Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter

Vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien. Derfor er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan laver vi videregående uddannelser, der er ’robot-proof’? Altså uddannelser, der giver fremtidens unge kvalifikationer, der ikke kan erstattes af robotter, men som gør de unge bedre til at samarbejde med og udnytte robotternes potentiale.

Det spørgsmål stillede Joseph E. Aoun, Rektor på Northeastern University i USA i sin bog ‘Robot-proof’ fra 2017.

I en tid hvor udbredelsen af automatisering, kunstig intelligens og kloge robotter vokser hastigt, er det et meget centralt spørgsmål – ikke mindst i Silicon Valley, hvor hundredevis – hvis ikke tusindvis – af virksomheder arbejder med at udvikle disse teknologier.

I Silicon Valley er teknologi en driver for meget nytænkning og forandring. Inden for de seneste 10 år er der udviklet mange nye teknologier til undervisningsområdet. Det gælder f.eks. digitale platforme til traditionel undervisning som Coursera eller Udacity, men også værktøjer, der kan tilpasse lærebøger til de studerendes behov eller niveau.

Der er også udviklet interaktive systemer, hvor elever kan lære, hvordan robotter og computere fungerer, samtidig med at de lærer kreativitet og problemløsning.

Et eksempel på den type læringsteknologi er Swift, et program udviklet af Apple, som elever i skolerne kan bruge til at lære at udvikle applikationer til mobiltelefoner og iPads.

Et andet eksempel andet er Osmo, der er et læringsværktøj for børn op til 12 år, hvor elever kan kombinere computere med fysiske elementer til at lære om programmering, samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Et tredje eksempel er de mange makerspaces, hvor skoler bruger højteknologiske værksteder til at omsætte den viden, eleverne tilegner sig, til konkrete løsninger og til at arbejde med kreativ problemløsning.

Men der udvikles også en række teknologier, der potentielt kan erstatte mange af de opgaver, der i dag udføres af mennesker – det kan være robotter i industriel produktion eller selvkørende biler og automatiserede hoteller/restauranter i servicesektoren.

Hvad skal vi mennesker så lave i fremtiden? Hvordan bliver vi 'robot-proof'?

Skal vi være bedre end robotterne?

Hvis man vil vide hvilke kompetencer, der bliver vigtige i fremtiden, kan man naturligvis spørge arbejdsgivere, hvad deres ønsker er til kompetencer hos folk med en videregående uddannelse. Det blev gjort i en amerikansk meningsmåling i 2016.

De kvaliteter, flest arbejdsgivere kigger efter hos medarbejdere, er lederskab og evnen til at samarbejde. Derefter kom kompetencer som skriftlig kommunikation, problemløsning, stærk arbejdsetik og initiativ.

Alle sammen centrale menneskelige kompetencer. Og det er tankevækkende, at tekniske færdigheder først kommer længere nede på listen.

Mens vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien, er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver de nødvendige kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan gør vi så det? Joseph Aoun giver i bogen sit bud på fremtidens basale færdigheder:

Udover de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder får vi i fremtiden også brug for datafærdigheder, teknologiske færdigheder og menneskelige færdigheder – fordi vi ikke i en digital verden kan klare os med analoge værktøjer alene.

Vi skal bruge datafærdigheder til at forstå og analysere informationer omkring os, vi skal bruge teknologiske færdigheder for at få en forståelse af programmering og ingeniørkundskab for at forstå maskinerne, vi skal samarbejde med.

De menneskelige færdigheder omfatter humaniora, kommunikation og design, som skal lære os at arbejde i menneskelige omgivelser.

Viden er ikke tilstrækkeligt til at klare sig i fremtiden, det kræver også en række kognitive evner, der omfatter systemtænkning, entreprenørskab, kulturel agilitet og kritisk tænkning.

Det er naturligvis blot ét bud på, hvad fremtidens uddannelser skal give fremtidens unge af kompetencer – i Silicon Valley er der mange bud på denne dagsorden og på, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. 

I 2018 arbejder Innovationscenteret i Silicon Valley med et stort projekt om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens uddannelser, hvor vi ser på mange forskellige bud på denne dagsorden, både fra videnskabelige miljøer, fra investorer og fra virksomheder i Silicon Valley.

Fra d. 15. til 19. januar besøger minister for forskning og videregående uddannelser, Søren Pind, Silicon Valley for at undersøge udviklingstendenser på disse områder og tage læring med hjem til den danske debat om fremtidens videregående uddannelser og på, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

Forrige artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Næste artikel Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech