Den sydkoreanske samfundsudvikling har i en række sammenhænge været kaldt for ’Miraklet ved Han-floden’.

Formuleringen henviser til, at Sydkorea efter Koreakrigens afslutning i 1953 gik fra at være et modtagerland af udviklingsbistand til at blive et donorland – i dag som verdens 11.-største økonomi, ført an af en sydkoreansk eksportorienteret industriproduktion.

De familieejede konglomerater førte an i udviklingen. Sydkorea har med disse i spidsen udmærket sig på oprindelige industriområder som biler og skibe og på områder såsom elektroniske chips og forbrugerelektronik. Sidstnævnte med bl.a. Samsung og LG.

Det er ikke mindst en fokuseret opbakning til forskning og innovation i ny teknologi, som har banet vej for den sydkoreanske vækst.

Et aktuelt eksempel på samspillet mellem regering og industri er investeringerne i sundhedssektoren, hvor supercomputeren Watson ved brug af kunstig intelligens overskuer og besvarer sundhedsfaglige spørgsmål fra patienter.

Tiltroen til Watson er så høj, at Watson siden implementeringen i 2016 i flere tilfælde er blevet anvendt som second opinion i lægefaglige konsultationer. 

Massive statsinvesteringer i AI

I sin nuværende strategi ønsker regeringen at bane vej for mindre tech-virksomheder og startups, som kan facilitere og udbrede anvendelsen af kunstig intelligens og automatisering på nye områder, f.eks. i plejerobotter og i droner til overvågning, vedligehold og sikkerhed m.v.

Således investeres der frem til 2020 fra offentlig side godt 840 mio. dollar, knap 5,3 mia. kr., i AI-industrien samt yderligere 150 mio. dollar i forskning og udvikling inden for kunstig intelligens. De private investeringer anslås at beløbe sig til 2 mia. dollar fra selskaber som Samsung, LG, SK Telecom, KT, Naver og Hyundai Motors.

Yderligere planlægger man at lancere 5G-netværket i forbindelse med det kommende vinter-OL i Pyeongchang til februar næste år, så infrastrukturen ligeledes er på plads for yderligere at booste den teknologiske udvikling.

Disse investeringer skal samlet set løfte forskningen og innovationshøjden, tiltrække de bedste specialister og skabe en ny industriel vækst og symbiose, hvor konglomeraterne revitaliseres og bibeholder deres verdensledende positioner.

Sideløbende understøtter øget økonomisk regeringsstøtte til tech-startups og indførelse af indfasningsforløb for selskabsskat en større diversitet af virksomheder i Sydkorea.

Som et eksempel på samarbejde mellem et konglomerat og en tech-startup kan nævnes Samsungs opkøb af AI-startup’en Viv, som stod bag Apples udvikling af Siri. Samsung har implementeret sin egen AI-assistent, Bixby, som ligeledes vil være at finde i en lang række af deres produkter fremover.

Alt nyt skal forbindes til IoT

Der er gode grunde til den massive sydkoreanske satsning. Industri 4.0 er en realitet, og Internet of Things, big data og automatisering er alle begreber og beskrivelser, som hastigt er blevet en større del af forretningsudviklingen i mange industrier.

Firmaer som Samsung og LG har for længst annonceret planer om, at alle deres nye produkter skal være koblet til Internet of Things, og den sydkoreanske regering har i årtier arbejdet med at opkoble alt og alle og udvikle avancerede løsninger til hjemmet, byen, industrien, den offentlige administration etc.

Således er det heller ikke en overraskelse, at e-governance udvikles med stor hast i Sydkorea, hvilket bl.a. skal give borgerne bedre service gennem kunstig intelligens og automatiserede servicefunktioner, sådan som det er set i eksemplet med supercomputeren Watson i den sydkoreanske sundhedssektor.

En ny undersøgelse fra The Economist Network vidner om, at de asiatiske CEO’er ikke længere anser kunstig intelligens og automatisering som noget, der først i fremtiden vil forandre virksomheden.

Således svarer 84 pct. af de adspurgte ledere, at de allerede nu finder det nødvendigt at involvere topledelsen i anvendelse af automatisering og kunstig intelligens i virksomheden.

Vejen frem for danske virksomheder

Danmark og danske virksomheder står over for præcis den samme udfordring med hurtigt at skulle tilpasse forretningsplaner, produkter, infrastruktur og kompetencer til at udnytte automatisering og kunstig intelligens. 

Thomas Damkjær Petersen, formand hos IDA og stifter af Siri-kommissionen, kaldte tidligere i år den datadrevne eksponentielle udvikling historisk uset. 

“Vi har ikke set det her før,” sagde han og henviste dermed til hastigheden i udviklingen.

Men hvis danske virksomheder for alvor skal have gavn af kunstig intelligens og automatisering, kræver det gode rammer for udviklingen, præcis som man har indset og nu rykker massivt på i Sydkorea.

I praksis betyder det følgende:

• Der skal fortsat være fokus på at fremme investeringer fra både offentlige og private i teknologien.
• Gunstige forhold for startup-miljøet.
• Forskning i de nye teknologier.
• Formidling af teknologiernes potentiale til virksomheder for derigennem at udbrede anvendelsen inden for alle industrier.

Der skal investeres i medarbejdernes teknologikompetencer, og virksomhederne bør samarbejde og investere i tech-startups, som kan give værdifuld og nødvendig indsigt i nye udviklings- og vækstområder.

Hvis danske virksomheder, store såvel som små, ønsker at omfavne mulighederne gennem automatisering og kunstig intelligens, så kig med fordel til Sydkorea for inspiration og samarbejde.

Her er forudsigelserne om kunstig intelligens og automatisering gjort konkrete til gavn for mulig vækst i den enkelte virksomhed.

På denne plads vil Danmarks syv innovationscentre i hhv. Seoul, München, Shanghai, Tel Aviv, Sao Paolo, Delhi/Bangalore og Silicon Valley én gang om ugen på skift blogge om internationale tendenser inden for bl.a. digitalisering, innovation og startups. Innovationscentrene er etableret i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.