De kommende 10 år vil blive skelsættende for fremtidens filantropi. Megatrends som globale kriser, sektoropbrud og globalisering skaber behov for nye aktører, der kan drive udviklingen af fremtidens samfund. Det taler for, at den katalytiske filantropi vil blive den dominerende model i den brede fondssektor. Succesen er dog ikke givet på forhånd, men vil afhænge af, om frontløberne inden for området fortsat vil kunne dokumentere modellens filantropiske værdi. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af den katalytiske filantropi, som beskriver mulighederne for modellen de kommende 10 år.