Poul Hedegaard, MBA Director på CBS, har arbejdet med lederudvikling i 30 år. I alle årene har man sagt, at det er forfærdeligt komplekst at være leder. Alligevel ser han lige nu, at verden tager nogle særligt voldsomme drejninger. Det udfordrer ikke kun lederne – det udfordrer også de uddannelser, der forsøger at klæde lederne på til en hastigt omskiftelig virkelighed. 

En MBA er stadig en fantastisk lederuddannelse, men for fem år siden indeholdt den ikke det, den indeholder i dag, og om fem år vil den igen ikke være det samme.

Poul Hedegaard
MBA director, CBS

Mandag Morgen har gennemgået fagene på seks af de lederuddannelser, der har udstyret mange af de danske topledere med et MBA-diplom. Altså en "Master of Business Administration". Selvom uddannelserne er bygget meget forskelligt op, så er der en grundlæggende lighed i hovedparten af dem: Inde i kernen ligger de klassiske MBA-fag og udenom de tilknyttede specialiseringer, som man kan vælge til og fra. Det er her – i tilvalgsfagene – man finder mange af de kompetencer, som kritikerne af den klassiske MBA efterspørger i en artikel her på mm.dk.

Her siger Julie Kristine Strange, CEO i tech-virksomheden, Master Danmark, at vi ledere genbruger en skrabet og forudsigelig værktøjskasse, og at ledere griber til det, de kender, når de skal udvikle deres kompetencer. Både hun og Lone Fønss Schrøder, CEO i blockchain-virksomheden Concordium efterlyser blandt andet, at forståelsen af muligheder og udfordringer i hele den digitale udvikling og det hybride arbejdsliv kommer helt ind i kernen af, hvad ledere skal kunne i dag, frem for at være et sidefag til business administration-fagene, som reproducerer "en model for at gå på arbejde som er 200 år gammel", siger Julie Kristine Strange.

Men det er faktisk også et billede, der er ved at ændre sig, fortæller Poul Hedegaard:

”Jeg tror, at det næste, vi vil se på CBS, er, at specialiseringer som digitalisering og bæredygtighed bliver integreret i alle fag,” siger Poul Hedegaard. Og med god grund, mener han, fordi det ikke i længden giver mening at se netop disse emner som noget, der er på siden af den generelle forretningsdrift. De rummer tværtimod en faglighed, der skal ind i virksomhedernes kerneaktiviteter.

Mens det at have en MBA engang gjorde en til ’kongen i erhvervslivet’ og gav direkte adgang til topposterne, så er gamet måske en smule anderledes i dag, medgiver Poul Hedegaard.

”En MBA er stadig en fantastisk lederuddannelse, men for fem år siden indeholdt den ikke det, den indeholder i dag, og om fem år vil den igen ikke være det samme.”

Af samme årsag har CBS besluttet sig for at udbyde et tillægskursus til sine gamle MBA-studerende, de såkaldte alumnis. Kurset er en slags bouillonterning af de seneste års nye fag, forklarer Poul Hedegaard. Det sker i erkendelse af, at alle har brug for et konstant ’brush up’ på de nyeste trends og kompetencer.

De ’bløde’ fag er populære

MBA er ikke nogen beskyttet titel, og der findes da også et væld af MBA-uddannelser med særlige toninger. Nogle kommer fra private udbydere, andre er en del af universiteterne. De senere år har også introduceret mini-MBA’en, som nyder stigende popularitet. Nogle af MBA-uddannelserne er akkrediterede gennem internationale systemer, andre er ikke, og niveau, indhold og kvalitet er generelt noget, man selv skal bruge tid på at undersøge, inden man vælger. 

AVT Business School er en af de store privatejede udbydere af MBA-uddannelser herhjemme. Her fortæller director og COO, Adam Altenburg, at man løbende forsøger at tilpasse sig ledernes virkelighed med et væld af nye fag og temaer, ”fordi de platforme, vi arbejder med i dag, jo allerede er old school om lidt”. 

Sidste år fik vi ’AI in Business’ på skemaet, i juni begyndte vi med ’Sustainability in business’, og nu lancerer vi også 'Purpose-driven leadership'.

Adam Altenburg
COO & Director, AVT

Selvom MBA-uddannelsen er kendt for fag som strategi, virksomhedsøkonomi og marketingfinansiering, så afspejler de mange nye retninger og tilvalg, at organisationer og ledere i højere grad har behov for at forstå deres rolle i samfundet og verdenen. Det handler ikke længere kun om at komme i mål finansielt, men i særdeleshed om at have et formål, som medarbejdere og andre interessenter kan spejle sig i, siger Adam Altenburg.

De erfarne ledere, der tager AVT’s Executive MBA-uddannelse, kommer netop for at kunne matche de udfordringer en turbulent verden stiller deres lederskab overfor. Derfor bliver fag, som var ukendte for få år tilbage, nu dryppet ud over uddannelserne og tilbydes som enkeltfag eller som en del af fagpaletten, hvis man ønsker hele MBA-uddannelsen:

”Sidste år fik vi ’AI in Business’ på skemaet, i juni begyndte vi med ’Sustainability in business’, og nu lancerer vi også ’Purpose-driven leadership’” fortæller Adam Altenburg. 

