En europæisk model for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er mere end teknologi. Det handler også om etik og filosofi og om at finde en europæisk model, der bygger på tryghed, åbenhed og fairness.

Danmark skal være digital frontløber, erhvervslivet skal frigøre det digitale vækstpotentiale, og alle skal kunne begå sig i den digitale omstilling.

Der spares ikke på ambitioner og piskesmæld i alle de planer, som regeringen har fremlagt om digital vækst. Der er 38 konkrete initiativer, en teknologipagt og andre flotte ting, og der afsættes midler til øget forskning i digitale teknologier. Hvad mere kan man så ønske sig?

Måske en politisk refleksion og stillingtagen til, hvad de nye teknologier gør ved vores samfund, hvordan de påvirker mennesker, og hvad de gør ved vores demokrati og samfundsmodel? Der mangler politisk vilje og visioner til at finde en europæisk model for anvendelse af teknologien, som adskiller sig fra den amerikanske og den kinesiske – for nu at tage yderpunkterne.

Netop en sådan vision leverede den franske præsident, Emanuel Macron, forleden i en tale og i et stort interview med det amerikanske magasin Wired. Kære statsminister, kære politikere, læs det og bliv overbevist om, at her er noget, som også danske politikere bør tænke over, i stedet for bare ukritisk at løbe efter den teknologiske udvikling af frygt for at blive hægtet af fremtidstoget.

For det første er det interessant, at det er præsidenten, der går ud og lancerer Frankrigs planer for kunstig intelligens. Det gør han ikke bare med en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over 4 år til udvikling af kunstig intelligens, men det gør han også med klare holdninger til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til menneskeheden og til europæiske værdier og kultur. Se det er det interessante her.

Macron beskriver på den ene side den amerikanske model for teknologisk udvikling – styret alene af private virksomheder, hvor nogle af dem er så store, at de reelt ikke lader sig styre politisk, fordi de er globale magtfaktorer – og på den anden side den kinesiske model, hvor den teknologiske udvikling styres stramt af kommunistpartiet og regeringen og bruges ikke bare til økonomisk vækst, men også til overvågning af borgerne.

I interviewet understreger Macron behovet for at finde en europæisk model med et frugtbart samspil mellem den private og den offentlige sektor, hvor de globale techgiganter accepterer en anden holdning til privatlivsbeskyttelse, individuel frihed, åbenhed omkring algoritmer og anvendelse af data. Han ser gerne, at de globale giganter etablerer sig i Europa og deltager i de europæiske landes bestræbelser på at forske i og udvikle de nye teknologier, men at selskaberne til gengæld underlægger sig regulering og betaler skat til fællesskabet. Hvis ikke vi regulerer disse selskaber nu, mister vi vores uafhængighed, siger Macron direkte.

Macron er optaget af, hvordan kunstig intelligens ikke bare bliver et teknologisk fremskridt, men også et fremskridt for menneskeheden, og han mener, at den kunstige intelligens potentielt kan true demokratiet, hvis ikke den anvendes på fair og ansvarlig vis. Her er tillid og ansvar nøgleord. Tillid i forhold til, at kunstig intelligens bruges på fair og ordentlig vis, og ansvar i forhold til, at nogen – og ikke en algoritme – kan stilles til regnskab for det, der sker, og de beslutninger, der tages.

Macron bruger eksemplet med en flyvemaskine, der reelt vil kunne operere uden piloter, alene på basis af teknologien, men hvor vi alligevel gerne vil have to piloter i cockpittet for at sikre, at der er ansvarlige ombord, der kan gribe ind og ultimativt stilles til ansvar, hvis teknologien svigter.

Når Macron går ind i debatten om kunstig intelligens, handler det ikke kun om at bringe Frankrig i front digitalt, men også om at skabe en atmosfære af gensidig tillid mellem forskere, private spillere, startup-selskaber og borgere. Det gælder ikke mindst den middelklasse, som risikerer at miste deres job til teknologien. De må ikke miste troen på, at de kan udfylde de nye jobmuligheder, der også vil opstå med de nye teknologier. Konkret nævner Macron transport-, sundheds- og finanssektoren som områder, han gerne ser Frankrig være førende på.

Hvad er det så, der skal skabe tillid til og tro på det gode i teknologien hos borgerne? Det er først og fremmest åbenhed om de persondata, der indsamles om den enkelte; en datapolitik, der sikrer gennemsigtighed i forhold til brug af algoritmer; at de globale spillere bidrager til at uddanne folk til de nye job og til at håndtere de nye teknologier; og endelig en politisk stillingtagen til den etiske model for kunstig intelligens, som skal være hele udgangspunktet for vores brug af teknologien.

Ordførerskaber på områder såsom it og andre teknologier er lavstatus i Folketinget, og digitaliseringen er i Danmark mest noget med erhvervslivet og den offentlige sektors investeringer i robotter og automatisering. Det er helt forkert. Det handler om os alle sammen, for det handler om vilkårene for demokrati og menneskerettigheder i fremtiden. Og så handler det om at give et europæisk svar på en global udfordring.

Forrige artikel I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål Næste artikel Farvel til det asociale netværk Farvel til det asociale netværk
Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.