Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter

Vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien. Derfor er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan laver vi videregående uddannelser, der er ’robot-proof’? Altså uddannelser, der giver fremtidens unge kvalifikationer, der ikke kan erstattes af robotter, men som gør de unge bedre til at samarbejde med og udnytte robotternes potentiale.

Det spørgsmål stillede Joseph E. Aoun, Rektor på Northeastern University i USA i sin bog ‘Robot-proof’ fra 2017.

I en tid hvor udbredelsen af automatisering, kunstig intelligens og kloge robotter vokser hastigt, er det et meget centralt spørgsmål – ikke mindst i Silicon Valley, hvor hundredevis – hvis ikke tusindvis – af virksomheder arbejder med at udvikle disse teknologier.

I Silicon Valley er teknologi en driver for meget nytænkning og forandring. Inden for de seneste 10 år er der udviklet mange nye teknologier til undervisningsområdet. Det gælder f.eks. digitale platforme til traditionel undervisning som Coursera eller Udacity, men også værktøjer, der kan tilpasse lærebøger til de studerendes behov eller niveau.

Der er også udviklet interaktive systemer, hvor elever kan lære, hvordan robotter og computere fungerer, samtidig med at de lærer kreativitet og problemløsning.

Et eksempel på den type læringsteknologi er Swift, et program udviklet af Apple, som elever i skolerne kan bruge til at lære at udvikle applikationer til mobiltelefoner og iPads.

Et andet eksempel andet er Osmo, der er et læringsværktøj for børn op til 12 år, hvor elever kan kombinere computere med fysiske elementer til at lære om programmering, samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Et tredje eksempel er de mange makerspaces, hvor skoler bruger højteknologiske værksteder til at omsætte den viden, eleverne tilegner sig, til konkrete løsninger og til at arbejde med kreativ problemløsning.

Men der udvikles også en række teknologier, der potentielt kan erstatte mange af de opgaver, der i dag udføres af mennesker – det kan være robotter i industriel produktion eller selvkørende biler og automatiserede hoteller/restauranter i servicesektoren.

Hvad skal vi mennesker så lave i fremtiden? Hvordan bliver vi 'robot-proof'?

Skal vi være bedre end robotterne?

Hvis man vil vide hvilke kompetencer, der bliver vigtige i fremtiden, kan man naturligvis spørge arbejdsgivere, hvad deres ønsker er til kompetencer hos folk med en videregående uddannelse. Det blev gjort i en amerikansk meningsmåling i 2016.

De kvaliteter, flest arbejdsgivere kigger efter hos medarbejdere, er lederskab og evnen til at samarbejde. Derefter kom kompetencer som skriftlig kommunikation, problemløsning, stærk arbejdsetik og initiativ.

Alle sammen centrale menneskelige kompetencer. Og det er tankevækkende, at tekniske færdigheder først kommer længere nede på listen.

Mens vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien, er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver de nødvendige kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan gør vi så det? Joseph Aoun giver i bogen sit bud på fremtidens basale færdigheder:

Udover de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder får vi i fremtiden også brug for datafærdigheder, teknologiske færdigheder og menneskelige færdigheder – fordi vi ikke i en digital verden kan klare os med analoge værktøjer alene.

Vi skal bruge datafærdigheder til at forstå og analysere informationer omkring os, vi skal bruge teknologiske færdigheder for at få en forståelse af programmering og ingeniørkundskab for at forstå maskinerne, vi skal samarbejde med.

De menneskelige færdigheder omfatter humaniora, kommunikation og design, som skal lære os at arbejde i menneskelige omgivelser.

Viden er ikke tilstrækkeligt til at klare sig i fremtiden, det kræver også en række kognitive evner, der omfatter systemtænkning, entreprenørskab, kulturel agilitet og kritisk tænkning.

Det er naturligvis blot ét bud på, hvad fremtidens uddannelser skal give fremtidens unge af kompetencer – i Silicon Valley er der mange bud på denne dagsorden og på, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. 

I 2018 arbejder Innovationscenteret i Silicon Valley med et stort projekt om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens uddannelser, hvor vi ser på mange forskellige bud på denne dagsorden, både fra videnskabelige miljøer, fra investorer og fra virksomheder i Silicon Valley.

Fra d. 15. til 19. januar besøger minister for forskning og videregående uddannelser, Søren Pind, Silicon Valley for at undersøge udviklingstendenser på disse områder og tage læring med hjem til den danske debat om fremtidens videregående uddannelser og på, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

Forrige artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Næste artikel Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech
Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.