Ulig mange andre MBA-uddannelser har AVT valgt at inkludere de nye, mere atypiske MBA-fag i de obligatoriske moduler. Også de lederkompetencer, der ofte omtales som ’bløde’, er kommet mere i fokus på AVT, for eksempel ledelseskommunikation, som ifølge Adam Altenburg er et af de mest eftertragtede fag på linje med ’sustainability’ og ’digitalisation’.

Han mener dog samtidig, det er vigtigt, at MBA-uddannelserne holder godt fast i klassiske fag og dyder som strategi, økonomi og innovation, fordi den slags fag sørger for, at man har ”rødderne i jorden, når vinden blæser hårdt”.

”Vi har et ansvar for at sikre fundamentet”

Ikke alle MBA-uddannelser er dog lige ivrige efter med samme hast at optage nye fag og ledelsesretninger på pensum. På Henley Business School oplyser marketingsansvarlig Heidi Lorenzen, at man lægger vægt på at bedrive forskningsbaseret undervisning med fokus på substans og evidens snarere end at følge efter de nyeste strømninger.

”Når man tager ansvar for at uddanne nogle af de dygtigste topledere, så har man også et ansvar for, at kvaliteten i undervisningen konstant holdes ved lige, og at der er belæg for, at det, der undervises i, også virker ude i den virkelige verden. Vores vigtigste opgave er jo netop at uddanne ansvarsbevidste og kompetente ledere med en forståelse for, hvad der driver en virksomhed og dens medarbejdere både nu og her, men så sandelig også i fremtiden,” siger Heidi Lorenzen. 

En MBA er måske bare ikke for alle. Har man brug for her og nu-viden om teknologi eller innovation, så skal man måske supplere med kurser andre steder.

Heidi Lorenzen
Relations & Marketing Manager, Henley

Hun anerkender, at der er mange vigtige temaer og dagsordener, man kunne undervise i på en MBA, men omvendt holder de på Henley, der er en anerkendt business school og en af Europas ældste, fast i, at de grundlæggende business administration-fag er et uundværligt fundament at have på toplederniveau.

”Man kan også sige: En MBA er måske bare ikke for alle. Og hvis man for eksempel mest har brug for her og nu-viden om teknologi eller innovation, så skal man måske supplere med kurser andre steder,” siger hun.

Hun understreger, at Henley selvfølgelig ikke står stille og støver til, men konsekvent benytter sig af netop den nyeste forskningsbaserede viden, aktuelle casestudier og eksterne forelæsere, som supplerer med emner, der rører sig i dansk erhvervsliv, ligesom der er mulighed for at tage udvalgte valgfag på uddannelsens sidste del.

Mere praksis og startup-mentalitet

Et af de etablerede universiteter, der eksperimenterer mere med at infusere den klassiske MBA med alternative tankesæt, er DTU, som også netop har fået godkendt en ny master i bæredygtig ledelse.  

På universitetets klassiske MBA-uddannelse har man i noget tid tilbudt et enkelt modul, hvor de MBA-studerende fra de etablerede virksomheder samarbejdede med forskellige startup-virksomheder. Et modul, der efterhånden er blevet så populært, at DTU nu også har gjort det til et kernemodul i deres nye bestyrelsesuddannelse. 

Hvis jeg skulle pege på noget, vores lederuddannelser mangler, er det at inddrage viden og tankesæt fra helt andre kanter end dem, vi er vant til.

Jes Broeng
Director, DTU Entreprenuership

”Det har været overvældende at se, hvor berigende folk på begge sider finder det. Startup-teamene har stort behov for at lytte til erfarne folk fra industrien – og omvendt oplever folk fra industrien det som særdeles berigende at komme på forkant med nye teknologier,” siger Jes Broeng, der er direktør for DTU Entrepreneurship. En enhed på DTU, der har til formål at bidrage til udvikling gennem innovation bredt i det danske samfund på tværs af virksomheder, uddannelser og organisationer.

”Så ud fra den læring: Hvis jeg skulle pege på noget, vores lederuddannelser mangler, så er det netop det her med at blive endnu mere praksisnære og at inddrage viden og tankesæt fra helt andre kanter end dem, vi er vant til,” siger Jes Broeng, som også selv underviser på DTU’s MBA. 

Hans egen vurdering er, at det er naturligt, at vi søger svar i de velafprøvede metoder og kendte cases, når tingene bliver mere uforudsigelige. Men når han står ude på uddannelserne, oplever han, at det er mødet med helt andre tankesæt og praksisser, der giver de ægte aha-oplevelser.

En vigtig sidegevinst ved at koble de nystartede virksomheder med det etablerede er, at man i stigende grad opbygger og styrker et innovativt økosystem, siger han og tilføjer:

”Og det, ved vi fra adskillige studier, er et af de afgørende elementer for at have et fremtidssikret og konkurrencedygtigt erhvervsliv i international sammenhæng.”