplekse udfordringer – og hvorfor det også er en direkte trussel mod Europa.

En 2-4-graders temperaturstigning anses for stadig mere sandsynlig og indgår derfor med stadig større vægt i internationale prognoser. Som Mandag Morgen anførte i en artikel 14. december, er målet om 2 grader politisk fastsat og ikke et udtryk for, hvad der er realistisk muligt. I bedste fald bør verden forholde sig til en stigning i dette århundrede på minimum 3 grader, men forberede sig på mindst 4 grader. Uanset om det bliver 2 eller 4 grader, vil det få alvorlige konsekvenser for livsvilkårene på kloden. Men forandringerne opleves ikke lige voldsomme alle steder. De hårdest ramte steder bliver udviklingslandene og især Mellemøsten og Nordafrika.

Sammenfattende viser prognosen, at netop klimaforandringerne risikerer at udløse en markant forværring af såvel de økonomiske, sociale og humanitære som de geopolitiske forhold i store dele af regionen. Det er en udvikling, der allerede er startet og kan forudses at accelerere inden for de nærmeste år.

[quote align="left" author=""]Manglen på fødevarer risikerer at skrue priserne stærkt i vejret, og det er historisk en stærk kilde til social uro.[/quote]

Problemerne forstærkes især af befolkningseksplosionen med en fordobling af indbyggertallet inden for godt tre årtier. Det skaber et voldsomt pres på regionens i forvejen hårdt pressede vandreserver og forsyningen af de mest fundamentale fødevarer.

Vandreserverne er langsomt ved at udtørre, og prognoser viser et kraftigt fald i de årlige regnmængder fremover. Allerede ved en 2-graders temperaturstigninger falder de med 20-40 pct., og ved en stigning på 4 grader falder vandreserverne med 60 pct. Det er katastrofalt for regionens landbrug, der for 70 pct.’s vedkommende er helt afhængigt af regnmængderne. 43 pct. af befolkningen lever i landområder. Det drejer sig mest om fattige bønder, der selvsagt er meget følsomme over for de mindste ændringer i klimabetingelserne. Men allerede nu varsles om kraftigt faldende høstudbytter i store dele af regionen.

I forvejen kan regionen langtfra brødføde sig selv, men må f.eks. importere 50 pct. af sine fødevarer, 40 pct. af forbruget af ris og 70 pct. af majs. Manglen på fødevarer risikerer at skrue priserne stærkt i vejret, og det er historisk en stærk kilde til social uro. Den risiko kan med klimaforandringerne forudses at blive dramatisk forværret inden for en kort årrække. Problemet aftegner sig allerede, hvor under- og fejlernæring er et voksende problem, især blandt børn. Læg dertil problemerne med stadig flere længere og kraftigere hedebølger. Hedebølgerne er taget til i styrke, men ved de forudsigelige globale temperaturstigninger bliver de langt hyppigere og langt stærkere og gør store områder næsten ubeboelige i flere måneder om året – og igen belaster det såvel fødevareproduktionen som levevilkårene.

Nu handler det om langsigtet lederskab

Dette er blot et udpluk af, hvordan klimaforandringerne kan forudses at ramme Mellemøsten og Nordafrika inden for de næste årtier – og dermed øge presset på en region, der i forvejen er voldsomt belastet af politiske, militære, økonomiske, sociale og humanitære udfordringer samt en så voldsom frustration og desperation i store befolkningsgrupper, at mange millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem. Da adskillige af de eksisterende flygtningelejre er på nuværende tidspunkt tæt på at bryde sammen, er der kun ét alternativ: at flygte ud af regionen og mod Europa.

Det er den situation, der ikke mindst i lyset af klimaforandringerne, kan forudses stærkt optrappet over en kortere årrække – i takt med at kombinationen af de hastigt accelererende udfordringer bliver stadig mere mærkbare. Denne udvikling bør ikke overraske eller komme bag på nogen europæisk eller dansk politiker. Ét er sikkert: Det bliver en brændende platform for både fremtidens indenrigs- og udenrigspolitik og sætter den aktuelle debat om grænsekontrol i et tankevækkende relief.

[quote align="right" author=""]Har vi overhovedet lært noget af det sidste halve års udvikling?[/quote]

Især hvis man forestiller sig, at flygtningeproblemet er midlertidigt, endsige kan løses ved, at hvert land overbeviser sig selv og sine befolkninger om, at problemet kan lukkes ude med grænsekontrol og overlades til naboen. Det ikke alene meget kortsigtet, men direkte uansvarligt!

Den eneste berettigelse for de akutte grænsekontroller er, at de netop bruges meget kortvarigt som en ”timeout”, mens der sideløbende tages konkret stilling til, hvordan f.eks. de europæiske lande vil løse de flygtningeproblemer, der kan opstå på lidt længere sigt og kan vise sig mange gange større end de nuværende.

Indrømmet: Det kræver et politisk mod og lederskab, som langtfra er demonstreret under den nuværende krise. Men det er netop her, at Danmark kunne demonstrere et europæisk lederskab. Det kunne bl.a. ske ved f.eks. at tage initiativ til en international konference, der med deltagelse af såvel politiske ledere som en række andre nøglepersoner med indsigt og indflydelse kunne drøfte konkrete planer og strategier for den udfordring, der kan forudses at blive den største, Europa konfronteres med de kommende årtier.

Spørgsmålet er, om udfordringen skal håndteres kaotisk eller kontrolleret. Og har vi overhovedet lært noget af det sidste halve års udvikling? Under alle omstændigheder bliver håndteringen af flygtningesituationen for alvor sandhedens øjeblik for Europas politiske lederskab.

Referencer:

‘2015 UNHCR regional operations profile - Middle East and North Africa (MENA)’. UNHCR.

’Rethinking the Food System of Middle East and Northern Africa’, EAT Forum.

‘The Future of World Religions: Population Growth Projections, 2010-2050 - Chapter 1: Main Factors Driving Population Growth’, Pew Research Centre, april 2015.

‘Worldwide displacement hits all-time high as war and persecution increase’, UNHCR, juni 2015.

‘Global Economic Prospects: Spillovers amid Weak Growth’ World Bank, januar 2015.

‘Turn Down the Heat’, World Bank Group Series,2014.

‘Social Progress Index report 2015’, The Social Progress Imperative.

’Arab World ailments ill-served’, World Bank blog, 7. oktober 2013.

‘UNDP Human Development report’, UNDP, 2015.

‘The growing crisis of affordable housing in the Middle East,’ Ernst and Young, 2013.

‘Arab Development Challenges Report: Towards the Developmental State in the Arab Region’, UNDP, 2011.