“It was the best of times, it was the worst of times”, skrev Charles Dickens i sin ‘A Tale of Two Cities’ fra 1859 om tiden omkring den franske revolution. Det kunne være skrevet om 2023. Foran os ligger et år – måske flere – med konflikt, store modsatrettede bevægelser og gigantiske omstillinger.

Der er energikrise, men ikke for de grønne energiteknologier, som buldrer frem og skal have plads. Der er lige om lidt lavkonjunktur, men også inflation, lav arbejdsløshed og medarbejderflugt. Der er øget pres på den offentlige sektor, men færre midler til at løfte opgaverne med. Der er behov for klar retning, men også for frihed, tillid og distribuerede beslutningsprocesser.

Muligheder og trusler ligger ikke pænt sorterede i et SWOT-diagram, der er lige til at gå til. Det gode er også det onde. De store muligheder er på samme tid også de store trusler, meget kan gå galt, og meget kan gå godt, og begge dele kommer nok til at ske.

Modsætninger er ikke modsætninger, men pludselig hinandens forudsætninger: Fællesskaber skal drives af en høj grad af personlig frihed. Fornyelsen skal drives igennem med tålmodighed. De største ideer skal kendes på deres indvirken på de små detaljer, og det bliver hverdagen, der skal være arena for de største visioners duelighed.

I dag er kompleksiteten for stor til, at du som enkeltleder kan tage de store omstillinger på dig. Virkeligheden skal i stedet bæres af dybt sammensatte lederteams og af et båret ejerskab overalt i organisationen. Den største opgave som leder i 2023 bliver at skabe opbakning bredt, gøre mandatet tydeligt og ægte og etablere en fast ledelsesbase til at bakke op om initiativer, ansvar og ejerskab, hvor det bliver taget.

Alle vinkler skal kunne vendes og belyses, før, under og efter ledermøderne, men når beslutningerne er taget, føres de igennem, til der er erfaringer at læne sig op ad – uanset iboende uenigheder. Det gælder for Danmarks regeringsteam, for lederteamet i en startup eller den kommunale direktion.

Kort sagt er magtfuldkommenheden og de klare retningslinjer gået af mode – det var sidste kollektions lune. Nu skal magten være sammensat, fokuseret på at få omstillingerne til at virke, og de store visioner gøres til hverdag.

Uenighed gør stærk

Konsensus og ensretning skaber regeltrang og flaskehalse i beslutninger, og selv de mindste nyskabelser dør på vejen gennem en stratosfære af velmenende hensyntagen og kompromiser. 

Orson Welles pointerede i ’Den tredje mand’ fra 1949, at der ikke kom andet end kukuret ud af 500 års schweizisk konsensus, mens hele den vestlige civilisation fødtes på 50 år i Norditalien under Medici’ernes turbulente hersken. Selvom kukuret er en tysk opfindelse, er pointen, at dissens, konflikt og uenighed også betaler sig. Måske er det ovenikøbet en forudsætning for fornyelse, fordi der i erkendte uenigheder og kontraster opstår nuancer, ildhu og mod til at gå andre veje. 

En åbenhedskultur er også en konfliktkultur, der åbner for divergens, turbulens og uenighed. Uden er der ingen nuancer. Fornyelseskultur betyder også fejl som naturlig del af udfaldsrummet, men de skal tages åbent og tidligt som elementer i en iterativ proces og ikke som en dom over det samlede resultat. Det er ikke buzzwords, men simple, nye ledelsesredskaber med løbende og tidlige test, kontinuerlige justeringer og en erkendelse af, at det vigtige ikke er at “komme i mål”, men at sætte nyt i verden og løbende og uendeligt at invitere virkeligheden med til tilpasning. 

Det gør det ideelle ledelsesteam anno 2023 til noget ganske særligt: Paradokserne kræver diskussion og perspektivering fra mange vinkler. Principper vil blive rangordnet efter situation og omstændighed. Løsninger vil ikke altid være kongruente, og et synligt uenigt lederteam skal alligevel kunne stå sammen om de svære beslutninger, der skal tages. 

Ikke tid nok. Ikke penge nok. Heldigvis.

