Digitaliseringen accelererer, regeringen snøvler

Regeringen ønsker ”en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.” Det står der på første linje i det udspil for bedre bredbånd og mobildækning, som erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen fremlagde i onsdags.

Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.

Sølle 30 Mbit/s i uploadhastighed og 100 Mbit/s i downloadhastighed på det danske bredbånd i 2020 er ekstremt uambitiøst i forhold til en række andre vestlige lande.  I Australien investerer man milliarder i at rulle fiber ud, så 93 pct. af borgerne kan få hastigheden op på 1 Gbit/s i 2021, og i Luxembourg vil man op på 500 Mbit/s i 2020 og have download på 1 Gbit/s. I Sydkorea har man for længst udrullet forbindelser med 100 Mbit/s, og flere steder har man allerede etableret Gbit-opkoblinger til internettet. Danmark bliver hægtet af i denne konkurrence.

[quote align="right" author=""]Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.[/quote]

Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet. 30 Mbit/s er alt for lidt til videokonferencer og velfærdsteknologiske serviceløsninger. Det er for lidt til sundhedssektoren og de nye databehov i en tid, hvor vi går i retning af cloudcomputing og big data. Kobbernettet er ganske utidssvarende.

Hastigheden falder dramatisk på de sidste meter kobber, og rent teknisk vil mange danskere slet ikke opleve de 30 Mbit/s, som regeringen stiller dem i udsigt. Det mobile net vil stadig være fyldt med huller i dækningen, selv om der stilles flere master op. Og selv på 4G-nettet vil der være store begrænsninger for datamængden og hastigheden, når der kommer flere kunder på nettet. Regeringen har stadig ikke forstået, hvor vigtigt det er for Danmark rent strategisk at rykke fra kobber til fiber. Derfor vil Danmark tabe i den globale økonomis stadig mere digitaliserede konkurrence i de kommende år.

For bare to år siden var formanden for den amerikanske telekommission, Julius Genachowski, ude at presse på for, at alle amerikanske delstater skal sætte et mål om forbindelser på 100 Mbit/s i 2015. Her i januar gik han ud og sagde, at målet nu skal løftes til 1 Gbit/s allerede i 2015. Han har erkendt, at hastigheden gør en kæmpe forskel i den globale konkurrence. Og datamængderne vokser eksplosivt. Ikke bare som business, men også som underholdning. I USA står filmstreamingstjenesten Netflix bag en tredjedel af datatrafikken fra kl. 21 om aftenen, når tv-kigningen topper. Det kommer vi også til at se i Danmark. Tag f.eks. et kig på Netflix-serien House of Cards, og så forstår man hvorfor.

Digital taber eller vinder?

Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.

[quote align="left" author=""]Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet.[/quote]

Måske har regeringen slet ikke forstået, hvad det kræver at bygge en moderne og avanceret digital infrastruktur.
Digitalisering, datamining, dataoverførsler og digital service og industriproduktion får en stadig mere vital betydning i nationernes og virksomhedernes kappestrid. Hver gang internethastigheden fordobles, stiger bruttonationalproduktet med 0,3 pct., fastslår Erhvervsstyrelsen, og hvis vi tidobler hastigheden på det danske bredbåndsnet, kan det øge bruttonationalproduktet med 169 milliarder kr. frem til 2020.

Det vil øge produktiviteten med over 7 pct., og det kan skabe over 10.000 nye arbejdspladser, viser beregninger fra Copenhagen Economics. Gevinsten er så stor, at målet burde rykkes frem til 2015.

Hvorfor opstiller regeringen halvhjertede mål, og hvorfor tøver man stadig med at kaste sig helhjertet ind i den digitale æra? I Vækstplan DK vil man sætte 60 millioner kr. af til udbygning af fibernet på Bornholm. Hvad nytter det, at man flytter pengene over til bornholmerne, når det havde været langt mere rationelt at investere pengene i at udbygge den fiberoptiske infrastruktur i landets største byer, som bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense? Her ville langt flere virksomheder, borgere og offentlige institutioner kunne få glæde af det. Hele Danmark har brug for fiberforbindelser for at kunne nå verdensklassen.

[quote align="right" author=""]Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.[/quote]

Skal vi virkelig løfte produktiviteten i dette land og udvikle en ny generation af digitalt baserede serviceydelser og industrielle produkter, så kræver det et veludviklet fiberoptisk netværk. Ikke kun på Bornholm og i Sønderjylland. I dag når elselskabernes forskellige fibernet kun ud til 6 pct. af alle bredbåndsabonnenter, og det er for lidt. Men selv i mange dele af København kan man ikke få adgang til fibernet, selv om det burde være mindst lige så vigtigt som at have adgang til offentlige veje, cykelstier, el-, vand- og fjernvarmenet.

Fri os for kobberalderen

Regeringen hænger stadig fast i et 13 år gammelt teleforlig, der er utidssvarende. Man bilder sig ind, at man kan overlade denne vitale infrastruktur til markedskræfterne alene, selv om det i praksis betyder, at der er store områder i landets største byer, hvor der enten ikke er fibernet, eller hvor omkostningerne ved en opkobling for borgere og virksomheder er prohibitivt høje. Det har meget alvorlige økonomiske konsekvenser.

