Kør en tur på fremtidens Autobahn

I disse uger valfarter mange danskere på skiferie via den tyske Autobahn på vej mod de sneklædte Alper. Men alt er ikke, som det plejer i den tyske mobilitetssektor, skriver Lina Gandløse Hansen, chef for Innovation Centre Denmark i München.

Tyskland har altid været markedsførende inden for bilindustrien, som beskæftiger flere end 800.000 mennesker. Det gør den til den næststørste arbejdssektor i landet efter it-sektoren.

Derfor er det et vigtigt tema, at landet forbliver førende, når det gælder fremtidens mobilitet. Men hvor står den tyske bilindustri egentlig i forhold til førerløse biler, e-mobilitet og intelligente vejnetsystemer?

Der er stor opmærksomhed på, hvordan USA og Kina bare drøner afsted. Men som påpeget i den seneste udgave af tidsskriftet technologist.eu, så rykker bilproducenter fra andre regioner og lande i disse år til delstaten Bayern og millionbyen München for at forberede sig på fremtiden.

Her har bl.a. kinesiske Nio og Future Mobility Corp., svenske Volvo og VW fra Wolfsburg etableret udviklingsafdelinger. Og hvorfor gør de så det?

München fremtidens mobilitetscentrum

For det første er udviklingen inden for hightech mobilitet- og transportløsninger blevet boostet af, at München i 2016 blev udpeget som mobilitetscentrum under den tyske regerings ’Digital Hub Initiative’.

Derudover har Zentrum Digitalisierung Bayern oprettet et Connected Mobility Lab, der er byens officielle platform for mobilitet og intelligente trafiksystemer, som også understøttes af delstatens Ministerium for Økonomi og Medier, Energi og Teknologi.

Og startup-scenen følger med. I München og omegn er der ifølge Munich Startups virtuelle økosystem 39 startups inden for mobilitet.

Her findes f.eks. Lilium, der har udviklet en elektrisk taxi-drone, som kan transportere op til fem mennesker fra by til land eller rundt i byen, vel at mærke uden at forurene. Virksomheden havde første prøveflyvning i 2017 og forventer at kunne udbyde sine services fra 2025.

Mobilitet rimer på smart city

Når vi taler om fremtidens mobilitet i München, er det vigtigt også at rette blikket mod den voksende startup-sektor inden for smart city-løsninger. Her er virksomheden eluminocity, der både laver ladestationer til e-biler og intelligent gadebelysning, et i bogstavelig forstand lysende eksempel på, at mobilitets- og smart city-løsninger ofte skal sammentænkes.

Det bliver de f.eks. i bydelene Neuaubing-Westkreuz og Freiham i München, der sammen med franske Lyon og østrigske Wien er en del af EU-projektet Smarter Together, hvor smart city- og mobilitetsløsninger i de kommende år vil blive testet og implementeret i byrum med 30.000 indbyggere.

Fremtidens mobilitet kommer til at udvikle sig hurtigt i de kommende år. Vi taler om førerløse biler, e-mobilitet, logistik, connected mobility, hvor biler selv kommunikerer med hinanden, og derudover skal selve vejnettets digitale infrastruktur udvikles for at få trafikken til at glide bedst muligt.

Her har delstaten Bayern indgået en samarbejdsaftale med Facebook, som viser, at fremtidens mobilitet er et internationalt anliggende.

Vigtigt for dansk eksport

Fremtidens Autobahn og mobilitet er også vigtigt set med danske øjne. Ikke bare for de mange, der hvert år tager på kør selv-ferie gennem Europa, men fordi det tyske vejnet forbinder Danmark med vores største eksportpartner og resten af Europas markeder.

Fremtidens mobilitet vil kunne komme til at betyde mere effektiv, intelligent, sikker og tidsnøjagtig levering for danske virksomheder.

Og heldigvis holder de spændende projekter i kø, og digitaliseringen af de tyske vejsystemer og storbyer har høj prioritet. Allerede nu kan man som privatperson således køre en tur på fremtidens Autobahn – uden at man måske er klar over det.

Nord for München har et stykke af A9-motorvejen mellem München og Nürnberg fungeret som testområde for førerløse biler. Testområder for selvkørende biler findes der masser af, især i storbyer, men her er der tale om et stykke tættrafikeret, offentlig motorvej.

Hvis man kører på strækningen, kan man være heldig at se en rød-hvid Audi, som kører af sig selv – helt ubemærket blandt tusindvis af pendlere, turister og transportbiler.

I år er det også planen, at Deutsche Bahn dagligt skal sende tre lastbilkonvojer ud på strækningen for at teste connected mobility og såkaldt platooning, hvor lastbilerne kører med minimal afstand mellem hinanden.

I november åbnede endnu en teststrækning tæt ved Køln, hvor man tester infrastruktur i form af bl.a. selvreparerende og energisparende veje.

Så fremtidens motorvej er her allerede; og ligesom på den eksisterende Autobahn kender hastigheden på mobilitetssektorens udvikling i disse år ingen øvre fartgrænse.

Forrige artikel Er du innovationsforvirret – så kig ind i muren Er du innovationsforvirret – så kig ind i muren Næste artikel Undervurdér aldrig effekten af en velplaceret selfie Undervurdér aldrig effekten af en velplaceret selfie
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.