Ansigtsgenkendelse forhindrer tyveri af toiletpapir

En af Beijings største turistattraktioner tager radikale midler i brug.

Peter Hesseldahl

Skulle man få behov for at benytte toilettet i parken ved Himlens Tempel, en af Beijings vigtigste seværdigheder, skal man passere en automat, der scanner ens ansigt, før den udleverer ca. 70 centimeter toiletpapir. Skal man bruge mere papir, må man vente, for der går 9 minutter før maskinen vil udlevere igen til den samme person.

Tyveri af toiletpapir er så almindeligt, at mange offentlige toiletter i Kina helt er holdt op med at have toiletpapir. Nu håber myndighederne at ansigtsgenkendelse kan sætte en stoppe for tyverierne. Automaterne er også sat op i flere andre byer i Kina.

Herfra kan vi tilføje, at ”proportionalitet” er et centralt ord, når man diskuterer metoder til håndhævelse af loven. Der skal være sammenhæng mellem forseelsens betydning og metoderne til at forhindre eller bekæmpe den. Det er en grundene til at brugen er så omdiskuteret i Danmark.

LÆS OGSÅ: Ansigtsgenkendelse i Danmark: Et mudret billede

Men, som historien fra toiletterne ved Himlens tempel viser, kæmper man i Kina med problemer af en helt anden kaliber end herhjemme, og derfor er skønner de tydeligvis, at der må tilsvarende skrappe midler til. 

Man kunne mene, at det ville være mere logisk at scanne en anden, lavere placeret, legemsdel. Skulle de kinesiske konstruktører få lyst til at eksperimentere med det, kan vi anbefale dem en studietur til kopirummet under en dansk julefrokost.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu