Tyskland gør klar til slaget om Tesla

Teslas grundlægger, Elon Musk, er modstander af fagforeninger. De er ikke velkomne på hans fabrikker i USA og Kina. Sådan kommer det ikke til at gå, hvis det står til de tyske metalarbejdere i IG Metall, der med knap 2,3 millioner medlemmer er Europas stærkeste fagforening. Overgang til elbiler kommer til at koste titusinder af jobs.

Foto: Ralph Orlowski/Ritzau/Scanpix
Claus Kragh

Elon Musk valgte at stikke hovedet helt ind i løvens hule, da han i efteråret 2019 erklærede, at Teslas første fabrik i Europa skulle ligge i Grünheide i delstaten Brandenburg lidt uden for Berlin.

Musk kunne have valgt at lægge sin fabrik mange andre steder i Europa, hvor lokale politikere stod klar med byggegrunde og rundhåndet offentlig støtte i bestræbelserne på at tiltrække den store investering fra den ikoniske amerikanske elbilfabrikant.

I Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Finland og andre steder lokkede man i perioden 2017-2019 med alverdens fordele til Tesla, men ikke desto mindre valgt Elon Musk, at hans europæiske fabrik skulle ligge i Tyskland, hvor både føderale og regionale myndigheder også stod klar med millionstøtte. Teslas indtog i Europa skulle ifølge Musk finde sted i landet, hvor Mercedes, Porsche og Volkswagen produceres, og hvor jobtitlen maschinenbauingenieur hører til blandt de mest respekterede.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu