Disruptionsrådet skal disruptes

Mindre snak og mere handling, tak. Disruptionsrådet må komme med konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige for, at vi kan blive en vindernation i fremtiden.

”Vi skal gribe de digitale muligheder og håndtere de udfordringer, som opstår i en verden i stadig forandring og udvikling. Danmark skal være blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig.”

Vi har hørt det før, og nu hører vi det så igen i indledningen til kommissoriet for statsministerens nye Disruptionsråd. Vi skal være en nation af digitale vindere. Spørgsmålet er bare, om vi når at blive det, når vi engang er færdige med at snakke om at blive det.

Den franske præsidentkandidat, Marine Le Pen, har stillet det sådan op, at enten er man globalist, eller også er man patriot. Her i Danmark er man nødt til at være globalist for at være en rigtig patriot. Men hvordan vi så bliver patriotiske globalister svæver stadig i det uvisse, når man har læst, hvad regeringens nye og længe ventede 32 mand store Disruptionsråd med det pompøse efternavn ’Partnerskab for Danmarks fremtid’ skal foretage sig. Her er rigtigt mange ord og ingen handling. Her er masser af oplæg til debat, men ingen konkrete initiativer.

Disruptionsrådet bliver tilsyneladende en fælles suppegryde til opsamling af det arbejde, der foregår i en stribe af andre udvalg, som regeringen har nedsat, og forskellige initiativer, som allerede er på vej. Det gælder bl.a. trepartsdrøftelser, drøftelser om en dansk Teknologipagt, Digitalt vækstpanel, Strategi for Danmarks Digitale Vækst, VEU-ekspertgruppen, Deleøkonomisk strategi, Iværksætterpanel og Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Krydderiet til suppen kan så blive lidt ekstra analyser på Disruptionsrådets initiativ.

I godt halvandet år skal Disruptionsrådet tilsyneladende under statsministerens ledelse og med et helt ministerhold og 32 særligt udvalgte medlemmer drøfte nogle temaer og analyser og skabe debat om dem, og så endelig ved udgangen af 2018, så skal arbejdet afsluttes med ….. ja med hvad? Det er faktisk ikke ganske klart, for rådets opgave er ifølge kommissoriet at skabe engagement blandt danskerne og sikre en bred borgerinddragelse, men det er regeringen og ikke rådet, der følger op med konkrete initiativer.

Der er jo ikke noget som helst galt i at samle alle disse gode mennesker i form af erhvervsledere, fagforeningsledere, professorer, meningsdannere som Hella Joof, en enkelt tillidsmand og en enkelt ung fra Dansk Ungdoms Fællesråd til at drøfte den digitale udvikling.

Problemet er, at vi nu har drøftet og drøftet og drøftet emnet på hundredvis af møder og konferencer i de seneste 3-5 år. Ingen erhvervsorganisation eller faglig organisation med respekt for sig selv har ikke lagt et digitalt udspil frem. Så det, der er brug for nu, er handling. Ikke mere snak.

Fra kommissoriet lyder det, at en række jobfunktioner vil falde bort og indholdet af andre ændre sig, men nye job kommer til. Har vi hørt det før? Ja! Men hvad det er for job, der forsvinder, og hvordan kommer de nye job  til at se ud? Det er der stadig ikke nogen klarhed over. Her mangler analysen af, hvordan fremtidens virksomheder ser ud, og hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Hvad er det for job, der kommer til?

Og igen fra kommissoriet: Et fleksibelt arbejdsmarked med de rette kompetencer, den rette omstillingsevne hos både erhvervsliv og medarbejdere er de rigtige forudsætninger - men hvordan skal det ske? Vi har talt om det i mange år efterhånden, men hvor er planen for en dramatisk ændring af vores forældede efteruddannelsessystem og for en omstrukturering og modernisering af vores øvrige uddannelsessystem?

Og mere fra kommissoriet: Der skal værnes om den danske model, hvis tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, deleøkonomi eller ny teknologi udfordrer de nuværende aftaler og systemer. Ja, vi har også hørt det før, så hvordan moderniserer vi den danske model?

Problemet er, at opgavebeskrivelsen for Disruptionsrådet mere ligner en spændende snakkeklub end en aktionsgruppe, selv om nogle af deltagerne sikkert godt kunne tænke sig, at det var det. Den helt nødvendige folkelige forankring og engagementet i at gøre Danmark til en digital vindernation kræver mere end floskler og varm luft. Den vigtige indsats kræver konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige. Ikke mindst på kompetence-siden.

Med den konstruktion af Disruptionsrådet, som statsministeren som formand for rådet har valgt, så kommer regeringen og han selv til at sidde med et meget stort ansvar for at få tingene til at ske. Da Disruptionsrådet ikke selv skal komme med forslag men blot drøfte nogle temaer, så har statsministeren sikret sig styrepinden, men det forpligter til gengæld også til, at vi snart kan se konturerne af, hvad det er, der skal gøre os til digitale vindere.

Forrige artikel Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis! Næste artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse?
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.