Det tyske startup-alfabet har tre B’er

Når talen går på startups i Tyskland, tænker de fleste formentlig på Berlins energiske scene. Men i Sydtyskland findes to af landets vigtigste startup-kulturer, der byder på unikke og boomende økosystemer, som medfinansieres af lokale industrigiganter.

En fredag formiddag inden det tyske valg blev jeg ringet op af en journalist fra et af de store dagblade i Danmark, som ville skrive en artikel om mulighederne for danske virksomheder i Sydtyskland.

Jeg blev stillet et spørgsmål, som jeg efter tre år som innovationsattaché for Udenrigsministeriet gerne vil svare uddybende på: Hvorfor ligger vores danske innovationscenter lige præcis i München og ikke i f.eks. hovedstaden Berlin?

Der er ingen tvivl om, at Berlin rummer et af Europas største og mest dynamiske startup-miljøer. Men hvis man kun kender det ene B i det tyske startup-alfabet, så snyder man sig selv for to regioner, som har helt unikke og boomende startup-økosystemer: Bayern og Baden-Württemberg.

Med 40.000 nye startups hvert år overgår Berlin klart den sydtyske scene i volumen, men til gengæld peger meget på, at Sydtyskland også er utroligt spændende for såvel danske og internationale virksomheder – ikke mindst fordi sydtyske startups har en rigtig lang levetid.

Tæt samarbejde med industri

En vigtig årsag til den lange levetid er det sydtyske industrilandskab, hvor en tredjedel af de tyske DAX-virksomheder (Deutscher Aktienindex, DAX, er et aktieindeks over de 30 mest handlede aktier på børsen i Frankfurt, red.) heriblandt Allianz, BMW, Bosch, Mercedes og Siemens har hovedkontor. Disse lokale industrigiganter investerer målrettet i unge virksomheder, hvilket giver startups i Sydtyskland god adgang til kapitalindsprøjtninger i opstartsfasen.

Men det handler om mere end kapital. I Sydtyskland nyder startups og forskningsmiljøer også gavn af, at de store koncerner gerne vil samarbejde.

På papiret lyder tunge og traditionsrige virksomheder som Bosch og BMW måske en anelse old school og usexede i kreative startup-ører, men med deres omsætning og brede samarbejdsflade med et stort antal underleverandører er de særdeles attraktive partnere for unge virksomheder, heriblandt danske, der gerne vil integreres på det tyske marked. 

Nye ambitiøse initiativer mod sydvest

I det sydvestligste hjørne af Tyskland, i delstaten Baden-Württemberg, hvor Stuttgart er den største by, har man en følelse af at stå i skyggen af München og Berlin. Men med ca. 573.000 entreprenører fordelt rundt i delstaten og flere DAX-virksomheder byder regionen på et hightech startup-miljø, der strækker sig ud i alle afkroge.

Meget sigende har SAP, en af verdens største software-virksomheder, hjemme i den lille by Walldorf med blot 15.000 indbyggere.

Regionen blomstrer, fordi delstatens største industrivirksomheder gennem de seneste år for alvor har taget startup-mentaliteten til sig. Eksempelvis har Daimler etableret Startup Autobahn, en innovationsplatform, hvor unge, globale tech-virksomheder kan udveksle og realisere deres ideer i samarbejde med Daimlers virksomhedspartnere.

Men Startup Autobahn er udtryk for noget større. Projektet kendetegner et udbredt ønske hos sydtyske industrigiganter om at gentænke deres traditionelle produktions- og virksomhedsmodeller.

Det er en tilgang, som bærer frugt: I sidste programrunde af Startup Autobahn deltog 28 startups, som realiserede mere end 50 fælles projekter med Daimlers kommercielle partnere.

Shared Agenda: En fælles fremtid

München kan let sætte krydser ved en lang række centrale faktorer, som udgør et stærkt iværksættermiljø. Byen er i år blevet kåret af EU til at være Europas vigtigste centrum for informations- og kommunikationsteknologi.

Den bayerske delstat vil investere 1,5 milliarder euro i digitalisering, og 40 pct. af de tyske it-virksomheder har hjemme i München.

Samtidig er de to eliteuniversiteter, Technische Universität München, TUM, og Ludwig-Maximilians-Universität, blandt de mest entreprenante universiteter i Tyskland som henholdsvis nummer et og fire.

Det er også i Bayern, at Tyskland største universitetsnetværk for sociale entreprenører, Social Entrepreneurship Akademie, eksisterer. Det blev grundlagt i 2010 som et fælles initiativ mellem Münchens fire universitetsbaserede entreprenørskabscentre.

Efter tre år som innovationsattaché er det derfor ikke kun de fine tal, men samarbejdskulturen mellem delstat, virksomheder og forskere, som jeg især har hæftet mig ved i både Bayern og Baden-Württemberg.

Årsagen til den sydtyske succes kan sammenfattes i begrebet shared agenda. Der eksisterer en fælles agenda på alle niveauer om, at et innovativt startup-miljø hjælper regionen til at forblive innovativ og samtidig er med til at fremtidssikre de store virksomheder.

Når man repeterer det tyske startup-alfabet, er der altså god grund til at huske, at det består af tre B’er.

Forrige artikel Bitcoin-klondyke forbruger næsten lige så meget strøm som Danmark Bitcoin-klondyke forbruger næsten lige så meget strøm som Danmark Næste artikel Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.