Ecco tester 3D-print :: Flere danske patentansøgninger :: Kunstig intelligens på tysk

Snart kan du måske få 3D-printet en personlig sål til din Ecco-sko direkte i butikken. Det går fremad for danske patentansøgninger - men kinesere dominerer i Europa. Og så er kunstig intelligens et vigtigt element i Tysklands omstilling til industri 4.0.

Peter Hesseldahl

Søreme om Ecco Sko ikke lige har lanceret en 3D-printet sål, så udvalgte kunder kan få taget mål og få printet deres helt personlige sko i næste uge i Ecco’s concept store i Amsterdam.

Vi har talt med lederen af Ecco’s Innovationlab om, hvordan 3D-print kan ændre forretningsmodellerne for en af Danmarks største virksomheder.

Det går faktisk forbløffende godt med den danske innovation. Som Claus Kragh skriver i dagens artikel, viser en ny opgørelse fra det europæiske patentkontor, at der var stor fremgang i antallet af danske patentansøgninger i 2017.

Faktisk ligger Danmark på en europæisk tredjeplads for patentansøgninger pr. indbygger. En af årsagerne kan være, at danske virksomheder i 2016 for første gang siden finanskrisen øgede deres investeringer i forskning og udvikling. Det lyder fornuftigt!

Men det skal så også nævnes, at det er kinesiske Huawei, der topper listen of europæiske patentansøgninger...

Tyskerne er tilsyneladende ikke så bekymrede for, at kunstig intelligens og robotter skal overtage menneskers job (og magten over kloden, nu de er i gang).

Som Innovationcenter Denmark i München fortæller i dagens klumme bruger de tyske industrivirksomheder som Siemens og Audi kunstig intelligens til at opdatere deres produktion til ”Industri 4.0”.

Målet er ikke at overflødiggøre menneskers arbejdsindsats, men at optimere den.

God læselyst!

Peter Hesseldahl

Redaktør, MM Next


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu