Den vigtige tillidsreform

Det vakte stort postyr, da S-SF i sin tid foreslog, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om ugen, og at man ad den vej kunne forbedre de offentlige finanser med 15 milliarder kr. De borgerlige partier kaldte det ”varm luft”, men beskyldte dog ikke desto mindre regeringen for ”løftebrud”, da de kuldsejlede trepartsforhandlinger gav dødsstødet til planen.

Forleden indgik regeringen så en uventet trepartsaftale med fagbevægelsen, der skal sikre effektiviseringer i den offentlige sektor for 12 milliarder kr. frem mod 2020. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og de borgerlige partier har igen været hurtige til at erklære det for varm luft. De har en pointe: Beløbet virker grebet ud af det blå, og det er svært at gennemskue forudsætningerne bag dette skøn. 

Men det nøjagtige tal er i grunden temmelig ligegyldigt. For skal man tro eksperterne, er potentialet i den tillidsreform og de produktivitetsforbedringer, regeringen lægger op til, langt større end 12 milliarder kr. Og rent politisk er det perspektivrigt, at regeringen nu har formået at få kommunernes, regionernes og ikke mindst fagbevægelsens opbakning til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Det trænger den til. 

Tillid eller bøllebank 

At lærernes hårdt prøvede formand, Anders Bondo Christensen, distancerer sig fra aftalen, er måske ikke svært at forstå i lyset af forårets træfning med kommunerne og Finansministeriet. Det er mindre klart, hvordan FOA’s formand, Dennis Kristensen, kan udlægge aftalen sådan, at Bjarne Corydon nu kommer og giver de offentligt ansatte ”bøllebank”. I givet fald omfatter finansministerens tæskehold Dennis Kristensens kolleger i OAO og FTF. 

Regeringen og den ledende del af fagbevægelsen har aftalt at lave en tillidsreform, hvor dialog, åbenhed og klare mål bliver en del af dagligdagen i stedet for mistillid og stram topstyring. Hvem kan dog være uenig i det?

Syv principper

Aftalen opstiller syv principper, og man kan med god ret sige, at de virker luftige. Se også tekstboks. Hvad betyder det f.eks. konkret, når man enes om, at ”ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar”? Kan formuleringen overhovedet bestå banalitetstesten?

Ja, det kan den desværre, for det er langtfra altid tilfældet i dag. Det samme gælder målsætningerne om, at styringen skal fokusere på mål og resultater, at opgaveløsningen skal baseres på evidens, og at innovation skal belønnes. 

Disse brede formuleringer kan faktisk komme til at gøre en meget stor forskel, hvis de følges op af dygtig ledelse, klare performancemål og konkrete bud på, hvordan de daglige arbejdsprocesser kan optimeres.

Oplagte produktivitetsforbedringer

Mandag Morgen har tidligere udarbejdet en casesamling til produktivitetskommissionen med 18 gode eksempler på, at tillidsbaseret ledelse, innovation og nytænkning af arbejdsprocesserne kan give store produktivitetsgevinster. 

Og da kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, på folkemødet på Bornholm præsenterede kommissionens seneste delrapport, sagde han, at det offentlige kan opnå produktivitetsgevinster på 10 pct. Det er slet ikke urealistisk. Flere lean-eksperter har over for Mandag Morgen peget på, at den potentielle gevinst meget vel kan ligge på 10-15 pct. – på ét år.

På landets hospitaler er produktiviteten hævet med op til 15 pct. inden for de sidste tre år, og hvis alle folkeskoler var lige så effektive som i de mest effektive kommuner, ville produktiviteten kunne løftes med 12 pct. Det svarer til en engangsgevinst på over 5 milliarder kr. 

Område for område er det muligt at gøre tingene langt smartere. Reglerne kunne f.eks. forenkles meget mere. I 1950’erne fyldte beskæftigelseslovgivningen 421 sider. I dag fylder den over 22.000 sider. Der er masser af den slags eksempler på, at man har gjort velfærdssamfundet unødigt bureaukratisk. Det sluger ikke bare tid og ressourcer fra opgaveløsningen i velfærdens institutioner, men hæmmer også innovation og nytænkning.

Et vigtigt skridt

Den nye tillidsreform åbner for en tiltrængt hovedrengøring i den offentlige sektor, og det er positivt, at fagbevægelsen, med de nævnte undtagelser, har taget medansvar for processen. Engagementet fra medarbejderne og deres organisationer bliver vigtigt for, hvordan reformen udmøntes i dagligdagen. 

Man kan komme særdeles langt, hvis der er vilje til det. Og af den grund bør de borgerlige partier også lade de taktiske hensyn vige og melde sig ind i kampen. Der er brug for et bredt og dedikeret politisk engagement, hvis ambitionerne skal indfries. 

I stedet for at betragte velfærden som en møllesten om halsen på dansk økonomi, kan man gøre den til en vigtig driver for fornyelse, som er med til at hæve den samlede velstand i samfundet. Det er ikke for tidligt at komme i gang. 

Samtidig bør man speede den digitale revolution op, f.eks. med målrettede investeringer i fibernet, så man kan begynde at udnytte velfærdsteknologierne fuldt ud og dele arbejdsopgaver på tværs af de eksisterende siloer i den offentlige sektor.

Højere produktivitet er nøglen til højere velstand i Danmark. Allerede i maj 2009, da mange mainstreamøkonomer stort set kun talte om det generelle arbejdsudbud, opfordrede Mandag Morgen den daværende borgerlige regering til at oprette en national produktivitetskommission. Det er godt, at S-R-SF-regeringen har gjort alvor af ideen, og at kommissionen begynder at konkretisere forslagene til en mere effektiv og veldrevet offentlig sektor. 

Den nye miniaftale om en tillidsreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Forrige artikel Obama støtter Merkels plan for det nye Europa Næste artikel The New Abnormal The New Abnormal
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.