Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter

Vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien. Derfor er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan laver vi videregående uddannelser, der er ’robot-proof’? Altså uddannelser, der giver fremtidens unge kvalifikationer, der ikke kan erstattes af robotter, men som gør de unge bedre til at samarbejde med og udnytte robotternes potentiale.

Det spørgsmål stillede Joseph E. Aoun, Rektor på Northeastern University i USA i sin bog ‘Robot-proof’ fra 2017.

I en tid hvor udbredelsen af automatisering, kunstig intelligens og kloge robotter vokser hastigt, er det et meget centralt spørgsmål – ikke mindst i Silicon Valley, hvor hundredevis – hvis ikke tusindvis – af virksomheder arbejder med at udvikle disse teknologier.

I Silicon Valley er teknologi en driver for meget nytænkning og forandring. Inden for de seneste 10 år er der udviklet mange nye teknologier til undervisningsområdet. Det gælder f.eks. digitale platforme til traditionel undervisning som Coursera eller Udacity, men også værktøjer, der kan tilpasse lærebøger til de studerendes behov eller niveau.

Der er også udviklet interaktive systemer, hvor elever kan lære, hvordan robotter og computere fungerer, samtidig med at de lærer kreativitet og problemløsning.

Et eksempel på den type læringsteknologi er Swift, et program udviklet af Apple, som elever i skolerne kan bruge til at lære at udvikle applikationer til mobiltelefoner og iPads.

Et andet eksempel andet er Osmo, der er et læringsværktøj for børn op til 12 år, hvor elever kan kombinere computere med fysiske elementer til at lære om programmering, samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Et tredje eksempel er de mange makerspaces, hvor skoler bruger højteknologiske værksteder til at omsætte den viden, eleverne tilegner sig, til konkrete løsninger og til at arbejde med kreativ problemløsning.

Men der udvikles også en række teknologier, der potentielt kan erstatte mange af de opgaver, der i dag udføres af mennesker – det kan være robotter i industriel produktion eller selvkørende biler og automatiserede hoteller/restauranter i servicesektoren.

Hvad skal vi mennesker så lave i fremtiden? Hvordan bliver vi 'robot-proof'?

Skal vi være bedre end robotterne?

Hvis man vil vide hvilke kompetencer, der bliver vigtige i fremtiden, kan man naturligvis spørge arbejdsgivere, hvad deres ønsker er til kompetencer hos folk med en videregående uddannelse. Det blev gjort i en amerikansk meningsmåling i 2016.

De kvaliteter, flest arbejdsgivere kigger efter hos medarbejdere, er lederskab og evnen til at samarbejde. Derefter kom kompetencer som skriftlig kommunikation, problemløsning, stærk arbejdsetik og initiativ.

Alle sammen centrale menneskelige kompetencer. Og det er tankevækkende, at tekniske færdigheder først kommer længere nede på listen.

Mens vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien, er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver de nødvendige kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan gør vi så det? Joseph Aoun giver i bogen sit bud på fremtidens basale færdigheder:

Udover de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder får vi i fremtiden også brug for datafærdigheder, teknologiske færdigheder og menneskelige færdigheder – fordi vi ikke i en digital verden kan klare os med analoge værktøjer alene.

Vi skal bruge datafærdigheder til at forstå og analysere informationer omkring os, vi skal bruge teknologiske færdigheder for at få en forståelse af programmering og ingeniørkundskab for at forstå maskinerne, vi skal samarbejde med.

De menneskelige færdigheder omfatter humaniora, kommunikation og design, som skal lære os at arbejde i menneskelige omgivelser.

Viden er ikke tilstrækkeligt til at klare sig i fremtiden, det kræver også en række kognitive evner, der omfatter systemtænkning, entreprenørskab, kulturel agilitet og kritisk tænkning.

Det er naturligvis blot ét bud på, hvad fremtidens uddannelser skal give fremtidens unge af kompetencer – i Silicon Valley er der mange bud på denne dagsorden og på, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. 

I 2018 arbejder Innovationscenteret i Silicon Valley med et stort projekt om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens uddannelser, hvor vi ser på mange forskellige bud på denne dagsorden, både fra videnskabelige miljøer, fra investorer og fra virksomheder i Silicon Valley.

Fra d. 15. til 19. januar besøger minister for forskning og videregående uddannelser, Søren Pind, Silicon Valley for at undersøge udviklingstendenser på disse områder og tage læring med hjem til den danske debat om fremtidens videregående uddannelser og på, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

Forrige artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Næste artikel Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.