Byebye industrialisering, hello digitalisering

Digitalisering handler ikke om teknologi. Fremtidens vindere er dem, der har modet til at eksperimentere og som nøgternt erkender at de gamle strukturer, der blev skabt under industrialiseringen, ikke længere er gyldige.

Lige nu står organisationer i det offentlige og i det private og stirrer på ’digitaliseringen’ som et adoptivbarn, man ikke lige havde ventet. Udadtil priser vi digitalteknologiernes komme, indadtil gruer vi over, hvordan vi kan sikre de gamle vaner og tænkemåder imod digitaliseringens flade hierarkier, eksperimenteretrang, åbenhedsparadigmer og netværksånd.

Men digitaliseringen drejer sig ikke primært om teknologi. O boy, no.

Først og fremmest suspenderer digitaliseringen vores industrielle ordenskodeks, hvor der skal være kaskadestrukturer, organisationsdiagrammer, stram tidsstyrring og i det hele taget styr på tingene. Orden og ensretning gør mere skade end gavn, hvis verden pludselig vender, eller hvis retningen viser sig at pege den forkorte vej.

Man kan faktisk klare sig uden orden og bureaukrati, hvis bare man har sin søgefunktion i orden, gode netværk og åbne kommunikationskanaler. Industrialiseringen har lært os at fremstille genstande uhyre effektivt, men i dag ligger fremstillingshvervet ikke i vores del af verden. Tilbage er ånden, management-filosofierne og MBA-kurserne fra samlebåndstiden. Her skulle ansatte styres af ’ledere’ og de retningsløse mellemledere sættes i vej af ’direktører’. Men en virksomhed i en hurtig, digital verden er ilde stedt, hvis ikke medarbejdere kan lede egne processer og tage bestik af og beslutninger i situationen. Her gælder de gamle management-begreber ikke.

Vidensamfundet er ikke nok. Viden er allestedsnærværende, fri og gratis – og derfor svær at tjene penge på. Relevans er vigtigere.

Oplevelsessamfundet er et post- eller übermaterialistisk skvulp, hvis store svaghed er kampen for at gøre nice to have til vigtigere end need to have. Men i krisetider need igen blevet forbrugerens primære pejlemærke.

Fremover vil vi se digitaliseringen sætte sit præg på samfundet i en grad, som kun industrialiseringen har gjort det før. Vores måder og veje i de digitale virkeligheder har ændret os som mennesker og skabt helt nye organisationsformer, handlemåder, værdier og arbejdsparadigmer. Det arabiske forår er bare starten. Her spillede de digitale medier en afgørende rolle i at vælte de gamle despoter. Infrastrukturerne er på plads, som jernbanen og bilen var det under industrialiseringen, og de økonomiske kræfter vil gøre resten. Digitaliseringen giver os både handlekraft, nye indtægtsmuligheder, færre omkostninger og mere demokrati. Men vinderne bliver dem, der nøgternt erkender, at de gamle strukturer, der blev skab under industrialiseringen ikke længere er gyldige. De skal skabes på ny. Her kommer flade organisationer, større integration med borgere og brugere samt lysten til at eksperimentere med stor risikovillighed til at blive afgørende.

For Henry Ford handlede det om at skabe biler i stedet for hurtigere heste. Han afkodede tidsånden og blev en af industrialiseringen store vindere. Nu står vi over for en ny tidsånd – digitaliseringen – som den gamle industrinøgle ikke kan knække koden på.

Sjovt nok handler digitalisering mest af alt om at give slip på det vi kender, da vores erfaringer knytter sig til en verden, der ikke længere er gyldig.

Vi skal give slip på fejleangsten, som fastholder os i industrialiserings erfaringsmæssige vraggods i stedet for at kaste os efter nye måder og muligheder, nye produkter og systemer.

Vi skal give slip på industrialiseringens kontrolmani, der skaber umådelige bureaukratier. Vi kan selv og har nu teknologierne til at understøtte det. Jeg tror, at dette kunne spare 20 % i både offentligt og privat regi.

Vi vidste godt, at det ville komme hertil – vi har taget dybe indåndinger på kurser i forandringsparathed. Men det digitale handler om at være forandringsdrevet. Om at ville det næste, det nye, det bedre. Og om at ville det nu.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lad OPI være løftestang for job og vækst Næste artikel Politiske lappeløsninger forlænger krisen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?