Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi

De israelske tech-trans-enheder er blandt verdens bedste til at kommercialisere banebrydende forskning og ny teknologi fra universiteterne. Her er fem gode råd til, hvordan danske universiteter kan booste deres tech-trans.

Af Ann-Christina Petersen Lange
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark i Tel Aviv

Sidste år blev den israelske startupvirksomhed Mobileye, der producerer teknologiske løsninger til førerløse biler, opkøbt af Intel for den nette sum af 15 mia. dollar.

Opkøbet er et af Israels helt store exit-eventyr, og det bestod af en god idé hos et par forskere på Hebrew Universitet i Jerusalem og et stærkt parløb med universitetets teknologioverførselsenhed Yissum.

Yissum havde allerede erfaring med succesrig kommercialisering af banebrydende opfindelser af 3D-billedteknologi, ny kræftmedicin og langtidsholdbare cherrytomater. Mobileyes teknologi til førerløse biler skulle blot den samme vej ud på markedet. 

Universiteter verden over kigger lige nu mod Yissum og Israel for at imitere landets kommercialiseringsmagi. Det er en magi, der gør, at opfindelser og nye teknologier når markedet hurtigt og mere succesrigt end stort set alle andre steder i verden. Det er til stor gavn for erhvervsudviklingen og for de universiteter, der tjener godt på kommercialiseringen af de gode ideer. 

Fra forskning til faktura

I Danmark har sloganet ’fra forskning til faktura’ været velkendt siden forskerpatentlovgivningen trådte i kraft i år 2000. Sloganet dækker over en ambition om at øge universiteternes evne til at få pengene igen for hver investeret offentlig krone.

Der er stor enighed om, at der fortsat eksisterer et uforløst potentiale for at skabe værdi af den offentlige forskning i Danmark, og set i netop det lys er historien fra Israel imponerende.

Technion, der er Israels pendant til DTU, tjener lige så meget på kommercialisering af forskning som MIT i Boston, til trods for at Technions forskningsbudget på 90 mio. dollar blegner i forhold til de 1,5 mia. dollar, som MIT har at lege med. Og historien er den samme på Hebrew Universitet, Weizmann-Instituttet og de andre førende universiteter i Israel.

Netop derfor er universiteternes evne til at kommercialisere ny teknologi – eller tech trans, som det også kaldes – afgørende for udviklingen og vedligeholdelsen af Israel som en af verdens førende iværksætternationer. De israelske tech-trans-enheder er de hyppigste patentansøgere i landet og genererer samlet set over 300 mio. dollar om året alene fra royalties.

Brobygning: Fra laboratorie til marked

Spørgsmålet, som mange i det danske tech-trans-miljø og som også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) grubler over, er, hvad det mere præcis er, som israelerne kan bedre end så mange andre. Derfor satte erhvervsministeren sammen med serieiværksætter og formand for regeringens iværksætterpanel Tommy Ahlers, Novo Nordisk Fonden og Vækstfonden i efteråret kurs mod Israel for sammen med Det Danske Innovationscenter i Tel Aviv at finde svaret.

Med afsæt i erhvervsministerens dialog med ledende israelske tech-trans-ledere og innovationscentrets indgående arbejde med tech-trans-enhederne på de forskningstunge universiteter – fra Be’er Sheva i Syd til Haifa i nord – tegner der sig følgende læring:

1. Træk på andres erfaringer: Israel var et af de første lande til at arbejde målrettet med tech-trans. Allerede i 1955 etablerede Weizmann-Instituttet, Yeda, som var den første enhed, der skulle forsøge at kommercialisere universitetsteknologier. Og de økonomiske nøgletal taler for sig selv. Yedas årlige indtægt fra kommercialisering af viden ligger på den rigtige side af 100 mio. dollar.

Yissum på Hebrew Universitet har registreret over 9.300 patenter for 2.600 opfindelser, opnået 800 licenser og skabt 110 spinout-virksomheder, og har været i stand til at tiltrække investeringer i instituttets teknologi fra bl.a. Google, Johnson & Johnson, Novartis og Merck.

T3, tech-trans-enheden på Technion, har 100 nye opfindelser årligt, 700 patenter, 40 spinout-virksomheder og en årlig indtjening på ca. 35 mio. dollar. De mange år, der er arbejdet med tech-trans har bevirket, at israelerne har fået optimeret modellen på de enkelte institutioner, så den passer til deres specifikke forskningsstyrker og det regionale økosystem. De trækker på en lang erfaring, som danske aktører med fordel kan drage nytte af. 

2. Opret en selvstændig enhed: Den israelske model bygger ofte på selvstændige tech-trans-enheder med egen bestyrelse, der har en erhvervsleder i spidsen. De opererer uafhængigt af det universitet, hvis forskning de er sat i verden for at bringe til markedet. Denne model sikrer, at tech-trans-enhederne har et reelt kommercielt dna og derfor kan rykke hurtigt, når ny teknologi efterspørges.

3. Inviter iværksætterne indenfor: Med Entrepreneur in Residence-programmer bringer flere israelske tech-trans-enheder erfarne iværksættere sammen med forskerne bag universiteternes mest lovende teknologier og opfindelser. På den måde sikres en gensidig sparring mellem iværksætteri og forskning. Iværksættere bliver hermed en strategisk genvej til markedet, samtidig med at forskerne frigives til at fokusere på det, de er bedst til, nemlig at udvikle nye og innovative teknologier.

4. Tag mere risiko: Kommercialisering af forskning er kompliceret, og erfaringerne fra Israel er, at der ikke findes én model for teknologioverførsel. Modellerne på Technion, Hebrew Universitet og Weizmann-Instituttet er forskellige. Mens Technion sætter markedet først, arbejder Weizmann-Instituttet med en model, hvor forskningen er i centrum og kommercialiseringen følger.

Det, de har til fælles, er accepten af, at man skal turde fejle, og at man løbende må justere strategien og være agil. Og så er det vigtigt at udvise risikovillighed i forhold til at turde satse på banebrydende teknologier, hvor efterspørgslen endnu ikke findes i markedet. Risikovillighed gennemsyrer tech-trans-afdelingerne i Israel – fra bestyrelseslokalet til sparringen med den enkelte forsker og iværksætter. Dynamik og risikovillighed er afgørende, og det er der i Israel.  

5. Kombiner fleksible modeller: Forskere og iværksættere har ikke altid det samme mål for øje. I Israel har man succes med en fleksibel tilgang, der kombinerer beskyttelsen af forskeren eller opfinderen med en håndsrækning til erhvervslivet. I Israel er det ikke usædvanligt at se aftaler, der kombinerer dele af en traditionel licensbaseret aftale med støtte til startup-aktiviteter og dertil hørende royalties. 

Det danske svar

I Danmark har vi forskning på mindst lige så højt niveau som i Israel. Reglerne for forskerpatenter og teknologioverførsel er ikke meget anderledes end de israelske, og så har vi nogle af verdens bedste rammevilkår for virksomhedsudvikling. 

Ved at tage ved lære af de fem konkrete erfaringer fra Israel og igangsætte konkrete samarbejder med f.eks. Yissum, Yeda eller T3, vil Danmark kunne nå endnu længere med ambitionen om at omsætte forskning til faktura.

Det vil være til gavn for dansk erhvervsliv, der får flere forskningsbaserede iværksættere, og for de danske universiteter, der får gjort mere af deres forskning tilgængelig for samfundet.

Forrige artikel ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder Næste artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi