Danmark kan lære af Miraklet ved Han-floden

Hvis danske virksomheder, store såvel som små, ønsker at omfavne vækstmulighederne gennem automatisering og kunstig intelligens, så kig med fordel til Sydkorea for inspiration og samarbejde.

Den sydkoreanske samfundsudvikling har i en række sammenhænge været kaldt for ’Miraklet ved Han-floden’.

Formuleringen henviser til, at Sydkorea efter Koreakrigens afslutning i 1953 gik fra at være et modtagerland af udviklingsbistand til at blive et donorland – i dag som verdens 11.-største økonomi, ført an af en sydkoreansk eksportorienteret industriproduktion.

De familieejede konglomerater førte an i udviklingen. Sydkorea har med disse i spidsen udmærket sig på oprindelige industriområder som biler og skibe og på områder såsom elektroniske chips og forbrugerelektronik. Sidstnævnte med bl.a. Samsung og LG.

Det er ikke mindst en fokuseret opbakning til forskning og innovation i ny teknologi, som har banet vej for den sydkoreanske vækst.

Et aktuelt eksempel på samspillet mellem regering og industri er investeringerne i sundhedssektoren, hvor supercomputeren Watson ved brug af kunstig intelligens overskuer og besvarer sundhedsfaglige spørgsmål fra patienter.

Tiltroen til Watson er så høj, at Watson siden implementeringen i 2016 i flere tilfælde er blevet anvendt som second opinion i lægefaglige konsultationer. 

Massive statsinvesteringer i AI

I sin nuværende strategi ønsker regeringen at bane vej for mindre tech-virksomheder og startups, som kan facilitere og udbrede anvendelsen af kunstig intelligens og automatisering på nye områder, f.eks. i plejerobotter og i droner til overvågning, vedligehold og sikkerhed m.v.

Således investeres der frem til 2020 fra offentlig side godt 840 mio. dollar, knap 5,3 mia. kr., i AI-industrien samt yderligere 150 mio. dollar i forskning og udvikling inden for kunstig intelligens. De private investeringer anslås at beløbe sig til 2 mia. dollar fra selskaber som Samsung, LG, SK Telecom, KT, Naver og Hyundai Motors.

Yderligere planlægger man at lancere 5G-netværket i forbindelse med det kommende vinter-OL i Pyeongchang til februar næste år, så infrastrukturen ligeledes er på plads for yderligere at booste den teknologiske udvikling.

Disse investeringer skal samlet set løfte forskningen og innovationshøjden, tiltrække de bedste specialister og skabe en ny industriel vækst og symbiose, hvor konglomeraterne revitaliseres og bibeholder deres verdensledende positioner.

Sideløbende understøtter øget økonomisk regeringsstøtte til tech-startups og indførelse af indfasningsforløb for selskabsskat en større diversitet af virksomheder i Sydkorea.

Som et eksempel på samarbejde mellem et konglomerat og en tech-startup kan nævnes Samsungs opkøb af AI-startup’en Viv, som stod bag Apples udvikling af Siri. Samsung har implementeret sin egen AI-assistent, Bixby, som ligeledes vil være at finde i en lang række af deres produkter fremover.

Alt nyt skal forbindes til IoT

Der er gode grunde til den massive sydkoreanske satsning. Industri 4.0 er en realitet, og Internet of Things, big data og automatisering er alle begreber og beskrivelser, som hastigt er blevet en større del af forretningsudviklingen i mange industrier.

Firmaer som Samsung og LG har for længst annonceret planer om, at alle deres nye produkter skal være koblet til Internet of Things, og den sydkoreanske regering har i årtier arbejdet med at opkoble alt og alle og udvikle avancerede løsninger til hjemmet, byen, industrien, den offentlige administration etc.

Således er det heller ikke en overraskelse, at e-governance udvikles med stor hast i Sydkorea, hvilket bl.a. skal give borgerne bedre service gennem kunstig intelligens og automatiserede servicefunktioner, sådan som det er set i eksemplet med supercomputeren Watson i den sydkoreanske sundhedssektor.

En ny undersøgelse fra The Economist Network vidner om, at de asiatiske CEO’er ikke længere anser kunstig intelligens og automatisering som noget, der først i fremtiden vil forandre virksomheden.

Således svarer 84 pct. af de adspurgte ledere, at de allerede nu finder det nødvendigt at involvere topledelsen i anvendelse af automatisering og kunstig intelligens i virksomheden.

Vejen frem for danske virksomheder

Danmark og danske virksomheder står over for præcis den samme udfordring med hurtigt at skulle tilpasse forretningsplaner, produkter, infrastruktur og kompetencer til at udnytte automatisering og kunstig intelligens. 

Thomas Damkjær Petersen, formand hos IDA og stifter af Siri-kommissionen, kaldte tidligere i år den datadrevne eksponentielle udvikling historisk uset. 

“Vi har ikke set det her før,” sagde han og henviste dermed til hastigheden i udviklingen.

Men hvis danske virksomheder for alvor skal have gavn af kunstig intelligens og automatisering, kræver det gode rammer for udviklingen, præcis som man har indset og nu rykker massivt på i Sydkorea.

I praksis betyder det følgende:

  • Der skal fortsat være fokus på at fremme investeringer fra både offentlige og private i teknologien.
  • Gunstige forhold for startup-miljøet.
  • Forskning i de nye teknologier.
  • Formidling af teknologiernes potentiale til virksomheder for derigennem at udbrede anvendelsen inden for alle industrier.

Der skal investeres i medarbejdernes teknologikompetencer, og virksomhederne bør samarbejde og investere i tech-startups, som kan give værdifuld og nødvendig indsigt i nye udviklings- og vækstområder.

Hvis danske virksomheder, store såvel som små, ønsker at omfavne mulighederne gennem automatisering og kunstig intelligens, så kig med fordel til Sydkorea for inspiration og samarbejde.

Her er forudsigelserne om kunstig intelligens og automatisering gjort konkrete til gavn for mulig vækst i den enkelte virksomhed.

 

På denne plads vil Danmarks syv innovationscentre i hhv. Seoul, München, Shanghai, Tel Aviv, Sao Paolo, Delhi/Bangalore og Silicon Valley én gang om ugen på skift blogge om internationale tendenser inden for bl.a. digitalisering, innovation og startups. Innovationscentrene er etableret i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.

Forrige artikel Innovation dør i mødelokaler Innovation dør i mødelokaler Næste artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.