En europæisk model for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er mere end teknologi. Det handler også om etik og filosofi og om at finde en europæisk model, der bygger på tryghed, åbenhed og fairness.

Danmark skal være digital frontløber, erhvervslivet skal frigøre det digitale vækstpotentiale, og alle skal kunne begå sig i den digitale omstilling.

Der spares ikke på ambitioner og piskesmæld i alle de planer, som regeringen har fremlagt om digital vækst. Der er 38 konkrete initiativer, en teknologipagt og andre flotte ting, og der afsættes midler til øget forskning i digitale teknologier. Hvad mere kan man så ønske sig?

Måske en politisk refleksion og stillingtagen til, hvad de nye teknologier gør ved vores samfund, hvordan de påvirker mennesker, og hvad de gør ved vores demokrati og samfundsmodel? Der mangler politisk vilje og visioner til at finde en europæisk model for anvendelse af teknologien, som adskiller sig fra den amerikanske og den kinesiske – for nu at tage yderpunkterne.

Netop en sådan vision leverede den franske præsident, Emanuel Macron, forleden i en tale og i et stort interview med det amerikanske magasin Wired. Kære statsminister, kære politikere, læs det og bliv overbevist om, at her er noget, som også danske politikere bør tænke over, i stedet for bare ukritisk at løbe efter den teknologiske udvikling af frygt for at blive hægtet af fremtidstoget.

For det første er det interessant, at det er præsidenten, der går ud og lancerer Frankrigs planer for kunstig intelligens. Det gør han ikke bare med en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over 4 år til udvikling af kunstig intelligens, men det gør han også med klare holdninger til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til menneskeheden og til europæiske værdier og kultur. Se det er det interessante her.

Macron beskriver på den ene side den amerikanske model for teknologisk udvikling – styret alene af private virksomheder, hvor nogle af dem er så store, at de reelt ikke lader sig styre politisk, fordi de er globale magtfaktorer – og på den anden side den kinesiske model, hvor den teknologiske udvikling styres stramt af kommunistpartiet og regeringen og bruges ikke bare til økonomisk vækst, men også til overvågning af borgerne.

I interviewet understreger Macron behovet for at finde en europæisk model med et frugtbart samspil mellem den private og den offentlige sektor, hvor de globale techgiganter accepterer en anden holdning til privatlivsbeskyttelse, individuel frihed, åbenhed omkring algoritmer og anvendelse af data. Han ser gerne, at de globale giganter etablerer sig i Europa og deltager i de europæiske landes bestræbelser på at forske i og udvikle de nye teknologier, men at selskaberne til gengæld underlægger sig regulering og betaler skat til fællesskabet. Hvis ikke vi regulerer disse selskaber nu, mister vi vores uafhængighed, siger Macron direkte.

Macron er optaget af, hvordan kunstig intelligens ikke bare bliver et teknologisk fremskridt, men også et fremskridt for menneskeheden, og han mener, at den kunstige intelligens potentielt kan true demokratiet, hvis ikke den anvendes på fair og ansvarlig vis. Her er tillid og ansvar nøgleord. Tillid i forhold til, at kunstig intelligens bruges på fair og ordentlig vis, og ansvar i forhold til, at nogen – og ikke en algoritme – kan stilles til regnskab for det, der sker, og de beslutninger, der tages.

Macron bruger eksemplet med en flyvemaskine, der reelt vil kunne operere uden piloter, alene på basis af teknologien, men hvor vi alligevel gerne vil have to piloter i cockpittet for at sikre, at der er ansvarlige ombord, der kan gribe ind og ultimativt stilles til ansvar, hvis teknologien svigter.

Når Macron går ind i debatten om kunstig intelligens, handler det ikke kun om at bringe Frankrig i front digitalt, men også om at skabe en atmosfære af gensidig tillid mellem forskere, private spillere, startup-selskaber og borgere. Det gælder ikke mindst den middelklasse, som risikerer at miste deres job til teknologien. De må ikke miste troen på, at de kan udfylde de nye jobmuligheder, der også vil opstå med de nye teknologier. Konkret nævner Macron transport-, sundheds- og finanssektoren som områder, han gerne ser Frankrig være førende på.

Hvad er det så, der skal skabe tillid til og tro på det gode i teknologien hos borgerne? Det er først og fremmest åbenhed om de persondata, der indsamles om den enkelte; en datapolitik, der sikrer gennemsigtighed i forhold til brug af algoritmer; at de globale spillere bidrager til at uddanne folk til de nye job og til at håndtere de nye teknologier; og endelig en politisk stillingtagen til den etiske model for kunstig intelligens, som skal være hele udgangspunktet for vores brug af teknologien.

Ordførerskaber på områder såsom it og andre teknologier er lavstatus i Folketinget, og digitaliseringen er i Danmark mest noget med erhvervslivet og den offentlige sektors investeringer i robotter og automatisering. Det er helt forkert. Det handler om os alle sammen, for det handler om vilkårene for demokrati og menneskerettigheder i fremtiden. Og så handler det om at give et europæisk svar på en global udfordring.

Forrige artikel I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål I Tyskland spiller kunstig intelligens ikke skak - den valser stål Næste artikel Farvel til det asociale netværk Farvel til det asociale netværk
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?