Af Nikolaj Fredsted, generalkonsul og leder af Innovation Centre Denmark i São Paulo

Det kan være lidt svært, men forestil dig, at du er taget på indkøb i São Paulo i Brasilien. Du har netop fundet de ting, du ønsker at købe i den lokale isenkræmmerbutik. Ved kassen spørger den venlige ekspedient om dit CPF-nummer. Det er et 11-cifret nummer, der er unikt for den enkelte borger, lidt på samme måde som det danske CPR-nummer.

Og så alligevel ikke. For brasilianerne er CPF-nummeret nødvendigt for at kunne navigere i hverdagen, men det er ikke et nummer, der kan bruges til at stjæle en anden borgers identitet på samme måde, som man kan med CPR-nummeret.

CPF-nummeret er ikke obligatorisk for brasilianerne. Men det gør unægteligt hverdagen lettere. Man kan ikke åbne en bankkonto uden CPF-nummer, man kan ikke få kørekort uden CPF-nummer, man kan ikke få job i det offentlige, man kan ikke blive indskrevet på universitet eller anden højere læreanstalt uden CPF-nummer osv.

Nummeret anvendes i høj grad af offentlige myndigheder, banker, virksomheder mv. til at identificere den enkelte borger – blandt andet bruger bankerne og andre finansielle institutioner nummeret til at give den enkelte borger en kreditvurdering.

…Men tilbage til købet i isenkræmmerforretningen. Hvorfor skal CPF-nummeret oplyses ved kassen? Det bliver indtastet i kreditkortterminalen af kunden lige inden man svirper kreditkortet igennem, og derefter bliver købet registreret direkte hos skattemyndighederne.

Transaktionen indgår så i den opgørelse af den enkelte borgers forbrug, som myndighedernes laver på årsbasis, og som bl.a. bruges som grundlag for at tildele den enkelte borger en form for skattefradrag. Registreringen sikrer også, at myndighederne kan kontrollere, at der bliver betalt moms og evt. andre afgifter af de købte varer.

Brasilien og Big Data

Brasilien er på mange måder langt fremme i brugen af big data, og er et af de hurtigst voksende ”big data markeder” i Latinamerika. Der er en velvilje og forståelse blandt virksomheder og offentlige myndigheder for, at en digital transformation er afgørende forudsætninge for, at øge den brasilianske produktivitet, og dermed konkurrenceevnen på de globale markeder.

I Brasilien er det særligt den finansielle sektor, detailbranchen og telesektoren, der anvender big data til analyser, tilpasning og optimering af produktionsapparatet og til at skræddersy udbudet af serviceydelser.

Men også olie- og gasindustrien er med. Brasilien er en af de globale sværvægtere inden for olie- og gasproduktion, og industrien undergår i disse år en digital transformation i bestræbelserne på at fastholde global konkurrencedygtighed. Olieboreplatforme kan i dag fjernbetjenes, hvilket kræver enorme mængder af big data for til stadighed at fastholde en optimal produkton.

Andre eksempler er teleselskabet Telebras, den største offentlige brasilianske udbyder af telekommunikation, der anvender big data i forsøget på at optimere anvendelsen af kommunikationslinier og –systemer ved at kortlægge realtime kommunikationen i Brasilien.

Også enheder under det brasilianske justitsministerium er med på big data-bølgen. Ministeriet arbejder med at analysere datastrømmene til at identificere illegale transaktioner, herunder særligt hvidvaskning af penge.

Danmark er også med i Brasilien

Danske Stibo Systems har set mulighederne på det brasilianske marked. Stibo Systems er i fuld gang med at introducere deres løsninger inden for Master Data Management (MDM), hvor de hjælper virksomheder med at skabe struktur i deres bjerge af information, for eksempel om kunder, produkter og leverandører.

Stibo Systems arbejder med store lokale kunder inden for retail, finans og e-commerce. Ricardo Fornari, der er Country Manager i Brasilien for Stibo Systems observerer:

”Flere og flere brasilianere handler online. Ved at analysere deres indkøb og forbrug, kan den enkelte online-forretning optimere sit sortiment og målrette sit udbud. Og det er nu, man skal være med, for online-salg er inde i en eksplosiv udvikling i Brasilien”.

Udfordringer – særligt for udenlandske aktører

Brasilien er fortsat et land karakteriseret ved, at en relativ stor del af arbejdsstyrken er lavt uddannet. Innovation og digitalisering er for mange stadig fjerne begreber. Ikke desto mindre er der næsten 140 millioner internetbrugere ud af en befolkning på 210 millioner, og 130 millioner personer er aktive på de sociale medier.

En anden udfordring er, at den nuværende lovgivning på mange måder ikke er tilpasset de nye og moderne tider og derfor heller ikke tager højde for mange af de muligheder, den teknologiske udvikling byder på. Det kan skabe uklarhed om, hvilke regler der i bund og grund er gældende.

I foråret 2018 blev der taget et stort skridt til at opdatere lovgivningen, da den brasilianske præsident underskrev en ny ”e-digital strategy”, der sætter nogle langsigtede mål og perspektiver op for den videre digitalisering af den brasilianske økonomi.

Hermed ikke sagt at de nuværende problemer og ugennemsigtighed er løst – men der er fra centralt hold et ønske om at forbedre vilkår og procedurer for den videre digitalisering.

Med penge kan man få – eller?

Men lad os slutte hvor vi startede; med CPF-nummeret. Flere store virksomheder er selvsagt yderst interesserede i at få adgang til den brasilianske ”CPF-database”. Her ligger mængder af info om den enkelte brasilianers købsadfærd, kreditværdighed, uddannelse, livsforløb etc.

Man plejer at sige, at med penge kan man købe alt. Men det er dog endnu ikke lykkedes nogen med kommerciel interesse at få adgang til det brasilianske CPF-register.