Den deleøkonomiske desillusion

Deleøkonomiens oprindelige vision om global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er forsvundet til fordel for konstant profitmaksimering. Det er på tide at gentænke modellen, og et godt sted at begynde er med den danske andelsbevægelse.

Den deleøkonomiske model er blevet en særdeles lukrativ forretning. Det startede som et argument for en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle. Disse smukke visioner synes imidlertid at være trådt i baggrunden, og én af de førende danske stemmer på området er endda begyndt at bruge et nyt ord for fænomenet, nemlig platformsøkonomi.

Jeg foreslår en ny tilgang til deleøkonomien og mener, at det skal begynde med den måde, hvorpå selskaberne konstrueres i fremtiden. Her er den danske andelsbevægelse foregangseksemplet.

Den deleøkonomiske vision er smuk. Jeg køber den 100 pct. Missionen om at bruge digitaliseringen til at sikre en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er vigtig og nødvendig. Men hvorfor er det så ikke det, der synes at finde sted i praksis?

De amerikanske delegiganter

Du kender godt salgsargumenterne, når amerikanske megaselskaber som Uber og Airbnb skal sælge deres budskab til resten af verden:

”250 millioner biler står stille 23 timer i døgnet i Europa. Der er brug for, at vi får udnyttet disse ressourcer bedre. Det kan Uber bidrage til.”

”Millioner af huse står og sygner hen. Hvorfor ikke udleje dem til turister, der ikke har råd til at betale for de dyre hotelværelser?,” spørger og markedsfører Airbnb sig selv.

Problemet er bare, at selskaberne bag er blevet hundredvis af milliarder værd. Deres værdiansættelse er efterhånden så høj, at de er nødt til at gå meget aggressivt til værks for at erobre markedsandele, eftersom kapitalfonde og de andre ejere bag forventer dette. Man har ikke investeret for sjov og da slet ikke ud fra idealistiske grunde, og derfor skal der leveres return-on-investment.

Bundlinjefokuseret game

Resultatet er blevet, at to af giganterne inden for den såkaldte deleøkonomi reelt set intet har at gøre med den oprindelige vision. Det er blevet så udtalt, at én af de markante danske deleøkonomistemmer, Claus Skytte, nu selv er begyndt bruge den alternative betegnelse ’platformsøkonomier’ om det, der foregår.

Det er meget sigende, og selv om jeg kender Claus Skytte godt nok til at vide, at han i den grad går ind for en bedre global ressourcedeling og vækst til alle (ultimativt som en cirkulær økonomi), så er det bare ikke, hvad der finder sted i disse år.

Tværtimod oplever vi lige nu et professionaliseret og bundlinjefokuseret game.

Når Uberchauffører kører fuld tid i deres egne biler, så står disse biler ganske rigtigt ikke stille, men til gengæld er der ingen krav til hverken forsikring eller miljø. Det betyder, at køretjenesten har endog meget svært ved at dokumentere både en miljømæssig og socialt gavnlig effekt af deres forretning, selv om det startede med at være to af hovedargumenterne for Ubers værdiskabelse for samfundet. Lige nu synes den største værdiskabelse at ske for selskabets shareholders frem for dets stakeholders.

På samme måde er der problemer hos Airbnb. Her har tal dokumenteret, at platformen i høj grad bruges af professionelle udlejere, der nok ikke ejer traditionelle hoteller, men i stedet meget organiseret og systematisk udlejer boliger, der ellers ikke ville stå tomme, men blot give en mindre lejeindtægt end gennem Airbnb-modellen. Det er altså en særdeles god forretning for de professionelle udlejere, som udgør en stor del af det samlede udbud.

Det må gerne være en god forretning

Der er intet i vejen med, at deleøkonomi også kan være en god forretning. Blot er der ikke tale om deling i den forstand, som begrebet oprindeligt blev brugt: Nemlig som en vej til en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle.

I stedet har nogle få pengestærke giganter sat sig på området, og så er det, at betegnelsen ’platformsøkonomi’ bliver både mere rammende og deprimerende sand.

Platformsøkonomi har vi kendt til længe. Som én, der har startet virksomheder siden 1998, husker jeg udmærket de første succesfulde platformsøkonomier i Danmark: Handelsplatformen Den Blå Avis og auktionstjenesten QXL.

Begge var veldrevne virksomheder, men ingen af dem bidrog til hverken en smartere global ressourcedeling, stærkere fællesskaber eller vækst til alle. De forbandt mennesker via internettet, ligesom Facebook og andre gør i dag, og det er for så vidt udmærket, det har bare intet med den deleøkonomiske vision at gøre.

