Dansk platform skal demokratisere brugen af sundhedsdata

Mange opsamler allerede i dag sundhedsdata med mobilen eller et smartwatch. Målingerne bruges bare kun sjældent af sygehuset, den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Nyt projekt, HealthD360, vil – efter samtykke – samle borgernes egne data og de mange offentlige data på en ny, fælles platform for deling og brug af sundhedsdata i Danmark.

MM Special: Den digitale sundhedsrevolution

En lille summen fra uret på håndleddet kan gøre et barn med adhd opmærksom på, at han eller hun er på vej mod den hyperaktivitet, manglende koncentration og uro, der er en del af kendetegnene ved netop adhd.

Den lille summen kunne starte, når uret registrerer en bestemt ændring i barnets puls, en ændring, man erfaringsmæssigt ved plejer at ligge lige før en periode med hyperaktivitet.

Måske skal barnets klasselærer også kunne høre den lille summen eller måske se den som et lille flag på sin skærm, så læreren kan hjælpe barnet med aktiviteter, der giver ro og bryder den ellers forudsigelige vej mod hyperaktivitet.

Sådan lyder en af visionerne for projektet HealthD360, der starter 1. december. Over de kommende tre år skal projektet afsøge, hvordan borgernes personlige data fra smartphones og wearables kan bruges til en forebyggende indsats – og hvordan disse personlige og ’private’ data kan kombineres med offentlige data om borgernes sundhed.

”Ambitionen er at udvikle løsninger, der er lige så brugervenlige som Momondo (søgemaskine til flyrejser, red.). Vi vil både trække på borgernes egne data og samtidig samle data fra mange forskellige offentlige databaser om lige netop hver enkelt borger. Det skal vi gøre sammen med borgerne, og når de har givet os deres samtykke,” siger professor i mental børnesundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og ankermand for HealthD360, Carsten Obel.

De data skal præsenteres på en ny og overskuelig platform, hvor borgerne kan få et overblik og – i det omfang, de selv ønsker – give lægen adgang til alle eller udvalgte data.

”Vi skal begynde med borgeren og hans eller hendes behov og lade borgerens data bidrage til udviklingen af et mere individuelt, sammenhængende og for borgeren meningsfuldt forløb. Jeg håber, at borgerne vil opleve det som et meget relevant tilbud, og at de derfor føler sig motiverede til at dele læringen af deres forløb med andre,’’ siger Carsten Obel.

Sundhedsdata for alle

Carsten Obel har ikke bare samlet et hold, der skal skabe en ny ramme for brugen af data inden for sundhed i Danmark. Han og holdet stiller også op i det, der ligner en mere generel kamp om adgang til sundhedsydelser.

Virksomheder som Apple, Google og Facebook investerer formuer i udviklingen i sundhedsapps og løsninger, der både tilbyder brugerne rådgivning og vejledning på baggrund af de data, de selv samler ind, og i nogle tilfælde kombinerer de allerede nu disse data med data fra patienternes egne journaler på sygehusene. I det perspektiv kan det danske sundhedsvæsen hurtigt komme til at virke som et noget bedaget system.

I USA kan den enkelte borger i stigende grad betale sig til rådgivning, der både bygger på data indsamlet via udvalgte apps og de sundhedsdata, der opsamles hos patientens private behandlere.

Carsten Obel mener ikke, at det er helt ligegyldigt, om det offentlige sundhedsvæsen, fra kommunens sundhedspleje til de mest specialiserede afdelinger på sygehusene, kan tilbyde råd, støtte og behandling ud fra en kombination af borgernes egne data og offentlige data.

”Vi kan risikere, at den bedste behandling bliver forbeholdt dem, der har råd til at betale for de løsninger, som de globale firmaer tilbyder,” siger han.

Børn med psykiske problemer

HealthD360 arbejder indtil videre med to udvalgte målgrupper.

Den ene er børn og unge, der mistrives. Det kan være børn, der har psykiske problemer, eller som er på vej til at blive overvægtige. Den anden målgruppe er ældre med kroniske sår.

For børn og unge går udviklingen i den gale retning. På mindre end ti år er antallet af 15-årige med en diagnose for en psykisk sygdom mere end fordoblet. Se figur 1.

”Vi har et brændende ønske om, at vores børn og unge får det bedre, så det at have ondt i maven eller have angst ikke udvikler sig til en psykisk diagnose. Vi vil undersøge, hvad vi kan gøre, så børn, der mistrives, ikke bliver syge,” siger Kate Bøgh, direktør for Social og Sundhed i Favrskov kommune, en af de for øjeblikket fire kommuner, som deltager i projektet.

Kommunens deltagelse i projektet er et af flere initiativer, der skal styrke den forebyggende indsats.

”Måske er der nogle apps, der kan hjælpe os med at finde de unge mennesker, der kunne have brug for hjælp. Måske er der apps, der kan hjælpe dem med at styre deres angst, eller hvad der nu måtte være deres problem,” siger hun.

Det er her, eksemplet med registrering af data fra et smartwatch eller en aktivitetsmåler hos børn med adhd kommer i spil. Ved visse kritiske niveauer kunne en summen fra uret gøre barnet bevidst om, at der er noget under opsejling.

Et vigtigt element er så at få afklaret, hvordan man bedst handler på de data, påpeger Kate Bøgh.

