Egeninteresse eller fællesskabsfølelse – Tanker ved et årsskifte

Det er valgår, men desværre er det beskæmmende at følge politikerne, der fører sig frem på kortsigtede og taktisk betonede dagsordener. Der er ellers rigeligt at gribe fat i. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er virksomheder og forbrugerne, der sidder med nøglerne til en bedre fremtid i verden.

2015 er valgår i Danmark. Det er beskæmmende at følge dansk politik. Der er ingen grænser for, hvor kortsigtede og intetsigende dagsordener politikerne kan finde på at træde frem med. Jeg ved ikke, hvad politikerne tænker om vælgerne, men jeg er overbevist om – og mange undersøgelser viser – at vælgerne er dødtrætte af politikerne og det politiske spil. Der er næsten ingen tillid og respekt tilbage. Og jeg véd heller ikke, hvorfra denne tillid og respekt skulle komme.

Mange vigtige beslutninger træffes ikke af danske folketingspolitikere, men af politikere og andre uden for Christiansborg. Meget bliver afgjort i Bruxelles. Domstol, Parlament, Kommission. Meget bliver afgjort af danske og udenlandske virksomheder, dvs. af bestyrelser og direktioner. Tør man tænke på, hvad den trillionstore amerikanske våben- og sikkerhedsindustri bestemmer? Kæmpestore kapitalfonde rundt om i verden har gigantisk indflydelse. Store påvirkninger udgår fra interesseorganisationer og lobbyister af mange forskellige slags overalt i verden. De såkaldt frie markeder afgør utrolig meget. Den såkaldt frie prisdannelse – der slet ikke er så fri endda – bestemmer meget af det, der foregår i samfundet og i verden. På både godt og ondt.

Verdens store økonomier – og verdensøkonomien i det hele taget – vakler. Vi ser ikke sammenbrud, men vi ser systemer og strukturer, som vakler frem og tilbage, og engang imellem ser det ud, som om det hele er ved at brase sammen. Det umulige sker. Oliepriserne rasler ned, krige, konflikter m.m. bølger frem og tilbage. Landene og de store virksomheder sender bølgeskvulp med konsekvenser ud på kloden, der er voldsomme og ubønhørlige. De rige bliver rigere – ufatteligt rige. Der bliver flere og flere fattige – og de bliver stadig mere fattige. Nogle få procentdele af verdens befolkning ejer og råder over stort set alt. Der er en ubeskrivelig stor og voksende ulighed i landene og på kloden. Det repræsenterer en selvstændig bombe under verdensordenen – hvis man overhovedet i dagens globale situation kan tale om orden.

Nye strømme af flygtninge

Mange er optaget af de øjeblikkelige flygtningestrømme. Der er ingen grænser for, hvad lande gør for at minimere det antal flygtninge, der slipper ind i de pågældende lande. Danmark er ingen undtagelse. Det er derimod den humanistiske stormagt Sverige. I Danmark kender kræmmermentaliteten ingen grænser. Meget få siger det direkte, men de fleste politikere kappes om at være så hårde som muligt i deres afvisning af flygtninge – for det kræver danskerne – men uden dog at virke alt for direkte og voldsomme. Og på trods af det er det hele totalt gennemskueligt, uærligt og skamfuldt.

[quote align="left" author=""]Måske er det virksomhederne og forbrugerne, der tilsammen sidder med de stærkeste nøgler og det største ansvar for en bedre fremtid i verden.[/quote]

Jeg forestiller mig, at alt, hvad vi i disse år oplever omkring flygtninge fra f.eks. Syrien og visse afrikanske lande, er for intet at regne i forhold til de strømme, ja, flygtningetsunamier, som vi vil komme til at opleve, når klimaændringer, fattigdom, oversvømmelser, sult og hungersnød, sygdom, epidemier m.m. vil sende flere hundrede millioner mennesker i verden på flugt. Jeg tror, at meget store folkebevægelser venter os, medmindre? Ja, medmindre vi vælger en anden kurs. Et gammelt kinesisk ordsprog hedder: Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen. Og vi er på vej mod så alvorlige tilstande på nogle områder på kloden, at katastrofer er det mest relevante ord at bruge. Om disse katastrofer gælder det formentlig, at vi som menneskehed netop kan undgå dem, hvis vi vil, dvs. hvis vi vil ændre kurs på nogle områder.

Negative billeder! Sortsyn og dommedagsprofetier? Måske? Det er ikke svært at få øje på advarselssignalerne. De pågående klimaforhandlinger går trægt. Kina er på en ekstremt farlig kurs. Kina er på en måde ved at begå kollektivt selvmord. Ikke min formulering, men den kinesiske præsidents. Kina er i en ekstremt farlig situation.

På den ene side er de store kinesiske byer ved at gå til af forurening. Og der er tale om meget alvorlig forurening. På den anden side presser mange hundrede millioner kinesere voldsomt på for at få lige så stor velfærd og lige så store forbrugsmuligheder, som mennesker i de store kinesiske byer allerede har. Hvad gør det kinesiske styre? Og hvad gør – over for det – de amerikanske regeringer og lovgivere, centralt og regionalt, for at imødegå de meget alvorlige og destruktive tendenser, der allerede nu kan iagttages i det amerikanske samfund, og som måske fører til, at det amerikanske samfund styrter sammen? Hvad sker der i Rusland? Hvordan kommer vi videre?