Den forbandelse, mange føler over det manglende økonomiske råderum lige nu, skal veksles til handlemæssige frirum, og den manglende tid til kerneopgaven skal nu endeligt give dødsstød til bureaukratiske kortslutninger, pseudoarbejde og tidsrøvende inside-out-logik. Hvor der ikke er budget, må der være frihed til at sno sig. Hvor der ikke er tid, må man tænke tingene sammen. 

Nogle gange skal vi mangle tilstrækkeligt for pludselig at have nok. Fordi alt det overflødige ikke længere har en gyldighed, og det ikke længere er muligt med barberede fortsættelser, hvor fornyelser i stedet er svaret. 

Salamimetoder, vandtortur og frøkogeri med fem procent besparelser hid og did, gradvist flere systemlogikker og regelvælder må falde med erkendelsen om, at det ikke er en god strategi at springe over en afgrund i flere hop. Vejen frem er fornyelse, ikke forringet fortsættelse – og så må vores ledelsesopgaver tage sit nye udgangspunkt i det. 

Der bliver ikke tale om forandring i 2023. Korrektioner af den eksisterende retning vil ikke komme udfordringerne tilstrækkeligt i møde. Der skal fornyelse til. Så forandringsledelse skal erstattes af fornyelsesledelse, og traditionelt forandringsarbejde med kortlægning, strategi, mål/delmål, KPI’er, onboarding og implementering skal erstattes af et anderledes grundlæggende arkitekturarbejde, hvor de nye vilkårs presbolde skal mødes med store og indbydende visioner og konkrete, holdbare handlinger. Nye ledelsesværktøjer og -tilgange skal til. 

De nye ledelsesredskaber tager udgangspunkt i slippet mellem virkelighed og vision: Instrumenter for selvledelse erstatter redskaber til kontrol. Prøvehandlinger, pretotyper og testforløb skaber samspil med virkeligheden for at finde de former, der kan nå hverdagen. Udgangspunktet er ikke forblommede og tågede ledelsesparoler, men oplevet effekt. 

Der er ingen tid eller penge at spilde på bragesnak og skåltaler, virkeligheden skal forrest, og intet har værdi, uden det har bevist sit værd. “Believe in people, but trust in data,” som min kollega siger. 

Årets Leder 2023 er ikke én leder. Det er et team af dybt forskellige personligheder, der tilsammen og hver for sig skal træde i karakter om den essentielle fornyelsesopgave, der forbinder i al forskelligheden og kompleksiteten. 

Opskriften på Årets Leder 2023

• Dyrk diversiteten
  Sammensatte teams, hvor diversiteten er efterstræbt, er seks gange så fornyelseskompetente – og otte gange så gode til at skabe resultater – som teams af enslydende profiler. Det konkluderede Deloitte allerede i 2018. De bevidst forskellige teams vinder!
• Søg og synliggør uenigheden
  Meningsforskelle er spændingsforskelle, der driver dynamikken i et team og trækker nuancerne frem. Skab et rum for frie udvekslinger, en rytmik af ærlig feedback og et hjemsted for modige meninger. Husk ikke at skjule forskellene – det er en styrke at kunne være uenige sammen.
  
  
• Hverdag og virkelighed
  Visioner skal kendes på den hverdag, de påvirker. Ikke på den ønskede virkelighed de beskriver.  Hav fokus på handling mere end på formidling og kommunikér progressioner, ikke intentioner.
  
  
• Skab genveje
  Hvor der er vej, er der vilje. Så lav smutveje og gør en dyd ud af at mindske det første skridt. Just do it – gør noget, så nogen kan ændre det, og formindsk alle afstande mellem tanke og handling. Refleksion kan være noget, vi gør undervejs.
  
  
• Mål på effekt
  Pas på med at være forudindtaget i forhold til, om handlinger er rigtige eller forkerte – lad virkeligheden være dommer. Men hold fast i data på effekten og gå med det, der vitterligt virker.
  
  
• Vær radikal
  “Average is officially over”, som den amerikanske forfatter Thomas Friedman erklærede i 2014. At skulle favne over midten betyder ikke middelmådighed og gennemsnitlighedstyranni. Tværtimod betyder et team af sammensatte meninger, at langt flere radikalt anderledes ideer kan komme til syne og møde virkelighedens dom.