Åbne data kan udløse billiongevinster

Intelligent brug af data kan effektivisere driften af den offentlige sektor, løfte indtjeningen i private virksomheder og skabe helt nye vækstbrancher. Data er fremtidens råstof – men modsat ressourcer som olie eller guld, der mest af alt gavner ejeren, skaber data størst værdi, når de stilles til fri afbenyttelse. Åbenheden er den afgørende komponent. Værdien stiger, jo flere datasæt der åbnes.

Under slagordet ”open data” gøres datasæt om eksempelvis vejrsystemer, trafikmønstre og sundhed overalt i verden frit tilgængelige på internettet. Det forløser et enormt økonomisk potentiale, fordi entreprenører får mulighed for at udvikle nye arbejdsgange, produkter eller forretningsmodeller.

[graph title="Billioner i åbne data" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2ecfc-next_billioneriaabnedata.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0cbcc-next_billioneriaabnedata.png" text="Der er et enormt økonomisk potentiale i brugen af open data, fordi det bl.a. kan føre til bedre produkter og service, større prisgennemsigtighed, øget konkurrence og større effektivitet. I en ny rapport har McKinsey Global Institute for første gang forsøgt at estimere, hvor stort det økonomiske potentiale egentlig er på syv forskellige områder, hvis data i både det private og offentlige gøres mere åbne, og hvis man udnytter mulighederne bedre. Værdien kan overstige 5 billioner dollar årligt, lyder buddet."]Note: 1 Tallene for sundhed inkluderer kun beregninger for USA., Note: 2 Tallene for sundhed og forbrugerfinansiering er eksempler og er ikke udfyldende beregninger for det fulde potentiale., Kilde: McKinsey Global Institute, 2013. [/graph]

Nu har McKinsey Global Institute forsøgt at beregne, hvor store gevinster der egentlig er tale om. Konsulenterne har beregnet potentialet inden for syv forskellige sektorer: uddannelse, transport, elektricitet, forbrugerprodukter, olie og gas, sundhed og forbrugerfinansiering. De når frem til, at det ligger et sted mellem 3,2 og 5,4 billioner dollar årligt – cirka en tredjedel af USA’s BNP. Se figur 1.

Og udviklingen er først lige gået i gang.

Milliarder i klimadata

Åbne data kan hjælpe med at identificere produktivitetsproblemer og gøre ineffektive arbejdsgange mere gennemskuelige. De kan også bane vej for helt nye produkter og nye virksomheder med datadrevne forretningsmodeller, der kan blive milliarder værd.

Et godt eksempel blev aktuelt i oktober sidste år, da den San Francisco-baserede virksomhed Climate Corporation blev solgt for næsten én milliard dollar. Virksomheden, der blev grundlagt af to tidligere Google-ansatte i 2006, har skabt et innovativt forretningskoncept, hvor analyser af åbne vejrdata bruges til beregnings- og prognosegrundlag for landmandsforsikringer.

På baggrund af offentlige klima- og vejrdata om bl.a. temperaturer, regn og vind kan risici og forsikringspræmier udregnes individuelt for hver enkelt landmand, og virksomheden kan af samme grund garantere økonomisk kompensation for tab ved ekstreme vejrudsving. Hvis en landmand har en forsikring imod tørke og eksempelvis ikke får den mængde regn, han har brug for, modtager han automatisk økonomisk kompensation af Climate Corporation. Det har i stor stil fået amerikanske landmænd til at opgive traditionelle forsikringer til fordel for de datadrevne.

Forbrugergevinsterne er størst

Selv om private entreprenører kan skabe milliardvirksomheder ved hjælp af åbne data, er det dog især forbrugerne, der vil mærke gevinsterne, skriver McKinsey-konsulenterne i den nye rapport. Mere end 50 pct. af det beregnede billionpotentiale kommer forbrugerne til gode, eksempelvis i form af bedre og billigere produkter.

Prisgennemsigtigheden på sider som pricerunner.com og Google Shopping illustrerer tydeligt, at åbne data kan skabe direkte værdi for forbrugere: På internettet kan forbrugere let sammenligne priser og hurtigt vælge den produktudbyder, der er billigst og bedst. Det øger konkurrencen hos producenterne og fører i længden til større produktivitet. Data om forbrugermønstre kan samtidig bidrage til at belyse forbrugernes præferencer, så virksomheder får input til at forbedre deres produkter.

Udviklingen drives af det offentlige

Åbningen af datasæt er i gang overalt i verden. Mange steder, f.eks. i Storbritannien, Danmark og USA, er det den offentlige sektor, der går forrest. Og det er gået stærkt de sidste år. Da Barack Obama tiltrådte i 2009, var blot 47 offentlige datasæt i USA åbne. Med Obamas banebrydende Open Data-initiativ er det sidenhen vokset til godt 90.000 datasæt – om alt fra energiforbrug til forbrugerklager. Dataene er tilgængelige på platformen www.data.gov, som er blevet en guldmine for underskoven af innovative datavirksomheder.

I et land som Kenya håber man, at åbne data kan effektivisere den offentlige drift, der er plaget af korruption og ineffektive offentlige indkøb. McKinseys beregninger viser, at åbne datasæt kan udløse et besparelsespotentiale på op mod 1 milliard dollar, fordi det bliver muligt at blotlægge uhensigtsmæssige prisforskelle og snyd.

I takt med at flere og flere, herunder private virksomheder og organisationer, åbner værdifulde datasæt, kan det skabe en multiplikatoreffekt, der mangedobler det økonomiske potentiale, forklarer en af hovedkræfterne bag rapporten, Michael Chui fra McKinsey Global Institute.

”Der er en kraftig multiplikatoreffekt, når der er flere data, der bliver åbne, og når der er flere individer og organisationer, som bliver i stand til at udnytte dem. Det vil mangedoble den værdi, der kan skabes af åbne data,” siger han.

Kilder:

Forrige artikel Danske topchefer står uden for de magtfulde erhvervsnetværk Næste artikel Nu begynder det globale slag om fremtidens internet Nu begynder det globale slag om fremtidens internet
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.