Giv borgerne magten over deres data

En af vejene til at skabe en mere effektiv velfærd går gennem bedre udnyttelse af personlige data. Og som det gennemgående element i en lang række af velfærdsydelser er den enkelte borger det mest oplagte samlingspunkt for informationerne.

Forestil dig, at du kan nøjes med at oplyse adresse, helbredstilstand og historik hos lægen én gang. At du kan håndtere al din information ét sted og derfra styre, hvem der skal opdateres om hvad og hvornår. En form for et digitalt samlingspunkt for personlige informationer, som dækker alle områder, hvor du har behov for at oplyse personlige data.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk allerede på vej. Og det kan komme til at revolutionere den måde, velfærdsleverandørerne tilpasser deres ydelser til borgerne på.

Fremtidens velfærdsydelser skal nemlig skabes sammen med borgerne. For det giver rigtig god mening, at de, som skal have gavn af en velfærdsydelse, også er med til at bestemme, hvordan det skal ske. Det øger sandsynligheden for, at løsningen matcher behovet.

De tider, hvor myndighederne uden videre dikterede standardløsninger, ser ud til at være forbi. Som min kollega Morten tidligere har været inde på her på bloggen: One size fits no one.

Jeg tror, at vi kan få mere og bedre velfærd for de samme penge, hvis vi bliver bedre til at udforme ydelser til den enkelte borgers behov. Ydelser, som borgeren har lyst til at bidrage til. Men det betyder også nye forventninger til os alle sammen som borgere, f.eks. om at vi involverer os i alt fra at definere vores behandling, når vi bliver syge, til udviklingen af lokalsamfundet, børnenes skole eller forældrenes plejehjem.

Det betyder, at forholdet mellem borgeren og systemet ændrer sig.

En af de udfordringer, som skal overkommes, hvis vi skal indrette velfærden smartere og mere effektivt, handler om, hvordan vi deler og benytter data. Som borger kan man opleve, at man snarere bliver opfattet som undersåt end som medspiller, når det handler om udveksling af data. Borgerne skal stå til rådighed, ikke stille spørgsmål, bare sørge for at være registrerede. Fagfolk tager sig af at fortolke og bruge data.

Der er – mindst – tre gode grunde til, at der må findes en bedre løsning:

  1. Vedligeholdelsen er dyr. Institutioner, der har store datasæt med oplysninger om borgere, bruger enorme summer på at holde dem ved lige, så informationerne er nøjagtige og korrekte. Jo flere data, jo sværere er opgaven.
  2. Udnyttelsen er dårlig. Vi har allerede masser af oplysninger om den enkelte borger, men vi udnytter dem ikke optimalt. Den elektroniske patientjournal – eller manglen på den – illustrerer pointen. Skal patienterne gennem flere konsultationer, må de bære deres journaler fra den ene specialist til den anden og fortælle deres sygehistorie forfra igen og igen. Og her befinder vi os endda inden for ét system – sundhedssystemet.
  3. Samarbejdet mellem sektorer halter. Når vi taler deling på tværs af sektorer – eller mellem myndigheder og pårørende og netværk omkring for eksempel ældre borgere – taler systemerne, som vi kender dem i dag, stort set ikke sammen.

Når det gælder nøjagtighed, må man i de fleste tilfælde forvente, at den, som har de bedste forudsætninger for at holde data opdaterede, er vedkommende selv. Jeg kan for eksempel opdatere min adresse for derved at sende automatisk besked til de organisationer, jeg har givet tilladelse til at modtage oplysningerne.

I årevis har man talt om sammenhængende patientforløb og om støttetilbud med udgangspunkt i borgernes liv. Når det gælder om at sikre, at støtte og behandling til den enkelte borger foregår i forløb, der hænger godt sammen, virker det også oplagt, at tage udgangspunkt i det, som er konstant, nemlig det enkelte individ. Og derfor kunne man med fordel samle alle data om den enkelte borger ét sted. Det ville være en slags online-profil, som myndigheder kunne få helt eller delvis adgang til efter borgerens samtykke.

Det ville også gøre det muligt at kombinere data på tværs af forskellige kilder, hvilket kunne give mange fordele. Det kunne f.eks. være ved at sammenkøre informationer fra kommunen og regionen, som i kombination kunne styrke indsatsen, når det gælder omsorg og sundhed.

Det skulle selvfølgelig ske med borgerens samtykke. Men i dag sker det alligevel gennem tilladelser i myriader af forskellige formater og systemer, der kan være næsten umulige at gennemskue for lægmand.

Kunne netværket omkring en ældre borger eksempelvis dele informationer om vedkommende uden problemer (men med samtykke), kunne der være bedre velfærd at hente. Så ville sundheds- og plejeprofessionelle kunne dele viden om den ældre med familien, vennerne og naboer – og naturligvis borgeren selv. Med tilladelse fra den, som modtager pleje, kan fagfolk give medicinoplysninger, vejledning om motion og andre behov. Familien kan støtte den ældre i hverdagen og hjælpe med at huske, hvad der er aftalt med hjemmesygeplejersken eller ergoterapeuten.

Behovet for at knytte data til den enkelte borger vil ofte være i situationer, hvor det ikke blot handler om interaktion med et offentligt system, men om de snitflader, hvor det offentlige møder private eller frivillige.

I England har regeringen angrebet problemet under overskriften “The Identity Assurance Programme”. Der er tale om en ny type tjeneste, der skal råde bod på udfordringerne og give borgerne magten over deres egne data. Systemet er under udvikling, og den første del forventes at gå i gang i oktober 2013.

På Velfærdens Innovationsdag 2013 diskuterer vi spørgsmålet om, hvordan vi drager større nytte af det data, som opsamles i de offentlige systemer i Danmark.

Det kommer til at foregå under sessionen Der er guld gemt i data.

Forrige artikel Vækstens mange dimensioner Næste artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.