Danske virksomheder kapitaliserer på israelsk iværksættersucces

De israelske universiteter er blandt verdens bedste til at udklække dygtige iværksættere. Det har flere danske virksomheder fået øjnene op for. Både Mærsk og LEO Pharma investerer i israelske innovationshubs.

Det er endnu en glohed junimorgen i Tel Aviv. De studerende ved Tel Aviv University knokler på med eksamensforberedelse. Men ud over eksamen er det, der optager mange af dem, de ideer og koncepter for de startups, som mange af dem pusler med ved siden af. Det er drømmen om den næste milliardvirksomhed, der driver mange af de studerende, snarere end de store filosoffer og en akademisk karriere. 

Meget tyder på, at de studerendes drømme ikke er taget ud af den blå luft. Tel Aviv University er blandt de bedste i verden til at udklække de iværksættere, der er nøglen til Israels succes som ’The Startup Nation’. Næsten 500 nye virksomheder etableret af tidligere studerende ved Tel Aviv University formåede sidste år at rejse risikovillig kapital. Og otte tidligere studerende kunne i 2017 sige, at de nu står i spidsen for en unicorn – dvs. en startup med en markedsværdi på over en milliard dollar.

Det placerer Tel Aviv University blandt de 10 bedste iværksætteruniversiteter i verden, når man måler på de tidligere studerendes evne til at starte og kapitalisere på nye virksomheder. På det punkt kan selv amerikanske topuniversiteter som Yale, UCLA og Princeton ikke følge med.

Tel Aviv University er ikke en unik israelsk case. Andre naturvidenskabelige fyrtårne som Technion, der er Israels svar på DTU, Weizmann Institute of Science og Hebrew University har også imponerende startup-rater blandt deres tidligere studerende.

Fra Kalundborg til Tel Aviv 

Ambitionen om at udklække iværksættere fra de videregående uddannelser findes overalt i verden. Også i Danmark har skiftende regeringer siden slut-90’erne haft det som politisk mål at styrke iværksætterkulturen. Delegationer af danske universitetsfolk har gennem årene søgt inspiration på universiteter i startup-hotspots som Berlin, San Francisco, Stockholm og Shanghai. Men selv om de administrative barrierer for at starte virksomhed i Danmark er små, er de mentale barrierer desværre fortsat store.

Det vil to danske professionshøjskoler nu lave om på. UC Lillebælt og PH Absalon, der uddanner nogle af Danmarks bedste lærere, diplomingeniører og turismefolk, er i fuld sving med at gøre israelerne kunsten efter. De to professionshøjskoler vil styrke både iværksætteri og teknologi i deres uddannelser igennem dansk-israelske partnerskaber inden for bioøkonomi og leisure management, der kan bringe ny viden til Danmark. Viden, der konkret kan omsættes til endnu stærkere miljøer for studenteriværksætteri på de to institutioner. 

PH Absalon etablerede i 2017 en diplomingeniøruddannelse i bioøkonomi i Kalundborg. Det er en uddannelse, der har samarbejde med lokale virksomheder som f.eks. Novo Nordisk indlejret i sit dna. Uddannelsens ledelse kigger nu mod Israel med det formål at skabe endnu bedre rammer for, at netop deres studerende kan gøre Tel Avivs entreprenante studerende kunsten efter. Ambitionen er, at studenteriværksætteri også skal ind i uddannelsens dna, så der i løbet af nogle år også udklækkes unicorns i Nordvestsjælland.

Mærsk og LEO Pharma går i land i Israel

Det er ikke alene danske uddannelsesinstitutioner, der ser muligheder i det, som de israelske universiteter kan på startup-siden. Også hos store internationale virksomheder som Mærsk og LEO Pharma har man fået øjnene op for det israelske talentudviklingsmiljø udi startups og innovation. Blandt andet derfor er Mærsk blevet partner i The Dock, en israelsk accelerator for maritime startups med udgangspunkt i Technion-universitetet i havnebyen Haifa.

”Vi leder efter muligheder for at skabe den næste bølge af unicorns,” siger Mærsk om investeringen i The Dock.

Var det ikke for Technions imponerende evne til at udvikle dygtige og entreprenante ingeniører, var Mærsks kærlighed næppe faldet på den lidt støvede industriby i det nordlige Israel.

Også LEO Pharma vil have deres andel af Tel Avivs kommende unicorns. Medicinalvirksomheden er netop ved at lancere en innovationshub i Tel Aviv, der skal sikre den danske virksomhed adgang til bl.a. de mange succesrige startups, der etableres af tidligere studerende fra Tel Aviv University.  

Recepten på de imponerende resultater, som Tel Aviv Universitys tidligere studerende skaber, bygger ikke alene på universitetets indsats. Adgangen til risikovillig kapital er mindst lige så afgørende. Her ligger Israel også et stykke foran Danmark. Det skyldes både et risikovilligt økonomiministerium, der pumper risikovillige offentlige penge ud på markedet for startups, og så universiteter, der tager sagen i egen hånd.

På Technion i Haifa mente Ben Soffer, der leder universitets startup-afdeling, at investorerne i Tel Aviv er for langt væk. Derfor rejste Ben Soffer og hans kolleger selv penge til deres egen venturefond, der er målrettet gode ideer udviklet af universitetet og dets studerende. For som Ben Soffer udtrykker det: ’Uden sug i skorstenen kommer der aldrig ild i pejsen.’

Her ligger måske den vigtigste læring fra de israelske universiteter: Man skal sikre sine studerende adgang til gode rammer for studenteriværksætteri og om nødvendigt selv tage ansvar for, at der er finansiering til, at de gode ideer kan vokse.

Forrige artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Næste artikel Fodbold og hundeliv på brasiliansk Fodbold og hundeliv på brasiliansk
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.