Den vigtige tillidsreform

Det vakte stort postyr, da S-SF i sin tid foreslog, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om ugen, og at man ad den vej kunne forbedre de offentlige finanser med 15 milliarder kr. De borgerlige partier kaldte det ”varm luft”, men beskyldte dog ikke desto mindre regeringen for ”løftebrud”, da de kuldsejlede trepartsforhandlinger gav dødsstødet til planen.

Forleden indgik regeringen så en uventet trepartsaftale med fagbevægelsen, der skal sikre effektiviseringer i den offentlige sektor for 12 milliarder kr. frem mod 2020. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og de borgerlige partier har igen været hurtige til at erklære det for varm luft. De har en pointe: Beløbet virker grebet ud af det blå, og det er svært at gennemskue forudsætningerne bag dette skøn. 

Men det nøjagtige tal er i grunden temmelig ligegyldigt. For skal man tro eksperterne, er potentialet i den tillidsreform og de produktivitetsforbedringer, regeringen lægger op til, langt større end 12 milliarder kr. Og rent politisk er det perspektivrigt, at regeringen nu har formået at få kommunernes, regionernes og ikke mindst fagbevægelsens opbakning til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Det trænger den til. 

Tillid eller bøllebank 

At lærernes hårdt prøvede formand, Anders Bondo Christensen, distancerer sig fra aftalen, er måske ikke svært at forstå i lyset af forårets træfning med kommunerne og Finansministeriet. Det er mindre klart, hvordan FOA’s formand, Dennis Kristensen, kan udlægge aftalen sådan, at Bjarne Corydon nu kommer og giver de offentligt ansatte ”bøllebank”. I givet fald omfatter finansministerens tæskehold Dennis Kristensens kolleger i OAO og FTF. 

Regeringen og den ledende del af fagbevægelsen har aftalt at lave en tillidsreform, hvor dialog, åbenhed og klare mål bliver en del af dagligdagen i stedet for mistillid og stram topstyring. Hvem kan dog være uenig i det?

Syv principper

Aftalen opstiller syv principper, og man kan med god ret sige, at de virker luftige. Se også tekstboks. Hvad betyder det f.eks. konkret, når man enes om, at ”ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar”? Kan formuleringen overhovedet bestå banalitetstesten?

Ja, det kan den desværre, for det er langtfra altid tilfældet i dag. Det samme gælder målsætningerne om, at styringen skal fokusere på mål og resultater, at opgaveløsningen skal baseres på evidens, og at innovation skal belønnes. 

Disse brede formuleringer kan faktisk komme til at gøre en meget stor forskel, hvis de følges op af dygtig ledelse, klare performancemål og konkrete bud på, hvordan de daglige arbejdsprocesser kan optimeres.

Oplagte produktivitetsforbedringer

Mandag Morgen har tidligere udarbejdet en casesamling til produktivitetskommissionen med 18 gode eksempler på, at tillidsbaseret ledelse, innovation og nytænkning af arbejdsprocesserne kan give store produktivitetsgevinster. 

Og da kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, på folkemødet på Bornholm præsenterede kommissionens seneste delrapport, sagde han, at det offentlige kan opnå produktivitetsgevinster på 10 pct. Det er slet ikke urealistisk. Flere lean-eksperter har over for Mandag Morgen peget på, at den potentielle gevinst meget vel kan ligge på 10-15 pct. – på ét år.

På landets hospitaler er produktiviteten hævet med op til 15 pct. inden for de sidste tre år, og hvis alle folkeskoler var lige så effektive som i de mest effektive kommuner, ville produktiviteten kunne løftes med 12 pct. Det svarer til en engangsgevinst på over 5 milliarder kr. 

Område for område er det muligt at gøre tingene langt smartere. Reglerne kunne f.eks. forenkles meget mere. I 1950’erne fyldte beskæftigelseslovgivningen 421 sider. I dag fylder den over 22.000 sider. Der er masser af den slags eksempler på, at man har gjort velfærdssamfundet unødigt bureaukratisk. Det sluger ikke bare tid og ressourcer fra opgaveløsningen i velfærdens institutioner, men hæmmer også innovation og nytænkning.

Et vigtigt skridt

Den nye tillidsreform åbner for en tiltrængt hovedrengøring i den offentlige sektor, og det er positivt, at fagbevægelsen, med de nævnte undtagelser, har taget medansvar for processen. Engagementet fra medarbejderne og deres organisationer bliver vigtigt for, hvordan reformen udmøntes i dagligdagen. 

Man kan komme særdeles langt, hvis der er vilje til det. Og af den grund bør de borgerlige partier også lade de taktiske hensyn vige og melde sig ind i kampen. Der er brug for et bredt og dedikeret politisk engagement, hvis ambitionerne skal indfries. 

I stedet for at betragte velfærden som en møllesten om halsen på dansk økonomi, kan man gøre den til en vigtig driver for fornyelse, som er med til at hæve den samlede velstand i samfundet. Det er ikke for tidligt at komme i gang. 

Samtidig bør man speede den digitale revolution op, f.eks. med målrettede investeringer i fibernet, så man kan begynde at udnytte velfærdsteknologierne fuldt ud og dele arbejdsopgaver på tværs af de eksisterende siloer i den offentlige sektor.

Højere produktivitet er nøglen til højere velstand i Danmark. Allerede i maj 2009, da mange mainstreamøkonomer stort set kun talte om det generelle arbejdsudbud, opfordrede Mandag Morgen den daværende borgerlige regering til at oprette en national produktivitetskommission. Det er godt, at S-R-SF-regeringen har gjort alvor af ideen, og at kommissionen begynder at konkretisere forslagene til en mere effektiv og veldrevet offentlig sektor. 

Den nye miniaftale om en tillidsreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Forrige artikel Obama støtter Merkels plan for det nye Europa Næste artikel The New Abnormal The New Abnormal

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.