Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund

Med de sociale medier har vores samfund fået indbygget en kraftig forandringsmotor. Frem for bare at blive skræmt af valget af Trump, russiske bots og populisme, er det på tide, at vi lærer at bruge motoren til at skabe positive forandringer, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Efter et år med #metoo, massiv kritik af Facebook efter Cambridge Analytica-skandalen og en lang række andre sager har diskussion af internettet og de sociale medier taget et stort skridt fremad. Fra at være fremtidens teknologi med store potentialer taler vi nu om internettet som en moden teknologi med enorm kraft til at forandre vores samfund – på godt og på ondt. Hvedebrødsdagene er ovre. Nu skal der skabes forandringer. Og det er først og fremmest gode nyheder, selv om de negative historier måske nok fylder mest.

Den helt store negative historie fra det seneste år kender vi efterhånden alt for godt: Cambridge Analytica hentede data om hundredtusinder Facebook-brugere. Trump-kampagnen brugte platformen til at spille op til konflikter og fjendskab mellem forskellige vælgergrupper i USA. Hadefuldheden på internettet blev normaliseret, imens ugennemsigtige aktører, herunder russiske agenter, pustede til ilden. Det hele truer med at gentage sig i Europa i forbindelse med kommende valg – noget, Facebook er begyndt at forberede sig på. Og vi kan da helt sikkert også lære en masse af denne case om data, manipulation og politik. Der er imidlertid større ting, vi kan lære af de positive historier om internettets forandringskraft, og det vil potentielt set få endnu større indflydelse på vores samfund og fremtid. 

Mennesker som drivkraft

En søndag formiddag i oktober 2017 tweetede skuespiller Alyssa Milano: “If all the women and men who have been sexually harassed, assaulted or abused wrote ‘me too’ as a status, we might give people a sense of the magnitude of the problem.” Det skete på bagkant af afsløringerne af historier om tidligere filmmogul Harvey Weinsteins seksuelle krænkelser.

Inden dagen var omme, var hashtagget brugt mere end 200.000 gange. Næste dag var det tal oppe på 500.000. På Facebook havde mere end 4,7 mio. brugere delt ordene i løbet af de første 24 timer. Facebook har rapporteret, at over 45 pct. af mediets amerikanske brugere har en ven, der har delt budskabet.

Konsekvenserne har været enorme og globale. #metoo har skabt forandringer inden for kultur, politik, uddannelse og mange andre sektorer i snesevis af lande. Dagsordenen ruller videre i tusindvis af selvstændige udløbere. Forandringsmotoren kører i højeste gear. Så lad os bruge det som anledning til at lære denne forandringsmotor bedre at kende.

For det første: Der ligger enorme kræfter og venter uden for de klassiske samfundsorganisationer, som traditionelt har drevet forandringer i vores samfund. For at forstå dette, kan vi betragte #metoo som en organisation. Den har en strategi, som den forfølger. Den mobiliserer ressourcer for at nå sine mål. Den har effekter i den virkelige verden. Den påvirker fordelingen af goder i samfundet. Og den omfordeler magt og autoritet. Den er anderledes, fordi den ikke har en personbundet ledelse. Den har ikke et hovedkontor eller en mailadresse. Den har ikke juridisk status. Den har ikke engang centraliserede ressourcer, budgetter, der skal holdes, eller en stor fundraising-operation, der i sig selv trækker ressourcer. Men det bliver den ikke mindre politisk eller mindre effektiv af. Tværtimod. Faktisk vil vi tage konklusionen et skridt videre: #metoo er en samfundsmæssig autoritet. Den har indflydelse på adfærd. Den allokerer straf og belønning. Den udøver styring.

For det andet fungerer denne nye type organisation eller autoritet i krydset mellem mennesker, teknologi og kommunikation. Den er unikt effektiv, fordi den smeder de tre perspektiver sammen til én effektiv helhed. Den rammer rigtigt i forhold til at skabe en bestemt menneskelig adfærd gennem design af et attraktivt og dagsordensættende kommunikativt rum, som er bragt til live i det digitale univers. Tag et af disse elementer ud, og effekten forsvinder.

Og for det tredje og sidste, men måske det allermest interessante: Etablerede organisationer kan lære af #metoo som styring. Der er ikke noget i denne type samfundsaktivitet, som står i modsætning til etablerede organisationer. Både virksomheder og offentlige organisationer har mulighederne og redskaberne til at arbejde med at sætte samfundsdagsordener og ændre adfærd gennem digitale kanaler og med teknologiske virkemidler. #metoo er i bund og grund en kampagne for at korrigere et område, hvor vores samfund ikke har vist tilstrækkelig evne til at levere på sine egne løfter og principper. Den finder sin drivkraft i det samme terræn, som har givet os Trump, russiske bots og uhyrlige koncentrationer af data og magt hos en virksomhed som Facebook. Men den har skabt noget konstruktivt ud af de samme betingelser. Den er i bund og grund samfundsbevarende – og det er en god ting, ikke mindst i disse tider.

