De digitale humanister: Med Foucault på dataarbejde

Filosofi og forståelse af databeskyttelse hænger tæt sammen, mener den filosofiuddannede Anna Lykke, der rådgiver danske virksomheder i netop databeskyttelse. 

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning

I Anna Lykkes stue på Nørrebro hænger et kunstværk, hvor den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucaults ansigt er smeltet sammen med Pippi Langstrømpes umiskendelige røde rottehaler.

Hver dag minder motivet Anna Lykke om sammenhængen mellem hendes egen uddannelse i filosofi og den erhvervskarriere med fokus på databeskyttelse, som hun siden har fået. 

“Michel Foucault forholdt sig nemlig til teorien om Panoptikon, som oprindelig var udviklet af Bentham. Kort fortalt er Panoptikon et fængsel, hvor fangerne potentielt altid er overvåget, men de ved ikke hvornår, for fangevogteren står skjult i midten af fængslet. Man taler meget om fænomenet i sammenhæng med privatlivsbeskyttelse og overvågning, altså at vi som individer ‘retter ind’, fordi vi aldrig ved, om nogen kigger os over skulderen,” siger 30-årige Anna Lykke, Managing Partner i Comply by Innovation Lab.

Kunstværket betyder meget for hende.

”Det med Pippi er kunstnerens egen fortolkning, men jeg tolker det som et opgør med vores magtstrukturer. Pippi er stærk og selvstændig og lader sig ikke diktere af hverken normer eller autoritære dessiner,” siger hun.

Filosofien er en grundpille

Motivet i stuen er på den måde forbindelsesleddet mellem hendes oprindelige passion for filosofi og hendes nuværende funktion, som er at rådgive virksomheder i EU’s persondataforordning (GDPR), implementere de nye regler i organisationer og at undervise i databeskyttelse. Hendes tilgang er – og her kommer det humanistiske perspektiv ind – at den enkelte medarbejder skal have ejerskab over vigtigheden af at opretholde en god databeskyttelse. Det indebærer både forståelse for begreberne og de risici, der også er, men i høj grad også en viden om, hvordan databeskyttelse konkret gøres operationelt.

”Filosofien udgør en grundpille i min tilgang til arbejdet. Der er meget moralfilosofi på spil, når du arbejder med databeskyttelse. Det er ikke altid, at den gode løsning er den mest enkle, men at den gode løsning er den ordentlige. Vi skal være dygtige til at bruge teknologi. Men vi skal også gøre os den ulejlighed at overveje, om vi er på rette spor, og om tiltag er etisk bæredygtige. På den ene side skal vi dataanvende, men på den anden side også tage hensyn, der ikke medfører, at vi udnytter hinanden og os selv,” siger hun.

”At have det på rygraden er meget givtigt, og det er dér, hvor humanister har en stor force på det digitale arbejdsmarked.”

Som et hus, hvor alt fungerer

Allerede tidligt på filosofistudiet meldte der sig en lyst til at få flere værktøjer at arbejde med. Anna Lykke fik et studiejob og efter lidt rådslagning med sin chef, søgte hun ind på IT-Universitetet.  

”Der gik ikke lang tid, før jeg opdagede, at min fagprofil med filosofi havde en stor rolle at spille i et dataetisk privatlivsperspektiv. Derfor gik jeg benhårdt efter at gøre mig klog på det,” siger hun.  

Sideløbende blev hun certificeret i databeskyttelse hos advokathuset Plesner. 

Netop det at kunne indtænke det store billede er en tilgang, hun har med sig. Her kommer de humanistiske kompetencer ind i billedet, mener hun. 

”Humanister er skolet i at tænke og reflektere over flere parametre. Som programmør, designer og i andre tekniske discipliner er man trænet og skolet i at gå praktisk til værks. Men som humanist arbejder vi også med den mere etiske og bæredygtige tilgang. Ingen af delene kan stå alene, men vi samler det bedste fra alle verdener. Det er som et hus, hvor alt fungerer, dørene og vinduerne kan åbnes, men hvor der også er tænkt over detaljerne i træværket. Det kan give europæiske og danske virksomheder et stort forspring netop at tænke på de detaljer – det bæredygtige og etiske perspektiv – i stedet for blot det anvendelige,” siger hun. 

Anna Lykke mener, at de humanistiske uddannelser kan blive meget bedre til at tænke den faglige anvendelse ind i et bredere perspektiv. 

Desuden mener hun, at det skal være nemmere at kombinere uddannelser. 

”Det er hul i hovedet, at man ikke gør mere ud af at gøre de forskellige overbygninger på universiteterne tilgængelige, så en bachelor i historie f.eks. kan få en overbygning på CBS. Det ser man i andre lande, og det vil sagtens kunne give nogle frugtbare resultater,” siger hun. 

Forrige artikel De digitale humanister: Etnologen i serverrummet De digitale humanister: Etnologen i serverrummet Næste artikel DI og KU: Sådan kommer humanisterne ud af dødvandet DI og KU: Sådan kommer humanisterne ud af dødvandet
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.