I Ringkøbing, Odense, Aalborg og andre byer er kommunerne ved at opdage, at deres fremtidige velstand – deres muligheder for at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser – også bestemmes af, at der faktisk findes et veludbygget fibernet.

De offentlige institutioner kan også opnå store produktivitetsforbedringer og udnytte mulighederne i de nye velfærdsteknologier langt bedre, når den digitale infrastruktur er på plads. Det kræver f.eks. fibernet at lave teleoperationer og køre avancerede forskningssamarbejder online, og flere og flere virksomheder har brug for fibernet for at kunne ekspandere i den globale konkurrence.

Så længe udbygningen af fibernettet er overladt helt til markedet, må disse virksomheder og offentlige institutioner nøjes med det gamle kobberbaserede telenet, hvor der ikke kan presses tilstrækkelig uploadhastighed ud af den sidste mil. Og selv om hastigheden på det mobile net fortsat stiger, er der for mange sorte huller og for lav uploadhastighed i det til, at det kan gøre det ud for en stabil digital infrastruktur.

[quote align="left" author=""]Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.[/quote]

Danmark har brug for langt højere ambitioner end regeringens målsætning, der i 2020 vil give danskerne et bredbånd med downloadhastigheder på 100 Mbit/s. Udrulningen sker for langsomt, og man burde i stedet satse på fibernet, der kan give både download- og uploadhastigheder på 1 Gbit/s. Danmark bør tage ved lære af Australien, i stedet for at hænge fast i den gamle verdens net.

Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.

Samfundet har i længden ikke råd til at vente på, at markedet af sig selv korrigerer denne markedsfejl. Da en hurtig internetadgang til det globale marked og til nye informationer definerer forskellen mellem vækst og stagnation, er det – sat på spidsen – lige nu vigtigere for samfundet at etablere fiberoptiske netværk end at investere i nye motorveje, broer og jernbaner.

Selvfølgelig har samfundet også brug for en høj grad af fysisk mobilitet med hurtig transport af mennesker og varer, men svigter man af denne grund den digitale infrastruktur, vil det skade velstanden. I den nye globale økonomi kan man ikke længere konkurrere alene på fysisk varetransport eller gammeldags industriel produktion. Den digitale komponent indgår i snart sagt alle fysiske varer, og betydningen af data vokser eksponentielt.

Det kan godt finansieres

Regeringen vil bruge den nye skat fra nordsøolien til at lave en togfond, der efter næste valg – det vil reelt sige fra 2017 til 2042 – skal investere 27,5 milliarder i elektrificering af tognettet, nye skinner og en ny bro over Vejle Fjord. Der ligger fine hensigter bag, og det har i mange år været en vigtig opgave at få elektrificeret tognettet. Det er også godt for den grønne omstilling. Men hvorfor støvsuger regeringen ikke de eksisterende offentlige budgetter, så man kan finde yderligere 20-30 milliarder til at lægge fibernet ud i alle landets vigtigste byer og købstæder? Det kan enten ske som et rent offentligt anlægsprojekt eller i et offentlig-privat partnerskab.

Hvis man reducerer væksten i det offentlige forbrug fra 0,4 pct. til 0 pct., sparer f.eks. ti milliarder på udvidelse af Landsbyggefondens renoveringsramme og presser kommunerne til at medfinansiere nogle af anlægsudgifterne, ville den digitale investeringsplan godt kunne finansieres.

[quote align="right" author=""]I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.[/quote]

Hele den offentlige sektor kan opnå betydelige produktivitetsgevinster ved øget digital hastighed, og man vil få nye skatteindtægter fra de tusinder af job i den fiberoptiske anlægsfase. Fibernet vil øge den økonomiske vækst. Forudsætningen er, at der mobiliseres den fornødne politiske vilje til at tage et digitalt tigerspring. Er regeringen reelt bekymret for nationens konkurrenceevne, bør den også tage denne udfordring seriøst i stedet for at behandle den stedmoderligt.

I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.

Man bør fordomsfrit overveje forskellige modeller, så omlægningen også tager et rimeligt hensyn til investorernes legitime interesser. Når det nye fiberoptiske net er etableret, er det vigtigt at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet, hvor Danmark målt i forhold til andre lande er sakket agterud. Man bør lade konkurrerende serviceselskaber leje sig ind på nettet og kappes med hinanden om kundernes gunst, for det vil også give borgerne adgang til bedre servicepakker. Man bør også give borgerne en fradragsmulighed for at lægge fibernet ind fra vej til hus, sådan som man har gjort det i den svenske boligjobordning, så man kunne accelerere udviklingen yderligere.

Det har Dansk Folkeparti allerede foreslået, og det forslag fortjener at blive taget seriøst i forhandlingerne om vækstplanen. Det er langt vigtigere for nationens langsigtede konkurrenceevne end det grænsesnolleri, som de borgerlige partier er så optagede af.

Målet må være, at Danmark i løbet af tre år bliver verdens hurtigste digitale nation. Det ville med garanti få en sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, online-undervisningsforløb og digitale serviceydelser til at vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser. Det ville være langt mere effektivt og vækstfremmende end de i grunden usikre beregninger om fremtidige arbejdsudbud som følge af de skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har foreslået i Vækstplan DK.

Forrige artikel Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst Næste artikel Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.