Winter is coming …

Troede du også, at værnepligt, Jyske Panserdivision og våbenkapløb var noget, vi lagde bag os sammen med 80’erne? Så tro om igen. Efter et kort historisk timeout oven på Murens Fald er vi ved at vende tilbage til den vante orden i det internationale samfund: Stormagternes orden.

Den russiske flåde har hejst sit krigsflag med hammer og segl over de tidligere ukrainske baser på Krim efter en velorkestreret og resolut militær besættelse. Folk er blevet skudt, og tanks er rullet frem. Hvor mange havde troet, at de i deres levetid ville opleve, at et stort europæisk land ville få sin suverænitet krænket og sit territorium besat af russiske styrker?

I disse dage intensiveres situationen yderligere – en slagkraftig russisk hær på mindst 40.000 mand står klar ved den ukrainske østgrænse, den russiske udenrigsminister skruer op for krigsretorikken, russiske specialtropper opererer langt inde i Ukraine, NATO opruster med kampfly i Baltikum, og USA sender svære krigsskibe ind i Sortehavet.

Situationen i Ukraine er så anspændt, at professor Mikkel Vedby Rasmussen, en af Danmarks førende forsvarspolitiske eksperter, tørt kommenterer, at hvis han var ukrainerne, ville han med det samme tjekke, om der var brændstof på kampvognene.

Og retter vi blikket mod den anden side af kloden, pågår lige nu et intensivt oprustningskapløb omkring det Sydkinesiske Hav. Ingen skud er affyret endnu, men fly fra Kina, Japan og USA leger jævnligt kispus med hinanden omkring en række kontroversielle småøer, som både Japan og Kina gør krav på. Kina har længe investeret massivt i at udbygge sin militære formåen og begynder nu for alvor at anfægte USA’s dominans til søs i sit nærområde.

Parallelt med udvikling af nye hangarskibe, stealth-jagerfly og ultrahurtige krydsermissiler har kineserne allerede taget nye missilsystemer i brug, hvor de med langtrækkende ballistiske missiler med konventionelle sprænghoveder kan true amerikanske hangarskibe.

USA forsøger hektisk at genvinde sin traditionelle førerposition til havs, men det er svært, ikke mindst pga. store forsinkelser og vanskeligheder med deres nyeste jagerfly, F-35 (som Danmark er tæt på at købe). De har vist sig at være moderne russiske og kinesiske kampfly underlegne, når det gælder dog-fight på kort afstand.

Hvad er det dog, der sker for tiden, og hvilken morgendag skal vi til at indstille os på?

Fred i vor tid

I 1992 kunne Francis Fukuyama skrive om ”The End of History”. Efter den kolde krigs bratte og overraskende ophør erklærede den amerikanske professor og forfatter, at kampen mellem ideologier var overstået med Sovjetunionens og marxismens endeligt. Den liberale vestlige demokratimodel med USA i spidsen stod tilbage som sejrherre, og foran os lå en ny æra med stabilitet, kapitalisme og fordragelighed. Krigen var vundet, og nu ville freden herske.  

Fukuyama var en væsentlig inspiration for den neokonservative bevægelse i USA under Bush, og hans tanker nærede den amerikanske selvsikkerhed og hybris, der førte til de uheldssvangre besættelser af Irak og Afghanistan. Men også herhjemme vandt hans tanker udbredelse, og de var med til at lulle de fleste af os ind i et eventyr om, at rigtig krig og militære magtbalancer hørte hjemme i en lukket historiebog. Fremtidens småkrige ville snarere ligne politiaktioner, hvor USA og de tro vestlige væbnere tog ud i verden og legede sherif. Vi begyndte fluks at omlægge det danske militær fra forsvarskrig mod den røde fjende til internationale operationer under fjerne himmelstrøg.   

Følg Ask Agger

 

Fukuyama har måske haft ret i sin antagelse om, at de ideologiske stormagtskonfrontationer hører fortiden til, men meget lidt tyder desværre på, at den sidste historiebog om krigens gru er skrevet.

Civilisationernes sammenstød

Som reaktion på Fukuyamas bog, ”The End of History and the Last Man”, skrev Samuel P. Huntington ”The Clash of Civilizations” som modsvar til sin gamle elev. Huntington malede med den store pensel et mere dystert verdensbillede, hvor den vestlige civilisation og kultur bliver udfordret af andre verdenskulturer – the West against the Rest: Fremtidens krige bliver ikke ført af nationer, der strides om ideologi eller rigdom, men mellem civilisationer.

Mange har særligt efter 9/11 argumenteret for, at Huntington havde fat i noget rigtigt, og hans begrebsapparat har haft enorm indflydelse. Et godt eksempel er, at vores egen tidligere udenrigsminister Per Stig Møller beskrev frygten for et ”clash of civilizations” i et brev til den egyptiske udenrigsminister under Muhammedkrisen.  

