Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund

Med de sociale medier har vores samfund fået indbygget en kraftig forandringsmotor. Frem for bare at blive skræmt af valget af Trump, russiske bots og populisme, er det på tide, at vi lærer at bruge motoren til at skabe positive forandringer, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Efter et år med #metoo, massiv kritik af Facebook efter Cambridge Analytica-skandalen og en lang række andre sager har diskussion af internettet og de sociale medier taget et stort skridt fremad. Fra at være fremtidens teknologi med store potentialer taler vi nu om internettet som en moden teknologi med enorm kraft til at forandre vores samfund – på godt og på ondt. Hvedebrødsdagene er ovre. Nu skal der skabes forandringer. Og det er først og fremmest gode nyheder, selv om de negative historier måske nok fylder mest.

Den helt store negative historie fra det seneste år kender vi efterhånden alt for godt: Cambridge Analytica hentede data om hundredtusinder Facebook-brugere. Trump-kampagnen brugte platformen til at spille op til konflikter og fjendskab mellem forskellige vælgergrupper i USA. Hadefuldheden på internettet blev normaliseret, imens ugennemsigtige aktører, herunder russiske agenter, pustede til ilden. Det hele truer med at gentage sig i Europa i forbindelse med kommende valg – noget, Facebook er begyndt at forberede sig på. Og vi kan da helt sikkert også lære en masse af denne case om data, manipulation og politik. Der er imidlertid større ting, vi kan lære af de positive historier om internettets forandringskraft, og det vil potentielt set få endnu større indflydelse på vores samfund og fremtid. 

Mennesker som drivkraft

En søndag formiddag i oktober 2017 tweetede skuespiller Alyssa Milano: “If all the women and men who have been sexually harassed, assaulted or abused wrote ‘me too’ as a status, we might give people a sense of the magnitude of the problem.” Det skete på bagkant af afsløringerne af historier om tidligere filmmogul Harvey Weinsteins seksuelle krænkelser.

Inden dagen var omme, var hashtagget brugt mere end 200.000 gange. Næste dag var det tal oppe på 500.000. På Facebook havde mere end 4,7 mio. brugere delt ordene i løbet af de første 24 timer. Facebook har rapporteret, at over 45 pct. af mediets amerikanske brugere har en ven, der har delt budskabet.

Konsekvenserne har været enorme og globale. #metoo har skabt forandringer inden for kultur, politik, uddannelse og mange andre sektorer i snesevis af lande. Dagsordenen ruller videre i tusindvis af selvstændige udløbere. Forandringsmotoren kører i højeste gear. Så lad os bruge det som anledning til at lære denne forandringsmotor bedre at kende.

For det første: Der ligger enorme kræfter og venter uden for de klassiske samfundsorganisationer, som traditionelt har drevet forandringer i vores samfund. For at forstå dette, kan vi betragte #metoo som en organisation. Den har en strategi, som den forfølger. Den mobiliserer ressourcer for at nå sine mål. Den har effekter i den virkelige verden. Den påvirker fordelingen af goder i samfundet. Og den omfordeler magt og autoritet. Den er anderledes, fordi den ikke har en personbundet ledelse. Den har ikke et hovedkontor eller en mailadresse. Den har ikke juridisk status. Den har ikke engang centraliserede ressourcer, budgetter, der skal holdes, eller en stor fundraising-operation, der i sig selv trækker ressourcer. Men det bliver den ikke mindre politisk eller mindre effektiv af. Tværtimod. Faktisk vil vi tage konklusionen et skridt videre: #metoo er en samfundsmæssig autoritet. Den har indflydelse på adfærd. Den allokerer straf og belønning. Den udøver styring.

For det andet fungerer denne nye type organisation eller autoritet i krydset mellem mennesker, teknologi og kommunikation. Den er unikt effektiv, fordi den smeder de tre perspektiver sammen til én effektiv helhed. Den rammer rigtigt i forhold til at skabe en bestemt menneskelig adfærd gennem design af et attraktivt og dagsordensættende kommunikativt rum, som er bragt til live i det digitale univers. Tag et af disse elementer ud, og effekten forsvinder.

Og for det tredje og sidste, men måske det allermest interessante: Etablerede organisationer kan lære af #metoo som styring. Der er ikke noget i denne type samfundsaktivitet, som står i modsætning til etablerede organisationer. Både virksomheder og offentlige organisationer har mulighederne og redskaberne til at arbejde med at sætte samfundsdagsordener og ændre adfærd gennem digitale kanaler og med teknologiske virkemidler. #metoo er i bund og grund en kampagne for at korrigere et område, hvor vores samfund ikke har vist tilstrækkelig evne til at levere på sine egne løfter og principper. Den finder sin drivkraft i det samme terræn, som har givet os Trump, russiske bots og uhyrlige koncentrationer af data og magt hos en virksomhed som Facebook. Men den har skabt noget konstruktivt ud af de samme betingelser. Den er i bund og grund samfundsbevarende – og det er en god ting, ikke mindst i disse tider.

