Hemmeligheden bag Israels kommercialiseringsmagi

De israelske tech-trans-enheder er blandt verdens bedste til at kommercialisere banebrydende forskning og ny teknologi fra universiteterne. Her er fem gode råd til, hvordan danske universiteter kan booste deres tech-trans.

Af Ann-Christina Petersen Lange
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark i Tel Aviv

Sidste år blev den israelske startupvirksomhed Mobileye, der producerer teknologiske løsninger til førerløse biler, opkøbt af Intel for den nette sum af 15 mia. dollar.

Opkøbet er et af Israels helt store exit-eventyr, og det bestod af en god idé hos et par forskere på Hebrew Universitet i Jerusalem og et stærkt parløb med universitetets teknologioverførselsenhed Yissum.

Yissum havde allerede erfaring med succesrig kommercialisering af banebrydende opfindelser af 3D-billedteknologi, ny kræftmedicin og langtidsholdbare cherrytomater. Mobileyes teknologi til førerløse biler skulle blot den samme vej ud på markedet. 

Universiteter verden over kigger lige nu mod Yissum og Israel for at imitere landets kommercialiseringsmagi. Det er en magi, der gør, at opfindelser og nye teknologier når markedet hurtigt og mere succesrigt end stort set alle andre steder i verden. Det er til stor gavn for erhvervsudviklingen og for de universiteter, der tjener godt på kommercialiseringen af de gode ideer. 

Fra forskning til faktura

I Danmark har sloganet ’fra forskning til faktura’ været velkendt siden forskerpatentlovgivningen trådte i kraft i år 2000. Sloganet dækker over en ambition om at øge universiteternes evne til at få pengene igen for hver investeret offentlig krone.

Der er stor enighed om, at der fortsat eksisterer et uforløst potentiale for at skabe værdi af den offentlige forskning i Danmark, og set i netop det lys er historien fra Israel imponerende.

Technion, der er Israels pendant til DTU, tjener lige så meget på kommercialisering af forskning som MIT i Boston, til trods for at Technions forskningsbudget på 90 mio. dollar blegner i forhold til de 1,5 mia. dollar, som MIT har at lege med. Og historien er den samme på Hebrew Universitet, Weizmann-Instituttet og de andre førende universiteter i Israel.

Netop derfor er universiteternes evne til at kommercialisere ny teknologi – eller tech trans, som det også kaldes – afgørende for udviklingen og vedligeholdelsen af Israel som en af verdens førende iværksætternationer. De israelske tech-trans-enheder er de hyppigste patentansøgere i landet og genererer samlet set over 300 mio. dollar om året alene fra royalties.

Brobygning: Fra laboratorie til marked

Spørgsmålet, som mange i det danske tech-trans-miljø og som også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) grubler over, er, hvad det mere præcis er, som israelerne kan bedre end så mange andre. Derfor satte erhvervsministeren sammen med serieiværksætter og formand for regeringens iværksætterpanel Tommy Ahlers, Novo Nordisk Fonden og Vækstfonden i efteråret kurs mod Israel for sammen med Det Danske Innovationscenter i Tel Aviv at finde svaret.

Med afsæt i erhvervsministerens dialog med ledende israelske tech-trans-ledere og innovationscentrets indgående arbejde med tech-trans-enhederne på de forskningstunge universiteter – fra Be’er Sheva i Syd til Haifa i nord – tegner der sig følgende læring:

1. Træk på andres erfaringer: Israel var et af de første lande til at arbejde målrettet med tech-trans. Allerede i 1955 etablerede Weizmann-Instituttet, Yeda, som var den første enhed, der skulle forsøge at kommercialisere universitetsteknologier. Og de økonomiske nøgletal taler for sig selv. Yedas årlige indtægt fra kommercialisering af viden ligger på den rigtige side af 100 mio. dollar.

Yissum på Hebrew Universitet har registreret over 9.300 patenter for 2.600 opfindelser, opnået 800 licenser og skabt 110 spinout-virksomheder, og har været i stand til at tiltrække investeringer i instituttets teknologi fra bl.a. Google, Johnson & Johnson, Novartis og Merck.

T3, tech-trans-enheden på Technion, har 100 nye opfindelser årligt, 700 patenter, 40 spinout-virksomheder og en årlig indtjening på ca. 35 mio. dollar. De mange år, der er arbejdet med tech-trans har bevirket, at israelerne har fået optimeret modellen på de enkelte institutioner, så den passer til deres specifikke forskningsstyrker og det regionale økosystem. De trækker på en lang erfaring, som danske aktører med fordel kan drage nytte af. 

2. Opret en selvstændig enhed: Den israelske model bygger ofte på selvstændige tech-trans-enheder med egen bestyrelse, der har en erhvervsleder i spidsen. De opererer uafhængigt af det universitet, hvis forskning de er sat i verden for at bringe til markedet. Denne model sikrer, at tech-trans-enhederne har et reelt kommercielt dna og derfor kan rykke hurtigt, når ny teknologi efterspørges.

3. Inviter iværksætterne indenfor: Med Entrepreneur in Residence-programmer bringer flere israelske tech-trans-enheder erfarne iværksættere sammen med forskerne bag universiteternes mest lovende teknologier og opfindelser. På den måde sikres en gensidig sparring mellem iværksætteri og forskning. Iværksættere bliver hermed en strategisk genvej til markedet, samtidig med at forskerne frigives til at fokusere på det, de er bedst til, nemlig at udvikle nye og innovative teknologier.

4. Tag mere risiko: Kommercialisering af forskning er kompliceret, og erfaringerne fra Israel er, at der ikke findes én model for teknologioverførsel. Modellerne på Technion, Hebrew Universitet og Weizmann-Instituttet er forskellige. Mens Technion sætter markedet først, arbejder Weizmann-Instituttet med en model, hvor forskningen er i centrum og kommercialiseringen følger.

Det, de har til fælles, er accepten af, at man skal turde fejle, og at man løbende må justere strategien og være agil. Og så er det vigtigt at udvise risikovillighed i forhold til at turde satse på banebrydende teknologier, hvor efterspørgslen endnu ikke findes i markedet. Risikovillighed gennemsyrer tech-trans-afdelingerne i Israel – fra bestyrelseslokalet til sparringen med den enkelte forsker og iværksætter. Dynamik og risikovillighed er afgørende, og det er der i Israel.  

5. Kombiner fleksible modeller: Forskere og iværksættere har ikke altid det samme mål for øje. I Israel har man succes med en fleksibel tilgang, der kombinerer beskyttelsen af forskeren eller opfinderen med en håndsrækning til erhvervslivet. I Israel er det ikke usædvanligt at se aftaler, der kombinerer dele af en traditionel licensbaseret aftale med støtte til startup-aktiviteter og dertil hørende royalties. 

Det danske svar

I Danmark har vi forskning på mindst lige så højt niveau som i Israel. Reglerne for forskerpatenter og teknologioverførsel er ikke meget anderledes end de israelske, og så har vi nogle af verdens bedste rammevilkår for virksomhedsudvikling. 

Ved at tage ved lære af de fem konkrete erfaringer fra Israel og igangsætte konkrete samarbejder med f.eks. Yissum, Yeda eller T3, vil Danmark kunne nå endnu længere med ambitionen om at omsætte forskning til faktura.

Det vil være til gavn for dansk erhvervsliv, der får flere forskningsbaserede iværksættere, og for de danske universiteter, der får gjort mere af deres forskning tilgængelig for samfundet.

Forrige artikel ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder Næste artikel Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi Brasilien vil have dansk uddannelsesteknologi
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.