VP vil revolutionere aktiehandel i Norden
Danske VP Securities er i gang med at gøre sig lækker over for Nordens storbanker. En ny it-platform og nye EU-regler gør det muligt at overtage aktiehandler, depothåndtering og udstedelser for næsen af de øvrige nordiske clearingcentraler. Danske Bank og Nordea er positive over for at samle nordisk aktiehandel hos VP.
Peter Nyholm
Journalist på Inside BusinessDet vil blive betydelig billigere for bankerne at håndtere værdipapirhandel, at have værdipapirdepoter og få udstedt obligationer for de store realkredithuse.
Det er en konsekvens af strategien fra den danske værdipapircentral VP Securities, som er i fuld gang med en stor charmeoffensiv over for nordiske storbanker som Danske Bank, Nordea, SEB, Handelsbanken, DnB og Swedbank. Målet er at samle clearingaktiviteter i hele Norden i den danske forretning, og det er netop blevet muligt takket være ny regulering.
Det er nemlig en hård brydningstid for værdipapirhandelsaktørerne – på branchesprog CSD’er – i hele Norden, som typisk har været repræsenteret af en aktør i hvert af de nordiske lande som f.eks. Euroclear i Finland og Sverige og VPS i Norge, som er ejet af Oslos Børs.
EU forsøger nemlig at dæmpe omkostningerne ved at agere på de europæiske kapitalmarkeder efter blandt andet amerikansk forbillede. Derfor har man indført fælles europæisk clearing under navnet T2S via Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Og danske VP Securities er den første spiller i Norden på systemet og den absolut første, som får adgang til at cleare i anden valuta end euro. Og det giver nogle vældige markedsmuligheder, konstaterer Niels Olsen, adm. direktør for VP.
”Det her giver mulighed for at vinde kunder i hele Norden, så vi eksempelvis kan samle værdipapirhandel for flere af de store nordiske banker på vores platform. Det er ingen hemmelighed, at vi har været ude og præsentere vores value proposition for flere af de kunder. Der er store besparelser, og dem vil vi dele med kunderne,” siger han.
Som en del af den nye fælleseuropæiske regulering kan clearingdelen operere på tværs af landegrænser. Det betyder heftig konkurrence på clearingmarkedet i stedet for som førhen, hvor beskyttede enkeltmarkeder for hvert land lagde en dæmper på konkurrencen. Og netop øget konkurrence er præcis det, som EU ønsker at opnå.
”For første gang i historien bliver vi udsat for konkurrence. Det giver nogle muligheder for at positionere sig, og det betyder også, at der er nogle trusler, så det har vi arbejdet meget på,” forklarer Niels Olsen.
Fremtidssikret handelsplatform
InsideBusiness har spurgt flere af de nordiske storbanker om deres syn på udviklingen og mulighederne for at samle deres omfattende aktiviteter i ét clearinghus. Meldingen fra både Danske Bank og Nordea er som udgangspunkt positiv:
”Der foreligger endnu ikke noget konkret forslag angående VP i bestyrelsen, men vi ser altid konstruktivt på initiativer, der kan bidrage til en mere effektiv finansiel infrastruktur i Norden,” lyder det fra talsmand i Danske Bank Kenni Leth.
Nordea er også positiv. Lotta Bourgoin, ansvarlig for bankens trading services, er meget interesseret i at lave en helt ny platform for værdipapirhandel:
”Vi vil gerne tilbyde en mere moderne og fleksibel løsning til vores kunder. For at have et konkurrencedygtigt tilbud på det nordiske marked for opsparing og investering investerer vi derfor ganske markant lige nu for at modernisere og forbedre vores platform. Vores nuværende trading-platform er bygget på en lokalt udviklet og på nogle områder gammeldags infrastruktur, så med dette projekt håber vi at kunne nå vores mål om at have én handelsplatform i alle de nordiske lande, der imødekommer fremtidens behov,” siger hun.
