Åh, at glide gennem Paris i en selvkørende Renault...

Ved den nys overstående bil-udstilling i Geneve viste Renault deres conceptbil EZ-GO, et stort selvkørende fartøj beregnet som delebil i fremtidens storbyer.

Peter Hesseldahl

Konceptet svarer mere eller mindre til mange andre visioner om selvkørende biler, som kan tilkaldes med en app og som kan samle flere passagerer op ad gangen, og dermed fungerer som en mellemting mellem en taxa og en lille bus. En stor bagklap gør det nemt at komme ind også med en kørestol eller barnevogn.  

Det mest interessante ved EZ-GO er måske den lille reklamevideo for konceptet. Den viser en ung kvinde, som nyder at glide gennem byen, iagttage den, og som hun siger, forsøge at ”make it better”. Bilen bliver et mødested, lidt cafe-agtigt, man kan arbejde, slappe af, tale sammen – i en stille, afskærmet bobbel, der nærmest svæver gennem metropolen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu