Af Joakim Møller, Innovation Associate ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Jeg husker stadig svagt en eftermiddag i midt 00’erne på min gamle folkeskole i Aalborg.

Jeg skulle snakke lidt med skolens uddannelsesvejleder, Niels, om hvad der nu skulle ske, når jeg blev færdig med folkeskolen. Hvorvidt jeg var mest til ”at skrive og lave lektier eller hellere ville bruge hænderne” – for det var i bund og grund de to muligheder, der var.

Dengang havde jeg ikke indsigten til at afveje mit svar i forhold til mine styrker og interesser. Så jeg tog den samme firsporede uddannelsesmotorvej som næsten 75% af den danske ungdom også tager – en gymnasial uddannelse.

Så havde man i det mindste tre år mere, før man kunne ”fucke sit liv op” med det helt forkerte valg.

Det svære valg om fremtiden

Særligt ét citat italesætter den udfordring som alle unge mennesker kommer til at stå overfor på deres uddannelsesrejse , spørgsmålet om hvem ”jeg” er og vil være.

Det er fra Sylvia Plaths roman ”Glasklokken”:

”Jeg så mit liv forgrene sig, ligesom det grønne figentræ i novellen. Som en fed, lilla figen lokkede og glinsede en vidunderlig fremtid fra hver gren. Èn figen var at få en mand og et lykkeligt hjem og børn, og en anden figen var blive en berømt digter, og en anden figen var at blive en fremragende professor, og en anden figen var at blive Ee Gee, den spektakulære redaktør og en anden figen var Europa og Afrika og Sydamerika […] og bag ved og oven over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke rigtig kunne se tydeligt.
 
Jeg så mig selv sidde i dette figentræ, lige der, hvor dets grene delte sig, og sulte ihjel af den simple grund, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, men at vælge én betød, at jeg ville miste alle de andre, og mens jeg sad der ude af stand til at beslutte mig, begyndte fignerne at skrumpe ind og mørkne , og en efter en faldt de ned på jorden under mine fødder”.

Der kommer flere valg fremover

Selv om citatet har mere end 50 år bag sig, så taler budskabet mere end nogensinde før til tidsånden – en form for millenialklagesang.

Jeg tror at de fleste fra min egen generation, og i endnu højere grad den næste, kan nikke genkendende til den handlingslammelse og ubeslutsomhed, der vælter over en når man står overfor de helt store og afgørende uddannelsesvalg.

Et tilvalg af én mulig fremtid er samtidigt et fravalg af mange andre – og derfor vil man hellere helt undgå at skulle træffe det. Frygten for at vælge forkert ses også på de tocifrede frafaldsprocenter på mange af landets uddannelser.

Man vil hellere forsøge at bryde med valget end at risikere at sidde fast med et valg man fortryder senere.
 
Men frygten for det afgørende valg kan måske afhjælpes, hvis vi forstår, at valget fremover vil være knapt så skarptskåret og definitivt.
 
Valget af uddannelse er stadig mærket af myten om at der kun eksisterer to veje; én for kloge hjerner og én for kloge hænder. Der arbejdes heldigvis hårdt på at bryde med den idé, og udbrede kendskab til hele uddannelsessystemet muligheder.
 
Og der er endnu en myte at gøre op med, for i stigende grad er der ikke kun ét valg. Der kommer mange valg igennem livet – og de kommer ikke alle sammen til at ligge inden for det formelle uddannelsessystem.

Det kontinuerlige valg

Vi arbejder lige nu i Innovation Centre Denmarks afdeling i Silicon Valley med fremtidens arbejdsmarked, og vi samler viden og cases, der antyder hvilke ændringer der er i vente for både virksomheder, leder og helt almindelige arbejdstagere.
 
Meget af det vi ser udfolde sig i tech-verdenen rejser netop det centrale spørgsmål, som  kommende generationer kommer til at stå overfor: Hvordan skaber man en fremtid i en usikker og omskiftelig nutid?
 
De arbejdsopgaver og -beskrivelser vi kender i dag, kommer ikke nødvendigvis til at eksistere resten af vores arbejdende liv. Derfor er det nødvendigt at blive ved med at udvikle på ens viden og dannelse i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet – uanset om man befinder sig i et værksted eller et åbent kontormiljø.
 
Men man skal ikke nødvendigvis ”tilbage på skolebænken” i den forstand, at man i en periode helt holder op med at ”arbejde” og udelukkende studerer. Det er tydeligt, når man ser på udbuddet af uddannelser her i Silicon Valley.

Til forskel fra Danmark er det amerikanske uddannelsesmarked præget af utallige virksomheder som opererer uden for det formelle, akkrediterede system. De tilbyder fleksible læringsmodeller, som ikke er bundet af lokalitet, tidspunkter eller traditionelle undervisningsformer.
 
Uddannelserne har sluppet klasselokalets greb, og er ikke længere noget som eksisterer adskilt fra et arbejde, men side om side. Uddannelsen kan tilgås hvor som helst og når som helst og kan kombineres med et arbejde og endda supplere det.

Set fra Silicon Valley, hvor arbejdslivet i dén grad er præget af hastig og konstant teknologisk forandring, er det indlysende, at uddannelse ikke længere er noget, man overstår en gang i livet, men noget man konstant vender tilbage til.

Læring og videreuddannelse bliver en mere fast bestanddel i en medarbejders (arbejds)liv, uanset hvilken branche man er i.

Teknologien og nye former for uddannelsesforløb vil gøre det nemmere løbende at forbedre sine evner for at holde trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Eller at tillære sig helt nye færdigheder, der ligger langt uden for ens fagområde, hvis man ser disruptionen lure ude i horisonten.

Vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.