Cybersikkerhed er en israelsk spidskompetence

Selv gymnasieeleverne lærer cybersikkerhed i skolen. En udsat position har gjort Israels økosystem for virksomheder inden for cybersikkerhed til et af verdens førende.

Af Samuel Gideon Scheer, Innovationskonsulent, Innovation Centre Denmark Tel Aviv

Der går ikke en dag, uden at en stor virksomhed i Danmark opdager et cyberangreb. AP Møller Mærsk, Forsvarsministeriet og DSB er blandt de kendteste eksempler, men de fleste angreb hører man ikke om.

Omkostningerne kan være enorme. Ifølge Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i Mærsk, kostede ”Nonpetya”-angrebet Mærsk omkring 1.7 milliarder kroner.

Det teknologiske fremskridt er en af de store årsager bag cyberangrebene. Som forbrugere vil vi konstant kunne spore vores pakke, modtage individualiseret behandling hos lægen og have adgang til e-Boks på vores telefon.

Og mens virksomhederne arbejder hårdt på at gøre alt dette muligt via teknologi, skaber det samtidig utallige muligheder for at blive hacket.

I Danmark prøver vi at løse det problem med politiske sikkerhedsstrategier, købe nyt software og udenlandske tech-specialister, der skal beskytte os. Men er det nok?

Som Jim Hagemann Snabe konstaterede i en tale på World Economic Forum: Det er ikke nok at være gennemsnitlig inden for cybersikkerhed.

Vi bliver altså nødt til at se ud over vores egne grænser for at kunne følge med. Det er her, Israel popper op som den globalt førende hub inden for cybersikkerhed, som resten af verden kan lære fra og samskabe med.

På verdensplan har Israel og de israelske virksomheder ikke overraskende længe været de mest udsatte for cyberangreb.

Opmærksomheden på cybersikkerhed – eller ”cyber”, som det slet og ret kaldes – er høj. Gymnasieelever har cybersikkerhed på skemaet, militæret har højt specialiserede cyberenheder, og cybersektoren er en af landets største eksportsucceser. 

Cyberstartups udgør omkring en femtedel af alle israelske startups, og de israelske cyberstartups har rejst flere penge end alle danske startups tilsammen, svarende til otte milliarder kroner i 2018.

Alene i løbet af det sidste år er der opstået tre israelske cyberunicorns, og selv om Israel kun huser 0,1 procent af verdens befolkning, er 20 procent af al global venturekapital investeret i cyber gået til Israel.

Deres markedsværdi, overskud og antal medarbejdere vokser med tocifrede procenttal årligt, og nu arbejder flere end 12.500 i cybersikkerhedsindustrien.

Globale investeringer i cyberstartups

I mit daglige arbejde med flere af de største spillere i det israelske cyberøkosystem oplever jeg en stor iver for at samarbejde med internationale stakeholders – også danske.

De israelske startups leder internationalt efter det, som de ikke kan finde lokalt: store mængder digitale data, der skal beskyttes – og problemer, man vil betale milliarder af dollar for at få løst.

Forstil dig, at 100.000 biler bliver hacket og gøres umulige at styre samtidig over hele verden. Det ville være historiens største terrorangreb.

Dét gik op for den tyske bilfabrikant Continental, at dette scenarie ikke kun er dystopisk, men en reel mulighed i den snart førerløse bilindustri. Continental handlede og opkøbte den israelske virksomhed Argus Cyber Security for omkring 400 millioner USD.

Argus er nu Continentals interne cyberenhed, der skal forebygge, at Continentals biler bliver hacket.

Den iver og innovation, som findes i cyberøkosystemet i Israel, har tiltrukket opmærksomhed fra mange multinationale selskaber – 47 af dem driver cybercentre i Israel.

For mig at se er der fire årsager til, at de kommer til Israel (og ikke Silicon Valley eller Kina):

  • Dyb fagspecifik viden og en stor talentmasse – Israelske cybersikkerhedseksperter kan se tilbage på plus tredive års erfaring i alle afkroge af cyber.
  • På verdensplan er Israelske cybervirksomheder ofte to til fire år forud for kommercielle produkter fra resten af verden.
  • Virksomhederne er uafhængige af efterretningstjenesten.
  • Fra tiden i militæret kender store dele af økosystemet hinanden og arbejder tæt sammen. Det gør det let for store virksomheder at hyre hold af medarbejdere, der har arbejdet sammen i mange år, frem for enkeltpersoner.

Dansk interesse vokser – men der kan gøres mere

Danmark kan ikke imødegå cybertruslen på egen hånd. På Innovation Centre Denmark mærker vi en stigende efterspørgsel i det israelske cyberøkosystem fra både danske virksomheder og offentlige institutioner.

Vi er i fuld sving med at hjælpe virksomhederne og institutionerne til at få mest værdi ud af det israelske cyberøkosystem.

Alligevel er vores vurdering ligesom Jim Hagemann Snabes: Mange danske virksomheder er stadig for reaktive, og de gør sig ikke klart, at hele deres virksomhed kan afhænge af graden af cybersikkerhed.

Innovation Centre Denmark organiserer et delegationsbesøg for danske ledere til den årlige CyberWeek conference, en af verdens største konferencer om cybersikkerhed fra d. 23. til 27. juni.
Interesserede kan henvende sig til samsch@um.dk  

Forrige artikel Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler Næste artikel Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?