Ifølge Lotta Bourgoin vil en nordisk model, som eksempelvis VP tilbyder, kunne give et markant løft til hele Nordea:
“Vi tror på, at vores kunder vil opleve en markant forbedring i kvaliteten, hvad angår stabilitet og markeds- og investorinformation, så de kan handle gennem os når som helst og hvor som helst. En samlet nordisk handelsplatform vil desuden hjælpe os med hurtigt at reagere på markedsændringer og hele tiden kunne tilbyde relevante produkter til vores kunder.”
Lotta Bourgoin oplyser, at man endnu ikke har valgt en leverandør til opgaven, men målsætningen er at arbejde sammen med de markedsførende leverandører for at sikre den bedst mulige løsning for kunderne.
Kæmpe investering
Men det er ikke gratis for de store banker bare at skubbe stikket ind i computeren og samle alle handelsaktiviteter ét sted. Ifølge Niels Olsen koster det mere for en stor bank at gøre systemerne klar til at samarbejde med en ny platform, end det koster VP Securities at udvikle en helt ny it-platform.
VP har alene investeret 300 mio. kr. i at implementere platformen, der kan håndtere den nye europæiske clearing, og som gør det muligt at håndtere værdipapirhandler i andre lande. Til gengæld er man nu ifølge Niels Olsen langt foran konkurrenterne i de øvrige nordiske lande.
”Vi er meget fokuserede på at vinde førerpositionen i Norden. Vores skalafordele sender vi videre til kunderne. Bankerne, som er vores kunder, vil blive opkrævet lavere priser på depothåndtering og på værdipapirhandel. På den måde kommer vi til at understøtte en billigere infrastruktur,” siger han.
Mens VP har investeret massivt i at være på forkant i den europæiske clearing samt klargøring til den nye lovgivning, er flere konkurrenter i Norden slet ikke fulgt med. I Norge skal VPS først i gang med at skifte it-platformen, og man lever derfor i dag ikke op til de komplekse CSD-regler.
Det ser ikke meget bedre ud i Finland. Her forsøgte Euroclear at komme med, da man i Frankfurt for et par uger siden afsluttede implementeringen af det nye clearingsystem. Men det finske Euroclear nåede som det eneste euroland ikke at komme med til tiden bl.a. som følge af systemproblemer med nyindkøbt it-platform.
Euroclear i Sverige står ligeledes over for at skulle udskifte deres it-platform. Sådanne skift koster normalt i omegnen af 50 mio. euro. Dog er Nasdaq, der ejer børserne i Estland, Letland og Litauen, med på de nye systemer. Men det vides ikke, om de vil forsøge at kæmpe sig til en plads på det nordiske marked.
Konsolidér aktiehandel i bankerne
For VP-direktør Niels Olsen er den eneste farbare vej at forsøge at konsolidere kundernes aktiviteter i Norden, hvis man skal fastholde den lukrative indtjening i VP, som p.t. udgør 127 mio. kr. ud af en omsætning på 414 mio. kr.
Indtægterne i VP fordeler sig ligeligt med en tredjedel på hvert af de tre markedsben: Obligationsudstedelser fra store danske realkreditinstitutter som Nykredit, Nordea Kredit, Realkredit Danmark og BRF. Her har VP allerede for nylig sænket prisen. Hertil kommer kontoføring og værdipapiropbevaring i depoter og sidst gennemførsel af værdipapirhandler for bankerne. Det sidste nye skud på stammen er handel med de såkaldte SIF’er, structured investment products.
”Vi må være ærlige at sige, at profitraten i infrastrukturvirksomheder som vores er pænt høj. Det skyldes, at vi ikke rigtig har set konkurrencen endnu. Det kan godt fortsætte, hvis vi får mere volumen og kan udnytte vores skalerbarhed med mere volumen på samme platform. På den måde kan vi opnå nogle besparelser, som vi deler med kunderne,” siger Niels Olsen.
Det er også meldingen fra samarbejdspartneren Nasdaq, hvor direktør Nikolaj Kosakewitsch hilser offensiven fra VP velkommen:
”Vi byder alt, hvad der handler om simplificering af markedsstrukturer, der over tid giver lavere omkostninger for alle kunder, velkommen.”
