Giv borgerne magten over deres data

En af vejene til at skabe en mere effektiv velfærd går gennem bedre udnyttelse af personlige data. Og som det gennemgående element i en lang række af velfærdsydelser er den enkelte borger det mest oplagte samlingspunkt for informationerne.

Forestil dig, at du kan nøjes med at oplyse adresse, helbredstilstand og historik hos lægen én gang. At du kan håndtere al din information ét sted og derfra styre, hvem der skal opdateres om hvad og hvornår. En form for et digitalt samlingspunkt for personlige informationer, som dækker alle områder, hvor du har behov for at oplyse personlige data.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk allerede på vej. Og det kan komme til at revolutionere den måde, velfærdsleverandørerne tilpasser deres ydelser til borgerne på.

Fremtidens velfærdsydelser skal nemlig skabes sammen med borgerne. For det giver rigtig god mening, at de, som skal have gavn af en velfærdsydelse, også er med til at bestemme, hvordan det skal ske. Det øger sandsynligheden for, at løsningen matcher behovet.

De tider, hvor myndighederne uden videre dikterede standardløsninger, ser ud til at være forbi. Som min kollega Morten tidligere har været inde på her på bloggen: One size fits no one.

Jeg tror, at vi kan få mere og bedre velfærd for de samme penge, hvis vi bliver bedre til at udforme ydelser til den enkelte borgers behov. Ydelser, som borgeren har lyst til at bidrage til. Men det betyder også nye forventninger til os alle sammen som borgere, f.eks. om at vi involverer os i alt fra at definere vores behandling, når vi bliver syge, til udviklingen af lokalsamfundet, børnenes skole eller forældrenes plejehjem.

Det betyder, at forholdet mellem borgeren og systemet ændrer sig.

En af de udfordringer, som skal overkommes, hvis vi skal indrette velfærden smartere og mere effektivt, handler om, hvordan vi deler og benytter data. Som borger kan man opleve, at man snarere bliver opfattet som undersåt end som medspiller, når det handler om udveksling af data. Borgerne skal stå til rådighed, ikke stille spørgsmål, bare sørge for at være registrerede. Fagfolk tager sig af at fortolke og bruge data.

Der er – mindst – tre gode grunde til, at der må findes en bedre løsning:

  1. Vedligeholdelsen er dyr. Institutioner, der har store datasæt med oplysninger om borgere, bruger enorme summer på at holde dem ved lige, så informationerne er nøjagtige og korrekte. Jo flere data, jo sværere er opgaven.
  2. Udnyttelsen er dårlig. Vi har allerede masser af oplysninger om den enkelte borger, men vi udnytter dem ikke optimalt. Den elektroniske patientjournal – eller manglen på den – illustrerer pointen. Skal patienterne gennem flere konsultationer, må de bære deres journaler fra den ene specialist til den anden og fortælle deres sygehistorie forfra igen og igen. Og her befinder vi os endda inden for ét system – sundhedssystemet.
  3. Samarbejdet mellem sektorer halter. Når vi taler deling på tværs af sektorer – eller mellem myndigheder og pårørende og netværk omkring for eksempel ældre borgere – taler systemerne, som vi kender dem i dag, stort set ikke sammen.

Når det gælder nøjagtighed, må man i de fleste tilfælde forvente, at den, som har de bedste forudsætninger for at holde data opdaterede, er vedkommende selv. Jeg kan for eksempel opdatere min adresse for derved at sende automatisk besked til de organisationer, jeg har givet tilladelse til at modtage oplysningerne.

I årevis har man talt om sammenhængende patientforløb og om støttetilbud med udgangspunkt i borgernes liv. Når det gælder om at sikre, at støtte og behandling til den enkelte borger foregår i forløb, der hænger godt sammen, virker det også oplagt, at tage udgangspunkt i det, som er konstant, nemlig det enkelte individ. Og derfor kunne man med fordel samle alle data om den enkelte borger ét sted. Det ville være en slags online-profil, som myndigheder kunne få helt eller delvis adgang til efter borgerens samtykke.

Det ville også gøre det muligt at kombinere data på tværs af forskellige kilder, hvilket kunne give mange fordele. Det kunne f.eks. være ved at sammenkøre informationer fra kommunen og regionen, som i kombination kunne styrke indsatsen, når det gælder omsorg og sundhed.

Det skulle selvfølgelig ske med borgerens samtykke. Men i dag sker det alligevel gennem tilladelser i myriader af forskellige formater og systemer, der kan være næsten umulige at gennemskue for lægmand.

Kunne netværket omkring en ældre borger eksempelvis dele informationer om vedkommende uden problemer (men med samtykke), kunne der være bedre velfærd at hente. Så ville sundheds- og plejeprofessionelle kunne dele viden om den ældre med familien, vennerne og naboer – og naturligvis borgeren selv. Med tilladelse fra den, som modtager pleje, kan fagfolk give medicinoplysninger, vejledning om motion og andre behov. Familien kan støtte den ældre i hverdagen og hjælpe med at huske, hvad der er aftalt med hjemmesygeplejersken eller ergoterapeuten.

Behovet for at knytte data til den enkelte borger vil ofte være i situationer, hvor det ikke blot handler om interaktion med et offentligt system, men om de snitflader, hvor det offentlige møder private eller frivillige.

I England har regeringen angrebet problemet under overskriften “The Identity Assurance Programme”. Der er tale om en ny type tjeneste, der skal råde bod på udfordringerne og give borgerne magten over deres egne data. Systemet er under udvikling, og den første del forventes at gå i gang i oktober 2013.

På Velfærdens Innovationsdag 2013 diskuterer vi spørgsmålet om, hvordan vi drager større nytte af det data, som opsamles i de offentlige systemer i Danmark.

Det kommer til at foregå under sessionen Der er guld gemt i data.

Forrige artikel Vækstens mange dimensioner Næste artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.