Det vakte stort postyr, da S-SF i sin tid foreslog, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om ugen, og at man ad den vej kunne forbedre de offentlige finanser med 15 milliarder kr. De borgerlige partier kaldte det ”varm luft”, men beskyldte dog ikke desto mindre regeringen for ”løftebrud”, da de kuldsejlede trepartsforhandlinger gav dødsstødet til planen.

Forleden indgik regeringen så en uventet trepartsaftale med fagbevægelsen, der skal sikre effektiviseringer i den offentlige sektor for 12 milliarder kr. frem mod 2020. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og de borgerlige partier har igen været hurtige til at erklære det for varm luft. De har en pointe: Beløbet virker grebet ud af det blå, og det er svært at gennemskue forudsætningerne bag dette skøn. 

Men det nøjagtige tal er i grunden temmelig ligegyldigt. For skal man tro eksperterne, er potentialet i den tillidsreform og de produktivitetsforbedringer, regeringen lægger op til, langt større end 12 milliarder kr. Og rent politisk er det perspektivrigt, at regeringen nu har formået at få kommunernes, regionernes og ikke mindst fagbevægelsens opbakning til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Det trænger den til. 

Tillid eller bøllebank 

At lærernes hårdt prøvede formand, Anders Bondo Christensen, distancerer sig fra aftalen, er måske ikke svært at forstå i lyset af forårets træfning med kommunerne og Finansministeriet. Det er mindre klart, hvordan FOA’s formand, Dennis Kristensen, kan udlægge aftalen sådan, at Bjarne Corydon nu kommer og giver de offentligt ansatte ”bøllebank”. I givet fald omfatter finansministerens tæskehold Dennis Kristensens kolleger i OAO og FTF. 

Regeringen og den ledende del af fagbevægelsen har aftalt at lave en tillidsreform, hvor dialog, åbenhed og klare mål bliver en del af dagligdagen i stedet for mistillid og stram topstyring. Hvem kan dog være uenig i det?

Aftalen opstiller syv principper, og man kan med god ret sige, at de virker luftige. Se også tekstboks. Hvad betyder det f.eks. konkret, når man enes om, at ”ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar”? Kan formuleringen overhovedet bestå banalitetstesten?

Ja, det kan den desværre, for det er langtfra altid tilfældet i dag. Det samme gælder målsætningerne om, at styringen skal fokusere på mål og resultater, at opgaveløsningen skal baseres på evidens, og at innovation skal belønnes. 

Disse brede formuleringer kan faktisk komme til at gøre en meget stor forskel, hvis de følges op af dygtig ledelse, klare performancemål og konkrete bud på, hvordan de daglige arbejdsprocesser kan optimeres.

Oplagte produktivitetsforbedringer

Mandag Morgen har tidligere udarbejdet en casesamling til produktivitetskommissionen med 18 gode eksempler på, at tillidsbaseret ledelse, innovation og nytænkning af arbejdsprocesserne kan give store produktivitetsgevinster. 

Og da kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, på folkemødet på Bornholm præsenterede kommissionens seneste delrapport, sagde han, at det offentlige kan opnå produktivitetsgevinster på 10 pct. Det er slet ikke urealistisk. Flere lean-eksperter har over for Mandag Morgen peget på, at den potentielle gevinst meget vel kan ligge på 10-15 pct. – på ét år.

På landets hospitaler er produktiviteten hævet med op til 15 pct. inden for de sidste tre år, og hvis alle folkeskoler var lige så effektive som i de mest effektive kommuner, ville produktiviteten kunne løftes med 12 pct. Det svarer til en engangsgevinst på over 5 milliarder kr. 

Område for område er det muligt at gøre tingene langt smartere. Reglerne kunne f.eks. forenkles meget mere. I 1950’erne fyldte beskæftigelseslovgivningen 421 sider. I dag fylder den over 22.000 sider. Der er masser af den slags eksempler på, at man har gjort velfærdssamfundet unødigt bureaukratisk. Det sluger ikke bare tid og ressourcer fra opgaveløsningen i velfærdens institutioner, men hæmmer også innovation og nytænkning.

Et vigtigt skridt

Den nye tillidsreform åbner for en tiltrængt hovedrengøring i den offentlige sektor, og det er positivt, at fagbevægelsen, med de nævnte undtagelser, har taget medansvar for processen. Engagementet fra medarbejderne og deres organisationer bliver vigtigt for, hvordan reformen udmøntes i dagligdagen. 

Man kan komme særdeles langt, hvis der er vilje til det. Og af den grund bør de borgerlige partier også lade de taktiske hensyn vige og melde sig ind i kampen. Der er brug for et bredt og dedikeret politisk engagement, hvis ambitionerne skal indfries. 

I stedet for at betragte velfærden som en møllesten om halsen på dansk økonomi, kan man gøre den til en vigtig driver for fornyelse, som er med til at hæve den samlede velstand i samfundet. Det er ikke for tidligt at komme i gang. 

Samtidig bør man speede den digitale revolution op, f.eks. med målrettede investeringer i fibernet, så man kan begynde at udnytte velfærdsteknologierne fuldt ud og dele arbejdsopgaver på tværs af de eksisterende siloer i den offentlige sektor.

Højere produktivitet er nøglen til højere velstand i Danmark. Allerede i maj 2009, da mange mainstreamøkonomer stort set kun talte om det generelle arbejdsudbud, opfordrede Mandag Morgen den daværende borgerlige regering til at oprette en national produktivitetskommission. Det er godt, at S-R-SF-regeringen har gjort alvor af ideen, og at kommissionen begynder at konkretisere forslagene til en mere effektiv og veldrevet offentlig sektor. 

Den nye miniaftale om en tillidsreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning.