Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Fem grunde til, at Danmark i 2024 tager Europa-valget alvorligt
Valget til Europa-Parlamentet 9. juni er vigtigt for S, V og M – og for partierne i den splittede opposition. Krigen i Ukraine, den grønne omstilling og Mette Frederiksens kandidatur til en toppost i EU kommer i høj grad til at præge kampen om de 15 danske mandater i EU’s folkevalgte forsamling.
Europa-Parlamentet har i mange år været det uglesete stedbarn i dansk politik. Partiorganisationerne har været så optagede af slagsmålene på Christiansborg, at de ikke altid har kunnet mønstre det nødvendige engagement i kampen om pladserne i EU’s parlamentariske forsamling.
Men sådan er det – stort set – ikke længere. I 2024 kaster de fleste danske partier sig med alvor og seriøsitet ind i kampen om de 15 mandater i EU’s parlament, der som bekendt – og det med store klimaskadelige konsekvenser – fortsat har hjemsted i både Strasbourg og i Bruxelles.
Det er der fem gode grunde til.
