3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Af Mads Kjøller Damkjær, CEO i Dansk AM Hub
 
Der er grundlæggende to måder at gå til 3D print på:
 
- Man kan erstatte et eksisterende led i produktionen ved at bruge print i stedet for traditionel fremstilling. Men produktet og forretningsmodellen omkring forbliver dybest set det samme.
 
- Eller: man kan se 3D print som nøglen til en mere gennemgribende forandring, der åbner op for helt nye forretningsmodeller og andre former for tjenester og samspil med kunderne.
 
Ingen tvivl om, at det første er det nemmeste. Men hvis danske virksomheder evner at gøre det sidste, har vi mulighed for at skabe en førerposition indenfor avanceret fremstilling, så vi ikke alene kan bevare produktion i Danmark, men trække produktion tilbage fra udlandet.
 
3D print eller ”Additive Manufacturing” er et stort skridt væk fra den klassiske industrielle fremstilling af ens objekter, som masseproduceres på en central fabrik og sendes ud til lagre, hvor kunderne kan bestille dem.

Når produkter i stedet bliver til et sæt af digitale modeller, der kan tilpasses og fremstilles løbende hvor som helst der er en passende printer, har det betydning for  alle elementer i forretningsmodellen – fra design, til produktionsmetoden, supply chain, lagre, distribution, forbrug af ressourcer osv. 
 
Jeg vil hævde, at man kan pege på måder indenfor stort set alle brancher, hvor 3D print kan komme i spil. Det er en verden af nye muligheder – men for at udnytte dem, er virksomhederne nødt til at udfordre hele den forretningsmodel, de hidtil har arbejdet efter.
 
Det har Allan Petersen fra Monoqool gjort. Han laver briller. I 2012 var han på fallittens rand og måtte gøre noget. 3D print blev løsningen. I dag har han lavet en turn around på sin 3 mands forretning, som er blevet til en millionforretning.

3D print har ændret forretningsmodellen på flere parametre. Brillerne er designet, så de kan udnytte, at 3D printeren i en arbejdsgang kan producere mere komplekse genstande. Derfor består Monoqools briller af færre dele, fx er der ingen skruer i siden på stellet.

Værdikæden er ændret, så man kan bestille on-demand. Hele Monoqools lager er på størrelse med et mindre udhus, alligevel tilbyder et langt større sortiment. De kan producere hurtigere og efter behov også fordi produktionen er rykket tilbage fra Asien til Danmark, hos 3D printleverandøren Damvig i Taastrup.
 
Et andet eksempel på en virksomhed, der ved hjælp af 3D print har gjort op med den forretningsmodel der normalt bruge i deres branche,er det amerikanske firma Align Technology, som fremstiller bøjler til tandregulering.

Invisalign clear alignerer en plastbøjle, der retter tænderne gradvist, så man igennem et forløb går igennen en serie af personligt tilpassede bøjler indtil tænderne er rettet. Patientens tænder scannes, der lægges en virtuel plan for tandretning, herefter 3D printes en unik serie i verdens største 3D print produktionshal.

Virksomheden rapporterede salg for 310 millioner dollars første kvartal i år. Aligns forretningsmodel udnytter fuldt ud at man med 3D print kan gøre hvert eneste produkt unikt – og alligevel fremstille i stor skala. Align producerer 220.000 custom-made produkter om dagen. 
 
Som eksemplerne viser, åbner 3D print mulighed for en gennemgribende fornyelse af måden, man driver forrentning på, og den værdi og oplevelse, man kan tilbyde sine kunder.
Alligevel tænker de fleste virksomheder mest på 3D print, som et redskab, der erstatter og forbedrer et enkelt led i produktionen, f.eks. at få hurtigere prototyper eller at tilbyde en individuel finish af et produkt.
Det er ofte gode og fremsynede ingeniører, der får lov at eksperimentere lidt i maskinrummet. Og det er rigtig godt, der sker megen innovation i form af nye ideer og produkter på den måde.
 
Men: Hvis man virkelig skal forbedre og fastholde danske virksomheders konkurrenceevne, er det også nødvendigt med den anden tilgang; Den, hvor man tager hele forretningsmodellen omkring produktet op til overvejelse.
 
Og så skifter rollerne, for en mere grundlæggende nytænkning kræver at også ledelsen sætter sig ind i hvad den ny teknologi kan.
Ledelsen skal forstå, hvordan spillereglerne er forandret i forhold til eksempelvis individuel tilpasning, co-creation, design, lokal fremstilling, løbende nye udgaver af produktet.

Det er ledelsen, der har overblikket over organisationen, og ledelsen er nødt til at være med, når en teknologi, der starter som et smart nyt værktøj i produktionen, viser sig at kunne ændre både designprocesser, reducere lageromkostninger eller skabe et helt nyt produkt til et helt nyt marked.  
 
Det er hverken enkelt eller let. Der er tekniske begrænsninger af 3D print i forhold til hastighed, kvalitet, materialer for at nævne nogle få. Men når hele forretningsmodellen forandres, er der ikke kun tekniske udfordringer, det handler nok så meget om jura, standarder og forhold omkring IP-rettigheder.
 
Alt i alt: Hvis danske fremstillingsvirksomheder vil tage skridtet i retning af en digital økonomi, kræver det, at ledelsen sætter sig ind i Additive Manufacturing. Ikke nødvendigvis ned i de tekniske detaljer, men godt nok til at kunne gennemtænke, hvorfor teknologien kan gøre det muligt at løse kundernes behov på nye og bedre måder.
 
 
Den 24.oktober inviterer Dansk AM Hub til Danish AM Summit hvor der netop er fokus på forretningsmodeller og 3D print.
Se mere på: https://am-hub.dk

Forrige artikel Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter Næste artikel Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet
Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.