Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi

De israelske tech-trans-enheder er blandt verdens bedste til at kommercialisere banebrydende forskning og ny teknologi fra universiteterne. Her er fem gode råd til, hvordan danske universiteter kan booste deres tech-trans.

Af Ann-Christina Petersen Lange
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark i Tel Aviv

Sidste år blev den israelske startupvirksomhed Mobileye, der producerer teknologiske løsninger til førerløse biler, opkøbt af Intel for den nette sum af 15 mia. dollar.

Opkøbet er et af Israels helt store exit-eventyr, og det bestod af en god idé hos et par forskere på Hebrew Universitet i Jerusalem og et stærkt parløb med universitetets teknologioverførselsenhed Yissum.

Yissum havde allerede erfaring med succesrig kommercialisering af banebrydende opfindelser af 3D-billedteknologi, ny kræftmedicin og langtidsholdbare cherrytomater. Mobileyes teknologi til førerløse biler skulle blot den samme vej ud på markedet. 

Universiteter verden over kigger lige nu mod Yissum og Israel for at imitere landets kommercialiseringsmagi. Det er en magi, der gør, at opfindelser og nye teknologier når markedet hurtigt og mere succesrigt end stort set alle andre steder i verden. Det er til stor gavn for erhvervsudviklingen og for de universiteter, der tjener godt på kommercialiseringen af de gode ideer. 

Fra forskning til faktura

I Danmark har sloganet ’fra forskning til faktura’ været velkendt siden forskerpatentlovgivningen trådte i kraft i år 2000. Sloganet dækker over en ambition om at øge universiteternes evne til at få pengene igen for hver investeret offentlig krone.

Der er stor enighed om, at der fortsat eksisterer et uforløst potentiale for at skabe værdi af den offentlige forskning i Danmark, og set i netop det lys er historien fra Israel imponerende.

Technion, der er Israels pendant til DTU, tjener lige så meget på kommercialisering af forskning som MIT i Boston, til trods for at Technions forskningsbudget på 90 mio. dollar blegner i forhold til de 1,5 mia. dollar, som MIT har at lege med. Og historien er den samme på Hebrew Universitet, Weizmann-Instituttet og de andre førende universiteter i Israel.

Netop derfor er universiteternes evne til at kommercialisere ny teknologi – eller tech trans, som det også kaldes – afgørende for udviklingen og vedligeholdelsen af Israel som en af verdens førende iværksætternationer. De israelske tech-trans-enheder er de hyppigste patentansøgere i landet og genererer samlet set over 300 mio. dollar om året alene fra royalties.

Brobygning: Fra laboratorie til marked

Spørgsmålet, som mange i det danske tech-trans-miljø og som også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) grubler over, er, hvad det mere præcis er, som israelerne kan bedre end så mange andre. Derfor satte erhvervsministeren sammen med serieiværksætter og formand for regeringens iværksætterpanel Tommy Ahlers, Novo Nordisk Fonden og Vækstfonden i efteråret kurs mod Israel for sammen med Det Danske Innovationscenter i Tel Aviv at finde svaret.

Med afsæt i erhvervsministerens dialog med ledende israelske tech-trans-ledere og innovationscentrets indgående arbejde med tech-trans-enhederne på de forskningstunge universiteter – fra Be’er Sheva i Syd til Haifa i nord – tegner der sig følgende læring:

1. Træk på andres erfaringer: Israel var et af de første lande til at arbejde målrettet med tech-trans. Allerede i 1955 etablerede Weizmann-Instituttet, Yeda, som var den første enhed, der skulle forsøge at kommercialisere universitetsteknologier. Og de økonomiske nøgletal taler for sig selv. Yedas årlige indtægt fra kommercialisering af viden ligger på den rigtige side af 100 mio. dollar.

Yissum på Hebrew Universitet har registreret over 9.300 patenter for 2.600 opfindelser, opnået 800 licenser og skabt 110 spinout-virksomheder, og har været i stand til at tiltrække investeringer i instituttets teknologi fra bl.a. Google, Johnson & Johnson, Novartis og Merck.

T3, tech-trans-enheden på Technion, har 100 nye opfindelser årligt, 700 patenter, 40 spinout-virksomheder og en årlig indtjening på ca. 35 mio. dollar. De mange år, der er arbejdet med tech-trans har bevirket, at israelerne har fået optimeret modellen på de enkelte institutioner, så den passer til deres specifikke forskningsstyrker og det regionale økosystem. De trækker på en lang erfaring, som danske aktører med fordel kan drage nytte af. 

2. Opret en selvstændig enhed: Den israelske model bygger ofte på selvstændige tech-trans-enheder med egen bestyrelse, der har en erhvervsleder i spidsen. De opererer uafhængigt af det universitet, hvis forskning de er sat i verden for at bringe til markedet. Denne model sikrer, at tech-trans-enhederne har et reelt kommercielt dna og derfor kan rykke hurtigt, når ny teknologi efterspørges.

3. Inviter iværksætterne indenfor: Med Entrepreneur in Residence-programmer bringer flere israelske tech-trans-enheder erfarne iværksættere sammen med forskerne bag universiteternes mest lovende teknologier og opfindelser. På den måde sikres en gensidig sparring mellem iværksætteri og forskning. Iværksættere bliver hermed en strategisk genvej til markedet, samtidig med at forskerne frigives til at fokusere på det, de er bedst til, nemlig at udvikle nye og innovative teknologier.

4. Tag mere risiko: Kommercialisering af forskning er kompliceret, og erfaringerne fra Israel er, at der ikke findes én model for teknologioverførsel. Modellerne på Technion, Hebrew Universitet og Weizmann-Instituttet er forskellige. Mens Technion sætter markedet først, arbejder Weizmann-Instituttet med en model, hvor forskningen er i centrum og kommercialiseringen følger.

Det, de har til fælles, er accepten af, at man skal turde fejle, og at man løbende må justere strategien og være agil. Og så er det vigtigt at udvise risikovillighed i forhold til at turde satse på banebrydende teknologier, hvor efterspørgslen endnu ikke findes i markedet. Risikovillighed gennemsyrer tech-trans-afdelingerne i Israel – fra bestyrelseslokalet til sparringen med den enkelte forsker og iværksætter. Dynamik og risikovillighed er afgørende, og det er der i Israel.  

5. Kombiner fleksible modeller: Forskere og iværksættere har ikke altid det samme mål for øje. I Israel har man succes med en fleksibel tilgang, der kombinerer beskyttelsen af forskeren eller opfinderen med en håndsrækning til erhvervslivet. I Israel er det ikke usædvanligt at se aftaler, der kombinerer dele af en traditionel licensbaseret aftale med støtte til startup-aktiviteter og dertil hørende royalties. 

Det danske svar

I Danmark har vi forskning på mindst lige så højt niveau som i Israel. Reglerne for forskerpatenter og teknologioverførsel er ikke meget anderledes end de israelske, og så har vi nogle af verdens bedste rammevilkår for virksomhedsudvikling. 

Ved at tage ved lære af de fem konkrete erfaringer fra Israel og igangsætte konkrete samarbejder med f.eks. Yissum, Yeda eller T3, vil Danmark kunne nå endnu længere med ambitionen om at omsætte forskning til faktura.

Det vil være til gavn for dansk erhvervsliv, der får flere forskningsbaserede iværksættere, og for de danske universiteter, der får gjort mere af deres forskning tilgængelig for samfundet.

Forrige artikel ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder Næste artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.