Platformsøkonomier er et tosidet marked med forretningsmodeller, hvor en platform fungerer som mellemled mellem en bruger og en ejer. Ofte er de digitale, og du kender dem for eksempel som eBay, Just-Eat m.fl.

Hvad vil vi med deleøkonomien?

Det gælder også for disse forretningsmodeller, at desto mere succesfulde de bliver, desto mere magtfuld bliver skaberen af platformen. Det har vi set eksempler på i forhold til Just-Eat, hvor pizzeriaer i mange tilfælde har været tæt på at lukke, fordi de skulle betale en høj procentdel af deres indtjening, og reelt ikke har haft noget valg, eftersom så stor en del af deres omsætning var bundet op på Just-Eat.

Den samme situation ser vi med Amazon og deres stærke netværk af sælgere, hvor Amazon nærmer sig monopollignende tilstande inden for en række varegrupper. I dag har man ikke længere noget valg i forhold til, hvor man vil sælge sin vare. Den største vinder er i dette tilfælde manden bag, Jeff Bezos, en af verdens top3-rigeste personer.
Og noget lignende oplever mange chauffører hos Uber i USA, hvorfor de prøver at organisere sig i mindre foreninger og grupper for at presse selskabet til at nedsætte det høje cut, de tager pr. tur.

Er ovenstående så et argument for, at verden var bedre stillet uden selskaber som Just-Eat, Amazon.com, Uber og Airbnb? Ikke nødvendigvis. Men jeg savner en åben og ærlig debat omkring, hvad vi egentlig ønsker med den deleøkonomiske vision, som til tider også er blevet kaldt en revolution.

Lige nu er der for mig at se ikke meget revolution over det. Nærmere desillusion.

Vi køber fortællingerne bag selskaberne, men reelt leverer de ikke på det. Løsningen er næppe at forbyde dem på sigt, eftersom der blot vil komme nye aktører, som med endnu stærkere pengemænd bag vil gøre det samme. Jeg er derudover ikke nogen stor tilhænger af forbud, så i stedet må vi kigge på, hvorvidt der skal arbejdes med ejerstrukturen bag sådanne deleøkonomiske forretningsmodeller, hvis de virkelig skal lykkes og være bæredygtige på sigt.

Spansk inspiration

I Spanien findes en virksomhed eller rettere et kooperativ, der hedder Mondragon. Det er ét af Spaniens vigtigste væksttiltag netop nu, og projektet er både revolutionerende og entreprenant i sin form.

Mondragon er medlemsejet, ledelsen er demokratisk, og det årlige udbytte fordeles til medlemmerne. Siden starten har Mondragon etableret over 250 nye virksomheder. Lige nu beskæftiges flere end 80.000 ansatte, der, udover at eje kooperativet i fællesskab, producerer alt fra nøgler over bremseklodser til højteknologiske maskiner til medicinalindustrien.

Det gør de vel at mærke så effektivt, at de har klaret sig dobbelt så godt igennem finanskrisen som konkurrenterne, og sidste år kunne kooperativet præsentere sorte tal på bundlinjen og en omsætning på over 90 milliarder kr. Det er næsten 2,5 gange så meget som LEGO (37,9 milliarder kr. i 2016), og havde Mondragon været danskejet, ville det være landets tredjestørste virksomhed målt på omsætning efter A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk.

Jeg tror, at vi skal arbejde frem mod en deleøkonomi og for så vidt også platformsøkonomi, hvor vi tænker innovativt i ejerformen bag, for ejerkonstruktionen betyder endog rigtig meget for, hvordan selskabet efterfølgende bliver drevet.

I tilfælde som Uber og Airbnb er hovedproblemet formentlig ikke selve modellen, men ejerkonstruktionen. Den fordrer nemlig en konstant profitmaksimering for at være en succes, og i et sådan profitræs er der ikke plads til at tænke i reel deleøkonomi, ressourcedeling og vækst til alle.

Det er klart, at vi ikke kan tvinge selskaber til at vælge denne konstruktion, men vi har i Danmark en stærk tradition fra andelsbevægelsen, som vi med fordel kunne revitalisere for på den måde at blive foregangseksempel og -land inden for den kooperative model. Det vil også give en langt stærkere og mere bæredygtig fortælling på sigt, for der er ingen tvivl om, at platformsøkonomien blot vil fortsætte med at vokse over de kommende årtier.

Måske står vi over for en ægte revolution, men kun hvis vi gentænker modellen hele vejen rundt. Jeg slutter således lidt mindre desillusioneret, end jeg indledte. Man er vel iværksætter!

Forrige artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau Næste artikel Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple Vi skal ikke lære af Google, Uber eller Apple
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.