Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen

Oprydningen kostede næsten to mia. kr., da A.P. Møller-Mærsk sidste år blev udsat for et cyberangreb. En stribe andre virksomheder blev også ramt. Den ikoniske virksomhed klarede sig ved bl.a. at bruge WhatsApp og andre kommunikationskanaler.

En af grundene til at det gik så galt, da landets største virksomhed i juni sidste år blev udsat for et cyberangreb, er ironisk nok, at A.P. Møller-Mærsk har integreret virksomhedens it på tværs af alle forretningsenheder.

Det betyder, at det ikke er muligt at isolere et cyberangreb. Derfor var det ikke kun ét selskab, der blev ramt sidste år, men flere af koncernens virksomheder. Man kan sammenligne det med et skib, der er opdelt i sektioner. Hvis et skib springer læk, kan man hurtigt lukke for den del, som er ramt, således at det kun er den del af skibet, som tager vand ind. 

Omkostningerne ved hackerangrebet udgøres først og fremmest af hjælp udefra. Konsulenter og it-eksperter har været inde for at rydde op. Og hertil kommer omkostningerne ved ombookinger og chartring af skibe for at overholde de indgåede aftaler.

Det er kun den ene side af regnskabet. Hertil kommer der en stribe andre omkostninger, som er svære at opgøre direkte, men hvor en af de tungeste er, at det kommer til at koste på Mærsks image- og tillidsregnskab.

Mærsks kunder har omfattende globale forsyningskæder, hvor det er afgørende, at leverancerne flyder uden forsinkelser. Hvis en forsyning af f.eks. dæk til en bilproducent udebliver, går produktionen i stå, og det koster penge. Virksomhederne har ikke længere store lagre, som de kan trække på, hvis en leverance fejler.

Hvis Maersk Lines skibe ikke er i stand til at transportere underleverandørens produkter, forplanter det sig videre. A.P. Møller-Mærsks kunder ønsker én ting: præcision. Det kan godt betale sig at betale lidt mere for at være sikker på, at den er i top. Også derfor kaster hackerangrebet på A.P. Møller-Mærsk lange skygger over koncernens image i en tid, hvor shippinggiganten kæmper mod faldende fragtrater.

Russerne kommer, eller er det kineserne?

Rusland stod bag det store cyberangreb i sommer. Det siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, der bakkes op af sin danske kollega, Claus Hjort Frederiksen (V). Ikke overraskende afviser russerne påstanden, ligesom man tidligere har afvist lignende beskyldninger. Fra Kreml er budskabet, at den britiske forsvarsministers udtalelser er som taget ud af Monty Python, når han mener, at cyberangreb fra Rusland kan komme til at koste britiske liv.

Det var ikke virksomhederne, som russerne ønskede at ramme. Det var Ukraine. Ligesom i konventionel krig er det svært at undgå civile mål, når bomberne bliver kastet.

Når der er tale om traditionelt forsvar, er det en statslig opgave, som Forsvarsministeriet står for. I forbindelse med de seneste forsvarsforlig, som dækker perioden 2018-2023, er der afsat midler til brug for et cyberforsvar. Det er et skridt i den rigtige retning.

Til gengæld er det en sikkerhedsmæssig risiko, at dansk tele- og energiforsyning er lagt i hænderne på private virksomheder – f.eks. drives TDC’s 4G-net af kinesiske Huawei.

For et par uger siden advarede bl.a. NSA, CIA og FBI under en høring i Senatet om at bruge produkter fra den kinesiske telegigant, der har tætte bånd til regeringen i Beijing. Den amerikanske regering har for nylig udarbejdet et notat, hvor man påpeger, at et kommende 5G-net skal være drevet af staten, ikke af private virksomheder, fordi det er en sikkerhedsrisiko, at en potentiel fjende kan lytte med.

Ram, hvor det gør mest ondt

For de cyberkriminelle gælder det om at slå til mod de mest sårbare steder i et samfund, dvs. infrastrukturen. Hvis man rammer el- eller vandforsyningen, kan det hurtigt ødelægge et velfungerende samfunds basale funktioner.

Her minder strategien om de allieredes angreb på kuglelejefabrikkerne i Tyskland under Anden Verdenskrig. På den måde kunne man lamme store dele af den tyske krigsmaskine blot ved at sætte nogle få fabrikker ud af spillet. Fremmede magters cyberangreb følger præcis den samme strategi.

Verden har selvsagt ikke set sit sidste cyberangreb. Derfor gælder det om at være på vagt, og her er det svageste led i mange virksomheder og organisationer typisk medarbejderne. Det kan være manglende opgraderinger af sikkerheden eller noget så banalt som passwords, som ikke er svære at knække. 

Samtidig er Internet of Things og det forhold, at flere og flere produkter er forbundet via nettet, med til at skabe en ny kampplads, som bliver større for hver dag, der går.

Flere internationale undersøgelse viser, at ’insider job’ ligger bag de fleste cyberangreb. Ofte fordi en medarbejder føler sig dårligt behandlet og derfor ønsker at hævne sig. De største og mest omfattende hackerangreb står fremmede magter dog bag.

En undersøgelse foretaget af Dansk Industri fra efteråret sidste år viste, at hver tredje danske virksomhed har været udsat for et hackerangreb eller en virus inden for det seneste år. Og af dem havde godt hver tiende af deltagerne i undersøgelsen lidt ’betydelige økonomiske tab’ som følge af cyberangreb.

Forrige artikel Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark Næste artikel Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden Brasiliansk ’Landbrug 4.0’ skal være med til at redde verden
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?