Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter

Vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien. Derfor er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan laver vi videregående uddannelser, der er ’robot-proof’? Altså uddannelser, der giver fremtidens unge kvalifikationer, der ikke kan erstattes af robotter, men som gør de unge bedre til at samarbejde med og udnytte robotternes potentiale.

Det spørgsmål stillede Joseph E. Aoun, Rektor på Northeastern University i USA i sin bog ‘Robot-proof’ fra 2017.

I en tid hvor udbredelsen af automatisering, kunstig intelligens og kloge robotter vokser hastigt, er det et meget centralt spørgsmål – ikke mindst i Silicon Valley, hvor hundredevis – hvis ikke tusindvis – af virksomheder arbejder med at udvikle disse teknologier.

I Silicon Valley er teknologi en driver for meget nytænkning og forandring. Inden for de seneste 10 år er der udviklet mange nye teknologier til undervisningsområdet. Det gælder f.eks. digitale platforme til traditionel undervisning som Coursera eller Udacity, men også værktøjer, der kan tilpasse lærebøger til de studerendes behov eller niveau.

Der er også udviklet interaktive systemer, hvor elever kan lære, hvordan robotter og computere fungerer, samtidig med at de lærer kreativitet og problemløsning.

Et eksempel på den type læringsteknologi er Swift, et program udviklet af Apple, som elever i skolerne kan bruge til at lære at udvikle applikationer til mobiltelefoner og iPads.

Et andet eksempel andet er Osmo, der er et læringsværktøj for børn op til 12 år, hvor elever kan kombinere computere med fysiske elementer til at lære om programmering, samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Et tredje eksempel er de mange makerspaces, hvor skoler bruger højteknologiske værksteder til at omsætte den viden, eleverne tilegner sig, til konkrete løsninger og til at arbejde med kreativ problemløsning.

Men der udvikles også en række teknologier, der potentielt kan erstatte mange af de opgaver, der i dag udføres af mennesker – det kan være robotter i industriel produktion eller selvkørende biler og automatiserede hoteller/restauranter i servicesektoren.

Hvad skal vi mennesker så lave i fremtiden? Hvordan bliver vi 'robot-proof'?

Skal vi være bedre end robotterne?

Hvis man vil vide hvilke kompetencer, der bliver vigtige i fremtiden, kan man naturligvis spørge arbejdsgivere, hvad deres ønsker er til kompetencer hos folk med en videregående uddannelse. Det blev gjort i en amerikansk meningsmåling i 2016.

De kvaliteter, flest arbejdsgivere kigger efter hos medarbejdere, er lederskab og evnen til at samarbejde. Derefter kom kompetencer som skriftlig kommunikation, problemløsning, stærk arbejdsetik og initiativ.

Alle sammen centrale menneskelige kompetencer. Og det er tankevækkende, at tekniske færdigheder først kommer længere nede på listen.

Mens vi er ved at udvikle den mest avancerede generation af maskiner i historien, er vi som mennesker nødt til også at udvikle os gennem uddannelse, der bygger på menneskelige styrker og som giver de nødvendige kompetencer i en verden, hvor vi skal arbejde sammen med de avancerede maskiner.

Hvordan gør vi så det? Joseph Aoun giver i bogen sit bud på fremtidens basale færdigheder:

Udover de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder får vi i fremtiden også brug for datafærdigheder, teknologiske færdigheder og menneskelige færdigheder – fordi vi ikke i en digital verden kan klare os med analoge værktøjer alene.

Vi skal bruge datafærdigheder til at forstå og analysere informationer omkring os, vi skal bruge teknologiske færdigheder for at få en forståelse af programmering og ingeniørkundskab for at forstå maskinerne, vi skal samarbejde med.

De menneskelige færdigheder omfatter humaniora, kommunikation og design, som skal lære os at arbejde i menneskelige omgivelser.

Viden er ikke tilstrækkeligt til at klare sig i fremtiden, det kræver også en række kognitive evner, der omfatter systemtænkning, entreprenørskab, kulturel agilitet og kritisk tænkning.

Det er naturligvis blot ét bud på, hvad fremtidens uddannelser skal give fremtidens unge af kompetencer – i Silicon Valley er der mange bud på denne dagsorden og på, hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. 

I 2018 arbejder Innovationscenteret i Silicon Valley med et stort projekt om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens uddannelser, hvor vi ser på mange forskellige bud på denne dagsorden, både fra videnskabelige miljøer, fra investorer og fra virksomheder i Silicon Valley.

Fra d. 15. til 19. januar besøger minister for forskning og videregående uddannelser, Søren Pind, Silicon Valley for at undersøge udviklingstendenser på disse områder og tage læring med hjem til den danske debat om fremtidens videregående uddannelser og på, hvad der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

Forrige artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Næste artikel Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech Sydkoreas grønne omstilling er en kæmpe mulighed for dansk cleantech
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.