Winter is coming …

Troede du også, at værnepligt, Jyske Panserdivision og våbenkapløb var noget, vi lagde bag os sammen med 80’erne? Så tro om igen. Efter et kort historisk timeout oven på Murens Fald er vi ved at vende tilbage til den vante orden i det internationale samfund: Stormagternes orden.

Den russiske flåde har hejst sit krigsflag med hammer og segl over de tidligere ukrainske baser på Krim efter en velorkestreret og resolut militær besættelse. Folk er blevet skudt, og tanks er rullet frem. Hvor mange havde troet, at de i deres levetid ville opleve, at et stort europæisk land ville få sin suverænitet krænket og sit territorium besat af russiske styrker?

I disse dage intensiveres situationen yderligere – en slagkraftig russisk hær på mindst 40.000 mand står klar ved den ukrainske østgrænse, den russiske udenrigsminister skruer op for krigsretorikken, russiske specialtropper opererer langt inde i Ukraine, NATO opruster med kampfly i Baltikum, og USA sender svære krigsskibe ind i Sortehavet.

Situationen i Ukraine er så anspændt, at professor Mikkel Vedby Rasmussen, en af Danmarks førende forsvarspolitiske eksperter, tørt kommenterer, at hvis han var ukrainerne, ville han med det samme tjekke, om der var brændstof på kampvognene.

Og retter vi blikket mod den anden side af kloden, pågår lige nu et intensivt oprustningskapløb omkring det Sydkinesiske Hav. Ingen skud er affyret endnu, men fly fra Kina, Japan og USA leger jævnligt kispus med hinanden omkring en række kontroversielle småøer, som både Japan og Kina gør krav på. Kina har længe investeret massivt i at udbygge sin militære formåen og begynder nu for alvor at anfægte USA’s dominans til søs i sit nærområde.

Parallelt med udvikling af nye hangarskibe, stealth-jagerfly og ultrahurtige krydsermissiler har kineserne allerede taget nye missilsystemer i brug, hvor de med langtrækkende ballistiske missiler med konventionelle sprænghoveder kan true amerikanske hangarskibe.

USA forsøger hektisk at genvinde sin traditionelle førerposition til havs, men det er svært, ikke mindst pga. store forsinkelser og vanskeligheder med deres nyeste jagerfly, F-35 (som Danmark er tæt på at købe). De har vist sig at være moderne russiske og kinesiske kampfly underlegne, når det gælder dog-fight på kort afstand.

Hvad er det dog, der sker for tiden, og hvilken morgendag skal vi til at indstille os på?

Fred i vor tid

I 1992 kunne Francis Fukuyama skrive om ”The End of History”. Efter den kolde krigs bratte og overraskende ophør erklærede den amerikanske professor og forfatter, at kampen mellem ideologier var overstået med Sovjetunionens og marxismens endeligt. Den liberale vestlige demokratimodel med USA i spidsen stod tilbage som sejrherre, og foran os lå en ny æra med stabilitet, kapitalisme og fordragelighed. Krigen var vundet, og nu ville freden herske.  

Fukuyama var en væsentlig inspiration for den neokonservative bevægelse i USA under Bush, og hans tanker nærede den amerikanske selvsikkerhed og hybris, der førte til de uheldssvangre besættelser af Irak og Afghanistan. Men også herhjemme vandt hans tanker udbredelse, og de var med til at lulle de fleste af os ind i et eventyr om, at rigtig krig og militære magtbalancer hørte hjemme i en lukket historiebog. Fremtidens småkrige ville snarere ligne politiaktioner, hvor USA og de tro vestlige væbnere tog ud i verden og legede sherif. Vi begyndte fluks at omlægge det danske militær fra forsvarskrig mod den røde fjende til internationale operationer under fjerne himmelstrøg.   

Følg Ask Agger

 

Fukuyama har måske haft ret i sin antagelse om, at de ideologiske stormagtskonfrontationer hører fortiden til, men meget lidt tyder desværre på, at den sidste historiebog om krigens gru er skrevet.

Civilisationernes sammenstød

Som reaktion på Fukuyamas bog, ”The End of History and the Last Man”, skrev Samuel P. Huntington ”The Clash of Civilizations” som modsvar til sin gamle elev. Huntington malede med den store pensel et mere dystert verdensbillede, hvor den vestlige civilisation og kultur bliver udfordret af andre verdenskulturer – the West against the Rest: Fremtidens krige bliver ikke ført af nationer, der strides om ideologi eller rigdom, men mellem civilisationer.

Mange har særligt efter 9/11 argumenteret for, at Huntington havde fat i noget rigtigt, og hans begrebsapparat har haft enorm indflydelse. Et godt eksempel er, at vores egen tidligere udenrigsminister Per Stig Møller beskrev frygten for et ”clash of civilizations” i et brev til den egyptiske udenrigsminister under Muhammedkrisen.  

