Farvel til din gamle bank

Finansverdenens overgang til den nye digitale tidsalder vil byde på radikale forandringer i den måde, vi bruger og opfatter bankerne på. Bankernes aktiviteter er en forudsætning for, at vi kan udvikle vores samfund. Det er bankerne derimod ikke.

Bankdirektør Peter Straarups afskedsreception var på mange måder emblematisk. Hele C20 indekset stod som skoledrenge foran rektors kontor i sirlig kø ned ad trappen og ventede på at ’komme til’.

Ikke så mærkeligt. En nylig undersøgelse fra MIT Sloan viser, at transaktionsøkonomien fylder over 700 gange så meget som produktionsøkonomien. Dvs. at for hver krone, der bliver produceret, bliver der flyttet rundt på den for 700 kroner. Så for bankverdenen står resten af erhvervslivet gerne i kø. Endnu.

Engang var det omvendt, og mange vil nok sige, at spekulations- og investeringsmarkedet har overhalet sig selv flere gange. Alligevel er der en helt central og enormt vigtig opgave i finansverdenen, som har at gøre med investering, prioritering og håndtering af udvikling i hele vores samfund. Den opgave har hidtil været håndteret af banker. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

”Banking is necessary, banks are not”, sagde Bill Gates. Dybest set kan de fleste finansielle transaktioner overtages af algoritmer. Det gør finansverdenen til en del af den nye, digitale verdensorden, der skal løfte åget fra en træt og udtjent industrialisering, som er på vej på efterløn.

’Banking’ er en forudsætning for, at vi kan udvikle vores samfund videre. Banker er ikke.

Først var det pladebranchen, der styrtede fra cd-fortjenestens tinder til en hulkindet tilværelse med ringetonemusik som primær indtægtskilde. Nu kommer turen til en lang række brancher, der måske stadig har det lunt, men som godt kan se, hvor rutsjebanen fører hen – nedad – hvis ikke man er i stand til at genopfinde sig selv og flytte sig med udviklingen i stedet for at bekæmpe den.

Butikshandel, forlag, turistkontorer står snart for skud. Og det samme den største branche over dem alle, finansverdenen.

Derfor er det en af de vigtigste samfundsopgaver overhovedet, at vi hjælper den verden, der beskæftiger sig med ’banking’, til at komme overens med de nye spilleregler, de organiske og hurtige former, alle mulighederne, som vi kender dem fra digitaliseringen.

Mens pladebranchens cd-salg tog endnu et dyk, entrerede svenske Spotify verdensscenen og nappede i en pinligt forsinket debut i januar 500.000 danskere over på sin tjeneste.

Måske kan vi nå at flytte fødderne tilstrækkeligt hurtigt til, at vi kan lave en pendant til Spotify i den danske finansverden? Det ville have uoverskueligt positive konsekvenser, hvis vi som økonomisk ansvarligt, social bevidst og digitalt orienteret klimaland indrettede vores finansielle sektor efter de digitale fluktuationer, leveregler og muligheder.

Tænk hvis det at ’gå i banken’ var en anden vandring end den dødemandsvals, som nærkonkurser foretager for at låne sig til et sidste gisp. Tænk hvis det var for at tanke op på checklister, forretningsmodeller, organisationstiltag og andre relevante forhold, som virksomheder og brancher skal oppe sig på, hvis de vil vende de digitale udfordringer til digitale muligheder.

Selvom vi har en vis digital skepsis over for det ’hæderkronede’ – og dermed ret fastlåste – og slet ikke kan afstemme virkestil med finanssektoren, har vi i Innovation Lab kastet os over bankverdenen på et tidspunkt, hvor den er mest udskældt, skandaleramt og krisemartret. Det giver en herlig modtagelighed over for det nye. Det er ikke et spørgsmål, om man skal den radikale forandring, men udelukkende et spørgsmål om hvilken.

Vi starter i første omgang et netværk, FIN eller Financial Innovation Network, der skal føre de digitale forfronter ind i finansverdenen. Her skal vi eksperimentere med tanker om en ny bankverden.

For tænk hvis vi kunne forandre verdens finansielle spilleregler til at være lidt mere organiske og lidt mere kongruente med den tid, de regulerer. Hvis nu der var lidt mindre Netbank og lidt mere digital vidensbank bag palisanderpanelerne. Så kunne Danmark blive rollemodel for noget væsentlig mere skalérbart end vindmølleopsætning og varme hænder i ældreplejen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Rend mig i rettighederne Næste artikel Dansk iværksætteri stagnerer
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.