Det er svært at tro, at der ikke er noget i gære i VP Securities omkring ejerstrukturen. For enden af værdipapircentralens bestyrelsesbord sidder nemlig tidligere Nordea-direktør Peter Lybecker, som spillede hovedrollen, da Nets blev solgt i en på mange måder parallel situation.
For her var det også bankerne, der valgte at sælge ud af den finansielle infrastruktur for at få penge i kassen, hvilket udløste det tumultariske forløb, da to kapitalfonde og ATP købte Nets og fik koncernen børsnoteret, hvorefter den i disse dage står til at blive afnoteret efter et bud på 33 mia. kr. fra Hellmann & Friedman.
InsideBusiness erfarer tillige, at Nordea forsøgte at sælge VP for halvandet år siden, men det lykkedes ikke.
I forvejen er ejerstrukturen i VP allerede uholdbar, da de fire tungeste aktieposter indehaves af Danske Bank, Nordea, Nykredit og Nationalbanken – sidstnævnte ejer 24 procent af aktierne. Det er vanskeligt at se det fornuftige i, at Nationalbanken skulle være med til at udrulle en offensiv i Norden baseret på billigere aktiehandel, obligationsudstedelser og depothåndtering. For hvorfor skulle Nationalbanken være med til at finansiere det?
Der er i forvejen nogen usikkerhed i VP’s bestyrelse, da nationalbankdirektør og næstformand Hugo Frey Jensen har bebudet sin afsked fra bestyrelsen. I stedet skal han erstattes af to bestyrelsesmedlemmer, som ikke er ansat i Nationalbanken, men udpeget af den. Da InsideBusiness henvender sig til Nationalbanken for at høre nærmere om aktiebesiddelsen, falder svaret da også prompte. Der er ikke længere et match mellem ejerinteresserne, nu hvor VP for alvor går ind i konkurrencen:
"Nationalbanken er ikke en naturlig langsigtet ejer af konkurrenceudsatte virksomheder, og det gælder også VP Securities," siger chef for sekretariat og kommunikation Julie Holm Simonsen.
Danske Bank glad for ejerskab
Men i bankerne er ejerinteresserne ikke så entydige. I Danske Bank lyder meldingen, at man er tilfreds med at eje en del af VP:
”Vi er og har været meget tilfredse med vores ejerskab af VP og har ingen aktuelle planer om at sælge,” siger talsmand Kenni Leth.
Både Danske Bank og Nordea har gode muligheder for at udnytte værdipapircentralen til at udbrede clearing til at omfatte flere nordiske lande og på den måde være med til at drive VP fremad. Omvendt havde bankerne også lignende interesser i Nets, før man frasolgte koncernen.
Der er da også den væsentlige forskel, at VP med en omsætning på 413 mio. kr. i seneste regnskabsår er en langt mindre spiller end Nets. Og det vil da også være det helt forkerte tidspunkt at sælge på nu, mener VP’s direktør, Niels Olsen:
”Hvis en nordisk strategi lykkes, så er der mange flere penge til aktionærerne. Vores it-platform og vores organisation er i høj grad skalerbar. Det har vi afdækket i tests med IBM. Man skal derfor ikke sælge nu. Vi ved, at alt blodet løber til maven i organisationen ved et salg, for så fokuserer medarbejderne på det interne og glemmer kunderne,” siger han.
Niels Olsen erkender dog, at det ikke vil komme som en stor overraskelse, hvis ejerkredsen bliver enige om at sælge VP:
”Det er en trend, at banker ikke ønsker at eje infrastrukturvirksomheder. Alle disse virksomheder er nu kommet på private hænder, bortset fra VP. Vi skal ikke tænke over, hvem der er vores aktionærer. På vej i konkurrence handler det om at have fuld fokus på kunderne,” siger Niels Olsen.
Nordea har ikke ønsket at kommentere, om man har forsøgt at sælge VP.