Der er væsentlige kulturforskelle mellem USA, Vesteuropa, Rusland og Kina. Men for mig at se er det for simpelt, hvis de aktuelle konfrontationer kun tilskrives kulturelle brudlinjer. En mere sandsynlig forklaring er, at vi blot står midt i en tilbagevenden, efter et kortvarigt ”timeout” efter Sovjetunionens sammenbrud, til ”normal praksis” i international politik, nemlig at stormagternes interesser sætter dagsordenen.  

Den stærkes ret

I den klassiske udlægning af international politik er det relativt enkelt at forstå og forudsige staternes ageren: Det handler om magtbalancer og egeninteresse. De stærkeste tryner de svageste, og alle lande forsøger at beskytte sig bedst muligt i en farlig verden.

Fra det perspektiv må man sige, at Putin agerer rationelt og forudsigeligt. Mulig optagelse af Ukraine i EU eller sågar NATO er uacceptabelt for Rusland, der som regional stormagt har behov for at kontrollere sit nærområde. Ukraine må anerkende og underlægge sig Ruslands dominans.

Putin ved, og spiller på, at USA og Vesten ikke for alvor vil sætte liv og økonomi på spil for Ukraines skyld. Spørgsmålet er så blot, om Ukraine, efter tabet af Krim, har forstået sin lillebrorrolle, eller om storebror Rusland føler sig nødsaget til også at intervenere militært i det østlige Ukraine.

Lige nu spiller Putin sine kort effektivt. Som taget ud af Sun Tzus lærebog om krigskunst får han sine sejre uden for alvor at kæmpe – ved at etablere situationer, hvor kamp er unødvendig, fordi modstanderen er blevet udspillet på forhånd.

Vesten, herunder Danmark, er midt i en brat opvågnen efter en periode med naivt dagdrømmeri efter Murens Fald. Nu kører den klassiske internationale magtbalance-tango igen.

Dystre udsigter

Ingen kender morgendagen, men her er en række dystre forudsigelser, der desværre ikke er helt urealistiske:

  1. Europæisk oprustning. I både Danmark og resten af Vesteuropa kommer vi fremover til at bruge flere penge på militær oprustning. Og det er klassisk militær styrke, vi forsøger at købe os til – flere kampvogne, moderne missilsystemer, ubåde, avancerede kampfly etc. Polen er allerede godt i gang. De investerer bl.a. massivt i at udbygge en af verdens i forvejen største styrker af kampvogne.
  2. Militær integration. Den nuværende europæiske konstruktion med separate nationale hære under en fælles NATO-paraply bliver stedse mere utidssvarende. For at matche Ruslands formåen vil vi opleve et væsentligt tættere militært samarbejde, der de facto indebærer konstruktionen af en reel EU-hær.   
  3. Rusland får sin vilje. USA og Vesteuropa har ikke nok på spil i sagen om Ukraine, til at en større konfrontation med Rusland kan betale sig. Medmindre situationen kommer helt ud af kontrol, vil Rusland reelt få fred til at irettesætte og indordne Ukraine.
  4. Næppe nogen storkrig. Det gode ved den klassiske militære magtbalance er, at der hurtigt opstår en relativt stabil situation, hvor parterne holder hinanden i skak. Direkte krig mellem stormagter kan sjældent betale sig. I stedet for udspiller konflikterne sig gennem stedfortrædere, f.eks. som vi aktuelt ser det i Syrien.     
  5. Japan lægger pacifismen bag sig. Siden nederlaget i Anden Verdenskrig har Japan haft en meget pacifistisk udenrigspolitik, men det vil gradvist ændre sig. Japan vil føle sig nødsaget til at matche Kinas oprustning, og fortidens mådehold og ydmyghed vil gradvist skalle af.  
  6. USA må give efter for Kina. USA vil århundredet ud være Kina militært overlegen, men regionalt vil USA gradvist komme til at erkende, at Kina bliver for stor en magtfaktor til, at den kan inddæmmes. Vi kommer næppe til at se en invasion af Taiwan eller storkrig med Japan, men det er sandsynligt, at Taiwan gradvist vil tilpasse sig Kinas voksende dominans, og at der vil komme mindre militære konfrontationer, når de nye magtforhold skal etableres og territoriale krav skal pisses af.
  7. Danske virksomheder i klemme. Danske koncerner, fra Arla til Carlsberg, har de seneste år investeret massivt i både Kina og Rusland. Det har givet forretningsmæssigt mening, men det store engagement vil fremadrettet blive en stor risikofaktor. Man er pludselig blevet sårbar over for sanktioner, folkelige protester og diverse straffeaktioner. Vi kommer til at se store danske virksomheder sande, at deres eventyr mod øst giver bagslag.
Forrige artikel Lad folket finansiere Danmarks iværksættere! Næste artikel Er produktiviteten bæredygtig?

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.