En tredje vej?

Det er helt sikkert, at den sovjetrussiske model ikke var en farbar vej. Vi har prøvet det kommunistiske system, og det duede ikke. Vi har også prøvet det, man godt kunne kalde det modsatte, nemlig det kapitalistiske system og den frie markedsøkonomi, som vi praktiserer – i mange forskellige varianter – i de fleste lande i verden. Også Kina praktiserer en særlig variant af en kapitalistisk markedsøkonomi og et kommunistisk diktatur. Den frie markedsøkonomi, markedskræfternes såkaldt frie spil, har helt sikkert mange fordele og har medvirket til store fremskridt i verden. Men det er de samme kræfter, der har været og er medvirkende til at bringe hele verden ud på randen af kollaps. Der er ikke ret meget, der tyder på, at de frie markedskræfter kan medvirke til effektivt, retfærdigt og hurtigt at løse de store klima-, fattigdoms-, ressource- og andre problemer, for ikke at tale om kriser, som verden står midt i; problemer og kriser, som kun ser ud til at blive forværret i de nærmeste år og årtier.

Er der ikke en tredje vej? Jo, selvfølgelig er der det, og vi er vel i virkeligheden i færd med at finde en tredje vej. FN er en del af en kommende global klimaaftale. FN repræsenterer hele kloden. Det er helheden, der lider, når kapitalismen og de frie markedskræfter tager over. Bæredygtighed og helhedstænkning bliver sekundære fænomener og dagsordener, når kortsigtede parti- og personinteresser samt lige så kortsigtede virksomheds- og kapitalfondsinteresser er de reelt dominerende.

Jeg var forleden til et møde, hvis tema udviklede sig til at blive: Hvorledes kan vi motivere mennesker, virksomheder, organisationer og samfund til at bevæge fra A til B? Hvordan flytter vi os fra den ringe tilstand A til den bedre tilstand B? På et tidspunkt i den interessante debat, der udfoldede sig, var der én af deltagerne, en virksomhedsleder, der sagde: ”Jeg kender et svar, som vi sjældent tør formulere. Svaret er: smerte”. Smerter får mennesker, virksomheder og samfund til at bevæge sig. Vi oplever smerte i verden. Og vi oplever ændringer. Men der er selvfølgelig også andre veje. Én af disse er: viden, indsigt, information, undervisning, uddannelse, læring – drømme. Vi bliver klogere, og i takt med at vi bliver klogere, ændrer vi os; vi har drømme, og vi ændrer adfærd og handlinger.

Stor visdom

Med udgangspunkt i private virksomheder, politiske bevægelser, forskning, bevidsthedsudvikling m.m. sker der overalt i verden store og positive ændringer. Der er stor indsigt og visdom. Masser af viden; der er meget håb; der er ufatteligt mange initiativer rundt om i verden, der handler om bæredygtighed, samarbejde, sundhed, deleøkonomi, grøn økonomi – betegnelserne er mange, og initiativerne stritter i mange retninger. Men det afgørende er, at de stritter, for det betyder, at der er vilje, mod, håb, visioner, drømme, energi og kraft. Jeg tror, at én af vore store udfordringer og en del af vores fattigdom er, at vi ikke besidder stærke visioner for fremtiden. Det eneste klart formulerede fremtidsbillede handler om mere materiel vækst. Jeg tror, at vi med de unge generationer som bannerførere skal tegne positive fremtidsbilleder, som ligger på den anden side af de aktuelle kriser og udfordringer. Og på den anden side af alt dette er der mange potentialer for en ny verden. Vi har uanede muligheder for at udvikle en bedre verden, hvis vi vil gribe dem.

Tillad mig at nævne to mindre, men vigtige initiativer, som jeg selv er involveret i. Det ene er Center for Bæredygtighed og Resiliens, en nyetableret organisation, der er støttet af Velux Fondene, og som har til opgave at formidle viden og initiativer omkring resiliens- og bæredygtighed. Det andet er projektet Big Future – Forretning med holdbar vækst, et projekt, der er initieret af CEO Niels Duedahl fra SE og støttet af en række danske erhvervsvirksomheder. Meget tyder på, at det netop er erhvervslivet, der skal tage vigtige initiativer på disse områder i de kommende år, og dette projekt går bl.a. ud på at identificere helt konkrete projekter og virksomheder i Danmark, der arbejder med, hvad vi i denne sammenhæng kalder holdbar vækst.

Virksomheder og forbrugere

Jeg har oven for nævnt forskellige grupper: vælgerne, politikerne, interesseorganisationerne, virksomhederne, nationale og internationale organisationer som f.eks. EU og FN. Alle er vigtige, men måske er det virksomhederne og forbrugerne, der tilsammen sidder med de stærkeste nøgler og det største ansvar for en bedre fremtid i verden.

Virksomhederne og forbrugerne repræsenterer de milliarder af små og store daglige beslutninger, der til syvende og sidst bestemmer, hvordan kloden udvikler sig. Og hvis man skal sætte sagen helt på spidsen, kan man godt sige, at det er forbrugerne, der har det sidste ord. Forbrugernes magt er enorm.

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.
Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Værdier for milliarder Næste artikel En smartphone på fire hjul
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.