Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi

De israelske tech-trans-enheder er blandt verdens bedste til at kommercialisere banebrydende forskning og ny teknologi fra universiteterne. Her er fem gode råd til, hvordan danske universiteter kan booste deres tech-trans.

Af Ann-Christina Petersen Lange
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark i Tel Aviv

Sidste år blev den israelske startupvirksomhed Mobileye, der producerer teknologiske løsninger til førerløse biler, opkøbt af Intel for den nette sum af 15 mia. dollar.

Opkøbet er et af Israels helt store exit-eventyr, og det bestod af en god idé hos et par forskere på Hebrew Universitet i Jerusalem og et stærkt parløb med universitetets teknologioverførselsenhed Yissum.

Yissum havde allerede erfaring med succesrig kommercialisering af banebrydende opfindelser af 3D-billedteknologi, ny kræftmedicin og langtidsholdbare cherrytomater. Mobileyes teknologi til førerløse biler skulle blot den samme vej ud på markedet. 

Universiteter verden over kigger lige nu mod Yissum og Israel for at imitere landets kommercialiseringsmagi. Det er en magi, der gør, at opfindelser og nye teknologier når markedet hurtigt og mere succesrigt end stort set alle andre steder i verden. Det er til stor gavn for erhvervsudviklingen og for de universiteter, der tjener godt på kommercialiseringen af de gode ideer. 

Fra forskning til faktura

I Danmark har sloganet ’fra forskning til faktura’ været velkendt siden forskerpatentlovgivningen trådte i kraft i år 2000. Sloganet dækker over en ambition om at øge universiteternes evne til at få pengene igen for hver investeret offentlig krone.

Der er stor enighed om, at der fortsat eksisterer et uforløst potentiale for at skabe værdi af den offentlige forskning i Danmark, og set i netop det lys er historien fra Israel imponerende.

Technion, der er Israels pendant til DTU, tjener lige så meget på kommercialisering af forskning som MIT i Boston, til trods for at Technions forskningsbudget på 90 mio. dollar blegner i forhold til de 1,5 mia. dollar, som MIT har at lege med. Og historien er den samme på Hebrew Universitet, Weizmann-Instituttet og de andre førende universiteter i Israel.

Netop derfor er universiteternes evne til at kommercialisere ny teknologi – eller tech trans, som det også kaldes – afgørende for udviklingen og vedligeholdelsen af Israel som en af verdens førende iværksætternationer. De israelske tech-trans-enheder er de hyppigste patentansøgere i landet og genererer samlet set over 300 mio. dollar om året alene fra royalties.

Brobygning: Fra laboratorie til marked

Spørgsmålet, som mange i det danske tech-trans-miljø og som også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) grubler over, er, hvad det mere præcis er, som israelerne kan bedre end så mange andre. Derfor satte erhvervsministeren sammen med serieiværksætter og formand for regeringens iværksætterpanel Tommy Ahlers, Novo Nordisk Fonden og Vækstfonden i efteråret kurs mod Israel for sammen med Det Danske Innovationscenter i Tel Aviv at finde svaret.

Med afsæt i erhvervsministerens dialog med ledende israelske tech-trans-ledere og innovationscentrets indgående arbejde med tech-trans-enhederne på de forskningstunge universiteter – fra Be’er Sheva i Syd til Haifa i nord – tegner der sig følgende læring:

1. Træk på andres erfaringer: Israel var et af de første lande til at arbejde målrettet med tech-trans. Allerede i 1955 etablerede Weizmann-Instituttet, Yeda, som var den første enhed, der skulle forsøge at kommercialisere universitetsteknologier. Og de økonomiske nøgletal taler for sig selv. Yedas årlige indtægt fra kommercialisering af viden ligger på den rigtige side af 100 mio. dollar.

Yissum på Hebrew Universitet har registreret over 9.300 patenter for 2.600 opfindelser, opnået 800 licenser og skabt 110 spinout-virksomheder, og har været i stand til at tiltrække investeringer i instituttets teknologi fra bl.a. Google, Johnson & Johnson, Novartis og Merck.

T3, tech-trans-enheden på Technion, har 100 nye opfindelser årligt, 700 patenter, 40 spinout-virksomheder og en årlig indtjening på ca. 35 mio. dollar. De mange år, der er arbejdet med tech-trans har bevirket, at israelerne har fået optimeret modellen på de enkelte institutioner, så den passer til deres specifikke forskningsstyrker og det regionale økosystem. De trækker på en lang erfaring, som danske aktører med fordel kan drage nytte af. 

2. Opret en selvstændig enhed: Den israelske model bygger ofte på selvstændige tech-trans-enheder med egen bestyrelse, der har en erhvervsleder i spidsen. De opererer uafhængigt af det universitet, hvis forskning de er sat i verden for at bringe til markedet. Denne model sikrer, at tech-trans-enhederne har et reelt kommercielt dna og derfor kan rykke hurtigt, når ny teknologi efterspørges.

3. Inviter iværksætterne indenfor: Med Entrepreneur in Residence-programmer bringer flere israelske tech-trans-enheder erfarne iværksættere sammen med forskerne bag universiteternes mest lovende teknologier og opfindelser. På den måde sikres en gensidig sparring mellem iværksætteri og forskning. Iværksættere bliver hermed en strategisk genvej til markedet, samtidig med at forskerne frigives til at fokusere på det, de er bedst til, nemlig at udvikle nye og innovative teknologier.

4. Tag mere risiko: Kommercialisering af forskning er kompliceret, og erfaringerne fra Israel er, at der ikke findes én model for teknologioverførsel. Modellerne på Technion, Hebrew Universitet og Weizmann-Instituttet er forskellige. Mens Technion sætter markedet først, arbejder Weizmann-Instituttet med en model, hvor forskningen er i centrum og kommercialiseringen følger.

Det, de har til fælles, er accepten af, at man skal turde fejle, og at man løbende må justere strategien og være agil. Og så er det vigtigt at udvise risikovillighed i forhold til at turde satse på banebrydende teknologier, hvor efterspørgslen endnu ikke findes i markedet. Risikovillighed gennemsyrer tech-trans-afdelingerne i Israel – fra bestyrelseslokalet til sparringen med den enkelte forsker og iværksætter. Dynamik og risikovillighed er afgørende, og det er der i Israel.  

5. Kombiner fleksible modeller: Forskere og iværksættere har ikke altid det samme mål for øje. I Israel har man succes med en fleksibel tilgang, der kombinerer beskyttelsen af forskeren eller opfinderen med en håndsrækning til erhvervslivet. I Israel er det ikke usædvanligt at se aftaler, der kombinerer dele af en traditionel licensbaseret aftale med støtte til startup-aktiviteter og dertil hørende royalties. 

Det danske svar

I Danmark har vi forskning på mindst lige så højt niveau som i Israel. Reglerne for forskerpatenter og teknologioverførsel er ikke meget anderledes end de israelske, og så har vi nogle af verdens bedste rammevilkår for virksomhedsudvikling. 

Ved at tage ved lære af de fem konkrete erfaringer fra Israel og igangsætte konkrete samarbejder med f.eks. Yissum, Yeda eller T3, vil Danmark kunne nå endnu længere med ambitionen om at omsætte forskning til faktura.

Det vil være til gavn for dansk erhvervsliv, der får flere forskningsbaserede iværksættere, og for de danske universiteter, der får gjort mere af deres forskning tilgængelig for samfundet.

Forrige artikel ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder Næste artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?