Winter is coming …

Troede du også, at værnepligt, Jyske Panserdivision og våbenkapløb var noget, vi lagde bag os sammen med 80’erne? Så tro om igen. Efter et kort historisk timeout oven på Murens Fald er vi ved at vende tilbage til den vante orden i det internationale samfund: Stormagternes orden.

Den russiske flåde har hejst sit krigsflag med hammer og segl over de tidligere ukrainske baser på Krim efter en velorkestreret og resolut militær besættelse. Folk er blevet skudt, og tanks er rullet frem. Hvor mange havde troet, at de i deres levetid ville opleve, at et stort europæisk land ville få sin suverænitet krænket og sit territorium besat af russiske styrker?

I disse dage intensiveres situationen yderligere – en slagkraftig russisk hær på mindst 40.000 mand står klar ved den ukrainske østgrænse, den russiske udenrigsminister skruer op for krigsretorikken, russiske specialtropper opererer langt inde i Ukraine, NATO opruster med kampfly i Baltikum, og USA sender svære krigsskibe ind i Sortehavet.

Situationen i Ukraine er så anspændt, at professor Mikkel Vedby Rasmussen, en af Danmarks førende forsvarspolitiske eksperter, tørt kommenterer, at hvis han var ukrainerne, ville han med det samme tjekke, om der var brændstof på kampvognene.

Og retter vi blikket mod den anden side af kloden, pågår lige nu et intensivt oprustningskapløb omkring det Sydkinesiske Hav. Ingen skud er affyret endnu, men fly fra Kina, Japan og USA leger jævnligt kispus med hinanden omkring en række kontroversielle småøer, som både Japan og Kina gør krav på. Kina har længe investeret massivt i at udbygge sin militære formåen og begynder nu for alvor at anfægte USA’s dominans til søs i sit nærområde.

Parallelt med udvikling af nye hangarskibe, stealth-jagerfly og ultrahurtige krydsermissiler har kineserne allerede taget nye missilsystemer i brug, hvor de med langtrækkende ballistiske missiler med konventionelle sprænghoveder kan true amerikanske hangarskibe.

USA forsøger hektisk at genvinde sin traditionelle førerposition til havs, men det er svært, ikke mindst pga. store forsinkelser og vanskeligheder med deres nyeste jagerfly, F-35 (som Danmark er tæt på at købe). De har vist sig at være moderne russiske og kinesiske kampfly underlegne, når det gælder dog-fight på kort afstand.

Hvad er det dog, der sker for tiden, og hvilken morgendag skal vi til at indstille os på?

Fred i vor tid

I 1992 kunne Francis Fukuyama skrive om ”The End of History”. Efter den kolde krigs bratte og overraskende ophør erklærede den amerikanske professor og forfatter, at kampen mellem ideologier var overstået med Sovjetunionens og marxismens endeligt. Den liberale vestlige demokratimodel med USA i spidsen stod tilbage som sejrherre, og foran os lå en ny æra med stabilitet, kapitalisme og fordragelighed. Krigen var vundet, og nu ville freden herske.  

Fukuyama var en væsentlig inspiration for den neokonservative bevægelse i USA under Bush, og hans tanker nærede den amerikanske selvsikkerhed og hybris, der førte til de uheldssvangre besættelser af Irak og Afghanistan. Men også herhjemme vandt hans tanker udbredelse, og de var med til at lulle de fleste af os ind i et eventyr om, at rigtig krig og militære magtbalancer hørte hjemme i en lukket historiebog. Fremtidens småkrige ville snarere ligne politiaktioner, hvor USA og de tro vestlige væbnere tog ud i verden og legede sherif. Vi begyndte fluks at omlægge det danske militær fra forsvarskrig mod den røde fjende til internationale operationer under fjerne himmelstrøg.   

Følg Ask Agger

 

Fukuyama har måske haft ret i sin antagelse om, at de ideologiske stormagtskonfrontationer hører fortiden til, men meget lidt tyder desværre på, at den sidste historiebog om krigens gru er skrevet.

Civilisationernes sammenstød

Som reaktion på Fukuyamas bog, ”The End of History and the Last Man”, skrev Samuel P. Huntington ”The Clash of Civilizations” som modsvar til sin gamle elev. Huntington malede med den store pensel et mere dystert verdensbillede, hvor den vestlige civilisation og kultur bliver udfordret af andre verdenskulturer – the West against the Rest: Fremtidens krige bliver ikke ført af nationer, der strides om ideologi eller rigdom, men mellem civilisationer.

Mange har særligt efter 9/11 argumenteret for, at Huntington havde fat i noget rigtigt, og hans begrebsapparat har haft enorm indflydelse. Et godt eksempel er, at vores egen tidligere udenrigsminister Per Stig Møller beskrev frygten for et ”clash of civilizations” i et brev til den egyptiske udenrigsminister under Muhammedkrisen.  

Der er væsentlige kulturforskelle mellem USA, Vesteuropa, Rusland og Kina. Men for mig at se er det for simpelt, hvis de aktuelle konfrontationer kun tilskrives kulturelle brudlinjer. En mere sandsynlig forklaring er, at vi blot står midt i en tilbagevenden, efter et kortvarigt ”timeout” efter Sovjetunionens sammenbrud, til ”normal praksis” i international politik, nemlig at stormagternes interesser sætter dagsordenen.  

Den stærkes ret

I den klassiske udlægning af international politik er det relativt enkelt at forstå og forudsige staternes ageren: Det handler om magtbalancer og egeninteresse. De stærkeste tryner de svageste, og alle lande forsøger at beskytte sig bedst muligt i en farlig verden.

Fra det perspektiv må man sige, at Putin agerer rationelt og forudsigeligt. Mulig optagelse af Ukraine i EU eller sågar NATO er uacceptabelt for Rusland, der som regional stormagt har behov for at kontrollere sit nærområde. Ukraine må anerkende og underlægge sig Ruslands dominans.

Putin ved, og spiller på, at USA og Vesten ikke for alvor vil sætte liv og økonomi på spil for Ukraines skyld. Spørgsmålet er så blot, om Ukraine, efter tabet af Krim, har forstået sin lillebrorrolle, eller om storebror Rusland føler sig nødsaget til også at intervenere militært i det østlige Ukraine.

Lige nu spiller Putin sine kort effektivt. Som taget ud af Sun Tzus lærebog om krigskunst får han sine sejre uden for alvor at kæmpe – ved at etablere situationer, hvor kamp er unødvendig, fordi modstanderen er blevet udspillet på forhånd.

Vesten, herunder Danmark, er midt i en brat opvågnen efter en periode med naivt dagdrømmeri efter Murens Fald. Nu kører den klassiske internationale magtbalance-tango igen.

Dystre udsigter

Ingen kender morgendagen, men her er en række dystre forudsigelser, der desværre ikke er helt urealistiske:

  1. Europæisk oprustning. I både Danmark og resten af Vesteuropa kommer vi fremover til at bruge flere penge på militær oprustning. Og det er klassisk militær styrke, vi forsøger at købe os til – flere kampvogne, moderne missilsystemer, ubåde, avancerede kampfly etc. Polen er allerede godt i gang. De investerer bl.a. massivt i at udbygge en af verdens i forvejen største styrker af kampvogne.
  2. Militær integration. Den nuværende europæiske konstruktion med separate nationale hære under en fælles NATO-paraply bliver stedse mere utidssvarende. For at matche Ruslands formåen vil vi opleve et væsentligt tættere militært samarbejde, der de facto indebærer konstruktionen af en reel EU-hær.   
  3. Rusland får sin vilje. USA og Vesteuropa har ikke nok på spil i sagen om Ukraine, til at en større konfrontation med Rusland kan betale sig. Medmindre situationen kommer helt ud af kontrol, vil Rusland reelt få fred til at irettesætte og indordne Ukraine.
  4. Næppe nogen storkrig. Det gode ved den klassiske militære magtbalance er, at der hurtigt opstår en relativt stabil situation, hvor parterne holder hinanden i skak. Direkte krig mellem stormagter kan sjældent betale sig. I stedet for udspiller konflikterne sig gennem stedfortrædere, f.eks. som vi aktuelt ser det i Syrien.     
  5. Japan lægger pacifismen bag sig. Siden nederlaget i Anden Verdenskrig har Japan haft en meget pacifistisk udenrigspolitik, men det vil gradvist ændre sig. Japan vil føle sig nødsaget til at matche Kinas oprustning, og fortidens mådehold og ydmyghed vil gradvist skalle af.  
  6. USA må give efter for Kina. USA vil århundredet ud være Kina militært overlegen, men regionalt vil USA gradvist komme til at erkende, at Kina bliver for stor en magtfaktor til, at den kan inddæmmes. Vi kommer næppe til at se en invasion af Taiwan eller storkrig med Japan, men det er sandsynligt, at Taiwan gradvist vil tilpasse sig Kinas voksende dominans, og at der vil komme mindre militære konfrontationer, når de nye magtforhold skal etableres og territoriale krav skal pisses af.
  7. Danske virksomheder i klemme. Danske koncerner, fra Arla til Carlsberg, har de seneste år investeret massivt i både Kina og Rusland. Det har givet forretningsmæssigt mening, men det store engagement vil fremadrettet blive en stor risikofaktor. Man er pludselig blevet sårbar over for sanktioner, folkelige protester og diverse straffeaktioner. Vi kommer til at se store danske virksomheder sande, at deres eventyr mod øst giver bagslag.
Forrige artikel Lad folket finansiere Danmarks iværksættere! Næste artikel Er produktiviteten bæredygtig?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.