Nyt liv i gamle organisationer

Når vi finder det vigtigt at undersøge denne nye forandringsmotor, er det selvfølgelig ud fra et strategisk ønske om at skabe forandring. Vi tror på, at vi som menneskehed er i stand til at skabe en markant bedre verden i det 21. århundrede, akkurat som vores forældre og bedsteforældre i det 20. århundrede skabte enorme forbedringer med de redskaber, de havde til rådighed.

Vi tager dog i lige så høj grad diskussionen, fordi vi ser tegn på, at den klassiske tilgang til styring af samfundets institutioner står på toppen af sin ydeevne. Den er faktisk blevet forfinet i ekstrem grad og har leveret fantastiske resultater, men i dag er hele filosofien ved at slå revner.

Der er ikke noget galt med at skabe mere effektive statslige organisationer ved at bruge de kompetencer, som hundredvis af dygtige DJØF’ere og andre akademikere med viden om ledelse og styring kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne med. Der er heller ikke noget galt med virksomheder, der bruger klassiske erhvervsøkonomiske værktøjer til at øge salget gennem f.eks. aggressiv prispolitik og klassisk marketing, og som skærer i omkostningerne for at balancere forretningen og opnå lønsomhed.

Vores påstand er blot, at det ikke er her, vi finder de kræfter, som skaber nye forbindelser mellem borgere og politikere, som skaber ny tro på demokratiet, eller som skaber nye markeder for hidtil ikke-opdagede menneskelige behov.

Hele effektiviseringen og ’LEANingen’ af både offentlige og private virksomheder ligner i stigende grad mekanikere, der med stort gåpåmod og dygtighed tuner motoren på en bil, der ligger med hjulene i vejret. Det løser ikke det grundlæggende problem, at der er behov for, at de klassiske samfundsinstitutioner lærer af den aktivisme og de resultater, som bliver skabt i det digitale rum ved at sætte problemer på dagsordenen og påvirke individuel adfærd direkte og i stor skala.

Brændstoffet til forandringsmotoren

To tilgange er afgørende, hvis etablerede institutioner og virksomheder skal lære at bruge forandringsmotoren: dagsordensættelse og adfærdspåvirkning.

Dagsordensættelse handler grundlæggende om at skabe en fælles samtale på tværs af grupper, skel og identiteter. En fælles dagsorden samler opmærksomheden om et problem og kanaliserer ressourcer i retning af at løse det. Dagsordensættelse handler om at binde organisationers egne mål sammen med andre organisationers mål for at finde fælles fodslag. Den er ikke optaget af at fordele en begrænset mængde ressourcer, men af at mobilisere bredt om løsninger. Den virker ikke ved direkte autoritet, men ved evnen til at gøre sig selv relevant og engagere. Derved skaber dagsordensættelse også platforme, som mange aktører kan sætte af på – akkurat som det er sket med #metoo, og som det løbende sker med andre konstruktive samfundsdagsordener som f.eks. god integration, tryghed i byerne og uddannelse til kvinder.

Adfærdspåvirkning går mere direkte til problemet. Sociale medier har åbnet helt nye muligheder for at ændre folks adfærd. Der er mange synlige eksempler i f.eks. alverdens Ice Bucket Challenges, der pludselig bringer ikke bare opmærksomhed men også enorme donationer til arbejdet med mindre kendte sygdomme. Vores indsigt i, hvad der former menneskelig adfærd, og hvordan vi kan ændre den, har aldrig været bedre. Det kendes som adfærdsøkonomi eller adfærdsdesign og handler grundlæggende om at tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker faktisk forandrer adfærd: Når vi har følelser i klemme, når vores identitet bliver sat på spil, når vi kan spejle os i andre menneskers adfærd, og når vi bliver taget i hånden og ledt på vej frem for at blive overladt til os selv. Det digitale rum er fænomenalt velegnet til at understøtte alle disse adfærdsdrivere, og rigtig mange virksomheder og organisationer er allerede i fuld gang med at lære. 

Verdens bedste samfund kan være lige om hjørnet

Vi står muligvis på tærsklen til en ny ikke-demokratisk tidsalder. Facebook og Trump har pustet til de dystre scenarier. Det må bare ikke få os til at overse de enorme forandringspotentialer, der ligger i samspillet mellem kommunikation, teknologi og indsigt i mennesker.

Sammensmeltningen af de tre perspektiver indebærer en mulighed for at mobilisere menneskelig iderigdom, initiativ og engagement i anstrengelserne for at realisere det samfund, vi gerne vil have. Vi skal anerkende mennesker som en enorm, skabende kraft, både i deres egen ret og som ledere, kolleger, forældre og deltagere i de institutioner, som vores samfund er bygget af. Vores samfund rummer enorme kræfter, som i dag kan mobiliseres om fælles agendaer og positiv adfærd i en grad, vi aldrig har set tidligere.

Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund. Men det kræver, at vi aktivt bruger ny teknologi og indsigt i menneskelig adfærd til at skabe de positive forandringer.

----------------------------

Anders Dybdal og Torben Clausen er direktører i det digitale kommunikations- og adfærdsbureau Operate. Klummen er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google Næste artikel Shanghai blues Shanghai blues
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.