Nyt liv i gamle organisationer

Når vi finder det vigtigt at undersøge denne nye forandringsmotor, er det selvfølgelig ud fra et strategisk ønske om at skabe forandring. Vi tror på, at vi som menneskehed er i stand til at skabe en markant bedre verden i det 21. århundrede, akkurat som vores forældre og bedsteforældre i det 20. århundrede skabte enorme forbedringer med de redskaber, de havde til rådighed.

Vi tager dog i lige så høj grad diskussionen, fordi vi ser tegn på, at den klassiske tilgang til styring af samfundets institutioner står på toppen af sin ydeevne. Den er faktisk blevet forfinet i ekstrem grad og har leveret fantastiske resultater, men i dag er hele filosofien ved at slå revner.

Der er ikke noget galt med at skabe mere effektive statslige organisationer ved at bruge de kompetencer, som hundredvis af dygtige DJØF’ere og andre akademikere med viden om ledelse og styring kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne med. Der er heller ikke noget galt med virksomheder, der bruger klassiske erhvervsøkonomiske værktøjer til at øge salget gennem f.eks. aggressiv prispolitik og klassisk marketing, og som skærer i omkostningerne for at balancere forretningen og opnå lønsomhed.

Vores påstand er blot, at det ikke er her, vi finder de kræfter, som skaber nye forbindelser mellem borgere og politikere, som skaber ny tro på demokratiet, eller som skaber nye markeder for hidtil ikke-opdagede menneskelige behov.

Hele effektiviseringen og ’LEANingen’ af både offentlige og private virksomheder ligner i stigende grad mekanikere, der med stort gåpåmod og dygtighed tuner motoren på en bil, der ligger med hjulene i vejret. Det løser ikke det grundlæggende problem, at der er behov for, at de klassiske samfundsinstitutioner lærer af den aktivisme og de resultater, som bliver skabt i det digitale rum ved at sætte problemer på dagsordenen og påvirke individuel adfærd direkte og i stor skala.

Brændstoffet til forandringsmotoren

To tilgange er afgørende, hvis etablerede institutioner og virksomheder skal lære at bruge forandringsmotoren: dagsordensættelse og adfærdspåvirkning.

Dagsordensættelse handler grundlæggende om at skabe en fælles samtale på tværs af grupper, skel og identiteter. En fælles dagsorden samler opmærksomheden om et problem og kanaliserer ressourcer i retning af at løse det. Dagsordensættelse handler om at binde organisationers egne mål sammen med andre organisationers mål for at finde fælles fodslag. Den er ikke optaget af at fordele en begrænset mængde ressourcer, men af at mobilisere bredt om løsninger. Den virker ikke ved direkte autoritet, men ved evnen til at gøre sig selv relevant og engagere. Derved skaber dagsordensættelse også platforme, som mange aktører kan sætte af på – akkurat som det er sket med #metoo, og som det løbende sker med andre konstruktive samfundsdagsordener som f.eks. god integration, tryghed i byerne og uddannelse til kvinder.

Adfærdspåvirkning går mere direkte til problemet. Sociale medier har åbnet helt nye muligheder for at ændre folks adfærd. Der er mange synlige eksempler i f.eks. alverdens Ice Bucket Challenges, der pludselig bringer ikke bare opmærksomhed men også enorme donationer til arbejdet med mindre kendte sygdomme. Vores indsigt i, hvad der former menneskelig adfærd, og hvordan vi kan ændre den, har aldrig været bedre. Det kendes som adfærdsøkonomi eller adfærdsdesign og handler grundlæggende om at tage udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker faktisk forandrer adfærd: Når vi har følelser i klemme, når vores identitet bliver sat på spil, når vi kan spejle os i andre menneskers adfærd, og når vi bliver taget i hånden og ledt på vej frem for at blive overladt til os selv. Det digitale rum er fænomenalt velegnet til at understøtte alle disse adfærdsdrivere, og rigtig mange virksomheder og organisationer er allerede i fuld gang med at lære. 

Verdens bedste samfund kan være lige om hjørnet

Vi står muligvis på tærsklen til en ny ikke-demokratisk tidsalder. Facebook og Trump har pustet til de dystre scenarier. Det må bare ikke få os til at overse de enorme forandringspotentialer, der ligger i samspillet mellem kommunikation, teknologi og indsigt i mennesker.

Sammensmeltningen af de tre perspektiver indebærer en mulighed for at mobilisere menneskelig iderigdom, initiativ og engagement i anstrengelserne for at realisere det samfund, vi gerne vil have. Vi skal anerkende mennesker som en enorm, skabende kraft, både i deres egen ret og som ledere, kolleger, forældre og deltagere i de institutioner, som vores samfund er bygget af. Vores samfund rummer enorme kræfter, som i dag kan mobiliseres om fælles agendaer og positiv adfærd i en grad, vi aldrig har set tidligere.

Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund. Men det kræver, at vi aktivt bruger ny teknologi og indsigt i menneskelig adfærd til at skabe de positive forandringer.

----------------------------

Anders Dybdal og Torben Clausen er direktører i det digitale kommunikations- og adfærdsbureau Operate. Klummen er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google Næste artikel Shanghai blues Shanghai blues
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.