Google vil bygge og styre hele byer

Den første ’Googletown’, hvor kameraer og sensorer registrerer alt fra trafik, klima og borgernes bevægelser, er på vej i Canadas største by, Toronto. Kritiker advarer mod at overlade styringen til en ikke-folkevalgt tech-gigant. Dansk smart city-ekspert tvivler på Googles succes.

Når indbyggerne i Toronto om et par år flytter ind i den spritnye bydel Quayside langs den østlige del af havnefronten i Canadas største by, er det tanken, at de på én og samme tid skal leve i den mest hightech-tænkelige verden på jord og samtidig stadig føle sig veltilpasse. Et slags digitalt city-paradis, hvor der også er tænkt på den menneskelige dimension.

Sådan lyder visionen for byudviklingsprojektet ’Sidewalk Toronto’, der er et storstilet samarbejde mellem den statslige organisation Waterfront Toronto og Google-selskabet Sidewalk Labs, og som blev offentliggjort i sidste måned.

I de 196 siders projektbeskrivelse af den digitale fremtidsby, skorter det ikke på positive beskrivelser af, hvor vidunderligt det bliver at leve i bydelen, der blot er første del af selskabets udviklingsprojekt i et øde havnekvarter i Toronto, der breder sig over et areal på 3,3 km2. Det svarer til omkring 460 fodboldbaner.

I visionspapiret vrimler det med ord som bæredygtighed, velstand og indbyggervenlighed, og man slår på, at Quayside bliver ”en helt ny form for sted, hvor den digitale forbundethed er bygget ind i alt. Her mixer man menneskecentreret urbant design med den nyeste digitale technologi, cleantech og avancerede byggematerialer”.

Ja, det vil blive ”et globalt testcentrum, hvor folk kan udnytte data om, hvordan deres eget kvarter fungerer til at gøre det hele endnu bedre”, som det udtrykkes.

Investerer 50 mio. dollar i pilotprojekt

Helt konkret forestiller Sidewalk Labs sig en bydel med alt fra parker, der tilpasser sig årstiderne, til robotstyrede renovationskøretøjer, high-speed færger og selvkørende taxaer, der bestilles via en app. Ligesom sensorer skal holde øje med luftkvalitet, støj, spildevand, trafiklys og hele infrastrukturen. Derudover taler man også om fortove, der selv sørger for at smelte sneen om vinteren og helt nye avancerede (og billige) byggematerialer, så mindst 20 pct. af boligmassen bliver til at betale for menigmand. Og så skal området naturligvis også være cyklistvenligt.

Men nok så vigtigt, så skal kameraovervågning i byrummet levere detaljerede data tilbage til Sidewalk Labs, så man hele tiden kan monitorere, om folk reelt benytter byen, som det var tiltænkt. Nyder indbyggerne de offentlige parker og anlæg? Benytter beboerne de planlagte pop-up-klinikker i sæsonen for influenza? Og er de handlende i de forskellige bydele lokale indbyggere eller folk udefra?

Med Googles lange erfaring med at indsamle data, kortlægge mønstre tilsat maskinlæring til at forudsige, hvordan folk forventes at opføre sig, er ambitionen at skabe de optimale livsbetingelser i Quayside, der konstant optimeres.

Oktober måneds offentliggørelse af planerne for Quayside indebærer, at der nu sættes gang i en proces, hvor Sidewalk Labs i løbet af det næste år vil investere 50 mio. dollar i de første pilotprojekter og i det, selskabet kalder ”a year long discussion”, der skal involvere borgere, myndigheder, universiteter og andre interessenter, så man sammen kan udvikle den nye bydel.

Sidewalk Labs, der ledes af Daniel L. Doctoroff, tidligere CEO og President for Bloomberg, og før det viceborgmester i New York City, har dog tidligere været involveret i by-innovationsprojekter, som f.eks. det gigantiske Hudson Yards i New York City. Men planerne for Torontos havnefront er de hidtil mest omfattende, og hvis de ender med at blive ført ud i livet, vil der være tale om et af de største og mest vidtrækkende eksempler på smart city-projekter i Nordamerika.

Frygter Google blot høster al værdi

Ikke alle er dog begejstrede for planerne for Quayside. Jathan Sadowski, forfatter og postdoctoral research fellow i Smart Cities på University of Sydney, advarer mod at overlade byudviklingen til tech-giganter som Google og dets datterselskaber som Sidewalk Labs.

Jathan Sadowski peger på, at det er en generel trend verden over, at byer indgår partnerskaber med private selskaber, hvor man omdanner hele bydele til testlaboratorier for nye teknologier. Men på grund af Toronto-projektets størrelse er der rigtig meget på spil, skrev han efter afsløringen af det nye partnerskab med Sidewalk Labs i en kommentar i The Guardian.

”Med et så højt profileret projekt som dette kan de aftaler, der indgås og selve udformningen af vilkårene, danne skole for lignende projekter i andre byer,” noterer Jathan Sadowski.

Han påpeger samtidig, at på grund af den globale konkurrence mellem alverdens byer om at være mest attraktiv for både mennesker, virksomheder og investeringer, er der en risiko for, at de undervejs i kapløbet giver køb på eksisterende lovgivning og skatteregler alene af hensyn til tech-selskabernes behov.