Der er væsentlige kulturforskelle mellem USA, Vesteuropa, Rusland og Kina. Men for mig at se er det for simpelt, hvis de aktuelle konfrontationer kun tilskrives kulturelle brudlinjer. En mere sandsynlig forklaring er, at vi blot står midt i en tilbagevenden, efter et kortvarigt ”timeout” efter Sovjetunionens sammenbrud, til ”normal praksis” i international politik, nemlig at stormagternes interesser sætter dagsordenen.  

Den stærkes ret

I den klassiske udlægning af international politik er det relativt enkelt at forstå og forudsige staternes ageren: Det handler om magtbalancer og egeninteresse. De stærkeste tryner de svageste, og alle lande forsøger at beskytte sig bedst muligt i en farlig verden.

Fra det perspektiv må man sige, at Putin agerer rationelt og forudsigeligt. Mulig optagelse af Ukraine i EU eller sågar NATO er uacceptabelt for Rusland, der som regional stormagt har behov for at kontrollere sit nærområde. Ukraine må anerkende og underlægge sig Ruslands dominans.

Putin ved, og spiller på, at USA og Vesten ikke for alvor vil sætte liv og økonomi på spil for Ukraines skyld. Spørgsmålet er så blot, om Ukraine, efter tabet af Krim, har forstået sin lillebrorrolle, eller om storebror Rusland føler sig nødsaget til også at intervenere militært i det østlige Ukraine.

Lige nu spiller Putin sine kort effektivt. Som taget ud af Sun Tzus lærebog om krigskunst får han sine sejre uden for alvor at kæmpe – ved at etablere situationer, hvor kamp er unødvendig, fordi modstanderen er blevet udspillet på forhånd.

Vesten, herunder Danmark, er midt i en brat opvågnen efter en periode med naivt dagdrømmeri efter Murens Fald. Nu kører den klassiske internationale magtbalance-tango igen.

Dystre udsigter

Ingen kender morgendagen, men her er en række dystre forudsigelser, der desværre ikke er helt urealistiske:

  1. Europæisk oprustning. I både Danmark og resten af Vesteuropa kommer vi fremover til at bruge flere penge på militær oprustning. Og det er klassisk militær styrke, vi forsøger at købe os til – flere kampvogne, moderne missilsystemer, ubåde, avancerede kampfly etc. Polen er allerede godt i gang. De investerer bl.a. massivt i at udbygge en af verdens i forvejen største styrker af kampvogne.
  2. Militær integration. Den nuværende europæiske konstruktion med separate nationale hære under en fælles NATO-paraply bliver stedse mere utidssvarende. For at matche Ruslands formåen vil vi opleve et væsentligt tættere militært samarbejde, der de facto indebærer konstruktionen af en reel EU-hær.   
  3. Rusland får sin vilje. USA og Vesteuropa har ikke nok på spil i sagen om Ukraine, til at en større konfrontation med Rusland kan betale sig. Medmindre situationen kommer helt ud af kontrol, vil Rusland reelt få fred til at irettesætte og indordne Ukraine.
  4. Næppe nogen storkrig. Det gode ved den klassiske militære magtbalance er, at der hurtigt opstår en relativt stabil situation, hvor parterne holder hinanden i skak. Direkte krig mellem stormagter kan sjældent betale sig. I stedet for udspiller konflikterne sig gennem stedfortrædere, f.eks. som vi aktuelt ser det i Syrien.     
  5. Japan lægger pacifismen bag sig. Siden nederlaget i Anden Verdenskrig har Japan haft en meget pacifistisk udenrigspolitik, men det vil gradvist ændre sig. Japan vil føle sig nødsaget til at matche Kinas oprustning, og fortidens mådehold og ydmyghed vil gradvist skalle af.  
  6. USA må give efter for Kina. USA vil århundredet ud være Kina militært overlegen, men regionalt vil USA gradvist komme til at erkende, at Kina bliver for stor en magtfaktor til, at den kan inddæmmes. Vi kommer næppe til at se en invasion af Taiwan eller storkrig med Japan, men det er sandsynligt, at Taiwan gradvist vil tilpasse sig Kinas voksende dominans, og at der vil komme mindre militære konfrontationer, når de nye magtforhold skal etableres og territoriale krav skal pisses af.
  7. Danske virksomheder i klemme. Danske koncerner, fra Arla til Carlsberg, har de seneste år investeret massivt i både Kina og Rusland. Det har givet forretningsmæssigt mening, men det store engagement vil fremadrettet blive en stor risikofaktor. Man er pludselig blevet sårbar over for sanktioner, folkelige protester og diverse straffeaktioner. Vi kommer til at se store danske virksomheder sande, at deres eventyr mod øst giver bagslag.
Forrige artikel Lad folket finansiere Danmarks iværksættere! Næste artikel Er produktiviteten bæredygtig?

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.