”Hvad skal der ske, når den her summen lyder? Skal der være en livline for børnene, eller skal børnene kunne gennemføre nogle helt lavpraktiske øvelser, så de måske sætter sig ned, tæller til ti og trækker vejret dybt i en periode? Vi kan i hvert fald ikke bare udstyre børnene med forskellige anordninger og så lade dem løse problemerne selv,” siger Kate Bøgh.

Håb om bedre forebyggelse

Brugen af data fra borgernes forskellige apps er blot ét fokusområde i projektet. Et andet er at blive bedre til at udnytte de eksisterende typer af data, så der kan sættes ind tidligere.

”Vi samler lige nu data ind om borgerne i flere forskellige systemer. Når det handler om overvægtige børn, kan data f.eks. ligge hos de praktiserende læger og hos vores sundhedsplejersker. Måske kunne vi have glæde af at samle de data, så vi hurtigere kan handle eller føre samtaler med børnene og deres forældre på et mere oplyst grundlag,” siger Claus Friis Lange, der er fagchef for området Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er ca. 14 pct. af de 11-årige drenge i Danmark og godt 8 procent af pigerne overvægtige. Det er næsten en fordobling i forhold til tilsvarende målinger i 1990’erne.

Overvægt i en tidlig alder kan være en skidt start på livet, fordi overvægten kan følge børnene ind i voksenlivet og forøge deres risiko for at få diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Samtidig udsættes overvægtige børn oftere for mobning end andre børn.

Medvirkende i HealthD360

Hos de ældre patienter fokuserer projektet på kroniske sår og kortlægning af de data, der er relevante i den sammenhæng

”En stor del af de kroniske sår er blevet kroniske, fordi de ikke bliver behandlet rigtigt. Her kunne det måske være nyttigt at vide, hvornår og hvor ofte kommunen sender en hjemmesygeplejerske eller en sosu-assistent ud til en patient. I dag har vi her på sygehuset ikke adgang til den slags data,” siger overlæge ved Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital Klaus Kirketerp-Møller.

Hvis han f.eks. kunne få at vide, at en bestemt patient nu modtager besøg langt oftere end før, kunne det give anledning til at tjekke patienten og overveje, om behandlingen stadig var den rigtige.

Projektet skal både kortlægge relevante databaser og udarbejde de algoritmer, der sorterer i data fra de forskellige databaser, så Klaus Kirketerp-Møller ikke får oplysninger om alle registreringer, men kun når der sker en ændring, sådan som det kunne være tilfældet, når hjemmesygeplejersken pludselig sendes ud oftere end normalt.

Det skal også afdækkes, hvilke andre typer af data der kunne være nyttige.

”Måske kunne vi hjælpe patienterne bedre, hvis vi fik adgang til en skridttæller placeret i deres sko. Har de først et fodsår, må de ikke gå så meget, at de belaster foden og såret endnu mere. Hvis vi f.eks. kunne få data fra en skridttæller, ved vi, hvor meget de går, og så kan vi bedre vejlede patienterne,” siger Klaus Kirketerp-Møller.

Overblik skal give bedre forløb

Det gennemgående håb for HealthD360 er, at adgang til nye data fra borgernes enheder og etableringen af et overblik over de allerede eksisterende databaser kan skabe en større indsigt i borgerens samlede situation.

Et problem i dag er, at det offentlige indsamler data om borgerne i mange forskellige enheder. Nogle data opsamles i regionerne, f.eks. patientjournalen, mens kommunerne opsamler andre data hos f.eks. sundhedsplejersken på skolerne, hjemmesygeplejerskerne eller i den kommunale forvaltning.

I Aarhus Kommune håber man, at arbejdet med HealthD360 kan skabe overblik for både borgere og medarbejdere.

”Vi ved, at borgere med korte uddannelser kan have sværere ved at håndtere udfordringer. De kan opleve situationen som uoverskuelig og kompleks, og her kan vi måske ved hjælp af data fra forskellige kilder hjælpe dem med at skabe et overblik,” siger sundhedschef i Aarhus Kommune Otto Ohrt.

HealthD360 inddrager aktører fra kommuner og sygehuse til de virksomheder, der kan levere den software, som skal drive den kommende fælles platform for de forskellige typer af data. Målet er at levere en færdig og funktionsdygtig løsning.

”Vi engagerer os i den praktiske del af projektet, der leverer data ind til platformen fra alle de forskellige kilder. Vi kan også bidrage med viden om den del af sundhedssektoren, vi arbejder med” siger Jakob Hedegård, chef for forretningsudvikling i softwarevirksomheden Novax.

Andre fokuserer på at præsentere de indsamlede data på den bedst mulige måde.

”Vi ser et enormt potentiale i at kunne levere de rigtige oplysninger i et system, der støtter lægernes beslutninger. De har meget kort tid til hver patient og skal forholde sig til rigtig mange faktorer. Målet må være, at vi kan hjælpe lægen med at se det, han eller hun bør se, og ikke alt muligt andet,” siger Henrik Lindholm fra Cambio Healthcare Systems.

Forrige artikel App-oteket bliver danskernes guide til de bedste sundhedsapps App-oteket bliver danskernes guide til de bedste sundhedsapps Næste artikel Sundhedsrevolutionen starter på din smartphone Sundhedsrevolutionen starter på din smartphone
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?