”De tillader, at byen (Toronto, red.) omdannes til blot endnu en platform, hvor Silicon Valley kan bygge og teste nye teknologier, samtidig med at de høster stadig mere værdi og sikrer sig indflydelse,” siger Jathan Sadowski og fortsætter:

”Og så er det nemt for byens ledere at trække sig og tillade, at teknokrater og konglomerater overtager styringen, som var de en slags alkymister, der kan forvandle sociale problemer og økonomisk stagnation til fremgang og vækst.”

Googles dårlige historik

Spørgsmålet er dog om Google og Sidewalk Labs i sidste ende lykkes med det prestigefyldte projekt. Det tvivler en af Danmarks førende eksperter i smart cities på:

”Google har jo en rigtig dårlig track record. De har lavet en stribe forskellige sociale netværk og prøvet en masse inden for robotter og journalistik, men hver gang er det blevet noget køligt noget, og hvor det egentlig er reklamenetværket, der er den store investeringsdriver,” siger Martin Brynskov, der er lektor på Aarhus Universitet og tillige koordinator for tre af de mest ambitiøse danske smart city-projekter SynchroniCity, OrganiCity og Danish Smart City Think Tank.

Martin Brynskov vurderer, at Google har ledt med lys og lygte efter en demo-by, hvor man kunne få lov til at rulle alle nye teknologier ud, som vil komme til at dominere i de kommende år – ikke mindst kunstig intelligens.

”Google har ledt efter en demo-by, som er hip, så den har en brandfactor ligesom København. Og derfor har de også været ovre at tale med både København og Amsterdam. Så de har virkelig ledt. Og det her er så blevet valget.”

Han peger på, hvordan Google allerede ved lanceringen af Sidewalk Labs i 2015 kom galt afsted ved at anvende udtrykket: ”We are gonna fix cities”.

”Det gav dem masser af problemer, fordi pludselig var man tilbage i en logik, som ligger langt væk fra byudvikling. Byer skal jo generelt ikke fikses, for byer er samfund, mennesker og kulturer. Det er næsten som at sige til en homoseksuel, at nu skal jeg fikse dig og sørge for, at du bliver straight. Det går ikke. Det har nogle helt forkerte konnotationer og lugter langt væk af en top down-logik i stedet for at være inkluderende i forhold til det eksisterende,” siger Martin Brynskov, der dog påpeger, at Sidewalk Labs denne gang hævder, at man med Toronto har fundet ’den gode balance’.

”Man vil gerne have den hastighed, man ser i Sydkorea, som fandeme kan rulle 5G-netværk ud, før vi andre får skoene på og samtidig gøre det i et omfang, man ser i Kina, men twistet med en nordamerikansk kultur. Så det er den cocktail, man ønsker. Spørgsmålet er bare, om det virker.”

Brynskov vurderer, at for Google handler det samtidig om, at virksomheden har brug for at optimere sig selv i en kulturel sammenhæng. Altså at man kan rulle teknologier ud på en måde, så det opleves kulturelt relevant for almindelige mennesker.

”Men så spænder man lige en investeringslogik og en økonomisk udviklingslogik for vognen ved at sige, at vi optimerer den her by – og at den bliver fed med god arkitektur. Så man tager alle de vigtige ting, men pointen er bare, at det er noget, som Google traditionelt har været virkelig dårlig til,” siger han.

Moskva overvåger allerede

Martin Brynskov peger videre på, at en by som Moskva rent faktisk allerede har gjort det, som Google nu ønsker med Toronto.

”Moskva har et full blown smart city-system, der kører i hele byen med borgerinddragelse og 1,9 mio. aktive indbyggere, der interagerer med byen. Samtidig har man rullet sikkerhed og transport fuldstændigt ud,” siger han.

Martin Brynskov påpeger dog, at hvis myndigheder besluttede at gøre det samme i Vesten, så ville de støde ind i en masse etiske problemer og dilemmaer, fordi russerne ikke holder sig tilbage med massiv overvågning via sensorer og kameraer.

”De har tonsvis af kameraer i byrummet i Moskva, som kan identificere borgerne. Så mens folk i Vesten hyler op over iPhone og genkendelsessoftware, så kører det allerede i Moskva med kameraer overalt. Kameraerne kan sågar via avanceret teknologi genkende f.eks. pædofile eller andre, der optræder med foto i politiets databaser, eller også kommer systemet selv op med en notifikation, hvis nogen bliver spottet i byrummet. Og her er spørgsmålet, hvor langt Google kommer væk fra det med deres smart city. Så jeg er spændt på at se, hvor meget Toronto kommer til at adskille sig fra de eksempler, vi allerede har på full blown smart cities i resten af verden,” siger han og henviser desuden til Seoul i Sydkorea, som han mener har gjort det rigtig godt.

”De har simpelthen fundet grænsen mellem teknologi og mennesker og forstået, at den berører det sociale, kulturelle lag, hvor man går ind og begynder at røre ved byens dna – altså hvordan byen ’opfører sig’ over for borgerne. Og der har de sat nogle tiltag i verden for at få deres smart city til at være meget mere menneskelig og social. Så i virkeligheden er implementeringen af ny teknologi i nye byområder ikke det svære. Det svære er at integrere teknologien i den eksisterende kulturelle tekstur. Og det er det, der bliver spændende at se, om Google formår.”

Forrige artikel Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask Bitcoin-teknologi kan bruges i kampen mod hvidvask Næste artikel Onlineudsalg i Kina: 256.000 salg – i sekundet Onlineudsalg i Kina: 256.000 salg – i sekundet