Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi
Modsat af hvad mange tror, er den nye digitaliseringsbølge først og fremmest et kulturelt paradigmeskifte – det handler nemlig ikke kun om teknologi. Her er fem træk, der kendetegner en sund digital kultur i virksomheder.
Christian Schwarz Lausten
Direktør og partner i Seismonaut A/SIt-bølgen der skyllede indover os i 1990’erne, var på mange måder en infrastrukturel opgradering af vores samfund og organisationer. Det handlede om effektivisering og realisering af gevinster. Vi satte strøm til analoge processer.
Den digitaliseringsbølge, der i disse år skyller ind over os, er anderledes. Den handler om udvikling og fundamental nytænkning.
Som Einstein sagde: “We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them.”
Denne gang kan vi ikke bare sætte strøm til, for det handler mere om os selv og hvad slags organisationer vi bygger og udvikler; en kulturel infrastruktur fremfor en teknisk.
Der er fem træk, der karakteriserer en sund digital kultur:
1. Netværksbaseret ledelse og organisering: Ledere, der forstår den digitale udvikling, forstår at lede gennem netværk, ikke hierarkier. Digitalisering er per definition netværksorienteret, og det betyder, at siloer og mellemledere har det svært.
Ledelse i en digital tidsalder er at forstå og sætte pris på, at svar og løsninger ikke altid findes i organisationen, men udenfor. Og at medarbejdere, der forstår at aktivere og bruge sit netværk, f.eks. via sociale medier, til at løse problemer, er værdifulde – uanset om det går udover de formelle kommandoveje og involverer ikke-compliance clearede freelancere.
Det meste af den digitale udvikling i dag handler om kunden, borgeren eller slutbrugerens behov. Det betyder, at forståelsen for kunderejsen fra A til B er helt afgørende for succes. Det kræver tværorganisatoriske, multidisciplinære teams, der har bemyndigelse til at bevæge sig på tværs af organisationen for at varetage kundens behov hele vejen. Det er en agil, selvorganiserende og mere eksekverende organisering end den afdelingsinddelte og siloopdelte organisation.
2. Kommunikation: Netværksbaserede organisationer har et enormt behov for at kommunikere til, om og med hinanden, brugerne, samarbejdspartnerne og resten af omverdenen.
Kommunikationsopgaven er stor og afgørende i en digital organisationskultur. Det handler både om at koordinere og udvikle i realtid på trods af afstand og tidszoner, men det handler også om at få kundeinput og -indsigt i dynamisk form.
Opgaven ligger først og fremmest hos direktør og ledelse. De skal gå foran og vise vejen, både på interne og eksterne sociale medier. Grundfos’ CEO, Mads Nipper, bruger det interne kommunikationsværktøj Yammer aktivt som en måde at fortælle medarbejderne løst og fast om hans verdensbillede. Novo Nordisk’s CEO, Lars Fruergaard, er særdeles aktiv på LinkedIn.
Men ledelsens kommunikation skal naturligvis bakkes op af alle andre, der skal vænne sig til en verden, hvor vi i højere grad skal work out loud, som de siger hos Grundfos. Virtual reality banker allerede på døren som den næste store ting inden for kommunikation, som igen vil gøre verden en smule mindre og os alle en smule mere tilgængelige.
3. Eksperimenter: Når det handler om digitalisering, er en af de største risici ikke at tage risici. En af de interessante ting ved digitaliseringen, udover at udviklingstempoet er skruet voldsomt op, er også, at de klassiske brancher og værdikæder kollapser. Det, der tidligere var en produktionsvirksomhed, bliver en servicevirksomhed, og det, der tidligere var en retailvirksomhed, bliver en del af platformsøkonomien.
Tag bare FLSmidth og Vestas, der vokser hurtigst på salg af services snarere end produkter. Eller IKEA, der fornylig købte verdens største platform for freelancearbejdere, Taskrabbit.com, for let at kunne hjælpe sine kunder med at hyre en person, der kan samle ens nyindkøbte Hällan skab.
Det eneste modsvar, når den klassiske forretningslogisk kollapser, er at eksperimentere, simulere og prototype sig frem til nye løsninger, produkter og opkøb. Designtænkning er både et mindset og en værktøjskasse, der assisterer enhver organisation, der har brug for at skrue op for eksperimenterne og tage kalkulerede risici, der åbner op for helt nye muligheder.
4. Talenter: Enhver kultur udvikles, når den møder nye og anderledes tænkemåder og praksisformer. I enhver organisation sker det helt automatisk, når man ansætter nye medarbejdere, studentermedhjælpere, elever, lærlinge, praktikanter osv.
Traditionelt har de unge talenter været holdt godt nede i organisationens muld og fået lov at arbejde sig op og gjort sig fortjent til at blive hørt. Men i en foranderlig tid, hvor nye ideer og digitale tendenser aldrig har været vigtigere, er det helt skørt, at man i alt for få organisationer ikke giver mere plads til de unges input.
Spring anciennitet og hierarkier over og tag de unge med i strategiråd, flagskibsprojekter og måske endda bestyrelsen som en gratis pulstagning på den digitale tidsånd. De unges digitale adfærd i dag, er resten af virksomhedens adfærd i morgen.
5. Nysgerrighed: Da Steve Jobs introducerede iPad 2 i 2011, opsummerede han Apples strategi på denne måde:
“It is in Apple’s DNA that technology alone is not enough—it’s technology married with liberal arts, married with the humanities, that yields us the results that make our heart sing.”
Det er et stærkt citat og en venlig reminder til os alle om, at digitalisering og forretningsudvikling er et samspil mellem mange videnskaber, skoler og kulturer. God kultur er en smeltedigel af mange indtryk og udtryk, der tilsammen skaber nye produkter og løsninger, der vækker følelser, drømme og behov. Alt det, der må være målet for al udvikling.
Hvis mennesker er råstoffet i enhver kultur, så er brændstoffet den nysgerrighed, der holder os alle i gang. Det kan lyde som et paradoks, men alle virksomheder burde indføre pligt til nysgerrighed hos sine medarbejdere.
Digital kultur er udadvendt, opsøgende og udforskende. Derfor burde det være obligatorisk, at alle leger med nye apps, interviewer nabodrengen om de nyeste spil, kører med Uber, ser Black Mirror på Netflix, deler artikler om AI på intranettet og taler med praktikanten om hendes yndlingsblogs i frokostpausen. På den måde bliver nysgerrighed en central del af en organisations digitale kultur.
Uden den rette kultur kan man ikke genopfinde sin virksomhed til en digital tidsalder. Det er ikke nok at investere i robotter, kunstig intelligens og apps, når alt skal købes eksternt, og medarbejderne alligevel ikke kan eksekvere på strategien.
Men lykkes det at skabe og vedligeholde en kultur, der rummer ovenstående træk, garanterer jeg, at selv den tungeste, industrielle organisation opnår digital succes.