Disruptionsrådet skal disruptes

Mindre snak og mere handling, tak. Disruptionsrådet må komme med konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige for, at vi kan blive en vindernation i fremtiden.

”Vi skal gribe de digitale muligheder og håndtere de udfordringer, som opstår i en verden i stadig forandring og udvikling. Danmark skal være blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig.”

Vi har hørt det før, og nu hører vi det så igen i indledningen til kommissoriet for statsministerens nye Disruptionsråd. Vi skal være en nation af digitale vindere. Spørgsmålet er bare, om vi når at blive det, når vi engang er færdige med at snakke om at blive det.

Den franske præsidentkandidat, Marine Le Pen, har stillet det sådan op, at enten er man globalist, eller også er man patriot. Her i Danmark er man nødt til at være globalist for at være en rigtig patriot. Men hvordan vi så bliver patriotiske globalister svæver stadig i det uvisse, når man har læst, hvad regeringens nye og længe ventede 32 mand store Disruptionsråd med det pompøse efternavn ’Partnerskab for Danmarks fremtid’ skal foretage sig. Her er rigtigt mange ord og ingen handling. Her er masser af oplæg til debat, men ingen konkrete initiativer.

Disruptionsrådet bliver tilsyneladende en fælles suppegryde til opsamling af det arbejde, der foregår i en stribe af andre udvalg, som regeringen har nedsat, og forskellige initiativer, som allerede er på vej. Det gælder bl.a. trepartsdrøftelser, drøftelser om en dansk Teknologipagt, Digitalt vækstpanel, Strategi for Danmarks Digitale Vækst, VEU-ekspertgruppen, Deleøkonomisk strategi, Iværksætterpanel og Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Krydderiet til suppen kan så blive lidt ekstra analyser på Disruptionsrådets initiativ.

I godt halvandet år skal Disruptionsrådet tilsyneladende under statsministerens ledelse og med et helt ministerhold og 32 særligt udvalgte medlemmer drøfte nogle temaer og analyser og skabe debat om dem, og så endelig ved udgangen af 2018, så skal arbejdet afsluttes med ….. ja med hvad? Det er faktisk ikke ganske klart, for rådets opgave er ifølge kommissoriet at skabe engagement blandt danskerne og sikre en bred borgerinddragelse, men det er regeringen og ikke rådet, der følger op med konkrete initiativer.

Der er jo ikke noget som helst galt i at samle alle disse gode mennesker i form af erhvervsledere, fagforeningsledere, professorer, meningsdannere som Hella Joof, en enkelt tillidsmand og en enkelt ung fra Dansk Ungdoms Fællesråd til at drøfte den digitale udvikling.

Problemet er, at vi nu har drøftet og drøftet og drøftet emnet på hundredvis af møder og konferencer i de seneste 3-5 år. Ingen erhvervsorganisation eller faglig organisation med respekt for sig selv har ikke lagt et digitalt udspil frem. Så det, der er brug for nu, er handling. Ikke mere snak.

Fra kommissoriet lyder det, at en række jobfunktioner vil falde bort og indholdet af andre ændre sig, men nye job kommer til. Har vi hørt det før? Ja! Men hvad det er for job, der forsvinder, og hvordan kommer de nye job  til at se ud? Det er der stadig ikke nogen klarhed over. Her mangler analysen af, hvordan fremtidens virksomheder ser ud, og hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Hvad er det for job, der kommer til?

Og igen fra kommissoriet: Et fleksibelt arbejdsmarked med de rette kompetencer, den rette omstillingsevne hos både erhvervsliv og medarbejdere er de rigtige forudsætninger - men hvordan skal det ske? Vi har talt om det i mange år efterhånden, men hvor er planen for en dramatisk ændring af vores forældede efteruddannelsessystem og for en omstrukturering og modernisering af vores øvrige uddannelsessystem?

Og mere fra kommissoriet: Der skal værnes om den danske model, hvis tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, deleøkonomi eller ny teknologi udfordrer de nuværende aftaler og systemer. Ja, vi har også hørt det før, så hvordan moderniserer vi den danske model?

Problemet er, at opgavebeskrivelsen for Disruptionsrådet mere ligner en spændende snakkeklub end en aktionsgruppe, selv om nogle af deltagerne sikkert godt kunne tænke sig, at det var det. Den helt nødvendige folkelige forankring og engagementet i at gøre Danmark til en digital vindernation kræver mere end floskler og varm luft. Den vigtige indsats kræver konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige. Ikke mindst på kompetence-siden.

Med den konstruktion af Disruptionsrådet, som statsministeren som formand for rådet har valgt, så kommer regeringen og han selv til at sidde med et meget stort ansvar for at få tingene til at ske. Da Disruptionsrådet ikke selv skal komme med forslag men blot drøfte nogle temaer, så har statsministeren sikret sig styrepinden, men det forpligter til gengæld også til, at vi snart kan se konturerne af, hvad det er, der skal gøre os til digitale vindere.

Forrige artikel Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis! Næste artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.