Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter

Vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien. Derfor er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan laver vi videregående uddannelser, der er ’robot-proof’? Altså uddannelser, der giver fremtidens unge kvalifikationer, der ikke kan erstattes af robotter, men som gør de unge bedre til at samarbejde med og udnytte robotternes potentiale.

Det spørgsmål stillede Joseph E. Aoun, Rektor på Northeastern University i USA i sin bog ‘Robot-proof’ fra 2017.

I en tid hvor udbredelsen af automatisering, kunstig intelligens og kloge robotter vokser hastigt, er det et meget centralt spørgsmål – ikke mindst i Silicon Valley, hvor hundredevis – hvis ikke tusindvis – af virksomheder arbejder med at udvikle disse teknologier.

I Silicon Valley er teknologi en driver for meget nytænkning og forandring. Inden for de seneste 10 år er der udviklet mange nye teknologier til undervisningsområdet. Det gælder f.eks. digitale platforme til traditionel undervisning som Coursera eller Udacity, men også værktøjer, der kan tilpasse lærebøger til de studerendes behov eller niveau.

Der er også udviklet interaktive systemer, hvor elever kan lære, hvordan robotter og computere fungerer, samtidig med at de lærer kreativitet og problemløsning.

Et eksempel på den type læringsteknologi er Swift, et program udviklet af Apple, som elever i skolerne kan bruge til at lære at udvikle applikationer til mobiltelefoner og iPads.

Et andet eksempel andet er Osmo, der er et læringsværktøj for børn op til 12 år, hvor elever kan kombinere computere med fysiske elementer til at lære om programmering, samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Et tredje eksempel er de mange makerspaces, hvor skoler bruger højteknologiske værksteder til at omsætte den viden, eleverne tilegner sig, til konkrete løsninger og til at arbejde med kreativ problemløsning.

Men der udvikles også en række teknologier, der potentielt kan erstatte mange af de opgaver, der i dag udføres af mennesker – det kan være robotter i industriel produktion eller selvkørende biler og automatiserede hoteller/restauranter i servicesektoren.

Hvad skal vi mennesker så lave i fremtiden? Hvordan bliver vi 'robot-proof'?

Skal vi være bedre end robotterne?

Hvis man vil vide hvilke kompetencer, der bliver vigtige i fremtiden, kan man naturligvis spørge arbejdsgivere, hvad deres ønsker er til kompetencer hos folk med en videregående uddannelse. Det blev gjort i en amerikansk meningsmåling i 2016.

De kvaliteter, flest arbejdsgivere kigger efter hos medarbejdere, er lederskab og evnen til at samarbejde. Derefter kom kompetencer som skriftlig kommunikation, problemløsning, stærk arbejdsetik og initiativ.

Alle sammen centrale menneskelige kompetencer. Og det er tankevækkende, at tekniske færdigheder først kommer længere nede på listen.

Mens vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien, er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver de nødvendige kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan gør vi så det? Joseph Aoun giver i bogen sit bud på fremtidens basale færdigheder:

Udover de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder får vi i fremtiden også brug for datafærdigheder, teknologiske færdigheder og menneskelige færdigheder – fordi vi ikke i en digital verden kan klare os med analoge værktøjer alene.

Vi skal bruge datafærdigheder til at forstå og analysere informationer omkring os, vi skal bruge teknologiske færdigheder for at få en forståelse af programmering og ingeniørkundskab for at forstå maskinerne, vi skal samarbejde med.

De menneskelige færdigheder omfatter humaniora, kommunikation og design, som skal lære os at arbejde i menneskelige omgivelser.

Viden er ikke tilstrækkeligt til at klare sig i fremtiden, det kræver også en række kognitive evner, der omfatter systemtænkning, entreprenørskab, kulturel agilitet og kritisk tænkning.

Det er naturligvis blot ét bud på, hvad fremtidens uddannelser skal give fremtidens unge af kompetencer – i Silicon Valley er der mange bud på denne dagsorden og på, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. 

I 2018 arbejder Innovationscenteret i Silicon Valley med et stort projekt om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens uddannelser, hvor vi ser på mange forskellige bud på denne dagsorden, både fra videnskabelige miljøer, fra investorer og fra virksomheder i Silicon Valley.

Fra d. 15. til 19. januar besøger minister for forskning og videregående uddannelser, Søren Pind, Silicon Valley for at undersøge udviklingstendenser på disse områder og tage læring med hjem til den danske debat om fremtidens videregående uddannelser og på, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

Forrige artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Næste artikel Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?