En europæisk model for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er mere end teknologi. Det handler også om etik og filosofi og om at finde en europæisk model, der bygger på tryghed, åbenhed og fairness.

Danmark skal være digital frontløber, erhvervslivet skal frigøre det digitale vækstpotentiale, og alle skal kunne begå sig i den digitale omstilling.

Der spares ikke på ambitioner og piskesmæld i alle de planer, som regeringen har fremlagt om digital vækst. Der er 38 konkrete initiativer, en teknologipagt og andre flotte ting, og der afsættes midler til øget forskning i digitale teknologier. Hvad mere kan man så ønske sig?

Måske en politisk refleksion og stillingtagen til, hvad de nye teknologier gør ved vores samfund, hvordan de påvirker mennesker, og hvad de gør ved vores demokrati og samfundsmodel? Der mangler politisk vilje og visioner til at finde en europæisk model for anvendelse af teknologien, som adskiller sig fra den amerikanske og den kinesiske – for nu at tage yderpunkterne.

Netop en sådan vision leverede den franske præsident, Emanuel Macron, forleden i en tale og i et stort interview med det amerikanske magasin Wired. Kære statsminister, kære politikere, læs det og bliv overbevist om, at her er noget, som også danske politikere bør tænke over, i stedet for bare ukritisk at løbe efter den teknologiske udvikling af frygt for at blive hægtet af fremtidstoget.

For det første er det interessant, at det er præsidenten, der går ud og lancerer Frankrigs planer for kunstig intelligens. Det gør han ikke bare med en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over 4 år til udvikling af kunstig intelligens, men det gør han også med klare holdninger til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til menneskeheden og til europæiske værdier og kultur. Se det er det interessante her.

Macron beskriver på den ene side den amerikanske model for teknologisk udvikling – styret alene af private virksomheder, hvor nogle af dem er så store, at de reelt ikke lader sig styre politisk, fordi de er globale magtfaktorer – og på den anden side den kinesiske model, hvor den teknologiske udvikling styres stramt af kommunistpartiet og regeringen og bruges ikke bare til økonomisk vækst, men også til overvågning af borgerne.

I interviewet understreger Macron behovet for at finde en europæisk model med et frugtbart samspil mellem den private og den offentlige sektor, hvor de globale techgiganter accepterer en anden holdning til privatlivsbeskyttelse, individuel frihed, åbenhed omkring algoritmer og anvendelse af data. Han ser gerne, at de globale giganter etablerer sig i Europa og deltager i de europæiske landes bestræbelser på at forske i og udvikle de nye teknologier, men at selskaberne til gengæld underlægger sig regulering og betaler skat til fællesskabet. Hvis ikke vi regulerer disse selskaber nu, mister vi vores uafhængighed, siger Macron direkte.

Macron er optaget af, hvordan kunstig intelligens ikke bare bliver et teknologisk fremskridt, men også et fremskridt for menneskeheden, og han mener, at den kunstige intelligens potentielt kan true demokratiet, hvis ikke den anvendes på fair og ansvarlig vis. Her er tillid og ansvar nøgleord. Tillid i forhold til, at kunstig intelligens bruges på fair og ordentlig vis, og ansvar i forhold til, at nogen – og ikke en algoritme – kan stilles til regnskab for det, der sker, og de beslutninger, der tages.

Macron bruger eksemplet med en flyvemaskine, der reelt vil kunne operere uden piloter, alene på basis af teknologien, men hvor vi alligevel gerne vil have to piloter i cockpittet for at sikre, at der er ansvarlige ombord, der kan gribe ind og ultimativt stilles til ansvar, hvis teknologien svigter.

Når Macron går ind i debatten om kunstig intelligens, handler det ikke kun om at bringe Frankrig i front digitalt, men også om at skabe en atmosfære af gensidig tillid mellem forskere, private spillere, startup-selskaber og borgere. Det gælder ikke mindst den middelklasse, som risikerer at miste deres job til teknologien. De må ikke miste troen på, at de kan udfylde de nye jobmuligheder, der også vil opstå med de nye teknologier. Konkret nævner Macron transport-, sundheds- og finanssektoren som områder, han gerne ser Frankrig være førende på.

Hvad er det så, der skal skabe tillid til og tro på det gode i teknologien hos borgerne? Det er først og fremmest åbenhed om de persondata, der indsamles om den enkelte; en datapolitik, der sikrer gennemsigtighed i forhold til brug af algoritmer; at de globale spillere bidrager til at uddanne folk til de nye job og til at håndtere de nye teknologier; og endelig en politisk stillingtagen til den etiske model for kunstig intelligens, som skal være hele udgangspunktet for vores brug af teknologien.

Ordførerskaber på områder såsom it og andre teknologier er lavstatus i Folketinget, og digitaliseringen er i Danmark mest noget med erhvervslivet og den offentlige sektors investeringer i robotter og automatisering. Det er helt forkert. Det handler om os alle sammen, for det handler om vilkårene for demokrati og menneskerettigheder i fremtiden. Og så handler det om at give et europæisk svar på en global udfordring.

Forrige artikel I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål Næste artikel Farvel til det asociale netværk Farvel til det asociale netværk
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.